Månedsarkiv: juni 2021

LETBANETOP “DEN PERMANENTE”

Udgivet den af

Enhedslisten i Aarhus Byråd

Viggo Jonasen, viggo.jonasen@aarhus.dk, 61 71 22 19

Aarhus d. 2021.06.01

Til borgmester Jacob Bundsgaard

hermed forslag til byrådsbelutning

Aarhus Byråd beslutter genåbning af det eksisterende stoppested for Letbanen ved Den Permanente Badeanstalt, Risskov, herunder at der foretages beregning af de økonomiske omkostninger ved signalanlæg m.v., herunder også at der foretages skøn over en åbnings virkning for køretider m.v. ved de forventelige spidsbelastningstidspunkter, og at der foretages skøn over billetindtægter, som en af- og påstigningsmulighed vil generere.

Motivering:

Den Permanente Badeanstalt er et højt værdsat udflugtsmål for århusianerne. Det medfører betydelig biltrafikbelastning og parkeringsbelastning af den smalle skovvej, Salonvejen – en belastning, som vil kunne mindskes ved genåbning af stoppestedet. Ved underskriftindsamling i 2018 blev der på en måned indsamlet 1841 underskrifter på ønsket. Ønsket om en genåbning støttedes også af Vinterbadeklubben Jomsborg, med 9.500 medlemmer. Ved underskrift-indsamlingen blev det bl.a. tilkendegivet fra daginstitutioner syd og nord for centrum, at en af- og påstigningsmulighed ville være meget ønskeligt for at kunne gøre udflugter med institutionernes børn.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

BUDGET 2022 – POLITISK KONTEKST, UDFORDRINGER

Udgivet den af

BUDGET 2022 – POLITISK KONTEKST OG POLITISKE UDFORDRINGER.

Når vi skal fastlægge Enhedslistens politik forud for forhandlingerne om budget 2022, er det nyttigt både at have et udblik til den landspolitiske kontekst og kigge fremad i forhold til Enhedslistens lokalpolitiske rolle

KL med formand Jacob Bundsgaard har aftalt med regeringen, at kommunernes udgifter i 2022 må stige med hvad der svarer til befolkningstallet. ”Der er ikke råd til det løft af socialområdet, som KL har foreslået”.

Pressemeddelelsen fra KL:

”man er nødt til at prioritere, hvis ikke udgiftsudviklingen på socialområdet skal resultere i besparelser på de brede velfærdsområder som ældre, folkeskolen og børneområdet” siger Jacob Bundsgaard.

Det er et hårdt varsel forud for budgetforhandlingen. Hvis Bundsgaards landspolitiske udmelding fastholdes også med virkning i Aarhus, spiller han ud med et nærigt budget.

Hvis Enhedslisten skal være med i budgetforlig 2022, bør det forudsætte mærkbar forøgelse af bevilling til socialområdet, ikke mindst handicapområdet – og til ældreområdet, ikke mindst demensområdet – og til skoleområdet, ikke mindst specialundervisningsområdet. Det er ikke hvad Bundsgaard lægger op til.

Som det er nu, med budgetforlig 2021, er vi medansvarlige for velfærdsniveauet på ældre- og handicapområderne. Inclusive bostederne, og på skoleområdet.

Vi har som parti i årets løb kun kritiseret bevillingsniveauet på social- og især handicapområdet. Ellers har tavshed om niveauet og bekymring for tilstanden været parti-logo. Også i svarene til forældre på Kragelundskolen, hvor klasser lægges sammen grundet budgetknaphed.

Om handicapområdet: som bekendt har tilsynet kritiseret bostedernes faglige og trivselsmæssige kvalitet – grundet personaleknaphed.

Enhedslisten har inden for forligskredsen foreslået en mer-bevilling på 35 mio, taget af kassen.

Hvis journalisterne spørger: hvorfor stiller I ikke forslaget i byrådet? Hvad er svaret?

Svaret er: som budgetforligspartner har vi afskåret os fra at stille forslag om mer-bevilling i byrådet. ”Musketér-eden” om at være enige om enhver ændring i budgettet er en selv-påtaget mundkurv.

‘”Jamen, er jeres politik ikke: større bevilling?” Jo. Men vi foreslår det ikke!

Borgmester Bundsgaards strategi er: bredt forlig om økonomien – opnået ved at et begrænset ”råderum” sættes til uddeling, så forligspartierne hver for sig kan sige: ”det fik vi ud af forliget”. Derved opnår han, at forligspartnerne undlader at kritisere (ham for) kommunens lave serviceniveau, OG han sikrer sig mulighed for at prale af ”orden i økonomien” og lav skatteprocent – to rare ting for en borgmester.

Til gengæld får han partierne – incl. Enhedslisten – til at holde kæft.

Borgmesterens magtmiddel, den store stok, er trussel om udskældning for ”forligsbrud”. Han udstiller afvigere som ”utroværdige forligspartnere”, hvis man kritiserer budgettets utilstrækkelighed. Derimod må man gerne udtrykke ”bekymring” og love (forsøg på) forbedring i næste budget!

På byrådsmødet 22. juni skal vi diskutere et beslutningsforslaget fra V-KF-Ø-Borgkvist – et forslag om at pålægge socialrådmanden at udregne størrelsesordenen af budgetmangel på bostedsområdet. Nu – i 2021.

Inden byrådsmødet er der møde i ”budgetforligskredsen”. Her forventer jeg, at borgmesterens store stok bliver svinget: som budgetforligspartner kritiserer man IKKE budgetmangel – endsige pålægger en rådmand at beskrive sådan en!

BUDGETSTRATEGI ER OGSÅ EN STRATEGI FOR DET VIDERE ARBEJDE:

Skal vi være en ”troværdig og ansvarlig forligspartner”, som står last og brast med ”forligskredsen” om at tage ansvar for den konkrete bevilling til skoler og bosteder? Selvom vi udtrykker ”bekymring” over Kragelundskolens klassesammenlægninger og over manglen på personale i plejehjem og bosteder. Skal vi, som Würtz & Bundsgaard forklare problemerne med regeringens påholdenhed, ikke med kommunens lave skat?

Eller: skal vi som et socialistisk parti kritisere konkrete og generelle utilstrækkeligheder i byrådets budgetbeslutning og borgmesterens satsning på at holde skatten nede?

Skal vi påtage os mundkurven?

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem – Socialudvalget og Teknisk Udvalg.

LIVSKVALITET FOR MENNESKER MED HANDICAP

Udgivet den af

Livskvalitetspolitik for mennesker med handicap.

En del mennesker i Aarhus er grundet deres handicap livslangt afhængige af kommunens hjælp. Det gælder i særlig grad borgerne i kommunens bosteder og plejeboliger. Men det gælder i større antal også mennesker i almindelige boliger men med betydelige handicap, fysisk og/eller psykisk, børn, unge, midaldrende, gamle.

Der bliver flere år for år. Flere lever med komplekse lidelser. Og de lever længere.

På politikersprog hedder det: Behovet for hjælp grundet handicap stiger mere end befolkningstallet (”demografien”) og derfor er handicapområdet ”under økonomisk pres”.

År for år har mennesker med handicap og ikke mindst deres pårørende oplevet stadig ringere service, fordi de kommunale bevillinger pr. bruger beskæres. Den udvikling har taget fart siden 2007 kommunalreformen.

I Aarhus bliver problemerne synlige´i form af en Kongsgårdssag og sager om fagligt utilstrækkelig kvalitet i bosteder for handicappede – endog så galt, at Tilsynet overvejer lukning af bosted.

I 1970’erne vedtog et enigt Folketing socialreformer under en solidaritetens fane: mennesker med handicap skulle have en tilværelse ”så nær det normale som muligt”. De statslige forsorgsinstitutioner blev lukket. Beboerne flyttede ind i bofællesskaber og individuelle boliger, drevet af amter og kommuner, med bostøtte til dem, der havde behov. Loven gav dem RET til hjælpen. Det viste sig, at mange af dem kunne meget mere end man troede, med lidt eller megen støtte. Og de levede længere! Danskernes vilje til at betale forbedringerne over skatten var til stede!

I 2000 tallet blev solidariteten udtyndet. Århus Kommune mente endog, at RET til bolig i bosted var tilgodeset, når den 25 årige handicappede med bolig hos forældrene var optaget på venteliste! Kommunen blev tvunget til at udbygge – men valgte så at lade de handicappede deles om bostedspersonalet!

Især siden 2007 kommunalreformen har kommunerne skåret i institutionernes økonomi med en årlig procent. Det er blevet kaldt ”effektivisering”. For de mennesker, hvis dagligdag kun kan fungere med en vis person-kontakt, bliver livskvaliteten forringet. Levet liv bliver til overlevelse eller endda opbevaring. Nogle må vente på at komme op om morgenen – de få ansatte kan jo ikke hjælpe mere end én ad gangen.

Borgmester Jacob Bundsgaard opgjorde i maj problemets størrelsesorden: kommunerne har brug for 5,4 mia over 3 år, hvis man blot skal undlade at forringe den i forvejen ringe standard – det vil for Aarhus’ vedkommende sige: godt 100 mio. pr. år. Hans partifælle, finansminister Nicolai Wammen (tidligere borgmester i Aarhus), svarede: KRONER NUL!

Hvorefter KL-formand og minister erklærede sig enige om, at kommunerne må foretage ”nødvendige prioriteringer inden for rammen – og med høj faglighed”.

”Inden for rammen” plejer at betyde: uden skattestigning. Med andre ord: bedre vilkår (lig med større personalebevilling) til de handicappede skal betales med færre pædagoger/lærere til børnene og/eller mindre pleje til gamle. Eller mindre støtte til idrætten ….

Byrådet bør beslutte en LIVSKVALITETSPOLITIK for handicappede, først og fremmest dem i bostederne. Og derefter opgøre: hvor mange arbejdstimer skal bruges på formålet – og bevilge dem. Det er fattigt, at kommunen så at sige hopper fra tue til tue med småbevillinger for at reparere efter den og den næste skandale, og for at undgå den og den institutionslukning.

Derfor et fler-parti-forslag om, at socialrådmanden skal komme med en udredning af behovet.

Ja, det er dyrt. Men en lille skattestigning kan afhjælpe problemer for handicappede, for specialundervisningselever og øvrige velfærdsområder, uden at slanke århusianernes privatforbrug meget.

BYRÅD – BORGER – TILLID

Udgivet den af

Byråd, borger, tillid. “Aarhus kompasset” og virkeligheden

Tillid er et hovedtema i Århus Byråds seneste vedtagelse Aarhus-kompasset: Mere borger, mindre system.

Aarhus Kompasset betoner vigtigheden af tillid fra politikere til medarbejder, og fra borger til kommunen – tillid til at kommunens medarbejdere vil dem det godt.

Aarhus Kompasset vil skabe velfærden i dialog mellem borger, netværk og kommune. Borgeren skal sidde for bordenden, og kommunen skal lytte til borgerens ønsker, drømme, behov.

Man kan måske sige, at der er områder i Aarhus Kommunes forvaltninag, hvor de smukke ord i Aarhus Kompasset allerede er virkeliggjort. Der er andre dele, hvor der er plads til forbedring.

Byudviklingsområdet: her er Aarhus Kompasset allerede virkeliggjort. Her er endog meget stor lydhørhed for borger bygherres ønsker, og stor villighed til at dispensere fra gældende planer og regler – eller ændre dem ved kommuneplantillæg.

Almenbolig-tilsynet: Her er Aarhus-kompasset virkeliggjort. Tilliden til borger direktør er stor. I forbindelse med bedragerisagen i Østjysk Bolig har vi set, at kommunens tilsyn har været lidet kontrollerende og nærmest kun indtruffet, når henvendelser udefra har fremprovokeret det. Advokatundersøgelsen kritiserer den statsautoriserede revisor for ikke at have ført rutinemæssigt tilsyn med, om boligselskabet havde betryggende kontrolprocedurer for økonomiske transaktioner. Advokatundersøgelsen omtaler ikke, om kommunens tilsyn har efterset, om de årlige revisionsrapporter har indeholdt omtale af fornøden kontrol. Mon ikke kommunen har haft tillid til borger revisor?

Socialforvaltningens handicapområde: her vil lydhørhed og tillid være et fremskridt. Mange borgere – forældre til børn med handicap beretter samstemmigt, at forvaltningen har været ganske nidkær i vurderingen af, om barnets handicap nu også var så indgribende i barnets og forældrenes hverdag, som forældrene selv vurderer. I mange sådanne sager, hvor jeg har været bisidder, har kommunen blankt tilsidesat borgernes, forældrenes ønsker, drømme, behov – i ganske mange tilfælde med kritik fra Ankestyrelsen til følge.

Ydelser til borger enlig forældre: kontrol er hovedreglen og tillid undtagelsen. Ved seneste byrådsmøde behandlede rådet sagen om Kontrolindsats mod socialt snyd 2020. Samkøring af registre over modtagere af sociale ydelser er rutine – det sker ikke kun ved konkret mistanke om snyderi. Socialdemokraternes ordfører tilsluttede sig Lenins gamle ord tillid er godt – kontrol er bedre. Venstres ordfører: Vi skal gøre ALT for at afsløre socialt snyd. Ve den enlige mor, som har fundet er sød kæreste – og som ikke straks har tilskrevet kommunen, at hun ikke er enlig mere. En af mine kolleger lejede i sin tid et værelse ud (ikke til en kæreste). Hun meldte sig som ikke-mere-enlig mor, blot for at undgå kommunal undersøgelse.

Jo-da: det er helt rimeligt, at kommunen sammen med boligselskaberne afslører ”fædrehotel-adresser”, der skal bruges til uretmæssigt at opnå ydelser, og at man afslører uretmæssigt oppebårne ydelser under udlandsophold. Men mistænksomheden er omfattende, og den rammer i Tesfaye/Frederiksens tid – jeg havde nær sagt: selvfølgelig – danske af ”ikke-vestlig herkomst” i et kvalmende omfang.

Kommunal tillid, lydhørhed, er ganske forskellig i samme sager men over for forskellige borgere. Når byrådet i et lokalområde har været lydhør over for borger bygherres ønske om mer-bebyggelse og kommuneplan-ændring, kan det være endog meget vanskeligt at opleve en tilsvarende lydhørhed over for borger nabos indsigelser. Mange repræsentanter for lokale beboerforeninger og fællesråd beretter samstemmende, at kommunens folk på møderne gentager bygherrernes argumentation og ikke rokker sig en tomme – jo, måske kan de strække sig til noget efeu-begrønning på den mur, der kommer til at fylde udsigten fra naboernes altan – men det er også alt. Byggehøjder, antal boliger, trafikforøgelse – der står byrådet last og brast med bygherrerne.

Som vi har set: de store beløb blev svindlet af de borgere, som byrådet viste størst tillid.

Det vil være godt, hvis Aarhus Kompasset bliver virkelighed: byråds-tillid til borgerne – og borgertillid til kommunalpolitikerne. Men der er langt igen, før byrøddernes lydhørhed og tillid til borger småfolk og fattigfolk bliver lige så stor, som den er til borgerne i de store biler.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)