Århus by og Århus havn. Havneudbygning, faldende omsætning og trafik, og en overflødig tunnel til 2 mia.
Århus havn har været en væsentlig faktor i byens udvikling. Igennem århundreder blev varer bragt til byen fra landområderne, opmagasineret, forarbejdet, udskibet. Varer blev sejlet til byen fra nære og fjerne lande, opmagasineret, forarbejdet, transporteret til oplandet eller forbrugt i byen. I 1800- og 1900 årene var havnen tæt forbundet med industriudvikling og landbrugseksport. Statsbanernes Centralværksted og flere jernstøberier var forbundet med omverdenen via import af kul og råvarer. Skibsværft og underleverandører beskæftigede mange århusianere. Havnen selv var en talmæssigt stor arbejdsplads – havnearbejdere, mæglere, skibsprovianteringsansatte, lodser, teknikere, mange andre.
Den organiske forbindelse mellem by og havn er fortid. Industribeskæftigelsen er mindsket væsentligt. Energiimport via havnen er afløst af el, fraset en vis olie- og benzinimport. Havnearbejderne tælles ikke i hundreder. Meget af containeromsætningen er transit: containere kommer ind med feederskibe, opmagasineres og udskibes med skibe på fjern-ruterne.
Århus Havn har udbygget stort. Den nye Østhavn, med containerterminal for Mærsk og Cargo-Service (tidligere Århus Stevedorekompagni), blev bygget ud fra en ”fremskrivning”, der viste eksplosivt voksende godsomsætning. Enhedslisten kritiserede fremskrivningen. Vi ønskede en kvalificeret vurdering af, hvor stor del af forventet mer-omsætning der ville være overflytning af vareomsætning fra andre havne, og hvor stor en del der ville komme fra økonomisk vækst. Byrådets øvrige partier afviste nærmere undersøgelse af prognosegrundlaget.
Havnens godsomsætning voksede betydeligt i de første år efter bygning af den nye containerterminal, ikke mindst som følge af overflytning fra andre havne. Århus havn har nu ca. 65% af dansk udenrigs-godsomsætning. Da økonomiboblen brast, faldt omsætningen. I første halvår 2009 30% mindre end året før. Men ”krisen ender, og kurven vender”, siger havne-bestyrelsesformand Nikolai Wammen.
Fremtiden? Vindenergifirmaerne sejler nu tårne og vinger ud af Århus. De flytter produktion til Amerika og Kina. Svinebønder går over til at avle smågrise og lade dem opfede og slagte af billig østeuropæisk arbejdskraft i Tyskland. Bliver tysk-slagtede svin kørt til Århus, for at sejles i container til Kina? Eller udskibes de via Hamborg? Stemningen blandt havnekapitalisterne er mere forbeholden end borgmesterens vane-optimisme. Der gror for meget ukrudt op mellem SF-stenene på containerterminalen. Mærsk har ikke givet garanti for fortsat omsætning eller sejlads.
Er havnens økonomi truet, hvis kurven ikke vender opad igen? Nej. Kommunen har købt de bynære havnearealer af havnen for ca. en milliard. Så havneudbygningen er betalt. Kan kommunens skatteydere kan få milliarden hjem igen via grundsalg? Det kræver mere held end jeg tror på. Jamen – må kommunen yde økonomisk støtte til havnen? Nej. Et lån eller en bankgaranti fra byrådet ville være ulovlig. Må kommunen købe jord til overpris? Tjah, bum-bum. Byrådet spurgte et mæglerfirma, om kommunen kunne få pengene hjem igen – mægleren vurderede JA. Og så er der jo ikke tale om overpris. Har andre mæglerfirmaer givet samme svar?
I beslutningen om at udbygge containerhavnen indgik også beslutning om at grave den tunge trafik ned i en tunnel under Marselis Boulevard. Man antog, at den tunge trafik ville vokse lige så meget som havnens vareomsætning, og det ville være synd for beboerne. Et tunnelprojekt til ¾ mia. kr. Nu er prisen oppe i 1,6 mia. Den lander nok på 2 mia., hvis planen udføres. Da Nørrebrogade-havnevejen blev spærret, steg trafikken på Marselis Boulevard ikke. Da krisen kradsede, faldt trafikken.
En 2 mia. kr. tunnel med trafiktal som nu? For resten: kan den projekterede tunnel tage også større projektlaster? Eller skal de største projekt-laster alligevel køre på Marselis Boulevard, oven på tunnellen?
Er to mia. til tunnelanlægget et tilskud til havnen / havnevirksomhederne? Reelt ja, formelt nej. Vejanlæg på by-siden af havnegrænsen er skatteydernes sag, ikke virksomhedernes.
Drop tunnelprojektet! Der er mange andre projekter: renovering af skoler og andre bygninger, vej- og cykelstiprojekter og så altså en letbane, hvor århusianerne vil have mere glæde af de 2 mia.
Viggo Jonasen
Byrådskandidat, Enhedslisten de Rød-Grønne
Hørgårdsvej 18
8240 Riskov