Velfærdsstatens (glemte?) sjæl

Velfærdsstat, menneskesyn og ”den gode stat”.

Et af Velfærdsstatens tidligste skrifter (1934) indledes med en fanfare: “Fornuften har sejret i fødselsspørgsmålet” – menneskers bevidsthed og adgangen til prævention har fået folk til at beslutte at føde færre børn. Hvis samfundet, staten skal motivere dem til at vælge at få flere børn, ja så må man – staten – sørge for, at kommende forældre kan regne med/håbe på at børnene får en god opvækst, skole, uddannelse, sundhed, bolig. Hertil hører også, at kommende forældre kan regne med økonomisk tryghed i form af stor sandsynlighed for arbejde og dermed løn, eller i det mindste rimelig økonomisk sikring ved ledighed eller sygdom. Sammenhængen, kittet i den socialpolitik og familiepolitik, som blev udviklet i Sverige og Danmark i 1930’erne var idéen: statsmagten bør understøtte individerne/ familierne i at vælge en “god” og “social” livsbane, incl. rollen som forældre. Dette menneskesyn: at mennesket er fornuftigt og ønsker at træffe fornuftige valg, var gennemgående i opbygningen af velfærdsstatens institutioner. Og Nota Bene: menneskers valg bestemmes af andet og mere end økonomi. Læs resten

Kommunestyre i Danmark – fra centralisering via decentralisering til re-centralisering.

Kommunalt selvstyre anses af mange for en central værdi i europæisk politik. Europarådet har vedtaget en konvention om kommunalt selvstyre (1985). Konventionen gælder kommunalt selvstyre på det, der i Danmark kaldes primærkommunalt niveau og amtskommunalt niveau. Konventionen er ikke nogen grundlov – men den angiver dog nogle standarder, som landene forventes at leve op til. Blandt de standarder er,

– at de offentlige opgaver først og fremmest skal udføres af det valgte organer så nær borgeren som muligt,

– at de lokale selvstyreenheder skal have reelt selvstyre inden for deres opgaveområder, og

– at de skal have tilstrækkelige egne midler til opgavernes løsning, herunder ret til at udskrive lokale skatter.

Det nævnes, at begrænsninger i det lokale selvstyre kun bør ske ved lov – ikke ved sideordnede organers lov-uregulerede beslutninger. Det synes i øvrigt som om konventionen, charteret, er præget af overvejelserne i den danske 1970’er kommunalreform. Læs resten

En mesters værk! Ib Møller: PÅ VEJ – som arkitekt, planlægger og landskabsarkitekt – en anmeldelse

Dansk Byplanlaboratorium. Byplanhistorisk skrift nr. 68. 2013. 2K/Denmark

Erindringerne om Ib Møllers liv (han er nu 84 år), uddannelse, karriere og alle de projekter, han og hans kolleger i tegnestuen Møller & Grønborg har sat præg på eller prøvet at sætte præg på, er et pragtværk – både i indhold af tekst og illustrationer, og i layout.

Bogen er et MUST for lokalpolitikere og planlæggere.

Ib Møller er æstet og miljøforkæmper. Han forholder sig æstetisk og socialt til de beslutninger om kommuners indretning, som mange borgere ikke bemærker eller først opdager, når skade er sket.

Læs resten