BEKÆMP FATTIGGØRELSEN

Tale 4. oktober 2016 Velfærdsalliancens demonstration

STØRRE FATTIGDOM – POLITIKERNES VALG.

VI SKAL HJÆLPE DEM MED AT VÆLGE ANDERLEDES!

Folketingets flertal har bestemt, at tusindvis af mennesker i Danmark skal være mere fattige, dels fra 1. juli med den såkaldte ”integrationsydelse”, dels og især fra 1. oktober 2016, med 225 timers regel, og kontanthjælpsloft.

Regeringen har også fremlagt en såkaldt 2025 plan. Ifølge planen skal folkepensionister og dagpengemodtagere og børnefamilier og studerende og kontanthjælpmodtagere og seniorjobbere fremover have færre penge til rådighed.

Og nej – selvom regeringen har afskaffet den politisk bestemte fattigdomsgrænse, forsvinder fattigdommen og de fattige ikke.

Politikernes begrundelserne er lidt forskellige, men virkningerne er ens. Dansk Folkeparti vil have integrationsydelsesfattigdom for at skræmme fremmede fra at komme til Danmark. Venstre siger, ydelsen skal ”motivere” folk til at søge arbejde. Det siger de også om tab af kontanthjælp, hvis modtageren ikke kan skaffe sig 113 / 225 timers arbejde. Det kan 20.000 mennesker ikke. Og mange flere tusinde rammes af reglerne om kontanthjælpsloft.

Tusindvis af mennesker kan nu ikke betale både husleje og mad til sig og børnene. Så må de tigge om hjælp. De kan tigge om enkeltydelser efter loven. De kan tigge på gaden af forbipasserende. De kan også gå til Kirkens Korshær, Mødrehjælpen, eller andre frivillige organisationer, for at bede om hjælp. Eller de må søge at skaffe sig sort underbetalt arbejde eller gøre noget mere alternativt.

Engang krævede Socialdemokratiet samfundet indrettet med grundlag i Rettigheder, ikke Almisser. Det var i 1912. Jo, for som de sang: Thi ”Lykken må visne ved tryglen om brød”. *)

Regeringen vil mindske rettighederne for de fattige – de skal have mindre at leve af. Og de skal trygle mere for det.

Kommunernes Landsforening og regeringen vil også mindske rettighederne for de handicappede. Det kaldes ”reform af serviceloven”. Der skal være mere kommunalt frit skøn, mindre rettigheder. Selv SF rådmanden i Århus har skrevet til Folketingets socialudvalg, at han vil støtte de ændringer.

Det hedder med et i nutidssprog: ”en diagnose skal ikke give ret til en ydelse”. Jamen, uden diagnosen får man SLET IKKE noget. Nu skal det så hedde, at hjælpen til en person skal tildeles skønsmæssigt efter en ”helhedsbetragtning”. Forslaget betyder ikke, at de handicappede skal have mere – det betyder, at de selv skal kunne klare sig med mindre hjælp.

Engang mente Folketinget, at den invaliderede skulle kunne leve økonomisk på niveau med jævnaldrende. Det betød invalidepension på niveau med en faglært arbejders indkomst. Det var i 1964 og 1984. Jobtilbudspersoner og fleksjobbere skulle arbejde på overenskomstmæssige vilkår. Det var i 1980’erne og 1990’erne.

Nu: dagpengene er vel i snit på 50% af en faglært arbejders løn. Førtidspensionen er det samme, hvis du ikke er samboende. Kontanthjælpen er mindre. Fra i søndags bliver den endnu mindre for mange. Og i 2025 planen sænkes alle ydelser.

Vi har brug for, at politikere kæmper for et samfund med anstændige levekår for dem, som arbejdsgiverne – både de private og de offentlige – sorterer fra.

Vi har også brug for, at befolkningen kræver af politikerne, at de bekæmper fattiggørelsen. Også fattiggørelsen af de studerende.

Vi har brug for, at politikere kæmper imod udsultning af daginstitutioner og skoler og uddannelsesinstitutioner og biblioteker og bosteder – at de kæmper for anstændige levekår også for samfundets svageste.

Vi har brug for, at fagbevægelse og brugerorganisationer og boligforeninger og studenterorganisationer og almindelige mennesker stiller krav til politikerne om en anstændig indretning af samfundet. INGEN SKAL TRYGLE OM BRØD!

Regeringens kontanthjælpsnedsættelser og 2025 plan har som formål at presse lønningerne NED – altså de lave lønninger, ikke direktørlønningerne!

Vi har brug for, at især fagbevægelsen træder op imod det tryk mod lønniveau og velfærdsniveau, som forligspolitikerne har iværksat og som de planlægger.

Vi kræver rettigheder for de fattige. Vi kræver et anstændigt leveniveau også for dem, der ikke kan få arbejde.

Vi kæmper imod ALMISSESAMFUNDET.

Vores råb til de lokale politikere og landspolitikerne er: BEKÆMP FATTIGGØRELSEN!

Viggo Jonasen – Socialpolitisk Forening Århus

Tale ved demonstration mod Fattiggørelse, 4. oktober 2016 kl. 17 i Rådhusparken i Århus.

61712219 viggojonasen@gmail.com

snart dages det, brødre, det lysner i øst” En af Danmarks ældste arbejdersange. P. Overby 1871 ved stiftelsen af Socialdemokratiet.

bekaemp-fattiggoerelsen-tale-til-4-oktober-demonstration

SKOLETVANG PÅ FULD TID FOR HANDICAPPEDE BØRN

SKOLETVANG PÅ FULD TID

FOR HANDICAPPEDE BØRN

Engang var Århus Kommune kendt som en foregangskommune i behandlingen af mennesker med handicap. Kommunen tog initiativ til ”merudgiftsdækning for forsørgelse af børn med handicap” og til ”handicaphjælperordningen”, nu kaldet ”Borgerstyret Personlig assistance”.

De seneste 10 år har kommunen været fodslæbende og nedskæringsorienteret.

Det hænger sammen med, at mennesker med handicap lever længere – det vil sige: der er blevet brug for flere boliger til handicappede. Det hænger sammen med, at man i sundhedssektoren er blevet dygtigere til at udvikle teknikker, der kan hjælpe handicappede – både voksne og børn. Og det hænger sammen med, at Fogh- og Thorning- og Løkke-regeringerne har været enige om, at kommunerne skal spare (”effektivisere”).

Serviceloven giver mennesker med handicap rettigheder. Århus Kommune har fået en del tæsk i Ankestyrelsen og Statsforvaltningen for i spareøjemed at tilsidesætte de handicappedes rettigheder. Deraf fulgte merudgifter – som Århus Kommune så har søgt at spare på andre dele af hjælpen til de handicappede. Op mod en halv milliard i Hans Halvorsens rådmandstid.

Det seneste budgetforlig afsætter 50 mio. kr. mere pr. år til voksne handicappede. Storslået, ik’? Det betyder såmænd ”bare”, at der ikke skal skæres yderligere ned på hjælpen til den enkelte handicappede i 2017.

På området Handicappede børn følger budgettet IKKE med behovet. Her følger man stadig rådmand Thomas Medoms nedskæringsplan fra februar 2015. Det så vi med sagen om forældrebetaling for døgnanbragte børn med handicap – hvor kommunen efter tæsk i Ankestyrelsen sadlede om og fritog for betaling.

Århus Kommune klemmer – nu igen – forældre til handicappede børn.

I en del år har kommunen ydet dækning af Tabt Arbejdsfortjeneste (servicelovens § 42) til forældre, hvis handicappede barn dårligt tåler lang tids belastning eller skift. Det gælder nogle udviklingshæmmede børn, og det gælder nogle børn med autisme.

En del sådanne familier har haft aftale med barnets skole om, at én af forældrene henter barnet efter få eller flere timer i skolen, således at barnet ikke anstrenges for meget med læring eller leg med andre børn.

Nogle af børnene bliver udadreagerende, når deres energi til læring og til at lege med andre børn er brugt op – og energien kan være brugt op efter ganske få timer, eventuelt efter flere timer.

Nogle af børnene anstrenger sig voldsomt for at kunne være i skolen – og når de så kommer hjem, går de nærmest amok – eller lukker sig inde i timevis.

For disse børn er det at skulle forholde sig til undervisning og til leg en tortur, når først energien er brugt. For børnenes forældre bliver barnets reaktioner og lidelser en voldsom belastning – de er i forvejen rigelig hængt op med at prøve at leve op til barnets behov for detaljeret dags-planlægning.

Indtil sidste år har Århus og andre kommunen altså dækket forældrenes tabte arbejdsfortjeneste i de timer, de må holde fri, for at kunne tage sig af barnet – skærme barnet. Det er sket efter råd fra læge, psykiater, neurolog – og fra skolen. Og efter grundig udredning af det enkelte barn.

Nu har Århus og andre kommuner besluttet, at ”skolen skal kunne rumme barnet” i hele den tid, som skole og SFO er åben. Kommunen forholder sig ikke til, om barnet kan ”rumme” skolen og de voldsomt mange indtryk, som børn uden handicap lærer af at bevæge sig rundt i. Derfor tager man den økonomiske støtte fra familierne.

Socialrådmanden i Århus bestemte i februar 2015, at kommunens udgifter til Tabt arbejdsfortjeneste skulle nedbringes, – ved at hævde ”sektor-ansvaret”, altså at skolen skal tage sig af barnet hele dagen.

Det betyder nogen steder, at skolen ”skærmer” barnet bag et forhæng eller i hans/hendes eget ”stille-rum” i en større eller mindre del af dagen – og jo, når så barnet flipper helt, ud ringer man til mor eller far på arbejdet: ”nu må du nok hellere hente …”

Kommunen kalder det ”inklusion” – forældrene kalder det tortur.

Undervisningsministeren tager afstand fra, at ”inklusion” har den betydning, som Århus og andre kommuner giver ordet.

Det hører med til billedet, at Århus Kommune gør en del socialretlige fiflerier ved at påstå, at barnet ”hører ikke til målgruppen” for denne eller hin indsats. ”Målgruppen” kan man ikke se i serviceloven – der står blot, at hvis barnet har en lidelse som er 1) kronisk/varig lidelse og 2) indgribende, ja så skal man tage stilling til, om barnets tarv bedst tilgodeses gennem forældrenes pasning af barnet.

I ankesager, jeg har skrevet, har Ankestyrelsen fastslået at lidelsen var 1) kronisk og 2) indgribende.

Kommunen henholder sig blot til ”sektoransvarlighedsprincippet” – ”skolen skal kunne rumme”! Der er ikke, som socialchefen ellers har skrevet til TV2OJ, tale om en ”konkret individuel afgørelse” om, hvordan barnets liv bedst tilrettelægges. Århus Kommune Handicapcenter for børn i betydeligt omfang tilsidesætter speciallægers, psykologers, læreres, pædagogers og forældres vurdering af, hvad der er bedst for barnet – blot med henvisning til ”sektoransvarighedsprincippet”. Det er ”silo-tænkning”: ikke på ”vores” budget.

I nogle tilfælde sætter Ankestyrelsen Århus Kommune på plads. Men ankesager betyder lang ventetid for forældre, som i forvejen er arbejdsmæssigt og følelsesmæssigt og økonomisk belastede.

Jeg har brugt timer og år – som byrådsmedlem, som formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd, og som bisidder og ankeskriver – på at støtte op om handicapvenlighed i denne kommune. Det er deprimerende at opleve, at Århus Kommune påfører MANGE forældre til børn med handicap bekymring, utryghed, økonomisk stress. Som man gjorde det med forældrebetaling for døgnanbragte børn med handicap. Og som man nu med besparelser på handicaptransport påfører børn og forældre ekstra ventetid og usikkerhed.

ViggoJonasen

tidl. Byrådsmedlem, tidl. Formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd

cand.scient.pol., lektor emer. Hørgårdsvej 18 8240 Risskov

2016.10.07, Århus Stifts Tidende 2016.10.16

skoletvang-paa-fuld-tid-for-handicappede-boern-2