Månedsarkiv: januar 2022

SIKKE ET 2021 – ET NYTÅRSBREV

Udgivet den af

Sikke et 2021! Et nytårsbrev

2021 har budt på meget arbejde, mange indtryk, og en del læring.

Corona har ikke generet os nævneværdigt. Maj og jeg har fået 3 prik og er testet et par gange

Men arbejdsmæssigt!

Enhedslistens byrådsmedlem Peter Bonfils bekendte sig som socialdemokrat (ikke overraskende for mig) og meldte sig ud af Enhedslisten og trådte ud af byrådet – så jeg (tredje suppleant!) trådte ind 3. februar efter en pause på 27 år. Det gav meget arbejde og megen fraværenhed hjemmefra.

Maj har taget endnu meget mere af det hjemlige. Utroligt og imponerende. KYS OG MEGET STOR TAK!

Partifæller i juragruppe, boliggruppe, trafik- og miljøgruppe, socialgruppe, antiracismegruppe, fredsgruppe – og ikke mindst Keld Hvalsø – har lettet arbejdet og sørget for ekstra-arbejde. Og hjulpet med til at få politikken til lidt mere at ligne partiprogrammet. MEGET STOR TAK! Også til Gro Nielsen som tog over en del rådgivningsarbejde i Hjerneskadeforeningen!

Det vil være en overdrivelse at sige, at jeg blev budt velkommen i byrådet.

Århus Kommune har lav skatteprocent og lavt serviceniveau og nedslidt offentlig sektor. Enhedslisten har i programmet kritiseret den politik, men ikke i dagligt byrådsarbejde. Så: borgmester og hans parti var uvant med kritik, også fra Enhedslisten. Det blev der lavet om på.

Blandt de ting jeg har lært er, at ordene ”forligsbrud” og ”utroværdig forligspartner” er vigtigste stokke i borgmesterens våbenarsenal. Kritik af negative virkninger af de forlig, som Enhedslisten og andre partier er med i, er højst uvelkomment hos borgmester og socialdemokratiets ordførere, også selvom de negative virkninger er endog meget synlige. Jeg har siddet i byrådet under flere borgmestre, men jeg har aldrig oplevet en så hårdhændet disciplinering eller forsøg på disciplinering, som Jacob Bundsgaards. Nogen vil nok mene, at hans forsøg på disciplinering ikke er lykkedes! Det blev meget synligt, da han i budget 2022 forliget indbyggede en mundkurvsklausul, som jeg sagde NEJ til, og som i øvrigt aldrig er set før. Selv Stiftstidende fandt den grov. Faktisk så meget, at avisen omtalte NEJ sigeren som ”det eneste offer for borgmesterens revolverpolitik – eller, hvis man vælger at se det sådan: den eneste byrådspolitiker med rygrad”.

Da borgmester gjorde underskrift på mundkurvsklausulen til adgangsbillet til budgetforhandlingerne, var jeg ikke med ved bordet. Forhandlingerne endte med, at min partifælle i byrådet gik ind for Enhedsliste-tilslutning til budgetforlig og mundkurvsklausul – men en enstemmig bestyrelse og spidskandidat Laura og jeg gik imod, ikke mindst på grund af budgettets indbyggede nedskæringsplan på socialområdet og på grund af borgmesterens mundkurvsklausul, som Stifttidende kaldte en (selv-)”kastreringsbetemmelse” for forligspartierne. KRITIK ER UØNSKET! Så: vi er ikke i forlig – og bliver ene om at fremføre kritik. Enhedslisten blev mere presseomtalt end vi plejer – den borgerlige Stiftstidende viste beundringsblandet ringeagt for partiet med udsagnet: ”Enhedslisten er det eneste parti, som kan skyde sig selv i foden – og vandre videre”!

På socialområdet, som jo altid har stået mit hjerte nært, har vi set kraftig underbudgettering af udgifterne i forhold til antallet af brugere og sagernes kompleksitet. Borgmester og byrådsflertal har afvist at hæve budgettet – men har affundet sig med at rådmanden lader udgifterne overskride budgettet! En lidt skizzofren fremgangsmåde, som vil fortsætte i 2022, hvor man vil gennemføre sparerunder beslutningsmæssigt men kommer til at fortsætte med at bruge flere penge end bevilget. Når jeg påpeger modsigelsen og lover at skrive ankerne over retsstridig påholdenhed i enkeltsager, mærker jeg surheden over mit uhøflige klarsyn!

Et vigtigt emnefelt, hvor min kritik af kommunens politik har mødt stor opbakning, er byplanpolitikken. Her har byrådsflertallet satset på hæmningsløs vækst i folketal og boligbyggeri, med miljøskadelig fortætning, højhusbyggeri i ådalen og mangel på rettidig forsyning med institutioner til følge. Grundejerforeninger indrykkede helsides annoncer med opfordring til at stemme på ”fortætningsmodstandere”, med navns nævnelse. Højhusjuntapartierne S og V fik da også mærkbare tæsk ved valget i november. Venstemænd har sagt: jeg stemmer på Viggo – borgmesterens og venstrerådmandens opbakning til byggematadorerne er BARE FOR MEGET! Det gav da så også en firedobling af mit stemmetal, fra 249 i 2017 til 919 i 2016. Så – det har været sjovt at være til valgmøder! At partilistesystemet så har sikret, at jeg blev 2. suppleant – giver lidt færre møder i 2022.

Nå, heldigvis er livet ikke kun kommunalpolitik.

Sommertogtet med Freja Byrding blev afkortet, grundet kontrært vejr. At være indeblæst i Assens i 3 døgn! Men Katrine arrangerede kompenserende sommertogt med træskibe i Århus, for ungdomsafdelingen. Nye medlemmer til ålekvasen Anna. SUCCES!

Symi: Maj og jeg havde vor sædvanlige 2 ugers oktober-ferie på Symi. Med op til 15 børn-børnebørn-kæreste! Det er en meget, meget stor glæde. Villa Kristina var as every year centrum for Maj og mig og Ture-Trine-Bolette – og for Katrine-Jakob-Toke-Atle, Rune-Julie-Anna-Vitus, Bertram-Mia og Thor-Bjørg, som boede i lejligheder lige ved siden af. Dimitris’ Paradise Beach og købmand Taxas og take-away fra restaurant Lodos og badeudflugt til Toli og Marina og tur øen rundt med Poseidon-skipper Iannis og kæle-blæksprutter på kajen og middag på Nereides … Dejligt vejr, dejligt samvær, god mad, Og igen har Katrine lavet årets Symi-bog, hvor sprutter, skildpadder, klippeformationer, frokostbord på Dimitris’ strand, rutchetur på madras efter speedbåd giver gode og muntre minder. To be repeated!

Helbreddet har generet Maj en del i årets løb – men ikke mig! Det er lidt uretfærdigt.

Som det ses, har året været noget hæsblæsende.

Men ikke at forglemme: udsigten til blomsterfloret – agapanthus, mamelukærmebusk, roser, tallerkensmækkere og mange andre – i Majs (og min) have har været forår-sommer-efterårsglæde, lige som gråspurve, musvitter, fede duer, en enkelt spætte og nogle råger på foderbrædtet giver morgen-underholdning hver dag i vintertiden.

Genoptagelsen af status som ”forhenværende medlem af Århus Byråd” tilsiger et mindre arbejdsomt og mere mildt og fredeligt 2022.

Og sådan ét kan jeg ønske alle jer andre også!

Viggo

Planer, højhuse og demokrati i Århus – katastrofens årsager

Udgivet den af

Aarhus Stiftstidende 2022.01.06 kronik med overskriften Gammelt byrådsmedlem oplister fortætningskatastrofens årsager

I Arhus har vi Kommuneplan 2017 og en vedtagen Højhuspolitik og mange vedtagne lokalplaner og enkelte ”helhedsplaner” for større byudviklingsområder..

Har planerne medført, at Arhusianerne har overblik over kommunens udviklingsretning og byggeriernes arkitektoniske kvalitet og den kommunale service’s nutidige og fremtidige tilstrækkelighed?

Kan man slå op i kommuneplanen og se, hvordan det område, hvor man tænker at købe hus, ser ud om 5 eller 20 år?

Har århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – grund til at tage planerne alvorligt?

Stoler århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – på planerne? På politikerne?

Svaret på de 5 spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ.

Det er demokratisk set ret katastrofalt.

Nu har jeg i et års tid siddet i byrådet igen, også som formand for byrådets tekniske udvalg – 27 år efter at jeg sidste gang stoppede som byrådsmedlem. Selvom jeg mener at have fulgt godt med i de kommunale sager i alle 27 år – med regelmæssige møder i Enhedslisten Århus kommunalgruppe – har byrådsarbejdet givet overraskende indsigter i mekanismerne bag manglen på troværdighed i kommunens plan-arbejde.

Et mindeværdigt citat: ”Det bedste sted, en borgmester kan stå, er under en byggekran”. Gæt fra hvem!

Helt overordnet har borgmester, rådmand og byråd ønsket flest mulige boliger til et voksende antal århusianere – helst boende tættere sammen, begrundet i et ønske om arealbesparelse og mindre trafik. Derfor har borgmester, rådmand, byråd ønsket at lægge færrest mulige hindringer i vejen for bygherrers byggeønsker. Konsekvens:: man udarbejder lokalplaner og byggetilladelser uden den forudgående helhedsplanlægning, som ifølge Kommuneplan 2017 skulle sikre plads til institutioner, skoler fritidsfaciliteter, som de flere beboere har behov for – men som den enkelte boligbygherre ikke kan tjene så meget på at indarbejde i arealanvendelsen. Ofte også med nedrivning af bevaringsværdige bygninger, som ”ligger i vejen”.

En plan – en kommuneplan, en helhedsplan, en lokalplan, er jo normalt en tilkendegivelse af udviklingsretning. I det og det område ønsker vi den karakter af boligbyggeri og industribyggeri og den og den byggehøjde og byggetæthed. Så: projektforslag som svarer til planen, fremmer vi – projekter som er i modstrid med planen, afviser vi.

Aarhus Byråd har IKKE ønsket at styre udviklingen. Man har ladet bygherrernes profitstyrede byggelyst bestemme udviklingen.

Højhuspolitikken går ud på at understøtte en bevaring af byens karakter af ådals-by: byg lavt på det lave og højt på det høje. Men byrådet har tilladt hæmningsløst højhusbyggeri i Århus ådalen: Ceres-området, godsbanearealet, Sydhavnen, Frederiks Plads. Byrådet har endog vedtaget en styringsløs formulering: på bestemte steder vil man ”ikke udelukke højhusbygggeri”. Frederiks Plads, Sydhavnet, Mindet 6 (”Borgmesterstangen”). På Aarhus Ø er den oprindelige ganske smukke høje og tætte bebyggelsesplan blevet tilladt overrendt af større byggehøjde og bebyggelsestsæthed og færre perspektivåbninger. I den del af kommuneplanrevisionen, der handler om det åbne land, foreslås at ådalene skal friholdes for højhusbyggeri. Men ”Skytower” er tilladt i Egådalen, og ved Frichsvej i Åbyhøj har vi fået Systematic-højhuset.

Århusianerne? De har sådan set først opdaget udviklingens problemer, når husene var bygget. Borgerinddragelse? Århusianerne får lov at ytre sig om planerne, når de næsten er færdige, det vil sige: når rådmand og embedsmænd har forhandlet et par år om projektet – og så ”vil det jo være synd for bygherren” at sige NEJ! Om højhuse skrives så kønt i Kommuneplan 2017: ”Det skal være projekter, der har respekt for byens rum og arkitektur, og det skal være i konstruktiv dialog mellem alle involverede parter, ikke mindst århusianerne”. ”Borgmesterstangen”, højhuset på Mindet 6, er et eksempel på sådan konstruktiv dialog: 243 indsigelser ”giver ikke anledning til ændring af projektet”.

Vreden, frustrationen kom til udtryk i valgresultatet november 2021, hvor højhusjuntapartierne S og V fik betydelig tilbagegang.

Magistratsordningen eller rettere den måde den fungerer på er en vigtig del-forklaring på tillidstabet. Når en bygherre har grund og projekt, beder han (det er oftest hanner) om ”forhåndsdialog” med rådmandens forvaltning. Rådmanden bestemmer enevældigt, om sådan forhåndsdialog skal forudsætte, at gældende planbestemmelser er overholdt. Når rådmanden siger: enhver projektskitse skal realitetsbehandles, også selvom den overskrider tilladt byggetæthed og byggehøjde, eller den vil kræve lokalplanændring, ja så må embedsmændene bruge tid på dialog om projektet og eventuelt om ”tilpasning” til gældende bestemmelser eller ny lokalplan.

Eksempel 1: Sonnesgade 13, som avisen har brugt som eksempel på en ny politisk verden: kommuneplanen tillod en bebyggelsesprocent på 100 – bygherren ønskede næsten dobbelt så meget. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men – efter rådmandens ønske er der brugt uendelig mange medarbejdertimer, inden man kom frem til at byrådet afviste projektet.

Eksempel 2: Rolighedsvej 16a, Strandhuset i Risskov Strandpark: umiddelbart efter vedtagelsen af lokalplan 1031, hvori bevaring af Strandhuset i uændret form var besluttet, søgte ejer først om ned-rivning og erstatning med 4 villaer, senere tre og til sidst to huse. Ejeren mente ikke at skulle respektere lokalplan 1031 – det gjorde rådmanden heller ikke. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Århusianere fra alle dele af byen protesterede mod byggeplanen, og bygherren opgav. Monstro projektet kommer frem igen nu efter valget?

Eksempel 3: Sølystgade 21. Lige efter vedtagelsen af Helhedsplan for Øgade-kvarteret fremsendte rådmanden indstilling om et byggeprojekt, der strider mod Helhedsplanen. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag.

Eksempel 4: Nordre Strandvej 7, ”Øjenlægens hus”: kort tid efter vedtagelsen af en lokalplan, med tillade bebyggelsesprocent 45 ,på baggrund af en stor borgerinddragende debat, kom bygherre med projekt med 80% og større byggehøjde end lokalplanen tilsiger. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men rådmand Simsek har ladet bruge mange, mange arbejdstimer på at ”bearbejde” projektet ned til 69%. Det er ikke fremsendt til byrådet endnu.

Som nævnt: projekter behandles i flere år, før ”borgerinddragelsen” indtræffer. Det har Enhedslisten foreslået ændret – ved noget så simpelt som en åben projekt-postliste, hvor borgerne vil kunne se alle ansøgninger om forhåndsdialog om byggeprojekter. Det bliver spændende at se, om byrådet mener noget med ”tidlig inddragelse”. Det kan gøres let og billigt – det kan også henlægges til syltning i rådmandens enevældige sylteglas.

Kommuneplan2017 fremhæver vigtigheden af, at vi sikrer byens forsyning med rent grundvand. Men med den netop vedtagne Marienlyst-udviklingsplan, og med den foreslåede Malling-byudvikling, vil man lægge ganske store bykoncentrationer i drikkevandsdannelsesområder – med fri round-up-ret i villahaverne.

Århusianernes by er i de seneste 10 år blevet påført meget mindre-end-meget-smukt byggeri. Mange børnefamilier tilbydes at bo i lejligheder med langt til institution, overfyldte skoleklasser, venteliste til fritidsfaciliteter – grundet mangel på samtidig forsyning med faciliterer. En del flyttter til Skanderborg og Hinnerup. Det problem vil ikke blive løst, blot ved at øge udbuddet af villagrunde.

Som nævnt: Svaret på de 5 spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ. Og det er GALT!

Vi har brug for, at århusianerne kan have tillid til planproces og borgerinddragelse.

Vi har brug for en meget anderledes kommuneplanpraksis i Århus, ikke mindst: med respekt for flere af de smukke men efter deres indhold byggeri begrænsende ord i kommuneplan 2017.

Vi har brug for, at borgerinddragelse bliver mere end blot ret til at ytre sig – og blive tilsidsesat.

Viggo Jonasen

nu 2. suppleant til Århus Byråd (EL)