Hvad er strukturproblemet for retssikkerheden i socialforvaltningen i Århus? Hvad er kulturproblemet?

I 2008 og januar 2009 har flere sager i Århus Kommunes socialforvaltning givet anledning til offentlig debat om hvorvidt kommunen overholder sociallovgivning og forvaltningslovgivning. En socialchef er blevet fyret for at benægte, at der har været forvaltet lovstridigt. Og forude venter nok en undersøgelse om “ledelsesansvar” for  forvaltningsfejl. Vigtigere end spørgsmålet, om nogle ledere skal fyres, er spørgsmålet: hvordan bringes kommunens sagsbehandling på fode? Hvordan får vi et godt og retssikrende ledelsesmiljø?

I almindelige kommuner i Danmark er borgmesteren øverste ansvarlige for, at kommunens afdelinger forvalter i overensstemmelse med gældende regler. Men når jeg sender brev til borgmester Nikolai om, at socialrådmandens forvaltning ikke har besvaret en begæring om aktindsigt inden for lovens 10 dages frist, svarer borgmesteren, at det ikke er hans bord: ifølge magistratsordningen er det rådmand Gerts anliggende.

Rådmand Gert Bjerregaard er øverste chef for socialforvaltningen. Han påtog sig villigt ”det politiske ansvar” for hans forvaltnings retsbrud. Konsekvensfrit!

Forvaltningsloven giver borgerne den rettighed, at begæring om aktindsigt skal imødekommes inden for 10 dage. Århus Kommunes kvalitetsstandarder for sagsbehandling giver borgerne ret til at få svar inden for 14 dage på en ansøgning. Hvis det praktisk ikke kan lade sig gøre, skal man have skriftlig besked om årsagen til forsinkelsen og om, hvornår svar kan forventes.

Bliver reglerne overholdt? Det er ikke sket i de (fleste af de) tilfælde, jeg som bisidder har været involveret i.

Hvilke redskaber, hvilken organisation sikrer, at borgerens rettigheder respekteres?

Journalen, ”dagbogen” er et vigtigt redskab. I journalen skal indgået post, udgået post, afholdte telefonsamtaler, afholdte møder, sagsbehandlers indstilling/, ledelsens beslutning være indskrevet. Journalen er redskab til at borgeren kan se, hvad der bliver gjort i sagen, besluttet og udført eller ikke udført. Journalen er sagsbehandlers og lederes redskab til at holde overblik over sagen. Hvis journalen ikke føres, eller hvis den føres med måneders mellemrum, så er både klientens umiddelbare retssikkerhed truet, og så er sagsbehandlers og vikarens overblik normalt mangelfuldt.

Et andet redskab er ledelsens kontrol. Hvem påser, at borgernes rettigheder sker fyldest? At journalen føres? Det gør rådmanden. Øh … måske ikke så meget. Hvem i rådmandens forvaltning påser? Direktøren? Familiechefen? Centerchefen? Afdelingslederen? Sagsbehandleren?

Jeg påstår, at ingen af dem gør det, eller i hvert fald: at det kun sker sporadisk.

I sagen om ”Mads” var journalisering var mangelfuld, det kneb med opfølgning på underretninger m.v. Min erfaring som bisidder er, at journalisering ofte sker med måneders forsinkelse,og at breve, jeg selv har sendt i sagen, ikke er journaliseret!

Hvordan fungerer ledelsesniveauernes kontrol med underliggende lag? Vi mangler systematisk viden derom. Mads-sagen: Kommunernes Revision /BDO skulle undersøge ledelses- lagenes rolle(r) i sagen. Derom fremgår intet af rapporten – den bygger alene på det journaliserede. Jamen, hov! Hvis ledelsesniveauerne ikke er inddraget i en sådan sag, er der et alvorligt ledelsesproblem. Og hvis journalerne ikke omtaler ledelsesmøder, indstillinger og beslutninger, så er journalen mangelfuld, og det er et alvorligt ledelsesproblem. Firmaet kunne gennem interview belyse spørgsmålet, men gjorde det ikke. Nu skal det så undersøges, om de notoriske fejl i Mads- sagen skal have ”ledelsesmæssige konsekvenser”, dvs. om andre hoveder end familiechefens skal rulle?

Det med hovederne er journalistisk interessant. Mere interessant er spørgsmålet: hvad skal hvilke ledere gøre (anderledes end hidtil) for at sikre, at f.ex. god journalføring bliver reglen, ikke undtagelsen?

God ledelse forudsætter, at lederen spørger til, hvordan de underordnedes job og arbejde fungerer, og at lederen støtter dem, hun leder. Fungerer Århus Kommunes socialforvaltning sådan? Oplever de ansatte, at de trygt kan gå til lederen med problemer?