Dagen efter byrådsvalget – facebook:
919 gange TAK fordi du har stemt på mig. Både til jer, der ofte er enige med mig, og til jer, der normalt vil stemme på et andet parti eller et andet partis kandidat. Og ikke mindst tak for de mange venlige ord, jeg har fået med i valgkampens løb. Det har virkelig bidraget til at holde gejsten oppe! Hvis jeg og Enhedslisten havde fået 198 stemmer mere, havde vi fået mandat nr. 4 – og så var Solveig kommet ind og jeg blevet første suppleantl Det er partiliste-systemet – som jeg generelt er tilhænger af – der medfører, at jeg ikke er valgt – Thure, der er tredie byrådsmedlem fik 544 stemmer. That’s how things are. Jeg havde egentlig håbet, at vreden i Vejlby-Risskov over den byplanmæssige mishandling havde givet sig udtryk i flere stemmer – det ville have stillet os stærkere i kampen mod de kommende overbebyggelsessager. Men kampen fortsætter, og jeg er i den. Lidt færre møder er jo da heller ikke at foragte. Der bliver nok at se til for byrådsgruppen i kampen mod budget 2022 forligspartiernes kommende sociale nedskæringer – og der bliver nok for mig at se til, med de flere ankesager, der skal skrives. Men til sidst: TAK, TAK for støtten. Livet og kampen fortsætter!

Kronik JPÅ 2021.10.01 overskrift: Bundsgaards Brutale Byggeperiode

ARKITEKTUR – BYKVALITET – DEMOKRATI

Er Aarhus en smuk by? JA – og NEJ.

Vi har mange smukke huse og miljøer. Frederiksbjerg, med Hans Broges gade, Guldsmedegade, Vestergade: kig op, nyd de mange sandstens- og især murstens- og blikenslager-krummelurer. De vidner om fagstolthed hos arkitekter og murere og blikkenslagere og .. Mejlgade: velholdte gamle købmandsgårde. Toldboden, teatret, domkirken. Smukke huse på Store Torv, Lille torv, Bispetorv, Åboulevarden.

Mange husejere og bygherrer har ladet arkitekter tegne noget pænt, endda flot, når der skulle bygges.

Men helheden?

Arkitekter har i mange år tænkt: en smuk by er god for mennesker – og den kan planlægges til at være det. Fra 1970’erne har de og politikere tænkt: hvis de mennesker, der bor i byen, kommunen, har indflydelse på og ejerskab til planlægningen, bliver byen bedre.

Hvordan går det i Aarhus? Med arkitekturen? Med demokratiet?

Vi har meget nyt byggeri, hvor det ikke er detaljerne, der er kælet for. Fladerne er store og ensartede. Mange steder tænker man på akvarier.

Er det nye tilpasset godt til de omgivende ældre bymiljøer? Noget er – meget er ikke. Se f.eks. det igangværende nybyggeri ved siden af Rådmand Lisbjergs Studestald på Skovvejen.

De seneste godt 10 år har byrådet besluttet massive byggerier, for at få plads til en masse flere indbyggere. Bygherrerne er glade. Har byrådet iværksat demokratisk debatterende helhedsplanlægning for byudviklingen (som kommuneplanen foreskriver), med stillingtagen til skole- og institutionsforsyning, byggetæthed, byæstetik? Man kan godt sige: mere og navnlig mindre.

De seneste ugers debat om Vejlby-Risskov områdets mer-bebyggelse fra 20.000 til 40.000 indbyggere, HELT uden samlet helhedsplan for skoler og fritidstilbud illustrerer problemet. Byrådet har ikke gjort meget for demokratisk debat. Senest blev lokalplan 1125 ved Agerbæksvej tromlet igennem af byråds-flertallet, efter en debatperiode og mange grundige indsigelser og ændringsforslag. Men – borgmesteren kunne lige så godt fra starten have sagt: planen vedtages som aftalt med bygherren, uanset jeres indsigelser. Det ville have været mindre høfligt men mere ærligt. Borgerne ”talte til muren”. Indflydelse? Ejerskab?

Det største enkelt-område med nybyggeri er Aarhus Ø. Er helhedsbilledet smukt? Er det et område, hvor mange slår sig ned for at nyde solen og læse en bog eller høre en CD i gårdene mellem husene? Er der lys og luft i gårdrummene mellem de høje huse? Blæser der friskt imellem husene? Kun sidste spørgsmål kan besvares med JA! Byggeriet er højt og tæt. Planerne er præget af byrådets behov for at opnå høj pris pr kvadratmeter grundareal. Er der rekreative områder og skole og fritidsfaciliteter til de mange beboere? Det er småt med det.

Et andet større område med nybyggeri er ådalen med Søren Frichsvej og Ceresparken. Er husene dér en æstetisk nydelse? Er samspillet med omgivelserne harmonisk? Mit svar er: NEJ. Se for eksempel udsigten til den gamle Hammelbanegård, fra Skovgårdsgade, med VIA bygningerne i baggrunden. Eller udsigten skråt til højre fra toppen af Ringgadebroen, op mod universitetets bogtårn. Er det en smuk samling huse? Eller: er det kedelige udlejningssiloer? Døm selv!

Århus Ø har haft en Fladeland-plan og en kvalitetsplan. Derefter fik man en beslutning om højvandssikring, altså: at lægge mere jord på hele arealet forud for byggeri. Så besluttede byrådet at hæve byggehøjder og bebyggelsestæthed, for at kommunen kunne indkassere en højere kvadratmeterpris, for at finansiere højvandssikringen. Blev kvalitetsplanerne ændret i den anledning? Næh.

Århus Å-dalen med Frichsvej og Ceresparken mm. – har byrådet vedtaget en helhedsplan? Næh.

Højhusbyen ved Sydhavnen, med Sorte Firkant, Frederikspladsen, deLindes borgmesterstang, kultursiloerne – har byrådet vist borgerne en samlet plan og sagt ”sådan skal vor by se ud”? Næh.

Det meste af de 10 års byggerier udmærker sig ved at være store og firkantede. Man kan nærmest kalde det: Bundsgaards Brutalistiske Byggeperiode.

Mere end 70 bevaringsværdige huse er blevet raget ned, for at give plads for betonkanonen.

Selv teknisk rådmand Simsek er kommet frem til den erkendelse, at der er for mange flade tage!

By-arkitekturen handler i høj grad om spørgsmålet: hvordan skal vor by se ud? Skønhed eller grimhed? Harmoni og/eller kontraster? Overskuelighed eller roderi? Udsigter eller blokering af udsyn? Stadsarkitekt-embedet blev oprettet i 1919, netop for at værne om byens udseende, i en tid hvor by-udbygningen gik stærkt. Også derfor fik stadsarkitekten opgaven at forestå kommuneplanlægningen, da kommuneplanloven kom i 1977. Siden blev planlægningen fjernet fra embedet.

Fælles værdier, som der ikke sættes pris på i kroner, men som kan blive skadet ved planløshed, er kommunens udsigter. De er et forsømt aspekt af byplanlægningen. Flere eksempler:

Udsigten til Hammelbanegården og Ceresparken er nævnt, ligeledes ådals-boligsiloerne.

Århus Ø: Fladeland-planen havde en del udsigts-kiler til bugten. Meget er ikke tilbage.

Bindesbøll-parken (tidl. Psykiatrisk Hospital): man har fjernet de gule bygninger, som ikke pyntede på Bindesbølls hospital. MEN: de lå respektfuldt tilbagetrukket fra udsigtsaksen fra Skovagervej til centraltårnet, så Bindesbøll-komplekset kunne ses. Det gør det nye byggeri ikke. Se det selv! Der bygges tæt på vejen, udsigtsaksen til tårnet. Og bygningsfacaderne springer med altaner.

Amtssygehus-udviklingsplanen: Der er ganske stor risiko for, at vi vil få samme effekt som ved Bindesbøll-parken. I udviklingsplanforslaget ses et luftfoto af den flotte hovedbygning og det flotte parkanlæg foran den. Når vi så kigger i forslaget til bebyggelsesplan, fremgår det, at parken er væk, og udsigten ad aksen hen mod centrum er tæt rammet ind af fleretages huse. Kun en drone-flyvende århusianer vil kunne se det gamle anlægs æstetik og format. Ligeså udsigten ad aksen hen mod portbygningen.

De skader kan endnu forebygges – der er ikke bygget!

Risskov Strandpark: forslaget om mer-bebyggelse ved Strandhuset, Rolighedsvej 16A, rejste modstand i hele Århus, så bygherren frafaldt projektet (midlertidigt eller varigt?). Men stadsarkitekten udtalte sig ikke om beskæringen af udsigten fra hospitalsparken. Det ville stadsarkitekterne have gjort i mine tidligere byrådsperioder.

Dalgas Avenue: i Århus’ første byplan, Hack Kampmanns plan fra 1898, var der tegnet en bred udsigtskile til bugten ud mod Ballehage. Vejen respekterer den plan. Men siden er der plantet træer, som lukker for udsigten! Jo, træer i byrummet er godt. Men de bør sættes og beskæres med respekt for udsigter.

Fra Lukas-kirken var planlagt og anlagt en flot udsigtsakse, Stadion Allé, ud mod Stadion. Siden: trafikstyringsanlæg ved Marselis Boulevard-krydset. Det anlæg respekterer ikke udsigten!

Århus Teater: Bispetorvet er blevet begrønnet, og det er godt. Men træerne har fået lov at afskærme teatrets facade, så man fra trappen ved vikingemuseet ser mindre end halvdelen af den flotte frise øverst på teatret. Træer i byrummet er godt ….

I det senest fremlagte kommuneplan-forslag, Temaplan om Landskab, fremhæves at vigtige udsigter i det åbne land skal beskyttes mod netop: højhusbyggeri. Blandt de beskyttelsesværdige landskaber er Egå-dalen. Her har byrådet for kort tid siden besluttet at tillade et voldsomt højhusbyggeri med hotel m.v.

Aarhus har ansat ny stadsarkitekt. Hun har taget initiativ til udarbejdelse af en Politik for Arkitektur og Bykvalitet

Jo, Aarhus har brug for en arkitekturpolitik, som er mere end en byggemulighedspolitik. Vi har brug for at beskytte vore landskabs- og bymiljøværdier og vort demokrati. Megen skade er allerede gjort – men meget kan vel endnu forebygges.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

formand for Teknisk Udvalg

og medlem af Foreningen for Bykultur

Aarhus – byvækst uden plan og demokrati.

Aarhus vokser. Flere flytter til byen. Når de skal bo her, har de brug for boliger, veje, skoler, institutioner, fritidsaktiviteter osv. Alt det skal være på den jord, vi har. Det skal planlægges

Har vi ikke en kommuneplan og en masse lokalplaner og enkelte helhedsplaner? Jo såmænd. Alle sammen vedtaget af byrådet. Hvorfor da: ”Byvækst uden plan og demokrati”?

Det korte svar er: kommuneplanen er i praksis blot en ramme, der i mindst muligt omfang må hindre bygherrer i at realisere byggeprojekter. Kommuneplanen er ikke en plan, der siger noget om, hvordan kommunen skal se ud om 12 år.

To eksempler:

Har nogen forud for godkendelse af de enkelt projekter set en ”helhedsplan” for Højhusbyen – midtbyarealet med det sorte kontortårn, Frederiks Plads, de Lindes borgmesterstang og kultursiloerne? Nej vel! Den tidligere planlægning sagde, at ”højhuse ikke er udelukket”. Har århusianerne haft mulighed for en samlet stillingtagen til, om vi ønsker en skyline som højhusbyen vil medføre? Nej vel.

Vejlby-Risskov byudvikles for tiden med byggeprojekter til ca. 20.000 indbyggere, som tilvækst til de ca. 20.000 vi er i forvejen. Har nogen set en helhedsplan for, hvordan bydelen med 40.000 indbyggere skal se ud? Har nogen kunnet tage stilling til indretning, fritidsfaciliteter, skoler m.v. i den således fordoblede by? Nej vel.

Ville det ikke være demokratisk rimeligt, om århusianerne kunne forholde sig til sådanne byudviklinger? Planen skal se 12 år frem. Den skal revideres hvert fjerde år. Planen skal også beskytte kultur-, natur- og landskabsværdier.

Den gældende kommuneplan fra 2017 kan ses på kommunens hjemmeside. Den beskriver kommunen i form af 31 rammeområder, som igen er opdelt i ca 2000 lokale planområder. For hvert planområde er bestemt, hvad det må bruges til: bolig – erhverv – off.inst. – rekreative funktioner, samt byggehøjde, bebyggelsestæthed.

Det giver for så vidt klarhed. Du kan slå op og se, hvor højt der må bygges i dit kvarter og i nabokvarteret, og se om der må forefindes højhuse eller støjende erhverv eller lignende.

MEN planen har en indledning, med hensigtserklæringer og udsagn om, hvordan byomdannelse og byudvikling skal ske. Så: måske gælder kommuneplanbestemmelsen ikke ret længe! Siden 2017 planen blev vedtaget, har byrådet ca 70 gange vedtaget ændringer – kommuneplantillæg.

Aarhus byråds praksis? Bliver der udarbejdet helhedsplaner, med bykvalitet i højsædet? Eller tillader man byggeri ved lokalplaner, som i alt væsentligt sikrer mange profitable bolig- eller erhvervskvadratmeter på begrænset grundareal?

Byrådet, borgmesteren og teknisk rådmand har favoriseret ekspresbyggeri og højt byggeri. Helhedsplanlægning halter bagefter eller er helt blevet undladt. Ved Hasle Torv helhedsplanen tilsidesættes beboergruppernes indstilling stort set. Borgerinddragelsen sker langt inde i planlægningsprocessen. Der dispenseres rundhåndet fra vedtagne planer. Herom mere nedenfor.

Borgermødet d. 19. august i Risskov Gymnasium – ca. 500 deltagere – gav mange eksempler. Der er i Vejlby-Risskov igangsat byggeri eller planer for byggeri til ca. 20.000 indbyggere, oven i de i forvejen herværende ca 20.000. Er der helhedsplanlagt skole- eller fritidsaktivitetsmuligheder til de tilkommende? Næh. Borgmester Bundsgaard fremhævede, at byrådet har afsat mange penge til kommende fritidsfaciliteter. Men når nu alle bebyggelige arealer dækkes med boliger! Skolekapacitet? Jo, man kan udbygge Risskov skole og Jellebakkeskolen. Men så ryger de sidste stumper græsplæne, hvor fodbold kan spilles. Er det bykvalitet?

Demokrati? Borgerinddragelse?

Byudviklingen i Aarhus drives af private bygherrer. Bygherren lader sin arkitekt udarbejde et – ofte flot tegnet – projekt. Gerne med 6-8 etager og mange bolig- og erhvervskvadratmeter. Nybyggeri i et udtjent erhvervsareal, for eksempel mellem Grenåvej og Agerbæksvej. Eller opkøb og nedrivning af et velfungerende villakvarter, som ved Rødkløvervej. Eller ved nedrivning af historiske bygninger i Mindegade 10 og 12. Teknisk Rådmand siger: ”det arbejder vi videre med – der udarbejdes lokalplan.” Bygherren lader så udarbejde forslag til lokalplan. Når rådmand og bygherre er enige om detaljerne, starter ”den demokratiske proces”: byrådet diskuterer projektet og beslutter at sende det i offentlig høring. Beboerne i området eller endog i hele byen kritiserer overbebyggelsen og den dominerende byggehøjde. Hvorefter byrådet i enkelte tilfælde bestemmer, at byggeriet kun må være næsten helt så stort og højt. Beboere oplever at blive tromlet: deres ”demokratiske” indflydelse handler om MEGET få procent af det store byggeri.

Demokratiproblem I

Kan beboerne stole på, at kommuneplanens bestemmelser gælder: anvendelse, byggehøjder og andre kvalitetskrav?

NEJ. Thi Kommuneplan 2017 har en bestemmelse om, at byudvikling og byomdannelse skal indebære fortætning: flere boligkvadratmeter pr. grundarealkvadratmeter, af miljømæssige grunde. Med den bestemmelse som begrundelse blæser byrådet på alle andre miljøkrav. Bygherrerne tjener mere på at bygge højt og tæt end lavt og tæt eller lavt og åbent. Så: kommuneplanens bestemmelser om f.eks. maksimal byggehøjde på 3 etager mellem Grenåvej og Agerbæksvej ændres med seneste lokalplanforslag: man tillader op til 24 meter eller ca 7 etager! Sådan går det mange steder i kommunen.

Demokratiproblem II: indbyggerne kan altså ikke kan regne med, at byrådet respekterer bestemmelserne i kommuneplanen. Men problemet er endnu større. Indbyggerne kan heller ikke regne med, at teknisk rådmand eller byrådet eller bygherrerne respekterer lokalplanerne. Tre eksempler: 1) Ved Mosevej-Viengevej vedtog byrådet i 1993 en smuk og skånsom lokalplan: erhvervsbyggeri i pavilloner, i op til 2 etager. En fin overgang mellem byen og det grønne ved Egå Engsø. I 2020 gav rådmanden en dispensation: der måtte bygges op til 6 etager! Demokratisk forudsætter sådan ændring i det mindste en ny lokalplan, så borgerne får mulighed for at ytre sig. Men nej! 2) Blot en uge efter, at lokalplan 1031 for Psykiatrisk Hospital var vedtaget, søgte en bygherre om ændring af lokalplanen, for Rolighedsvej 16A, Strandhuset – mer-bebyggelse. Rådmand Simsek imødekom ansøgningen! 3) ”Øjenlægens hus”: en omfattende demokratisk debat førte til beslutning om øget bebygelsesprocent på 45 langs Nordre Strandvej. Hvorefter rådmanden tillader lokalplanlægning for en enkelt grund med en dobbelt så høj bebyggelsesprocent. Beboerne føler at rådmanden holder dem for nar.

Demokratiproblem III: rådmanden bestemmer enevældigt, hvordan der administreres. Når en bygherre søger om lokaludarbejdelse, skal ansøgningen besvares. Rådmanden kan beslutte, at et hvilket som helst projekt skal sendes som lokalplanforslag frem til byrådet. Han kan også beslutte, at ansøgninger, som strider mod gældende planer, skal afvises.

Hvis kommuneplan og lokalplan skal være prioriteringsredskab for kommunens forvaltning, må sådanne ansøgninger afvises, blot med henvisning til at de strider mod gældende planer. Som for eksempel i sagerne om Strandhuset og om øjenlægens hus. Så kan embedsmændene få mere tid til at udarbejde helhedsplaner.

Rådmand Simsek har stillet i udsigt, at antallet af producerede lokalplaner skal øges i 2022. Der bliver mindre arbejdstid til rådighed til helhedsplaner.

Det vil være et demokratisk fremskridt, hvis borgmester Bundsgaard træder i karakter og kræver mere demokrati i kommune- og lokalplanlægningen. Og ikke blot jubler til ethvert byggeri. Det duer IKKE, at eneste bestemmelse i kommuneplanen, der har gyldighed, er: fortætning.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem, formand for Teknisk Udvalg (EL)

Byråd, borger, tillid. “Aarhus kompasset” og virkeligheden

Tillid er et hovedtema i Århus Byråds seneste vedtagelse Aarhus-kompasset: Mere borger, mindre system.

Aarhus Kompasset betoner vigtigheden af tillid fra politikere til medarbejder, og fra borger til kommunen – tillid til at kommunens medarbejdere vil dem det godt.

Aarhus Kompasset vil skabe velfærden i dialog mellem borger, netværk og kommune. Borgeren skal sidde for bordenden, og kommunen skal lytte til borgerens ønsker, drømme, behov.

Man kan måske sige, at der er områder i Aarhus Kommunes forvaltninag, hvor de smukke ord i Aarhus Kompasset allerede er virkeliggjort. Der er andre dele, hvor der er plads til forbedring.

Byudviklingsområdet: her er Aarhus Kompasset allerede virkeliggjort. Her er endog meget stor lydhørhed for borger bygherres ønsker, og stor villighed til at dispensere fra gældende planer og regler – eller ændre dem ved kommuneplantillæg.

Almenbolig-tilsynet: Her er Aarhus-kompasset virkeliggjort. Tilliden til borger direktør er stor. I forbindelse med bedragerisagen i Østjysk Bolig har vi set, at kommunens tilsyn har været lidet kontrollerende og nærmest kun indtruffet, når henvendelser udefra har fremprovokeret det. Advokatundersøgelsen kritiserer den statsautoriserede revisor for ikke at have ført rutinemæssigt tilsyn med, om boligselskabet havde betryggende kontrolprocedurer for økonomiske transaktioner. Advokatundersøgelsen omtaler ikke, om kommunens tilsyn har efterset, om de årlige revisionsrapporter har indeholdt omtale af fornøden kontrol. Mon ikke kommunen har haft tillid til borger revisor?

Socialforvaltningens handicapområde: her vil lydhørhed og tillid være et fremskridt. Mange borgere – forældre til børn med handicap beretter samstemmigt, at forvaltningen har været ganske nidkær i vurderingen af, om barnets handicap nu også var så indgribende i barnets og forældrenes hverdag, som forældrene selv vurderer. I mange sådanne sager, hvor jeg har været bisidder, har kommunen blankt tilsidesat borgernes, forældrenes ønsker, drømme, behov – i ganske mange tilfælde med kritik fra Ankestyrelsen til følge.

Ydelser til borger enlig forældre: kontrol er hovedreglen og tillid undtagelsen. Ved seneste byrådsmøde behandlede rådet sagen om Kontrolindsats mod socialt snyd 2020. Samkøring af registre over modtagere af sociale ydelser er rutine – det sker ikke kun ved konkret mistanke om snyderi. Socialdemokraternes ordfører tilsluttede sig Lenins gamle ord tillid er godt – kontrol er bedre. Venstres ordfører: Vi skal gøre ALT for at afsløre socialt snyd. Ve den enlige mor, som har fundet er sød kæreste – og som ikke straks har tilskrevet kommunen, at hun ikke er enlig mere. En af mine kolleger lejede i sin tid et værelse ud (ikke til en kæreste). Hun meldte sig som ikke-mere-enlig mor, blot for at undgå kommunal undersøgelse.

Jo-da: det er helt rimeligt, at kommunen sammen med boligselskaberne afslører ”fædrehotel-adresser”, der skal bruges til uretmæssigt at opnå ydelser, og at man afslører uretmæssigt oppebårne ydelser under udlandsophold. Men mistænksomheden er omfattende, og den rammer i Tesfaye/Frederiksens tid – jeg havde nær sagt: selvfølgelig – danske af ”ikke-vestlig herkomst” i et kvalmende omfang.

Kommunal tillid, lydhørhed, er ganske forskellig i samme sager men over for forskellige borgere. Når byrådet i et lokalområde har været lydhør over for borger bygherres ønske om mer-bebyggelse og kommuneplan-ændring, kan det være endog meget vanskeligt at opleve en tilsvarende lydhørhed over for borger nabos indsigelser. Mange repræsentanter for lokale beboerforeninger og fællesråd beretter samstemmende, at kommunens folk på møderne gentager bygherrernes argumentation og ikke rokker sig en tomme – jo, måske kan de strække sig til noget efeu-begrønning på den mur, der kommer til at fylde udsigten fra naboernes altan – men det er også alt. Byggehøjder, antal boliger, trafikforøgelse – der står byrådet last og brast med bygherrerne.

Som vi har set: de store beløb blev svindlet af de borgere, som byrådet viste størst tillid.

Det vil være godt, hvis Aarhus Kompasset bliver virkelighed: byråds-tillid til borgerne – og borgertillid til kommunalpolitikerne. Men der er langt igen, før byrøddernes lydhørhed og tillid til borger småfolk og fattigfolk bliver lige så stor, som den er til borgerne i de store biler.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)