BORGMESTERSTANGEN II

(bragt i Stiftstidende 2021.06.24)

Byrådet har sat et MEGET stort fodaftryk i Århus-historien.

Den første vedtagelse i dagens byrådsmøde: godkendelse af ”borgmesterstangen”: de Lindes 144 meter høje hus med forventet 2500 arbejdspladser på Mindet 6 i Sydhavnen i Aarhus.

Sammen med det sorte tårn og andre kommende højhuse udgør de en mur mellem bugten og byen. De 243 indsigere – fællesråd, enkeltpersoner, Aarhus Stift – mødte også muren af byrådsmedlemmer.

Med beslutningen nedgraderer byrådet de andre markante bygninger – Rådhustårn, Domkirketårn, Knudskirketårn – til ligegyldige dukkehuse.

Miljømæssigt er et højhus den dyrest mulige måde at huse arbejdspladser på.

Bygherren har gjort en del ud af at lave byrum omkring tårnet – byrum som lige så godt kunne være omkring et 5 etagers hus.

Trafikalt er placering af ekstra 2500 arbejdspladser med kunder mv. midt i byen, på Sydhavnen en kolossal belastning. En nettotilvækst på 150 P pladser vil også sikre mer-P-kaos i gaderne omkring huset. Flere højhuse kommer til – det gør bilerne nok også! Planen for trafikomfang og trafikafvikling har vi ikke!

I dag har byrådet sat et MEGET stort fodaftryk i Århus-historien.

Vort forslag om at afholde et ægte fysisk borgermøde om projektet forud for vedtagelsen blev hældt af brættet. Monstro nogen nødig ville møde mange utilfredse indbyggere?

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (Ø)

BORGMESTERSTANGEN I

Om Olav de Lindes højhus og andre højhuse i Århus.

Venstres Gert Bjerregaard mener, at det projekterede højhus vil blive ”enestående for vores by” (Stiften, tirsdag 18. maj 2021).

Næh – det vil bare blive højere end de øvrige højhuse .

Men det vil bidrage til en igangværende og efter min mening uskøn smadring af midtbyens skyline. Domkirketårn og Knudskirketårn og Rådhustårn bliver gjort til ligegyldige småting i en vrimmel af grå og sorte og korttids-hvide kasser.

Gert Bjerregaard nævner korrekt, at byrådet har vedtaget en højhuspolitik. Grundpricippet i højhuspolitikken er: byg højt på det høje og lavt på det lave. Formålet var at bibeholde og fremhæve Århus’ topografiske egenart: en ådalsby omgivet af høje bakker. En helt fornuftig politik.

MEN – byrådet har siden dispenseret hæmningsløst fra højhuspolitikken. Hver gang en byggematador har foreslået et højhus i ådalen – eller rettere: ådalene, for også Egådalen rammes nu af byggematadorernes indtjeningsjagt og byrådets slaphed – ja, hver gang giver byrådet tilladelse til den ”helt særlige” høje bygning. Eksemplerne er talrige og arkitektonisk kritisable: Det sorte tårn og de grå kontorhuse ved banegården. ”Frederikspladsens” igangværende opstigning. Ceresparkens grå betonmasser, og de andre mange-etagers huse klos op ad Århus Å. To højhusprojekter på havnearealet – ét på 110 og ét på 140 meter,

Det væsentligste arkitektoniske fælles træk ved byggematadorernes projekter er: jeg skal vise, hvor højt jeg kan komme op, og hvor meget jeg kan dominere omgivelserne.

Enhedslisten og Viggo Jonasen er IKKE modstandere af højt byggeri. Det skal blot passe til omgivelserne. Et hus, som kunne have ligget flot, er ”prismet”, som smadrede udsigten fra Den Gamle By. Det ville have været en skønhedsåbenbaring, hvis det var blevet lagt alene f.eks. på toppen af ringvejen, ved Viborgvej. Eller for den sags skyld: som ”portal-hus” ved Silkeborgvejs krydsning med Ringvejen. Nu er det blevet til et lille ”nå-hvad-så-hus” ved siden af de grå masser i Ceresparken. Men stadig et uskønt bagtæppe for Den Gamle By.

Århus har i høj grad brug for en arkitekturpolitik. Den kan ikke her og nu afhjælpe de store skader på byens skyline, som byråd og byggematadorer har anrettet. Men den kan måske forebygge de nu planlagte voldsomme mer-skader.

Viggo Jonasen