EFTER BYRÅDSVALGET

Dagen efter byrådsvalget – facebook:
919 gange TAK fordi du har stemt på mig. Både til jer, der ofte er enige med mig, og til jer, der normalt vil stemme på et andet parti eller et andet partis kandidat. Og ikke mindst tak for de mange venlige ord, jeg har fået med i valgkampens løb. Det har virkelig bidraget til at holde gejsten oppe! Hvis jeg og Enhedslisten havde fået 198 stemmer mere, havde vi fået mandat nr. 4 – og så var Solveig kommet ind og jeg blevet første suppleantl Det er partiliste-systemet – som jeg generelt er tilhænger af – der medfører, at jeg ikke er valgt – Thure, der er tredie byrådsmedlem fik 544 stemmer. That’s how things are. Jeg havde egentlig håbet, at vreden i Vejlby-Risskov over den byplanmæssige mishandling havde givet sig udtryk i flere stemmer – det ville have stillet os stærkere i kampen mod de kommende overbebyggelsessager. Men kampen fortsætter, og jeg er i den. Lidt færre møder er jo da heller ikke at foragte. Der bliver nok at se til for byrådsgruppen i kampen mod budget 2022 forligspartiernes kommende sociale nedskæringer – og der bliver nok for mig at se til, med de flere ankesager, der skal skrives. Men til sidst: TAK, TAK for støtten. Livet og kampen fortsætter!

BYARKITEKTUR – PLANLÆGNING – DEMOKRATI

Kronik JPÅ 2021.10.01 overskrift: Bundsgaards Brutale Byggeperiode

ARKITEKTUR – BYKVALITET – DEMOKRATI

Er Aarhus en smuk by? JA – og NEJ.

Vi har mange smukke huse og miljøer. Frederiksbjerg, med Hans Broges gade, Guldsmedegade, Vestergade: kig op, nyd de mange sandstens- og især murstens- og blikenslager-krummelurer. De vidner om fagstolthed hos arkitekter og murere og blikkenslagere og .. Mejlgade: velholdte gamle købmandsgårde. Toldboden, teatret, domkirken. Smukke huse på Store Torv, Lille torv, Bispetorv, Åboulevarden.

Mange husejere og bygherrer har ladet arkitekter tegne noget pænt, endda flot, når der skulle bygges.

Men helheden?

Arkitekter har i mange år tænkt: en smuk by er god for mennesker – og den kan planlægges til at være det. Fra 1970’erne har de og politikere tænkt: hvis de mennesker, der bor i byen, kommunen, har indflydelse på og ejerskab til planlægningen, bliver byen bedre.

Hvordan går det i Aarhus? Med arkitekturen? Med demokratiet?

Vi har meget nyt byggeri, hvor det ikke er detaljerne, der er kælet for. Fladerne er store og ensartede. Mange steder tænker man på akvarier.

Er det nye tilpasset godt til de omgivende ældre bymiljøer? Noget er – meget er ikke. Se f.eks. det igangværende nybyggeri ved siden af Rådmand Lisbjergs Studestald på Skovvejen.

De seneste godt 10 år har byrådet besluttet massive byggerier, for at få plads til en masse flere indbyggere. Bygherrerne er glade. Har byrådet iværksat demokratisk debatterende helhedsplanlægning for byudviklingen (som kommuneplanen foreskriver), med stillingtagen til skole- og institutionsforsyning, byggetæthed, byæstetik? Man kan godt sige: mere og navnlig mindre.

De seneste ugers debat om Vejlby-Risskov områdets mer-bebyggelse fra 20.000 til 40.000 indbyggere, HELT uden samlet helhedsplan for skoler og fritidstilbud illustrerer problemet. Byrådet har ikke gjort meget for demokratisk debat. Senest blev lokalplan 1125 ved Agerbæksvej tromlet igennem af byråds-flertallet, efter en debatperiode og mange grundige indsigelser og ændringsforslag. Men – borgmesteren kunne lige så godt fra starten have sagt: planen vedtages som aftalt med bygherren, uanset jeres indsigelser. Det ville have været mindre høfligt men mere ærligt. Borgerne ”talte til muren”. Indflydelse? Ejerskab?

Det største enkelt-område med nybyggeri er Aarhus Ø. Er helhedsbilledet smukt? Er det et område, hvor mange slår sig ned for at nyde solen og læse en bog eller høre en CD i gårdene mellem husene? Er der lys og luft i gårdrummene mellem de høje huse? Blæser der friskt imellem husene? Kun sidste spørgsmål kan besvares med JA! Byggeriet er højt og tæt. Planerne er præget af byrådets behov for at opnå høj pris pr kvadratmeter grundareal. Er der rekreative områder og skole og fritidsfaciliteter til de mange beboere? Det er småt med det.

Et andet større område med nybyggeri er ådalen med Søren Frichsvej og Ceresparken. Er husene dér en æstetisk nydelse? Er samspillet med omgivelserne harmonisk? Mit svar er: NEJ. Se for eksempel udsigten til den gamle Hammelbanegård, fra Skovgårdsgade, med VIA bygningerne i baggrunden. Eller udsigten skråt til højre fra toppen af Ringgadebroen, op mod universitetets bogtårn. Er det en smuk samling huse? Eller: er det kedelige udlejningssiloer? Døm selv!

Århus Ø har haft en Fladeland-plan og en kvalitetsplan. Derefter fik man en beslutning om højvandssikring, altså: at lægge mere jord på hele arealet forud for byggeri. Så besluttede byrådet at hæve byggehøjder og bebyggelsestæthed, for at kommunen kunne indkassere en højere kvadratmeterpris, for at finansiere højvandssikringen. Blev kvalitetsplanerne ændret i den anledning? Næh.

Århus Å-dalen med Frichsvej og Ceresparken mm. – har byrådet vedtaget en helhedsplan? Næh.

Højhusbyen ved Sydhavnen, med Sorte Firkant, Frederikspladsen, deLindes borgmesterstang, kultursiloerne – har byrådet vist borgerne en samlet plan og sagt ”sådan skal vor by se ud”? Næh.

Det meste af de 10 års byggerier udmærker sig ved at være store og firkantede. Man kan nærmest kalde det: Bundsgaards Brutalistiske Byggeperiode.

Mere end 70 bevaringsværdige huse er blevet raget ned, for at give plads for betonkanonen.

Selv teknisk rådmand Simsek er kommet frem til den erkendelse, at der er for mange flade tage!

By-arkitekturen handler i høj grad om spørgsmålet: hvordan skal vor by se ud? Skønhed eller grimhed? Harmoni og/eller kontraster? Overskuelighed eller roderi? Udsigter eller blokering af udsyn? Stadsarkitekt-embedet blev oprettet i 1919, netop for at værne om byens udseende, i en tid hvor by-udbygningen gik stærkt. Også derfor fik stadsarkitekten opgaven at forestå kommuneplanlægningen, da kommuneplanloven kom i 1977. Siden blev planlægningen fjernet fra embedet.

Fælles værdier, som der ikke sættes pris på i kroner, men som kan blive skadet ved planløshed, er kommunens udsigter. De er et forsømt aspekt af byplanlægningen. Flere eksempler:

Udsigten til Hammelbanegården og Ceresparken er nævnt, ligeledes ådals-boligsiloerne.

Århus Ø: Fladeland-planen havde en del udsigts-kiler til bugten. Meget er ikke tilbage.

Bindesbøll-parken (tidl. Psykiatrisk Hospital): man har fjernet de gule bygninger, som ikke pyntede på Bindesbølls hospital. MEN: de lå respektfuldt tilbagetrukket fra udsigtsaksen fra Skovagervej til centraltårnet, så Bindesbøll-komplekset kunne ses. Det gør det nye byggeri ikke. Se det selv! Der bygges tæt på vejen, udsigtsaksen til tårnet. Og bygningsfacaderne springer med altaner.

Amtssygehus-udviklingsplanen: Der er ganske stor risiko for, at vi vil få samme effekt som ved Bindesbøll-parken. I udviklingsplanforslaget ses et luftfoto af den flotte hovedbygning og det flotte parkanlæg foran den. Når vi så kigger i forslaget til bebyggelsesplan, fremgår det, at parken er væk, og udsigten ad aksen hen mod centrum er tæt rammet ind af fleretages huse. Kun en drone-flyvende århusianer vil kunne se det gamle anlægs æstetik og format. Ligeså udsigten ad aksen hen mod portbygningen.

De skader kan endnu forebygges – der er ikke bygget!

Risskov Strandpark: forslaget om mer-bebyggelse ved Strandhuset, Rolighedsvej 16A, rejste modstand i hele Århus, så bygherren frafaldt projektet (midlertidigt eller varigt?). Men stadsarkitekten udtalte sig ikke om beskæringen af udsigten fra hospitalsparken. Det ville stadsarkitekterne have gjort i mine tidligere byrådsperioder.

Dalgas Avenue: i Århus’ første byplan, Hack Kampmanns plan fra 1898, var der tegnet en bred udsigtskile til bugten ud mod Ballehage. Vejen respekterer den plan. Men siden er der plantet træer, som lukker for udsigten! Jo, træer i byrummet er godt. Men de bør sættes og beskæres med respekt for udsigter.

Fra Lukas-kirken var planlagt og anlagt en flot udsigtsakse, Stadion Allé, ud mod Stadion. Siden: trafikstyringsanlæg ved Marselis Boulevard-krydset. Det anlæg respekterer ikke udsigten!

Århus Teater: Bispetorvet er blevet begrønnet, og det er godt. Men træerne har fået lov at afskærme teatrets facade, så man fra trappen ved vikingemuseet ser mindre end halvdelen af den flotte frise øverst på teatret. Træer i byrummet er godt ….

I det senest fremlagte kommuneplan-forslag, Temaplan om Landskab, fremhæves at vigtige udsigter i det åbne land skal beskyttes mod netop: højhusbyggeri. Blandt de beskyttelsesværdige landskaber er Egå-dalen. Her har byrådet for kort tid siden besluttet at tillade et voldsomt højhusbyggeri med hotel m.v.

Aarhus har ansat ny stadsarkitekt. Hun har taget initiativ til udarbejdelse af en Politik for Arkitektur og Bykvalitet

Jo, Aarhus har brug for en arkitekturpolitik, som er mere end en byggemulighedspolitik. Vi har brug for at beskytte vore landskabs- og bymiljøværdier og vort demokrati. Megen skade er allerede gjort – men meget kan vel endnu forebygges.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

formand for Teknisk Udvalg

og medlem af Foreningen for Bykultur

Vi svigter de handicappede – vi har lav skatteprocent for at beskytte vort privat forbrug af rødvin og elbiler

210921 Aarhus Stifts Tidende

Vi svigter de handicappede: vi har lav skatteprocent for at beskytte vores private forbrug af rødvin og elbiler

Sociale udgifter og kommende beskæringer i hjælpen.

Rådmand Kristian Würtz jamrer i Stiftstidende i dag over de stigende udgifter på socialområdet:

Vi har også gennemført flere sparerunder på andre områder, som har givet mulighed for at føre yderligere til de sociale indsatser. Og som rådmand har jeg fremlagt en ti-årsplan med en række bud på, hvordan vi sikrer gode sociale indsatser i fremtiden.

Det til trods har vi alligevel overskredet budgetterne på socialområdet, da stadigt flere har behov for hjælp – og derfor tildeles den. Det betyder først og fremmest, at vi bør prioritere området igen ved de kommende budgetforhandlinger, hvad Socialdemokratiet og borgmester Jacob Bundsgaard også lægger op til.

Men det fører også til den erkendelse, at ikke alt kan løses med omprioriteringer. Der er i den sidste ende grænser for, hvor mange penge vi kan tage fra skolerne, fra daginstitutioner og fra plejehjemmene for at dække socialområdet. Og midlerne er jo i sagens natur begrænsede.”

Würtz retorik, ordvalg, er ubehageligt: ”de handicappede tager penge fra skolerne, daginstitutionerne, plejehjemmene….”

Rådmanden og hans parti holder Jyllands næstlaveste skatteprocent, for at beskytte vores private forbrug af rødvin og elbiler mod forbedring af de handicappedes kår – og for den sags skyld: mod indeklimaforbedring i Samsøgades Skole. De har fastfrosset ejendomsskattesatserne, afskaffet formueskatten, og aftalt sænkning af dækningsafgiften – derfor: ”midlerne er jo i sagens natur begrænsede”. ”Sagens natur”: NEJ, Kristian Würtz – I har besluttet det. I siger jo heller ikke ”vi tager penge fra skoler og plejehjem til Kongelundsprojektet”.

Det tjener Danmark til ære, at vi ved lov har givet de handicappede rettigheder. Det tjener ikke Århus og Würtz til ære, at man piver over at skulle indfri rettighederne – og slet ikke, at man har prøvet at beskære ydelserne så meget, at Ankestyrelsen i så mange tilfælde siger: ”ulovlig besparelse”.

Budget 2022 forslaget rummer en vis mer-bevilling – men bilagene godtgør, at Socialdemokratiet og borgmester Jacob Bundsgaards mer-bevilling er mindre end væksten i behovet, så: der stilles ”spareøvelser”, altså ringere liv for vore svageste, i udsigt.

Det bliver svære budgetforhandlinger.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

Medlem af Socialudvalget

AARHUS – BYVÆKST UDEN PLAN OG DEMOKRATI

Aarhus – byvækst uden plan og demokrati.

Aarhus vokser. Flere flytter til byen. Når de skal bo her, har de brug for boliger, veje, skoler, institutioner, fritidsaktiviteter osv. Alt det skal være på den jord, vi har. Det skal planlægges

Har vi ikke en kommuneplan og en masse lokalplaner og enkelte helhedsplaner? Jo såmænd. Alle sammen vedtaget af byrådet. Hvorfor da: ”Byvækst uden plan og demokrati”?

Det korte svar er: kommuneplanen er i praksis blot en ramme, der i mindst muligt omfang må hindre bygherrer i at realisere byggeprojekter. Kommuneplanen er ikke en plan, der siger noget om, hvordan kommunen skal se ud om 12 år.

To eksempler:

Har nogen forud for godkendelse af de enkelt projekter set en ”helhedsplan” for Højhusbyen – midtbyarealet med det sorte kontortårn, Frederiks Plads, de Lindes borgmesterstang og kultursiloerne? Nej vel! Den tidligere planlægning sagde, at ”højhuse ikke er udelukket”. Har århusianerne haft mulighed for en samlet stillingtagen til, om vi ønsker en skyline som højhusbyen vil medføre? Nej vel.

Vejlby-Risskov byudvikles for tiden med byggeprojekter til ca. 20.000 indbyggere, som tilvækst til de ca. 20.000 vi er i forvejen. Har nogen set en helhedsplan for, hvordan bydelen med 40.000 indbyggere skal se ud? Har nogen kunnet tage stilling til indretning, fritidsfaciliteter, skoler m.v. i den således fordoblede by? Nej vel.

Ville det ikke være demokratisk rimeligt, om århusianerne kunne forholde sig til sådanne byudviklinger? Planen skal se 12 år frem. Den skal revideres hvert fjerde år. Planen skal også beskytte kultur-, natur- og landskabsværdier.

Den gældende kommuneplan fra 2017 kan ses på kommunens hjemmeside. Den beskriver kommunen i form af 31 rammeområder, som igen er opdelt i ca 2000 lokale planområder. For hvert planområde er bestemt, hvad det må bruges til: bolig – erhverv – off.inst. – rekreative funktioner, samt byggehøjde, bebyggelsestæthed.

Det giver for så vidt klarhed. Du kan slå op og se, hvor højt der må bygges i dit kvarter og i nabokvarteret, og se om der må forefindes højhuse eller støjende erhverv eller lignende.

MEN planen har en indledning, med hensigtserklæringer og udsagn om, hvordan byomdannelse og byudvikling skal ske. Så: måske gælder kommuneplanbestemmelsen ikke ret længe! Siden 2017 planen blev vedtaget, har byrådet ca 70 gange vedtaget ændringer – kommuneplantillæg.

Aarhus byråds praksis? Bliver der udarbejdet helhedsplaner, med bykvalitet i højsædet? Eller tillader man byggeri ved lokalplaner, som i alt væsentligt sikrer mange profitable bolig- eller erhvervskvadratmeter på begrænset grundareal?

Byrådet, borgmesteren og teknisk rådmand har favoriseret ekspresbyggeri og højt byggeri. Helhedsplanlægning halter bagefter eller er helt blevet undladt. Ved Hasle Torv helhedsplanen tilsidesættes beboergruppernes indstilling stort set. Borgerinddragelsen sker langt inde i planlægningsprocessen. Der dispenseres rundhåndet fra vedtagne planer. Herom mere nedenfor.

Borgermødet d. 19. august i Risskov Gymnasium – ca. 500 deltagere – gav mange eksempler. Der er i Vejlby-Risskov igangsat byggeri eller planer for byggeri til ca. 20.000 indbyggere, oven i de i forvejen herværende ca 20.000. Er der helhedsplanlagt skole- eller fritidsaktivitetsmuligheder til de tilkommende? Næh. Borgmester Bundsgaard fremhævede, at byrådet har afsat mange penge til kommende fritidsfaciliteter. Men når nu alle bebyggelige arealer dækkes med boliger! Skolekapacitet? Jo, man kan udbygge Risskov skole og Jellebakkeskolen. Men så ryger de sidste stumper græsplæne, hvor fodbold kan spilles. Er det bykvalitet?

Demokrati? Borgerinddragelse?

Byudviklingen i Aarhus drives af private bygherrer. Bygherren lader sin arkitekt udarbejde et – ofte flot tegnet – projekt. Gerne med 6-8 etager og mange bolig- og erhvervskvadratmeter. Nybyggeri i et udtjent erhvervsareal, for eksempel mellem Grenåvej og Agerbæksvej. Eller opkøb og nedrivning af et velfungerende villakvarter, som ved Rødkløvervej. Eller ved nedrivning af historiske bygninger i Mindegade 10 og 12. Teknisk Rådmand siger: ”det arbejder vi videre med – der udarbejdes lokalplan.” Bygherren lader så udarbejde forslag til lokalplan. Når rådmand og bygherre er enige om detaljerne, starter ”den demokratiske proces”: byrådet diskuterer projektet og beslutter at sende det i offentlig høring. Beboerne i området eller endog i hele byen kritiserer overbebyggelsen og den dominerende byggehøjde. Hvorefter byrådet i enkelte tilfælde bestemmer, at byggeriet kun må være næsten helt så stort og højt. Beboere oplever at blive tromlet: deres ”demokratiske” indflydelse handler om MEGET få procent af det store byggeri.

Demokratiproblem I

Kan beboerne stole på, at kommuneplanens bestemmelser gælder: anvendelse, byggehøjder og andre kvalitetskrav?

NEJ. Thi Kommuneplan 2017 har en bestemmelse om, at byudvikling og byomdannelse skal indebære fortætning: flere boligkvadratmeter pr. grundarealkvadratmeter, af miljømæssige grunde. Med den bestemmelse som begrundelse blæser byrådet på alle andre miljøkrav. Bygherrerne tjener mere på at bygge højt og tæt end lavt og tæt eller lavt og åbent. Så: kommuneplanens bestemmelser om f.eks. maksimal byggehøjde på 3 etager mellem Grenåvej og Agerbæksvej ændres med seneste lokalplanforslag: man tillader op til 24 meter eller ca 7 etager! Sådan går det mange steder i kommunen.

Demokratiproblem II: indbyggerne kan altså ikke kan regne med, at byrådet respekterer bestemmelserne i kommuneplanen. Men problemet er endnu større. Indbyggerne kan heller ikke regne med, at teknisk rådmand eller byrådet eller bygherrerne respekterer lokalplanerne. Tre eksempler: 1) Ved Mosevej-Viengevej vedtog byrådet i 1993 en smuk og skånsom lokalplan: erhvervsbyggeri i pavilloner, i op til 2 etager. En fin overgang mellem byen og det grønne ved Egå Engsø. I 2020 gav rådmanden en dispensation: der måtte bygges op til 6 etager! Demokratisk forudsætter sådan ændring i det mindste en ny lokalplan, så borgerne får mulighed for at ytre sig. Men nej! 2) Blot en uge efter, at lokalplan 1031 for Psykiatrisk Hospital var vedtaget, søgte en bygherre om ændring af lokalplanen, for Rolighedsvej 16A, Strandhuset – mer-bebyggelse. Rådmand Simsek imødekom ansøgningen! 3) ”Øjenlægens hus”: en omfattende demokratisk debat førte til beslutning om øget bebygelsesprocent på 45 langs Nordre Strandvej. Hvorefter rådmanden tillader lokalplanlægning for en enkelt grund med en dobbelt så høj bebyggelsesprocent. Beboerne føler at rådmanden holder dem for nar.

Demokratiproblem III: rådmanden bestemmer enevældigt, hvordan der administreres. Når en bygherre søger om lokaludarbejdelse, skal ansøgningen besvares. Rådmanden kan beslutte, at et hvilket som helst projekt skal sendes som lokalplanforslag frem til byrådet. Han kan også beslutte, at ansøgninger, som strider mod gældende planer, skal afvises.

Hvis kommuneplan og lokalplan skal være prioriteringsredskab for kommunens forvaltning, må sådanne ansøgninger afvises, blot med henvisning til at de strider mod gældende planer. Som for eksempel i sagerne om Strandhuset og om øjenlægens hus. Så kan embedsmændene få mere tid til at udarbejde helhedsplaner.

Rådmand Simsek har stillet i udsigt, at antallet af producerede lokalplaner skal øges i 2022. Der bliver mindre arbejdstid til rådighed til helhedsplaner.

Det vil være et demokratisk fremskridt, hvis borgmester Bundsgaard træder i karakter og kræver mere demokrati i kommune- og lokalplanlægningen. Og ikke blot jubler til ethvert byggeri. Det duer IKKE, at eneste bestemmelse i kommuneplanen, der har gyldighed, er: fortætning.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem, formand for Teknisk Udvalg (EL)

BORGMESTERSTANGEN II

(bragt i Stiftstidende 2021.06.24)

Byrådet har sat et MEGET stort fodaftryk i Århus-historien.

Den første vedtagelse i dagens byrådsmøde: godkendelse af ”borgmesterstangen”: de Lindes 144 meter høje hus med forventet 2500 arbejdspladser på Mindet 6 i Sydhavnen i Aarhus.

Sammen med det sorte tårn og andre kommende højhuse udgør de en mur mellem bugten og byen. De 243 indsigere – fællesråd, enkeltpersoner, Aarhus Stift – mødte også muren af byrådsmedlemmer.

Med beslutningen nedgraderer byrådet de andre markante bygninger – Rådhustårn, Domkirketårn, Knudskirketårn – til ligegyldige dukkehuse.

Miljømæssigt er et højhus den dyrest mulige måde at huse arbejdspladser på.

Bygherren har gjort en del ud af at lave byrum omkring tårnet – byrum som lige så godt kunne være omkring et 5 etagers hus.

Trafikalt er placering af ekstra 2500 arbejdspladser med kunder mv. midt i byen, på Sydhavnen en kolossal belastning. En nettotilvækst på 150 P pladser vil også sikre mer-P-kaos i gaderne omkring huset. Flere højhuse kommer til – det gør bilerne nok også! Planen for trafikomfang og trafikafvikling har vi ikke!

I dag har byrådet sat et MEGET stort fodaftryk i Århus-historien.

Vort forslag om at afholde et ægte fysisk borgermøde om projektet forud for vedtagelsen blev hældt af brættet. Monstro nogen nødig ville møde mange utilfredse indbyggere?

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (Ø)

BORGMESTERSTANGEN I

Om Olav de Lindes højhus og andre højhuse i Århus.

Venstres Gert Bjerregaard mener, at det projekterede højhus vil blive ”enestående for vores by” (Stiften, tirsdag 18. maj 2021).

Næh – det vil bare blive højere end de øvrige højhuse .

Men det vil bidrage til en igangværende og efter min mening uskøn smadring af midtbyens skyline. Domkirketårn og Knudskirketårn og Rådhustårn bliver gjort til ligegyldige småting i en vrimmel af grå og sorte og korttids-hvide kasser.

Gert Bjerregaard nævner korrekt, at byrådet har vedtaget en højhuspolitik. Grundpricippet i højhuspolitikken er: byg højt på det høje og lavt på det lave. Formålet var at bibeholde og fremhæve Århus’ topografiske egenart: en ådalsby omgivet af høje bakker. En helt fornuftig politik.

MEN – byrådet har siden dispenseret hæmningsløst fra højhuspolitikken. Hver gang en byggematador har foreslået et højhus i ådalen – eller rettere: ådalene, for også Egådalen rammes nu af byggematadorernes indtjeningsjagt og byrådets slaphed – ja, hver gang giver byrådet tilladelse til den ”helt særlige” høje bygning. Eksemplerne er talrige og arkitektonisk kritisable: Det sorte tårn og de grå kontorhuse ved banegården. ”Frederikspladsens” igangværende opstigning. Ceresparkens grå betonmasser, og de andre mange-etagers huse klos op ad Århus Å. To højhusprojekter på havnearealet – ét på 110 og ét på 140 meter,

Det væsentligste arkitektoniske fælles træk ved byggematadorernes projekter er: jeg skal vise, hvor højt jeg kan komme op, og hvor meget jeg kan dominere omgivelserne.

Enhedslisten og Viggo Jonasen er IKKE modstandere af højt byggeri. Det skal blot passe til omgivelserne. Et hus, som kunne have ligget flot, er ”prismet”, som smadrede udsigten fra Den Gamle By. Det ville have været en skønhedsåbenbaring, hvis det var blevet lagt alene f.eks. på toppen af ringvejen, ved Viborgvej. Eller for den sags skyld: som ”portal-hus” ved Silkeborgvejs krydsning med Ringvejen. Nu er det blevet til et lille ”nå-hvad-så-hus” ved siden af de grå masser i Ceresparken. Men stadig et uskønt bagtæppe for Den Gamle By.

Århus har i høj grad brug for en arkitekturpolitik. Den kan ikke her og nu afhjælpe de store skader på byens skyline, som byråd og byggematadorer har anrettet. Men den kan måske forebygge de nu planlagte voldsomme mer-skader.

Viggo Jonasen

LETBANETOP “DEN PERMANENTE”

Enhedslisten i Aarhus Byråd

Viggo Jonasen, viggo.jonasen@aarhus.dk, 61 71 22 19

Aarhus d. 2021.06.01

Til borgmester Jacob Bundsgaard

hermed forslag til byrådsbelutning

Aarhus Byråd beslutter genåbning af det eksisterende stoppested for Letbanen ved Den Permanente Badeanstalt, Risskov, herunder at der foretages beregning af de økonomiske omkostninger ved signalanlæg m.v., herunder også at der foretages skøn over en åbnings virkning for køretider m.v. ved de forventelige spidsbelastningstidspunkter, og at der foretages skøn over billetindtægter, som en af- og påstigningsmulighed vil generere.

Motivering:

Den Permanente Badeanstalt er et højt værdsat udflugtsmål for århusianerne. Det medfører betydelig biltrafikbelastning og parkeringsbelastning af den smalle skovvej, Salonvejen – en belastning, som vil kunne mindskes ved genåbning af stoppestedet. Ved underskriftindsamling i 2018 blev der på en måned indsamlet 1841 underskrifter på ønsket. Ønsket om en genåbning støttedes også af Vinterbadeklubben Jomsborg, med 9.500 medlemmer. Ved underskrift-indsamlingen blev det bl.a. tilkendegivet fra daginstitutioner syd og nord for centrum, at en af- og påstigningsmulighed ville være meget ønskeligt for at kunne gøre udflugter med institutionernes børn.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

BUDGET 2022 – POLITISK KONTEKST, UDFORDRINGER

BUDGET 2022 – POLITISK KONTEKST OG POLITISKE UDFORDRINGER.

Når vi skal fastlægge Enhedslistens politik forud for forhandlingerne om budget 2022, er det nyttigt både at have et udblik til den landspolitiske kontekst og kigge fremad i forhold til Enhedslistens lokalpolitiske rolle

KL med formand Jacob Bundsgaard har aftalt med regeringen, at kommunernes udgifter i 2022 må stige med hvad der svarer til befolkningstallet. ”Der er ikke råd til det løft af socialområdet, som KL har foreslået”.

Pressemeddelelsen fra KL:

”man er nødt til at prioritere, hvis ikke udgiftsudviklingen på socialområdet skal resultere i besparelser på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet” siger Jacob Bundsgaard.

Det er et hårdt varsel forud for budgetforhandlingen. Hvis Bundsgaards landspolitiske udmelding fastholdes også med virkning i Aarhus, spiller han ud med et nærigt budget.

Hvis Enhedslisten skal være med i budgetforlig 2022, bør det forudsætte mærkbar forøgelse af bevilling til socialområdet, ikke mindst handicapområdet – og til ældreområdet, ikke mindst demensområdet – og til skoleområdet, ikke mindst specialundervisningsområdet. Det er ikke hvad Bundsgaard lægger op til.

Som det er nu, med budgetforlig 2021, er vi medansvarlige for velfærdsniveauet på ældre- og handicapområderne. Inclusive bostederne, og på skoleområdet.

Vi har som parti i årets løb kun kritiseret bevillingsniveauet på social- og især handicapområdet. Ellers har tavshed om niveauet og bekymring for tilstanden været parti-logo. Også i svarene til forældre på Kragelundskolen, hvor klasser lægges sammen grundet budgetknaphed.

Om handicapområdet: som bekendt har tilsynet kritiseret bostedernes faglige og trivselsmæssige kvalitet – grundet personaleknaphed.

Enhedslisten har inden for forligskredsen foreslået en mer-bevilling på 35 mio, taget af kassen.

Hvis journalisterne spørger: hvorfor stiller I ikke forslaget i byrådet? Hvad er svaret?

Svaret er: som budgetforligspartner har vi afskåret os fra at stille forslag om mer-bevilling i byrådet. ”Musketér-eden” om at være enige om enhver ændring i budgettet er en selv-påtaget mundkurv.

‘”Jamen, er jeres politik ikke: større bevilling?” Jo. Men vi foreslår det ikke!

Borgmester Bundsgaards strategi er: bredt forlig om økonomien – opnået ved at et begrænset ”råderum” sættes til uddeling, så forligspartierne hver for sig kan sige: ”det fik vi ud af forliget”. Derved opnår han, at forligspartnerne undlader at kritisere (ham for) kommunens lave serviceniveau, OG han sikrer sig mulighed for at prale af ”orden i økonomien” og lav skatteprocent – to rare ting for en borgmester.

Til gengæld får han partierne – incl. Enhedslisten – til at holde kæft.

Borgmesterens magtmiddel, den store stok, er trussel om udskældning for ”forligsbrud”. Han udstiller afvigere som ”utroværdige forligspartnere”, hvis man kritiserer budgettets utilstrækkelighed. Derimod må man gerne udtrykke ”bekymring” og love (forsøg på) forbedring i næste budget!

På byrådsmødet 22. juni skal vi diskutere et beslutningsforslaget fra V-KF-Ø-Borgkvist – et forslag om at pålægge socialrådmanden at udregne størrelsesordenen af budgetmangel på bostedsområdet. Nu – i 2021.

Inden byrådsmødet er der møde i ”budgetforligskredsen”. Her forventer jeg, at borgmesterens store stok bliver svinget: som budgetforligspartner kritiserer man IKKE budgetmangel – endsige pålægger en rådmand at beskrive sådan en!

BUDGETSTRATEGI ER OGSÅ EN STRATEGI FOR DET VIDERE ARBEJDE:

Skal vi være en ”troværdig og ansvarlig forligspartner”, som står last og brast med ”forligskredsen” om at tage ansvar for den konkrete bevilling til skoler og bosteder? Selvom vi udtrykker ”bekymring” over Kragelundskolens klassesammenlægninger og over manglen på personale i plejehjem og bosteder. Skal vi, som Würtz & Bundsgaard forklare problemerne med regeringens påholdenhed, ikke med kommunens lave skat?

Eller: skal vi som et socialistisk parti kritisere konkrete og generelle utilstrækkeligheder i byrådets budgetbeslutning og borgmesterens satsning på at holde skatten nede?

Skal vi påtage os mundkurven?

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem – Socialudvalget og Teknisk Udvalg.

LIVSKVALITET FOR MENNESKER MED HANDICAP

Livskvalitetspolitik for mennesker med handicap.

En del mennesker i Aarhus er grundet deres handicap livslangt afhængige af kommunens hjælp. Det gælder i særlig grad borgerne i kommunens bosteder og plejeboliger. Men det gælder i større antal også mennesker i almindelige boliger men med betydelige handicap, fysisk og/eller psykisk, børn, unge, midaldrende, gamle.

Der bliver flere år for år. Flere lever med komplekse lidelser. Og de lever længere.

På politikersprog hedder det: Behovet for hjælp grundet handicap stiger mere end befolkningstallet (”demografien”) og derfor er handicapområdet ”under økonomisk pres”.

År for år har mennesker med handicap og ikke mindst deres pårørende oplevet stadig ringere service, fordi de kommunale bevillinger pr. bruger beskæres. Den udvikling har taget fart siden 2007 kommunalreformen.

I Aarhus bliver problemerne synlige´i form af en Kongsgårdssag og sager om fagligt utilstrækkelig kvalitet i bosteder for handicappede – endog så galt, at Tilsynet overvejer lukning af bosted.

I 1970’erne vedtog et enigt Folketing socialreformer under en solidaritetens fane: mennesker med handicap skulle have en tilværelse ”så nær det normale som muligt”. De statslige forsorgsinstitutioner blev lukket. Beboerne flyttede ind i bofællesskaber og individuelle boliger, drevet af amter og kommuner, med bostøtte til dem, der havde behov. Loven gav dem RET til hjælpen. Det viste sig, at mange af dem kunne meget mere end man troede, med lidt eller megen støtte. Og de levede længere! Danskernes vilje til at betale forbedringerne over skatten var til stede!

I 2000 tallet blev solidariteten udtyndet. Århus Kommune mente endog, at RET til bolig i bosted var tilgodeset, når den 25 årige handicappede med bolig hos forældrene var optaget på venteliste! Kommunen blev tvunget til at udbygge – men valgte så at lade de handicappede deles om bostedspersonalet!

Især siden 2007 kommunalreformen har kommunerne skåret i institutionernes økonomi med en årlig procent. Det er blevet kaldt ”effektivisering”. For de mennesker, hvis dagligdag kun kan fungere med en vis person-kontakt, bliver livskvaliteten forringet. Levet liv bliver til overlevelse eller endda opbevaring. Nogle må vente på at komme op om morgenen – de få ansatte kan jo ikke hjælpe mere end én ad gangen.

Borgmester Jacob Bundsgaard opgjorde i maj problemets størrelsesorden: kommunerne har brug for 5,4 mia over 3 år, hvis man blot skal undlade at forringe den i forvejen ringe standard – det vil for Aarhus’ vedkommende sige: godt 100 mio. pr. år. Hans partifælle, finansminister Nicolai Wammen (tidligere borgmester i Aarhus), svarede: KRONER NUL!

Hvorefter KL-formand og minister erklærede sig enige om, at kommunerne må foretage ”nødvendige prioriteringer inden for rammen – og med høj faglighed”.

”Inden for rammen” plejer at betyde: uden skattestigning. Med andre ord: bedre vilkår (lig med større personalebevilling) til de handicappede skal betales med færre pædagoger/lærere til børnene og/eller mindre pleje til gamle. Eller mindre støtte til idrætten ….

Byrådet bør beslutte en LIVSKVALITETSPOLITIK for handicappede, først og fremmest dem i bostederne. Og derefter opgøre: hvor mange arbejdstimer skal bruges på formålet – og bevilge dem. Det er fattigt, at kommunen så at sige hopper fra tue til tue med småbevillinger for at reparere efter den og den næste skandale, og for at undgå den og den institutionslukning.

Derfor et fler-parti-forslag om, at socialrådmanden skal komme med en udredning af behovet.

Ja, det er dyrt. Men en lille skattestigning kan afhjælpe problemer for handicappede, for specialundervisningselever og øvrige velfærdsområder, uden at slanke århusianernes privatforbrug meget.

BYRÅD – BORGER – TILLID

Byråd, borger, tillid. “Aarhus kompasset” og virkeligheden

Tillid er et hovedtema i Århus Byråds seneste vedtagelse Aarhus-kompasset: Mere borger, mindre system.

Aarhus Kompasset betoner vigtigheden af tillid fra politikere til medarbejder, og fra borger til kommunen – tillid til at kommunens medarbejdere vil dem det godt.

Aarhus Kompasset vil skabe velfærden i dialog mellem borger, netværk og kommune. Borgeren skal sidde for bordenden, og kommunen skal lytte til borgerens ønsker, drømme, behov.

Man kan måske sige, at der er områder i Aarhus Kommunes forvaltninag, hvor de smukke ord i Aarhus Kompasset allerede er virkeliggjort. Der er andre dele, hvor der er plads til forbedring.

Byudviklingsområdet: her er Aarhus Kompasset allerede virkeliggjort. Her er endog meget stor lydhørhed for borger bygherres ønsker, og stor villighed til at dispensere fra gældende planer og regler – eller ændre dem ved kommuneplantillæg.

Almenbolig-tilsynet: Her er Aarhus-kompasset virkeliggjort. Tilliden til borger direktør er stor. I forbindelse med bedragerisagen i Østjysk Bolig har vi set, at kommunens tilsyn har været lidet kontrollerende og nærmest kun indtruffet, når henvendelser udefra har fremprovokeret det. Advokatundersøgelsen kritiserer den statsautoriserede revisor for ikke at have ført rutinemæssigt tilsyn med, om boligselskabet havde betryggende kontrolprocedurer for økonomiske transaktioner. Advokatundersøgelsen omtaler ikke, om kommunens tilsyn har efterset, om de årlige revisionsrapporter har indeholdt omtale af fornøden kontrol. Mon ikke kommunen har haft tillid til borger revisor?

Socialforvaltningens handicapområde: her vil lydhørhed og tillid være et fremskridt. Mange borgere – forældre til børn med handicap beretter samstemmigt, at forvaltningen har været ganske nidkær i vurderingen af, om barnets handicap nu også var så indgribende i barnets og forældrenes hverdag, som forældrene selv vurderer. I mange sådanne sager, hvor jeg har været bisidder, har kommunen blankt tilsidesat borgernes, forældrenes ønsker, drømme, behov – i ganske mange tilfælde med kritik fra Ankestyrelsen til følge.

Ydelser til borger enlig forældre: kontrol er hovedreglen og tillid undtagelsen. Ved seneste byrådsmøde behandlede rådet sagen om Kontrolindsats mod socialt snyd 2020. Samkøring af registre over modtagere af sociale ydelser er rutine – det sker ikke kun ved konkret mistanke om snyderi. Socialdemokraternes ordfører tilsluttede sig Lenins gamle ord tillid er godt – kontrol er bedre. Venstres ordfører: Vi skal gøre ALT for at afsløre socialt snyd. Ve den enlige mor, som har fundet er sød kæreste – og som ikke straks har tilskrevet kommunen, at hun ikke er enlig mere. En af mine kolleger lejede i sin tid et værelse ud (ikke til en kæreste). Hun meldte sig som ikke-mere-enlig mor, blot for at undgå kommunal undersøgelse.

Jo-da: det er helt rimeligt, at kommunen sammen med boligselskaberne afslører ”fædrehotel-adresser”, der skal bruges til uretmæssigt at opnå ydelser, og at man afslører uretmæssigt oppebårne ydelser under udlandsophold. Men mistænksomheden er omfattende, og den rammer i Tesfaye/Frederiksens tid – jeg havde nær sagt: selvfølgelig – danske af ”ikke-vestlig herkomst” i et kvalmende omfang.

Kommunal tillid, lydhørhed, er ganske forskellig i samme sager men over for forskellige borgere. Når byrådet i et lokalområde har været lydhør over for borger bygherres ønske om mer-bebyggelse og kommuneplan-ændring, kan det være endog meget vanskeligt at opleve en tilsvarende lydhørhed over for borger nabos indsigelser. Mange repræsentanter for lokale beboerforeninger og fællesråd beretter samstemmende, at kommunens folk på møderne gentager bygherrernes argumentation og ikke rokker sig en tomme – jo, måske kan de strække sig til noget efeu-begrønning på den mur, der kommer til at fylde udsigten fra naboernes altan – men det er også alt. Byggehøjder, antal boliger, trafikforøgelse – der står byrådet last og brast med bygherrerne.

Som vi har set: de store beløb blev svindlet af de borgere, som byrådet viste størst tillid.

Det vil være godt, hvis Aarhus Kompasset bliver virkelighed: byråds-tillid til borgerne – og borgertillid til kommunalpolitikerne. Men der er langt igen, før byrøddernes lydhørhed og tillid til borger småfolk og fattigfolk bliver lige så stor, som den er til borgerne i de store biler.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)