BEVAR TEATERSALEN, JPÅrhus

(Keld Hvaldsøs ordførertale i byrådet, 2009.02.18)

Forvaltningens forslag til et nyt Østergade Hotel vil tillade, at man vælter alt undtagen forhuset og laver moderne hotel bag facaden. Forslaget er tavst om husets forhistorie.
Det er egentlig en skam.

Det er lidt pudsigt, at venstrefløjen i Århus skal have et næsten-monopol på at gøre opmærksom på huses historiske rolle i Århus. Men det gør vi så.
I registranten over Bevaringsværdige bygninger og miljøer fra 1984 kan man læse:
”Bygningen er en af de bedst bevarede fra 1870’erne”. ”Forbygningen blev opført sammen med forsamlingssalen for Aktieselskabet for en Folkelig Forsamlingsbygning ved Lars Bjørnbak. Arkitekt var V. Puck”.
Lars Bjørnbak? Det var en fremtrædende højskolemand, som grundlagde Viby Højskole. Han var også fremtrædende inden for partiet Venstre, eller som det dengang hed: Reform-venstre. Han grundlagde Århus Amtstidende. Aktieselskabet for en Folkelig Forsamlingsbygning? Det var såmænd også en del af partiet Venstre. Hvorfor bygge en Folkelig Forsamlingsbygning? Det var fordi Århus i 1870’erne var udpræget konservativ, med et bystyre præget af et handelsbourgeoisi og en stor indbyggerskare af officerer. Derfor var byens hotelejere tilbageholdende med at leje lokaler til det hurtigt voksende parti Venstre. Og derfor handlede datidens frembrusende parti selv: man byggede en forsamlingsbygning på en grund i udkanten af byen.

Engang i 1980’erne var der rocktempel i teatersalen eller forsamlingssalen i Østergades Hotel. Musikdirektøren fandt Venstrereformpartiets gamle partifane i et skab. Det kom vistnok hjem til det på det tidspunkt værende Venstre.
Forsamlingssalen, som nu foreslås nedrevet, er i sig selv Århus-historie. Den har være skueplads for Niels Malmros ”Kundskabens træ” – der dansede man lanciers. Den har været eksamenslokale for Århus Akademi og for Århus Katedralskole. Den har været festsal for talløse Århusianeres foreningsarrangementer. Den har været rocktempel og revyskueplads. Og den har været mødelokale for Venstre, dengang det var et folkeligt parti. I 1870’erne og lidt senere.

Der berettes om VU møder og fester i lokalere, dengang uden invitation til nazipartiet
Enhedslisten synes, at det er en skam, hvis denne del af Århus’ historie forsvinder.
Det er forståeligt nok, at man gerne vil have en nutidig brug af området. Men en idérig arkitekt bør kunne indpasse den kulturhistorisk væsentlige sal i et nutidsprojekt.
I indstillingen skrives der: ”Bagbygningen (teatersalen) er registreret med en værdi på 6 i SAVE og der derfor ikke udpeget som bevaringsværdig”. I Kommuneatlas Århus, bind II, er teatersalen registreret med bevaringsværdien ”middel”. Det er det rent bygningsmæssige. Jeg mener, det historiske – også det kulturhistoriske – bør have en vis plads i byrådets beslutninger.

Hvis vi kigger på det gamle Århus, er der – bortset fra Teatret på Store torv – tre historiske teatersale tilbage: Casino, som nu er Svalegangen. Auktionssalen i Mejlgade, hvor Gruppe 38 har optrådt. Og så altså Østergades Hotel. Det er en trediedel af disse kulturminder, som i indstillingen benævnes som ”ikke bevaringsværdig”. For et par år siden var der fire – vi har mistet salen i Arbejdernes Forsamlingsbygning, eller Folkets hus, eller Kongreshuset.
Bybevaring er et spørgsmål om rettidig omhu – når nedrivningen er sket, er det for sent. Problemstillingen bør behandles i teknisk udvalg.

Og så vedtog byrådet 25. marts 2009 at offentliggøre den lokalplan, der tillader neddrivningen

Århus Kommune og retssikkerheden, JPÅrhus

Hvad er strukturproblemet for retssikkerheden i socialforvaltningen i Århus? Hvad er kulturproblemet?

I 2008 og januar 2009 har flere sager i Århus Kommunes socialforvaltning givet anledning til offentlig debat om hvorvidt kommunen overholder sociallovgivning og forvaltningslovgivning. En socialchef er blevet fyret for at benægte, at der har været forvaltet lovstridigt. Og forude venter nok en undersøgelse om “ledelsesansvar” for  forvaltningsfejl. Vigtigere end spørgsmålet, om nogle ledere skal fyres, er spørgsmålet: hvordan bringes kommunens sagsbehandling på fode? Hvordan får vi et godt og retssikrende ledelsesmiljø?

I almindelige kommuner i Danmark er borgmesteren øverste ansvarlige for, at kommunens afdelinger forvalter i overensstemmelse med gældende regler. Men når jeg sender brev til borgmester Nikolai om, at socialrådmandens forvaltning ikke har besvaret en begæring om aktindsigt inden for lovens 10 dages frist, svarer borgmesteren, at det ikke er hans bord: ifølge magistratsordningen er det rådmand Gerts anliggende.

Rådmand Gert Bjerregaard er øverste chef for socialforvaltningen. Han påtog sig villigt ”det politiske ansvar” for hans forvaltnings retsbrud. Konsekvensfrit!

Forvaltningsloven giver borgerne den rettighed, at begæring om aktindsigt skal imødekommes inden for 10 dage. Århus Kommunes kvalitetsstandarder for sagsbehandling giver borgerne ret til at få svar inden for 14 dage på en ansøgning. Hvis det praktisk ikke kan lade sig gøre, skal man have skriftlig besked om årsagen til forsinkelsen og om, hvornår svar kan forventes.

Bliver reglerne overholdt? Det er ikke sket i de (fleste af de) tilfælde, jeg som bisidder har været involveret i.

Hvilke redskaber, hvilken organisation sikrer, at borgerens rettigheder respekteres?

Journalen, ”dagbogen” er et vigtigt redskab. I journalen skal indgået post, udgået post, afholdte telefonsamtaler, afholdte møder, sagsbehandlers indstilling/, ledelsens beslutning være indskrevet. Journalen er redskab til at borgeren kan se, hvad der bliver gjort i sagen, besluttet og udført eller ikke udført. Journalen er sagsbehandlers og lederes redskab til at holde overblik over sagen. Hvis journalen ikke føres, eller hvis den føres med måneders mellemrum, så er både klientens umiddelbare retssikkerhed truet, og så er sagsbehandlers og vikarens overblik normalt mangelfuldt.

Et andet redskab er ledelsens kontrol. Hvem påser, at borgernes rettigheder sker fyldest? At journalen føres? Det gør rådmanden. Øh … måske ikke så meget. Hvem i rådmandens forvaltning påser? Direktøren? Familiechefen? Centerchefen? Afdelingslederen? Sagsbehandleren?

Jeg påstår, at ingen af dem gør det, eller i hvert fald: at det kun sker sporadisk.

I sagen om ”Mads” var journalisering var mangelfuld, det kneb med opfølgning på underretninger m.v. Min erfaring som bisidder er, at journalisering ofte sker med måneders forsinkelse,og at breve, jeg selv har sendt i sagen, ikke er journaliseret!

Hvordan fungerer ledelsesniveauernes kontrol med underliggende lag? Vi mangler systematisk viden derom. Mads-sagen: Kommunernes Revision /BDO skulle undersøge ledelses- lagenes rolle(r) i sagen. Derom fremgår intet af rapporten – den bygger alene på det journaliserede. Jamen, hov! Hvis ledelsesniveauerne ikke er inddraget i en sådan sag, er der et alvorligt ledelsesproblem. Og hvis journalerne ikke omtaler ledelsesmøder, indstillinger og beslutninger, så er journalen mangelfuld, og det er et alvorligt ledelsesproblem. Firmaet kunne gennem interview belyse spørgsmålet, men gjorde det ikke. Nu skal det så undersøges, om de notoriske fejl i Mads- sagen skal have ”ledelsesmæssige konsekvenser”, dvs. om andre hoveder end familiechefens skal rulle?

Det med hovederne er journalistisk interessant. Mere interessant er spørgsmålet: hvad skal hvilke ledere gøre (anderledes end hidtil) for at sikre, at f.ex. god journalføring bliver reglen, ikke undtagelsen?

God ledelse forudsætter, at lederen spørger til, hvordan de underordnedes job og arbejde fungerer, og at lederen støtter dem, hun leder. Fungerer Århus Kommunes socialforvaltning sådan? Oplever de ansatte, at de trygt kan gå til lederen med problemer?

Kulturen i socialforvaltningen: ingen eller meget få går til afdelingslederen og siger: jeg er bagude med dette eller hint. Man dukker nakken og håber, at ingen opdager det. Eller man sygemelder sig. En socialrådgiver sagde: ”ingen bringer frivilligt egen røv i klaskehøjde”.

Kulturen er individualiserende: medarbejdere og ledere frygter hver for sig at blive hængt op, hvis de går til den overordnede og siger: dette og hint fungerer ikke. De frygter at blive udskældt for ikke at magte opgaven: at holde budgettet og holde loven.

Hvis ”rulle hoveder?” undersøgelsen medfører, at rådmand, direktør, familiechef og andre ledere tager på sig at kontrollere og støtte medarbejderne på en facon, så medarbejderne prioriterer at journalisere og besvare ansøgninger og følge op på sagerne, OG at de tør sige fra, når opgaverne vokser dem over hovedet, ja da kan meget bedres i kulturen i socialforvaltningen. Da vil klienternes retssikkerhed bedres mærkbart.

Hidtil tier borgmester Nikolai om, hvorvidt retssikkerheds-forholdene i hans kommunes socialforvaltning er af betydning for borgerne? Byrådet? Måske er det politisk bekvemt at lade Gert Bjerregaard få alle tæskene?

Viggo Jonasen
Cand.scient.pol., lektor emer.
Tidligere byrådsmedlem
Formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerrråd
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov

NRGI repræsentantskabsvalg 2010

Torsdag, 04 Februar 2010 17:36

Og tak for 828 stemmer, hvor 1500 stemte! En meget stor tillid at blive mødt med.

NRGI repræsentantskabsvalg – præsentation
Viggo Jonasen

Hørgaardsvej 18, 8240 Risskov
Alder: 65
Stilling: Cand.Scient.Pol., lektor emer.
Betegnelse: Repræsentant
Medlem af NRGI’s repræsentantskab fra 2001.
Byrådsmedlem i Århus i 11 år. Deltaget i udarbejdelsen af langsigtet energiplan Århus i 1980’erne.
Støtter op om NRGI’s tiltag på energispareområdet og god drift af elnettet.
Modstander af, at NRGI ekspanderer på erhvervsområder, hvor NRGI ikke har faglig eller kommerciel kapacitet.
Har i 6 år i repræsentantskabet kritiseret NRGI’s direktion og bestyrelse for beslutningsmæssig uigennemsigtighed, og for kommerciel udygtighed på de fleste af de områder, hvor man har ekspanderet via opkøb, budgetteret overskud – og realiseret tab på mere end 200 mio.

Kig selv på NRGI valg-hjemmesiden og vurder kandidaterne:
1) miljøprofil, og 2) kritik af bestyrelsen