Velfærdsstatens (glemte?) sjæl

Velfærdsstat, menneskesyn og ”den gode stat”.

Et af Velfærdsstatens tidligste skrifter (1934) indledes med en fanfare: “Fornuften har sejret i fødselsspørgsmålet” – menneskers bevidsthed og adgangen til prævention har fået folk til at beslutte at føde færre børn. Hvis samfundet, staten skal motivere dem til at vælge at få flere børn, ja så må man – staten – sørge for, at kommende forældre kan regne med/håbe på at børnene får en god opvækst, skole, uddannelse, sundhed, bolig. Hertil hører også, at kommende forældre kan regne med økonomisk tryghed i form af stor sandsynlighed for arbejde og dermed løn, eller i det mindste rimelig økonomisk sikring ved ledighed eller sygdom. Sammenhængen, kittet i den socialpolitik og familiepolitik, som blev udviklet i Sverige og Danmark i 1930’erne var idéen: statsmagten bør understøtte individerne/ familierne i at vælge en “god” og “social” livsbane, incl. rollen som forældre. Dette menneskesyn: at mennesket er fornuftigt og ønsker at træffe fornuftige valg, var gennemgående i opbygningen af velfærdsstatens institutioner. Og Nota Bene: menneskers valg bestemmes af andet og mere end økonomi. Læs resten

Kommunestyre i Danmark – fra centralisering via decentralisering til re-centralisering.

Kommunalt selvstyre anses af mange for en central værdi i europæisk politik. Europarådet har vedtaget en konvention om kommunalt selvstyre (1985). Konventionen gælder kommunalt selvstyre på det, der i Danmark kaldes primærkommunalt niveau og amtskommunalt niveau. Konventionen er ikke nogen grundlov – men den angiver dog nogle standarder, som landene forventes at leve op til. Blandt de standarder er,

– at de offentlige opgaver først og fremmest skal udføres af det valgte organer så nær borgeren som muligt,

– at de lokale selvstyreenheder skal have reelt selvstyre inden for deres opgaveområder, og

– at de skal have tilstrækkelige egne midler til opgavernes løsning, herunder ret til at udskrive lokale skatter.

Det nævnes, at begrænsninger i det lokale selvstyre kun bør ske ved lov – ikke ved sideordnede organers lov-uregulerede beslutninger. Det synes i øvrigt som om konventionen, charteret, er præget af overvejelserne i den danske 1970’er kommunalreform. Læs resten

En mesters værk! Ib Møller: PÅ VEJ – som arkitekt, planlægger og landskabsarkitekt – en anmeldelse

Dansk Byplanlaboratorium. Byplanhistorisk skrift nr. 68. 2013. 2K/Denmark

Erindringerne om Ib Møllers liv (han er nu 84 år), uddannelse, karriere og alle de projekter, han og hans kolleger i tegnestuen Møller & Grønborg har sat præg på eller prøvet at sætte præg på, er et pragtværk – både i indhold af tekst og illustrationer, og i layout.

Bogen er et MUST for lokalpolitikere og planlæggere.

Ib Møller er æstet og miljøforkæmper. Han forholder sig æstetisk og socialt til de beslutninger om kommuners indretning, som mange borgere ikke bemærker eller først opdager, når skade er sket.

Læs resten

En kritisk stemme i repræsentantskabet?

Alle – også jeg – mener, at elforsyningsselskabet NRGI skal understøtte energibesparelser og miljørigtig anvendelse af kilo Watt-timerne.

De fleste – også jeg – mener, at NRGI skal understøtte miljørigtig produktion af elektricitet.

Nogen – ikke jeg – mener, at NRGI skal sørge for højhastigheds fibernet-forbindelse til (en del af) andelshaverne.

De seneste 10 år har NRGI bestyrelsen via opkøb udbredt selskabets virke til forskellige ”kommercielle” områder: rådgivningsvirksomhed, brændselshandel, by-inventar, og jo altså: fibernet-investeringer. Disse ”kommercielle” virksomheder har hidtil kostet os andelshavere et samlet underskud på mere end en milliard kroner.
I to år i bestyrelsen var jeg ene om at kritisere underskudsfirmaerne (brændselshandlen er afviklet, underskud ca. 108 mio. kr).
Hvis I mener, der fortsat skal være én i repræsentantskabet, som vil kritisere, at NRGI bruger andelshavernes penge på at drive ”kommercielle” virksomheder med underskud – så er der ca. mig at stemme på inden 8. februar!

Viggo Jonasen
Distrikt L  Vejlby-Risskov
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov
www.viggojonasen.dk
viggojonasen@gmail.com
61712219

Folkeret og snigmord

Denne kommentar blev bragt i Jyllandsposten 24. dec. 2012 – dog uden det kursiverede afsnit. For- ud var set en del artikler om temaet ”målrettede drab”, bl.a. om en ex-rocker og PET agents ind- sats mod nogle af trosfællerne i den religion, han senest er faldet fra.

Desuden læserbrev ”Mordforsøg”, JP 15.dec. 2012 og læserbrev sendt 30. dec. 2012

Målrettede drab – helt i orden?
I artiklen (JP 17.12.2012) postulerer George F. Will, at en stats drab på mennesker på en anden statsområde er i overensstemmelse med folkeretten, det som på engelsk hedder ”International law”.

Han præciserer ikke, hvilke retsgrundsætninger han støtter sit postulat på.

To af de grundlæggende principper i international ret er suverænitetsprincippet og territorialprincippet: den enkelte stat skal respektere andre staters territorium. Hvis én stat ønsker noget foretaget på en anden stats territorium, skal det ske via denne anden stat eller dog efter aftale med denne anden stat.

International ret har én undtagelse herfra: indgriben på grundlag af en Sikkerhedsrådsresolution.

Læs resten

Vestager & Thorning & Søvndal regeringens 2020 plan

Så kom planen. Den dynamiske trio lover 180.000 flere i beskæftigelse frem til 2020.

Planen omtaler kickstarten og energiforliget, med samlet merbeskæftigelse på 20.000. OG DET ER SÅ DET!

Lidt mere i detaljen: planen forudser en vækst i den offentlige sektor på 0,8%. Men hvis produktiviteten i den offentlige sektor forventes at stige med 0,8% eller mere, er det jo ensbetydende med uændret eller lavere beskæftigelse (antal ansatte) i den offentlige sektor. Så: hele mer-beskæftigelsen forventes at komme i den private sektor. Forventes, ja – thi ingen mekanisme til skabelse af privatsektor merefterspørgsel efter ledige hænder beskrives i ”2020 planen”.

Da Anker Jørgensen regeringen i 1977 indførte tilskud til ”ekstraordinære lære- og praktikpladser”,sagde den daværende konservative formand for Arbejdsgiverforeningen i Århus, murermester Erik F. Quist: ”jeg kan ikke uddanne en murerlærling, fordi jeg får et tilskud. Jeg kan uddanne en lærling, hvis nogen vil have mig til at bygge et hus”. Det er altså efterspørgslen, der bestemmer beskæftigelsen.

Det ser ud som om regeringen mener, at et øget antal arbejdssøgende på 60.000 er ensbetydende med 60.000 flere i job – det svarer jo til Hjorth Frederiksens regnemodel, ”Dream-modellen”,som finansministeriet vistnok stadig bruger. Men: en arbejdsgiver ansætter jo ikke én mere, fordi hun får 60.000 ansøgninger.

Og 2020 planen har bortset fra ”kickstarten” ikke noget om, hvordan regeringen vil øge arbejdskraftefterspørgslen med de 160.000.

Viggos kommentar til Villys vision

Viggo Jonasens (2012.04.10) kommentar til Villy Søvndals vision( Berl.T. 2012.04.08):

”Kun ved at gå endnu mere ambitiøst til værks, end bare at lukke hullet i den offentlige økonomi, kan vi skabe os albuerum til investeringer i et moderne velfærdssamfund. Derfor må jobskabelse og reformer gå hånd i hånd.” Og derefter, klar i mælet: ”samlet.. kommer den offentlige sektor ikke til at fylde en større del af samfundskagen i det kommende årti.

Hertil føjer Villy, at ”regeringen (har) gennemført en kickstart for at skabe arbejdspladser og vækst her-og-nu. Nedslidte veje, jernbaner og skoler bliver sat i stand. I alt skaber kickstarten 16.000 nye arbejdspladser, som Danmark har akut brug for.”

Nemlig til afløsning af de 170.000 arbejdspladser, som Villy korrekt nævner er gået tabt i VKO regeringens sidste år.

Øh – vi tager den én gang til: ikke flere jobs i den offentlige sektor – og 16.000 nye jobs i den private sektor, som følge af kickstarten. Det er altså ”at gå mere ambitiøst til værks”. Villy gør ikke klart, hvordan de sidste 154.000 job skal skabes i den private sektor.

Villy forklarer den offentlige gældskrise: ”Det, der startede som en finanskrise har udviklet sig til en alvorlig gælds- og jobkrise. For Danmarks vedkommende ventes underskuddet i statskassen i år at blive rekordstort. Fortidens fejl med ufinansierede skattelettelser og budgetter, der løb løbsk, vil forfølge os mange år frem i tiden.”

Villy’s løsningsforslag omfatter kun ”budgetter, der løb løbsk”. Villy er tavs om rettelse af ”fortidens fejl med ufinansierede skattelettelser”: Ikke noget om millionærskat. Ikke noget om ejendomsskat. Faktisk slet ikke noget om indtægtssiden af det offentlige budget. Men: færre udgifter – og dermed lavere levestandard – til efterlønnere og ledige dagpengemodtagere og førtidspensionister og fleksjobbere. ”Alle skal bidrage!” Alle?

Det ville være herligt at se den ”Moderne Socialist” Villy Søvndals vision for indretningen af fremtidens samfund.

Hvis befolkningsudviklingen tilsiger større behov for produktion af sundhedsydelser og pleje- og omsorgsydelser, skal det så ske i privat regi og brugerbetalt, fordi Den Offentlige Sektor ikke må udgøre en større del af den samfundsmæssige produktion?

Et af de største problemer i den aktuelle politiske debat er, at ”moderne socialisme” af vigtige aktø- rer sættes lig med ”det som Villy og Helle og Margrete gør”. De få tilbageværende debatterende partimedlemmer, der prøver at bruge tidligere programmers målestok på Villys og Helles praksis – hvilket jo får dem til at bruge betegnelsen: nyliberal – ja, de bliver viftet af. ”Moderne socialisme” er det, som Villy og Helle gør. SGU. Kritik er partiskadelig.

Er Villy-samfundets arbejdsdeling sådan, at det liberal-konservative VKO sørger for skattelettelserne – hvorefter de ”moderne socialister” finansierer skattelettelserne ved at skære i overførselsindkomster og fastlåse offentlig service?

Partimedlemmer og vælgere løber ikke skrigende bort fra F og S. De fleste lusker grædende bort. En del siger: hellere vælge en dårlig original i Venstre og DF end en dårlig kopi i F og S.

Sådan er moderne socialister

Villy Søvndal: Kun ved at gå endnu mere ambitiøst til værks, end bare at lukke hullet i den offentlige økonomi, kan vi skabe os albuerum til investeringer i et moderne velfærdssamfund. Derfor må jobskabelse og reformer gå hånd i hånd.
Af Villy Søvndal Partiformand , SF Udenrigsminister
7. april 2012, 22:00 Berlingske Tidende

At Danmark – ligesom det øvrige Europa – står i en alvorlig økonomisk krise er en kendt sag. Det, der startede som en finanskrise har udviklet sig til en alvorlig gælds- og jobkrise. For Danmarks vedkommende ventes underskuddet i statskassen i år at blive rekordstort. Fortidens fejl med ufinan- sierede skattelettelser og budgetter, der løb løbsk, vil forfølge os mange år frem i tiden.

Selv med kommende job og vækst forudser alle prognoser underskud i den offentlige økonomi så langt øjet rækker. Det dækker over at befolkningsudviklingen systematisk vil presse udgifterne op og indtægterne ned. Bobleøkonomien fra de brølende 00ere kommer ikke tilbage – heller ikke, når vi en dag er gennem krisen.

I SF er vi stolte over, at vores parti har været med til at opbygge det velfærdssamfund, som langt de fleste danskere værdsætter og holder af. Netop den nordiske velfærdsmodel med fri og lige adgang til sundhed og uddannelse, retten til en tryg alderdom og et sikkerhedsnet for dem, der ikke kan klare sig selv, har vist sig at være langt stærkere og mere robust i en krisetid end de konkurrerende, mere liberalistiske samfundsmodeller. De, der taler om vores offentlige sektor som en byrde, tager fuldstændig fejl. En stærk og dynamisk offentlig sektor er – i samspil med en privat sektor, som får fornuftige udviklingsmuligheder – garanten for et godt samfund. Et samfund, hvor alle mennesker får en fair chance for at uddanne sig, udvikle sig og bidrage vil altid være stærkere end det samfund, hvor disse muligheder er forbeholdt de få.

Men den alvorlige økonomiske situation stiller skrappe krav til alle, der ønsker at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Den tid, hvor man kunne udbygge velfærden via forbrugslån og budget- overskridelser, er definitivt forbi. Danmark – og herunder også venstrefløjen – må indstille sig på en ny realisme.

At underskuddet er blevet så enormt skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark har tabt i omegnen af 170.000 arbejdspladser under krisen. Dertil skal lægges, at VK-regeringen før krisen førte en farlig politik, hvor slap budgetstyring gik hånd i hånd med skattelettelser, som Danmark ikke havde råd til. Løkke efterlod ikke et Danmark, hvor »regningen var betalt«, og hvor der var »to streger under facit«.

Det vigtigste bidrag til at nedbringe underskuddet handler om at trække Danmark fri af krisen. Der- for har regeringen gennemført en kickstart for at skabe arbejdspladser og vækst her-og-nu. Nedslid- te veje, jernbaner og skoler bliver sat i stand. I alt skaber kickstarten 16.000 nye arbejdspladser, som Danmark har akut brug for.

Det er fornuftig politik. Men det er ikke svaret i al fremtid. Aktiv finanspolitik er et godt værktøj i en midlertidig krise, men man kan ikke vedblive med at sparke gang i økonomien, når vi ved, at Danmarks vækstudfordring er længerevarende. Dertil kommer at keynesiansk finanspolitik jo ikke kun betyder lempelser i dårlige tider, men også opstramninger i de gode tider. Smalkosten stopper ikke med krisen, men fortsætter i 2010erne.

For moderne socialister foregår al politik det næste årti derfor i et prioriteringsrum, hvor det handler om at føre fornuftig, grøn og solidarisk politik inden for faste budgetter med en meget begrænset udgiftsvækst. Vi skal ikke acceptere, at serviceudgifterne overskrider mål og indgåede aftaler i 8 ud af 9 år, som det var tilfældet under VK-regeringen. Det er derfor, regeringen vil lave en budgetlov, som bliver den offentlige økonomis ny grundlov, og som sikrer, at de demokratisk vedtagne budget- ter overholdes.

Vi vil prioritere områder som uddannelse og sundhed, men samlet set kommer den offentlige sektor ikke til at fylde en større del af samfundskagen i det kommende årti. Sådan er virkeligheden. Men Danmark har også i dag en stor og stærk offentlig sektor, og det må aldrig blive et mål for sociali- ster, at den offentlige sektor bare skal vokse og vokse. Vi vil hellere måles på vores evne til at løse borgernes problemer, sikre uddannelse til alle, et velfungerende sundhedsvæsen med fri og lige ad- gang og trygge forhold for vore ældre. Sat på spidsen: Hvis man lod bureaukratiet vokse, købte flere kampfly eller øgede udgifterne til Hjemmeværnet, så ville det offentlige fylde en større del af sam- fundskagen, men ville det være en venstreorienteret sejr? Nej! Fremtidens diskussioner handler om prioriteringer – i stil med den debat jeg selv rejste om rimeligheden af, at vellønnede danskere mod- tager børnecheck.

Det danske velfærdssamfund er skabt gennem reformer. I 1930erne lykkedes det via socialreformer at få indført understøttelse til ledige og offentlig sygeforsikring. Efter 2. Verdenskrig tog man nye spring fremad: folkepensionen blev indført, kvinderne begyndte for alvor at komme ud på arbejds- markedet. Vi fik børnehaver, SU og plejehjem. Og I 1990erne lykkedes det at vinde kampen mod massearbejdsløsheden og sætte gang i Danmark gennem investeringer og reformer.

Vejen frem for Danmark i dag går også gennem fornyelse og reformer, som sørger for, at flere kommer i arbejde, flere får en (bedre) uddannelse og ingen lades i stikken på passiv forsørgelse. Og sideløbende hermed skal vi turde træffe de nødvendige beslutninger, som omstiller vores land til vedvarende energi og giver danske virksomheder et forspring i kampen om fremtidens grønne ener- giløsninger.

Kun ved at gå endnu mere ambitiøst til værks end bare at lukke hullet i den offentlige økonomi, kan vi skabe os albuerum til investeringer i et moderne velfærdssamfund. Derfor må jobskabelse og reformer gå hånd i hånd.

For et socialistisk parti i 2012 er økonomisk ansvarlighed en dyd. Det er faktisk et område, vi meget gerne vil måles på – også i forhold til de borgerlige partier, som ikke har megen grund til stolthed over deres resultater, hverken i Island, Irland, Grækenland eller Danmark.

Kommentarer hos Berlingske