Er nedskæringerne S’s og SF’s politik?

Hvor svært kan det være?

Borgmester og folketingskandidat Nicolai Wammen (A) er i gang med en 500 mio. kr. nedskæring på Århus Kommunes budget 2011. Han har støtte til nedskæringerne fra  30 af byrådets 31 medlemmer. Enhedslisten har flere gange i byrådet spurgt ham: vil en S-SF regering tillade Århus Kommune at aflyse nedskæringerne? Vil en S-SF regering afskaffe Løkke-regeringens regler om, at kommuner straffes økonomisk, hvis de bruger flere penge end budgetteret. Nicolai Wammen har ikke svaret. Han vil tilsyneladende ikke svare.

Vælgerne har vel krav på et svar: er nedskæringerne S’s og SF’s politik? Hvis ikke, er det vel oplagt at rulle dem tilbage. Hvis S og SF ikke vil rulle nedskæringerne tilbage – ja, så er nedskæringerne jo deres politik.

At det også er Venstres og Konservatives og Radikales og DF’s politik, er mindre overraskende. Men er nedskæringerne også S’s og SF’s politik? Hidtil har Wammen erklæret at ville gennemføre dem.

Hvor svært kan det være at svare på, om nedskæringerne er S’s og SF’s politik? Og: om S og SF vil rulle dem tilbage?

Viggo Jonasen
Byrådssuppleant (Ø)
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov

Nedskæringskataloger A & B 2011

DET SOCIALE FORBRUGERRÅD
Århus Kommunes mag.afd. for Sociale Forhold og Beskæftigelse,
Rådhuset
8000 Århus C
Århus, 2011.01.14

Til Århus Byråd
Til pressen

 
Magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse nedskæringskatalog 2011 A&B – høringssvar.

Det Sociale Forbrugerråd (SOFOR) ved Århus Byråds Magistratsafdeling for Sociale Forhold og beskæftigelse har behandlet nedskæringskataloget på møde 11. januar 2011.

Generelle bemærkninger

Rådet skal indledningsvis beklage, at byrådet agter at afhjælpe hullet mellem kommunens indtægter og udgifter ved en nedskæringsrunde. Rådet er ikke generelt modstander af, at kommunen tilstræber at få mest mulig service til borgerne for skattekronerne. Men en meget stor del af de tidligere vedtagne og nu foreslåede udgiftsbeskæringer har direkte og skadelig virkning for den kommunale service og for brugernes levevilkår.

Det er iøjnefaldende, at de foreslåede nedskæringer på i alt 196 mio. kr. i 2011 plus flere i de kommende år med sikkerhed ikke vil tilvejebringe overensstemmelse mellem behov og udgifter. At afdelingen i nogle år har mødt voksende behov med bevillinger, skyldes at behovene er uafviselige. Byrådets beslutning om en fast bevillingsgrænse vil derfor bringe afdelingen, dens brugere og dens medarbejdere i en permanent tilstand af usikkerhed og nedskæringsrunder. En tilstand, som vil betyde konstant utryghed for brugere og ansatte, og som med stor sandsynlighed vil virke dræbende for udviklingsmiljøer i Social- og Beskæftigelsesforvaltningerne. Forslagene VH 50 og 51 viser det.

At ledelsen benævner forskellige ”grønthøster-nedskæringer” med ”effektivisering” og ”nedbringelse af sygefravær” (VH 48), vil ikke gøre arbejdet mere effektivt eller medarbejderne mindre syge. Tværtom.

Det Sociale Forbrugerråd frygter, at de snævrere budgetrammer – på trods af politiske og ledelsesmæssige læbebekendelser om, at ”alene saglige hensyn” og ”alene hensynet til barnets tarv” skal bestemme vurderingen i den enkelte sag – vil påtvinge medarbejderne en selvcensur med hensyn til beskrivelsen af den enkelte klient, så man vil begrunde afslag eller mindre-bevilling med egenskaber ved klienten, og ikke med den sande grund: pengemangel. Derved vil brugere opleve, at deres reelle behov i mange tilfælde bliver bortdefineret. Og brugere vil i endnu flere tilfælde opleve kommunen og dens medarbejdere som modspillere, ikke som støtter og medspillere.

I rådets møde blev der stillet spørgsmål til virkningerne af de generelle nedskæringer på 5% (FBU 2, FBU 4, SUV 9, VH 10, VH 12, VH 32) på institutioner omfattet af Rammeaftalen. Forvaltningens svar er: vi ved det ikke – det er institutionerne, der ”bedst ved” hvordan man mest hensynsfuldt kan gennemføre det. Rådet anser det som dybt kritisabelt, at forvaltningen – og dermed byrådet – foretager ganske betydelige forringelser af de anbragtes tilværelse, stort set uden at ane, hvad det konkret betyder for brugerne.

I flere forslag antages familiepleje at kunne træde i stedet for døgninstitutionsplacering. Rådet udtrykker betydelig skepsis over for, om Dalgård-børn kan få en tilstrækkelig indsats i en plejefamilje. Vi noterer os, at antallet af ikke-ønskede ophør af familieplejeforhold er vokset fra 5 i 2007 til 12 i 2010, eller fra 2,3% til 4,4%.

Bemærkninger til enkelte nedskæringsforslag

A SUV6:  4 kontaktsteder reduceres til 2 ved lukning af Kontaktsted Nord/Fristedet og Biffen (i Vest). 0,5 -> 0,9 mio. For relativt kort tid siden blev Fristedet beskåret og flyttet til Katrinebjerg. Nu vil man ”overflytte” brugerne til Sct. Annagade. Af indstillingen fremgår ikke, hvor stort mer-tryk af brugere der forventes på Sct. Annagade. Ejheller ses nogen vurdering af mulige miljøændringer som følge af større brugertal. Alene sandsynligheden for venteliste omtales. At Sct. Annagade så i øvrigt inden for en kortere årrække forventes lukket på grund af byggeprojekt, lades uomtalt.

Særligt om ”Den Blå Delfin”, i sin tid værested for udviklingshæmmede: Brugertallet i Den Blå Delfin var højt og stigende. Tilbuddet blev i 1997 flyttet til Café Frederik og ”integreret del af samværstilbuddet”, med den begrundelse at huslejen skulle spares (det var i første Wammen-nedskæringsrunde) og lokalerne skulle bruges til noget andet. Hvorefter ikke mindst autisterne faldt fra – de trivedes ikke i en noget strukturløs Café Frederik. Forvaltningen skriver i svar til SOFOR, at ”det blev afviklet på grund af a) vigende medlemstal og b) besparelser på bostøtte-området”. En betydelig del af de tidligere brugere af Den Blå Delfin er i dag isolerede, til dels deprimerede, og har intet for dem brugbart værested. Forvaltningen skriver til SOFOR: ”flytning af Café Frederik ikke er .. en afspecialisering af området”. Næh såmænd – men ”integreringen” af Den Blå Delfin i Café Frederik var afspecialisering. Skadevirkningerne af den afspecialisering er betydelige men lidet synlige i gadebilledet – det er ”blot” nogle af samfundets svage, udviklingshæmmede, der har fået forringet livskvaliteten.

A SUV 10. Bocentrene. 7,2 mio Her omtales allerede gennemførte nedskæringer. Samt at 4 angivne centre ikke ”har kunnet efterleve sparemålet i 2010 fuldtud”. Det nævnes ikke, af hvilke grunde det ikke har ladet sig gøre. Rådets vurdering er, at årsagen er behovenes og opgavernes størrelse. Det er også her u-beskrevet, hvordan nedskæringerne er kommet til og vil komme til at gå ud over brugerne.

A ØVR 15 Kirkens Korshærs Varmestue, Christinecentret, Århus Krisecenter for voldsramte Kvinder, Unge og Sorg, Reden, Det Blå sted, Natteravnene i Århus V, Gallo. 0,5 mio. i 2012 og 2,1 mio. derefter. Såfremt nedskæringen af tilskud fører til lukning eller nedskæring af åbningstid, vil der være tale om en betydelig livsvilkårsforringelse for brugerne.  Men måske håber byrådet på, at ”manden med margarinekassen” vil overtage det ansvar, som byrådet lægger fra sig?

FBU 3 Reduktion med 40 anbringelser i private opholdssteder, i stedet opbygning af egen kommunal kapacitet. 7,3 mio -> 12 mio.  Det blev for rådet oplyst, at sådan opbygning er i gang. Men ikke hvilke lokaliteter og hvilke personalegrupper, der skal varetage opgaven, eller hvornår opbygning forventes effektueret. Det oplyses, at mer-købet af pladser i private opholdssteder ikke har været begrundet i, at man ikke har kunnet opfylde den igennem nogle år erklærede målsætning: at bruge familjepleje.

FBU 4 Omlægning af dyrere tilbud til familiepleje 6,7 -> 9,5 mio kr. Rådet anser det som meget optimistisk at håbe på, at Dalgård-børn kan få den tilstrækkelige indsats i familiepleje.

FBU 5 Kontaktpersonordningen. 3 mio. kr. Det er oplyst, at mer-forbruget i 2010 har et ”betydeligt omfang” – men ikke af hvilke grunde. Har man frådset? Eller har behovet vist sig større end budgetteret? Hvis det sidste er tilfældet, vil nedskæringen på 3 mio. kr. betyde enten at færre børn/unge får kontaktpersonordning – eller at de får kontaktpersonen i kortere tid/færre timer end man hidtil har vurderet, at de havde behov for. Da kontaktpersonordningen antagelig har ganske stor forebyggelseseffekt, er det bekymrende.

FBU 6 Børn og Unge Centret 0,8 mio. (også katalog A FBU4). Her nævnes, at rådmanden vil ”fokusere på sektoransvar”, hvilket vel skal forstås sådan, at en del børn med problemer herefter skal klares alene af skolevæsenet. Hvis en snævrere skolemæssig indsats så viser sig utilstrækkelig, er der grund til at frygte, at skolenederlag / sammenbrudt skoleforløb vil blive resultatet – med yderligere udviklingsforstyrrelse, livskvalitetsforringelse for barnet og forældrene til følge – og senere døgnanbringelsesudgifter. Byrådet bør kræve oplyst, hvilke og hvor mange børn med hvilke typer problemer, som herefter vil blive afskåret fra hjælp fra FBU. Forslaget udtrykker ”kasse-tænkning” – men kasse-tænkningens følgesvend er byrokratisk kamp, med børnene som skyts.

FBU 9 dagtilbud – børneområdet. 1 mio. Det må naturligvis hilses med tilfredshed, at forvaltningen vil øge tids- og målfokuseringen. Det er nok tvivlsomt, at det vil medføre mindre-indsats. Snarere tvært imod. Det er uoplyst, hvor mange familier med hvilke typer problemer der ikke længere vil modtage tilbud.

FBU 11. Ændret serviceniveau for unge over 18 år 3 mio. kr. Som bekendt fra dagspressen har en del kommunal ”hjemtagning” af bl.a. kriminelle unge haft katastrofale virkninger. Det ønsker rådmand og forbrugerråd naturligvis ikke skal ske i Århus. Det er uoplyst, i hvor mange tilfælde – og hvilke typer tilfælde – forvaltningen vurderer, at ”handlekommune” har frådset med ydelser for Århus Kommunes regning. Selve den sagsbehandlingsforbedring, som beskrives i forslaget, må hilses velkommen. Men rådet udtrykker skepsis over for forventningen om færre anbragte 18-22 årige. Der er behov for en egentlig evaluering af den hidtidige indsats over for 18-22 årige anbragte – både indenbys og udenbys – og en klar præcisering af, hvilke hidtil foretagne indsatser, der kan undlades eller erstattes af hvilke andre typer indsats.

FBU 12 Akutplejefamilier i stedet for Døgncenter 3,4 mio. kr. Rådet imødeser en evaluering af omlægningen.

FBU 13 Gennemgang af særligt dyre enkeltsager 6 mio. Forslaget har været vedtaget et par gange – hvis det nu skulle blive realiseret i form af etablering af en egnet institutionel ramme, vil det være et fremskridt for børnene/de unge. Rådet tvivler på, at sådan etablering og omlægning kan realiseres i 2011.

FBU 15 Omlægning til forældreprogrammer – i stedet for aflastning. 0,6 -> 1,3 mio. kr. Det Sociale Forbrugerråd hilser iværksættelse af forældreprogrammer velkommen. Vi anser det for problematisk at regne med, at det væsentligt vil mindske behovet for aflastning.

FBU 16-17 Effektivisering, begrænsning af sygefravær. 1,6 + 0,3 mio. kr. Rådet anser forslagene som grønthøsteri, med personalebeskæring som eneste redskab – og de skal så realiseres samtidig med en af ”Barnets reform” følgende forøgelse af arbejdsindsatsen

SUV 19 Nedlæggelse af Aktivitetscenter Katrinebjerg 3,2 mio. Her nævnes som begrundelse vigende søgning, med den virkning at der har været kort venteliste eller ingen venteliste. Når man endelig når det erklærede mål: ingen ventelister – så lukker man tilbuddet! I forslaget vil nævnes, at en sandsynlig virkning vil være venteliste (r) og som tidligere nævnt, kraftig belægning eller overbelægning på Annagade og muligvis Kragelund. Altså: en forringelse af levekårene for nogle sindslidende.

SUV 20 mindre alkoholisme-døgnbehandling 0,7 mio. Forslaget nævner som sandsynlig virkning: større frafald fra behandling. Her opgøres ikke tab i form af sorg/smerte eller arbejdsfortjeneste som følge af nedskæringen på 0,7 mio. kr.

VH 33 Omstilling af dagområdet, herunder lukning af rehabiliteringscenter Abildhus 3 mio. -> 6,1 mio. kr. At kommunen ved omflytninger kan spare huslejeudgifter, skal ikke kritiseres. Men at tilbud i Stefanshjemmet skal kunne erstatte rehabiliteringsfunktionen i Abildhus, forekommer rådet helt urealistisk. Og omtalen af ”andre rehabiliteringstiltag” klinger hult, når man i næste forslag VH 35 vil lukke Neurohuset og i øvrigt skære ned på specialundervisningen.

VH 35 Lukning af Neurohuset 0,6 -> 1,1 mio. kr. Forslaget er nok det nærmeste man kan komme en katastrofe for rehabiliteringsindsatsen i Århus. Hjerneskadeforeningens høringssvar underbygger nærmere denne vurdering og skal ikke gentages her. Forvaltningens svar til SOFOR lyder bl.a.: ”.. med nedlæggelse af Neurohuset kommer man til at mangle en del af rehabiliteringsforløbet for målgruppen”. Med andre ord: en del af målgruppen vil ikke kunne gennemføre rehabilitering. Intet nævnes om en erstattende indsats. Blot en enkelt årlig førtids-pensionering som følge af ikke-rehabilitering vil på få år koste kommunen betydelig mere end driftsudgiften på 1,1 mio. Samt medføre velfærdstab for de skadede, som så ikke får opbygget arbejdsevne og sociale evner.  Henvisningen til, at Hjerneskadeforeningen skulle være i stand til at yde sådan specialundervisning / læringsforløb må bero på en misforståelse. Skolen for Senhjerne-skadede opererer alene under folkeoplysningsloven, ikke specialundervisningsloven. Forvaltningen svarer SOFOR, at ”fremtidige visitationer til specialkompenserende kognitiv undervisning målrettet voksne med erhvervet hjerneskade vil.. fremadrettet blive varetaget af myndighedsområdet.” Der forventes 60 sådanne anmodninger pr. år. Og forvaltningen vurderer altså, at fra juli 2011 vil en del ikke kunne få den relevante specialkompenserende kognitiv-undervisning.

VH 36 Beskæring af specialundervisning for voksne og STU.  3,4 -> 5,9 mio. Det virker ret uvenligt for STU-brugerne, at den ny-etablerede undervisningsordning væsentlig skal beskæres.

VH 37 Besparelse på specialundervisning i oplysningsforbundene 1,9 mio. kr. Her skrives, at ”en mindre del” af specialundervisningen for voksne kan erstattes af folkeoplysende under-visning. Det fremstår uoplyst, hvilken instans, der har foretaget den vurdering. I svaret nævnt under VH 35 svares på, hvilken instans der skal visitere. Det nævnes korrekt, at kommunen får vanskeligt ved at imødekomme nogle borgeres ønske om specialundervisning. Der svares ikke på, om afslag med henvisning til budget er lovmedholdeligt.

23) VH 39  Revisitation og servicetilpasninger. 2,5 –> 6,7 mio. Begrebet ”servicetilpasning” er ensbetydende med ”service-reduktion” – men hvorfor så ikke bruge det dækkende udtryk? Bostøtteområdet har oplevet stor vækst i behov. Og man har mødt behovsvæksten med udvidelse og med beskæring af støtten til de enkelte. Brugerorganisationerne oplever den beskårne støtte til de enkelte som en alvorlig livskvalitetsforringelse. Denne forringelse vil blive forstærket med nedskæ-ringsforslaget. Her må vi forvente, at forringelserne vil blive fulgt af næste nedskæringsrunde og næste igen – til skade for brugerne, og til arbejdsmiljøbelastning for de ansatte.

24) VH 40 Lukning af Soras samværstilbud 1,3 -> 3,2 mio. der synes éntydigt at være tale om en livskvalitetsforringelse, alene med begrundelsen ”pengene skal bruges til noget andet”. Forvaltningens svar til SOFOR lyder: ”En lukning af SORAS vurderes at være nødvendig for at kunne give en fortsat stigende antal brugere bostøtte”. Ræsonnementet er misvisende. Det må vistnok forstås sådan: ”Beløbet passer med nedskæringskravet”.

Forslaget peger selv på skadevirkningerne for brugerne: mindre inklusion, større behov for bostøtte, mindre hhv. forsinket uddannelse, ventetid til (andre mindre egnede) aktivitets og samværstilbud. Et forslag, som virkelig sparker til de svageste.

25) VH 41 etablering af egne tilbud i Århus Kommune 6 mio. kr.: Det Sociale Forbrugerråd har i en del år påpeget det uanstændige i de lange ventelister til botilbud m.v. i Århus Kommune. Det er meget vanskeligt at se, at forslaget vil kunne medføre besparelser, medmindre der sigtes på urealistisk lavt normerede tilbud i forhold til dem, man regner med at erstatte.

28) VH 45  Lukning af aktivitetscenter Engtoften for døve og hørehæmmede 0,8 mio. Man fratager de døve i kommunen et tilbud – herefter er der intet tilbud. Forslaget henviser de døve til selv at organisere noget under fritidsloven. Det er skammeligt.

29)  VH 46-47  Stop for bygningsvedligeholdelse og kompetenceudvikling i 2011  giver stakket varme.

30)  VH 49  (yderligere) 10% beskæring af bostøtten. I bemærkningerne er gjort rede for, hvad skadevirkningerne vil være.

Med hilsen

Viggo Jonasen
formand