En kritisk stemme i repræsentantskabet?

Alle – også jeg – mener, at elforsyningsselskabet NRGI skal understøtte energibesparelser og miljørigtig anvendelse af kilo Watt-timerne.

De fleste – også jeg – mener, at NRGI skal understøtte miljørigtig produktion af elektricitet.

Nogen – ikke jeg – mener, at NRGI skal sørge for højhastigheds fibernet-forbindelse til (en del af) andelshaverne.

De seneste 10 år har NRGI bestyrelsen via opkøb udbredt selskabets virke til forskellige ”kommercielle” områder: rådgivningsvirksomhed, brændselshandel, by-inventar, og jo altså: fibernet-investeringer. Disse ”kommercielle” virksomheder har hidtil kostet os andelshavere et samlet underskud på mere end en milliard kroner.
I to år i bestyrelsen var jeg ene om at kritisere underskudsfirmaerne (brændselshandlen er afviklet, underskud ca. 108 mio. kr).
Hvis I mener, der fortsat skal være én i repræsentantskabet, som vil kritisere, at NRGI bruger andelshavernes penge på at drive ”kommercielle” virksomheder med underskud – så er der ca. mig at stemme på inden 8. februar!

Viggo Jonasen
Distrikt L  Vejlby-Risskov
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov
www.viggojonasen.dk
viggojonasen@gmail.com
61712219

Folkeret og snigmord

Denne kommentar blev bragt i Jyllandsposten 24. dec. 2012 – dog uden det kursiverede afsnit. For- ud var set en del artikler om temaet ”målrettede drab”, bl.a. om en ex-rocker og PET agents ind- sats mod nogle af trosfællerne i den religion, han senest er faldet fra.

Desuden læserbrev ”Mordforsøg”, JP 15.dec. 2012 og læserbrev sendt 30. dec. 2012

Målrettede drab – helt i orden?
I artiklen (JP 17.12.2012) postulerer George F. Will, at en stats drab på mennesker på en anden statsområde er i overensstemmelse med folkeretten, det som på engelsk hedder ”International law”.

Han præciserer ikke, hvilke retsgrundsætninger han støtter sit postulat på.

To af de grundlæggende principper i international ret er suverænitetsprincippet og territorialprincippet: den enkelte stat skal respektere andre staters territorium. Hvis én stat ønsker noget foretaget på en anden stats territorium, skal det ske via denne anden stat eller dog efter aftale med denne anden stat.

International ret har én undtagelse herfra: indgriben på grundlag af en Sikkerhedsrådsresolution.

Læs resten

Vestager & Thorning & Søvndal regeringens 2020 plan

Så kom planen. Den dynamiske trio lover 180.000 flere i beskæftigelse frem til 2020.

Planen omtaler kickstarten og energiforliget, med samlet merbeskæftigelse på 20.000. OG DET ER SÅ DET!

Lidt mere i detaljen: planen forudser en vækst i den offentlige sektor på 0,8%. Men hvis produktiviteten i den offentlige sektor forventes at stige med 0,8% eller mere, er det jo ensbetydende med uændret eller lavere beskæftigelse (antal ansatte) i den offentlige sektor. Så: hele mer-beskæftigelsen forventes at komme i den private sektor. Forventes, ja – thi ingen mekanisme til skabelse af privatsektor merefterspørgsel efter ledige hænder beskrives i ”2020 planen”.

Da Anker Jørgensen regeringen i 1977 indførte tilskud til ”ekstraordinære lære- og praktikpladser”,sagde den daværende konservative formand for Arbejdsgiverforeningen i Århus, murermester Erik F. Quist: ”jeg kan ikke uddanne en murerlærling, fordi jeg får et tilskud. Jeg kan uddanne en lærling, hvis nogen vil have mig til at bygge et hus”. Det er altså efterspørgslen, der bestemmer beskæftigelsen.

Det ser ud som om regeringen mener, at et øget antal arbejdssøgende på 60.000 er ensbetydende med 60.000 flere i job – det svarer jo til Hjorth Frederiksens regnemodel, ”Dream-modellen”,som finansministeriet vistnok stadig bruger. Men: en arbejdsgiver ansætter jo ikke én mere, fordi hun får 60.000 ansøgninger.

Og 2020 planen har bortset fra ”kickstarten” ikke noget om, hvordan regeringen vil øge arbejdskraftefterspørgslen med de 160.000.

Viggos kommentar til Villys vision

Viggo Jonasens (2012.04.10) kommentar til Villy Søvndals vision( Berl.T. 2012.04.08):

”Kun ved at gå endnu mere ambitiøst til værks, end bare at lukke hullet i den offentlige økonomi, kan vi skabe os albuerum til investeringer i et moderne velfærdssamfund. Derfor må jobskabelse og reformer gå hånd i hånd.” Og derefter, klar i mælet: ”samlet.. kommer den offentlige sektor ikke til at fylde en større del af samfundskagen i det kommende årti.

Hertil føjer Villy, at ”regeringen (har) gennemført en kickstart for at skabe arbejdspladser og vækst her-og-nu. Nedslidte veje, jernbaner og skoler bliver sat i stand. I alt skaber kickstarten 16.000 nye arbejdspladser, som Danmark har akut brug for.”

Nemlig til afløsning af de 170.000 arbejdspladser, som Villy korrekt nævner er gået tabt i VKO regeringens sidste år.

Øh – vi tager den én gang til: ikke flere jobs i den offentlige sektor – og 16.000 nye jobs i den private sektor, som følge af kickstarten. Det er altså ”at gå mere ambitiøst til værks”. Villy gør ikke klart, hvordan de sidste 154.000 job skal skabes i den private sektor.

Villy forklarer den offentlige gældskrise: ”Det, der startede som en finanskrise har udviklet sig til en alvorlig gælds- og jobkrise. For Danmarks vedkommende ventes underskuddet i statskassen i år at blive rekordstort. Fortidens fejl med ufinansierede skattelettelser og budgetter, der løb løbsk, vil forfølge os mange år frem i tiden.”

Villy’s løsningsforslag omfatter kun ”budgetter, der løb løbsk”. Villy er tavs om rettelse af ”fortidens fejl med ufinansierede skattelettelser”: Ikke noget om millionærskat. Ikke noget om ejendomsskat. Faktisk slet ikke noget om indtægtssiden af det offentlige budget. Men: færre udgifter – og dermed lavere levestandard – til efterlønnere og ledige dagpengemodtagere og førtidspensionister og fleksjobbere. ”Alle skal bidrage!” Alle?

Det ville være herligt at se den ”Moderne Socialist” Villy Søvndals vision for indretningen af fremtidens samfund.

Hvis befolkningsudviklingen tilsiger større behov for produktion af sundhedsydelser og pleje- og omsorgsydelser, skal det så ske i privat regi og brugerbetalt, fordi Den Offentlige Sektor ikke må udgøre en større del af den samfundsmæssige produktion?

Et af de største problemer i den aktuelle politiske debat er, at ”moderne socialisme” af vigtige aktø- rer sættes lig med ”det som Villy og Helle og Margrete gør”. De få tilbageværende debatterende partimedlemmer, der prøver at bruge tidligere programmers målestok på Villys og Helles praksis – hvilket jo får dem til at bruge betegnelsen: nyliberal – ja, de bliver viftet af. ”Moderne socialisme” er det, som Villy og Helle gør. SGU. Kritik er partiskadelig.

Er Villy-samfundets arbejdsdeling sådan, at det liberal-konservative VKO sørger for skattelettelserne – hvorefter de ”moderne socialister” finansierer skattelettelserne ved at skære i overførselsindkomster og fastlåse offentlig service?

Partimedlemmer og vælgere løber ikke skrigende bort fra F og S. De fleste lusker grædende bort. En del siger: hellere vælge en dårlig original i Venstre og DF end en dårlig kopi i F og S.

Sådan er moderne socialister

Villy Søvndal: Kun ved at gå endnu mere ambitiøst til værks, end bare at lukke hullet i den offentlige økonomi, kan vi skabe os albuerum til investeringer i et moderne velfærdssamfund. Derfor må jobskabelse og reformer gå hånd i hånd.
Af Villy Søvndal Partiformand , SF Udenrigsminister
7. april 2012, 22:00 Berlingske Tidende

At Danmark – ligesom det øvrige Europa – står i en alvorlig økonomisk krise er en kendt sag. Det, der startede som en finanskrise har udviklet sig til en alvorlig gælds- og jobkrise. For Danmarks vedkommende ventes underskuddet i statskassen i år at blive rekordstort. Fortidens fejl med ufinan- sierede skattelettelser og budgetter, der løb løbsk, vil forfølge os mange år frem i tiden.

Selv med kommende job og vækst forudser alle prognoser underskud i den offentlige økonomi så langt øjet rækker. Det dækker over at befolkningsudviklingen systematisk vil presse udgifterne op og indtægterne ned. Bobleøkonomien fra de brølende 00ere kommer ikke tilbage – heller ikke, når vi en dag er gennem krisen.

I SF er vi stolte over, at vores parti har været med til at opbygge det velfærdssamfund, som langt de fleste danskere værdsætter og holder af. Netop den nordiske velfærdsmodel med fri og lige adgang til sundhed og uddannelse, retten til en tryg alderdom og et sikkerhedsnet for dem, der ikke kan klare sig selv, har vist sig at være langt stærkere og mere robust i en krisetid end de konkurrerende, mere liberalistiske samfundsmodeller. De, der taler om vores offentlige sektor som en byrde, tager fuldstændig fejl. En stærk og dynamisk offentlig sektor er – i samspil med en privat sektor, som får fornuftige udviklingsmuligheder – garanten for et godt samfund. Et samfund, hvor alle mennesker får en fair chance for at uddanne sig, udvikle sig og bidrage vil altid være stærkere end det samfund, hvor disse muligheder er forbeholdt de få.

Men den alvorlige økonomiske situation stiller skrappe krav til alle, der ønsker at bevare og udvikle vores velfærdssamfund. Den tid, hvor man kunne udbygge velfærden via forbrugslån og budget- overskridelser, er definitivt forbi. Danmark – og herunder også venstrefløjen – må indstille sig på en ny realisme.

At underskuddet er blevet så enormt skal bl.a. ses i lyset af, at Danmark har tabt i omegnen af 170.000 arbejdspladser under krisen. Dertil skal lægges, at VK-regeringen før krisen førte en farlig politik, hvor slap budgetstyring gik hånd i hånd med skattelettelser, som Danmark ikke havde råd til. Løkke efterlod ikke et Danmark, hvor »regningen var betalt«, og hvor der var »to streger under facit«.

Det vigtigste bidrag til at nedbringe underskuddet handler om at trække Danmark fri af krisen. Der- for har regeringen gennemført en kickstart for at skabe arbejdspladser og vækst her-og-nu. Nedslid- te veje, jernbaner og skoler bliver sat i stand. I alt skaber kickstarten 16.000 nye arbejdspladser, som Danmark har akut brug for.

Det er fornuftig politik. Men det er ikke svaret i al fremtid. Aktiv finanspolitik er et godt værktøj i en midlertidig krise, men man kan ikke vedblive med at sparke gang i økonomien, når vi ved, at Danmarks vækstudfordring er længerevarende. Dertil kommer at keynesiansk finanspolitik jo ikke kun betyder lempelser i dårlige tider, men også opstramninger i de gode tider. Smalkosten stopper ikke med krisen, men fortsætter i 2010erne.

For moderne socialister foregår al politik det næste årti derfor i et prioriteringsrum, hvor det handler om at føre fornuftig, grøn og solidarisk politik inden for faste budgetter med en meget begrænset udgiftsvækst. Vi skal ikke acceptere, at serviceudgifterne overskrider mål og indgåede aftaler i 8 ud af 9 år, som det var tilfældet under VK-regeringen. Det er derfor, regeringen vil lave en budgetlov, som bliver den offentlige økonomis ny grundlov, og som sikrer, at de demokratisk vedtagne budget- ter overholdes.

Vi vil prioritere områder som uddannelse og sundhed, men samlet set kommer den offentlige sektor ikke til at fylde en større del af samfundskagen i det kommende årti. Sådan er virkeligheden. Men Danmark har også i dag en stor og stærk offentlig sektor, og det må aldrig blive et mål for sociali- ster, at den offentlige sektor bare skal vokse og vokse. Vi vil hellere måles på vores evne til at løse borgernes problemer, sikre uddannelse til alle, et velfungerende sundhedsvæsen med fri og lige ad- gang og trygge forhold for vore ældre. Sat på spidsen: Hvis man lod bureaukratiet vokse, købte flere kampfly eller øgede udgifterne til Hjemmeværnet, så ville det offentlige fylde en større del af sam- fundskagen, men ville det være en venstreorienteret sejr? Nej! Fremtidens diskussioner handler om prioriteringer – i stil med den debat jeg selv rejste om rimeligheden af, at vellønnede danskere mod- tager børnecheck.

Det danske velfærdssamfund er skabt gennem reformer. I 1930erne lykkedes det via socialreformer at få indført understøttelse til ledige og offentlig sygeforsikring. Efter 2. Verdenskrig tog man nye spring fremad: folkepensionen blev indført, kvinderne begyndte for alvor at komme ud på arbejds- markedet. Vi fik børnehaver, SU og plejehjem. Og I 1990erne lykkedes det at vinde kampen mod massearbejdsløsheden og sætte gang i Danmark gennem investeringer og reformer.

Vejen frem for Danmark i dag går også gennem fornyelse og reformer, som sørger for, at flere kommer i arbejde, flere får en (bedre) uddannelse og ingen lades i stikken på passiv forsørgelse. Og sideløbende hermed skal vi turde træffe de nødvendige beslutninger, som omstiller vores land til vedvarende energi og giver danske virksomheder et forspring i kampen om fremtidens grønne ener- giløsninger.

Kun ved at gå endnu mere ambitiøst til værks end bare at lukke hullet i den offentlige økonomi, kan vi skabe os albuerum til investeringer i et moderne velfærdssamfund. Derfor må jobskabelse og reformer gå hånd i hånd.

For et socialistisk parti i 2012 er økonomisk ansvarlighed en dyd. Det er faktisk et område, vi meget gerne vil måles på – også i forhold til de borgerlige partier, som ikke har megen grund til stolthed over deres resultater, hverken i Island, Irland, Grækenland eller Danmark.

Kommentarer hos Berlingske

ET DANMARK DER STÅR SAMMEN. Regeringsgrundlag oktober 2011. En anmeldelse.

Så fik vi den nye regerings regeringsgrundlag.
Udgangspunktet for regeringen er VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand, herunder genopretningsaftalen og forårets aftaler herunder tilbagetrækningsreformen. (s. 9)

Med andre ord: en ny regering – men ikke en ny økonomisk politik. Fornyelsen skal altså søges på andre politikområder.

Er der ikke nuanceforskelle i forhold til VKOB’s økonomiske politik? Joh …

Et nuanceforskel indicerende tema i de 76 sider er kickstart af økonomien – et forsøg på at genkalde mindet om Lykketoft-kickstarten fra 1993. Men – i dag leder man forgæves efter formuleringen ”kamp mod arbejdsløshed”. Til brug for kickstarten nævner regeringen tre midler: 1) fremrykning af offentlige investeringer (men ikke større investeringer) for 10 mia. til 2012, 2) grøn tilskudsordning til energirenovering af boliger i 2012 og 2013 (beløb ikke angivet)(begge på s. 8), og 3) udbetaling af efterlønsbidrag på 17 mia. i 2012 i forbindelse med gennemførelse af Løkke- Vestager projektet om barbering af efterlønsordningen (s. 12). De og kun de tre midler omtales til forøgelse af efterspørgslen efter arbejdskraft.

Læs resten

Høringssvar vedr. spare-/ nedskæringsforslag 2012-2015

Det Sociale Forbrugerråd anser det rimeligt at afgive høringssvar angåendende spare-/ nedskærings- forslagene, inden byrådets partier indgår budgetaftale, eftersom der forekommer noget omsonst at afgive høringssvar, når beslutningerne er truffet. Derfor dette høringssvar, selvom forslagene kun forefindes på kommunens hjemmeside.

MSO 3 Optimering af sundhedsklinikker 3,6->14.6 medarbejdere færre 2012-2013, 1,7->6,8mio Det er ikke gennemskueligt, hvilke konsekvenser spareforslaget vil få for brugerne. Det fremgår ikke, hvor meget årsværkantallet i brugerkontakt sænkes. Det fremgår ikke, hvordan besparelsens effekter for brugerne vil være eller hvordan de kan måles.

MSO 4 Hurtigere gennemført omlægning på madområdet 4,8 medarbejdere færre 2012, 2 mio.
Der synes ikke at være sammenhæng mellem nedskæring af antallet af madproduktionssteder og samtidig ”understøtter mulighederne for at drive brugerstyrede cafeer på lokalcentrene” – medmindre det skal forstås sådan, at hvis brugerne på lokalcentrene vil have en café, må de selv drive den.

MSO 5 ”Stordrift og optimering af boenheder” – afskaffelse af ”småstedstillægget”
Det fremgår ikke, hvordan afskaffelse af ”småstedstillægget” vil påvirke hverdagen for beboere og medarbejdere i de mindre boenheder. Derimod fremgår det, at afdelingen satser på afvikling af de små boenheder, af driftsøkonomiske grunde. Det Sociale Forbrugerråd er skeptisk over for tendensen til at anse stordrift som en god løsning på hvad som helst. Rådmanden bør tilvejebringe en egentlig evaluering af beboernes oplevelse af livskvalitet i større og i mindre boenheder.

MSO 6 Reorganisering af visitationen
Indstillingen beskriver, at reorganiseringen er gennemført i 2010-2011, og at mindreudgiften (først) forventes at slå igennem i 2013. Her savnes en forklaring på tidsforskydningen. Indstillingen nævner, at formålet med reorganiseringen har været ”at få skabt en hurtigere og mere fleksibel tildeling af service til borgerne” – men: Det Sociale Forbrugerråd har flere gange fået orientering om, at sagsbehandlingstider langt overskrider de af byrådet fastsatte maksima. Det forekommer ikke indlysende, at beskæring af antallet af visitatorer vil afhjælpe disse problemer. Rådet frygter, at indstillingen vil øge ventetid og mindske fleksibilitet på grund af mangel på arbejdskraft.
Rådet henstiller, at afdelingen overvejer, om der ikke bruges for mange ressourcer på gen-tildeling af hjælpemidler.

MSO 7 Rehabilitering og velfærdsteknologi nedsætter plejebehovet
Det lyder næsten for godt til at være sandt. Det Sociale Forbrugerråd frygter, at revisitationen vil betyde afvisitering af hjælp til mennesker, som har hjælp behov. Det er retssikkerhedsmæssigt meget vigtigt, at visitator i visitationen noterer, om plejemodtageren er enig i visitators vurdering ar hjælpebehovet.

MSO 9 ”Øget rummelighed for demente”

Det fremgår ikke, hvem der skal udvise bemeldte øgede rummelighed.
Rådet er enig i det fornuftige i at styrke den forebyggende indsats og i, at støtte til pårørende er en god ting. Men hvis øvelsen i alt væsentligt består i at presse pårørende til i længere tid at varetage en stadig voksende plejeopgave i forhold til demente, for at spare på demensplejehjemspladser, – ja så er Rådet uenig i denne satsning.

MSO 10 beskæring af handicapkørsel
Rådet forventer, at forslaget vil forringe livskvaliteten for en del mennesker, ikke mindst yngre handicappede, der i mindre grad vil kunne deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Nok et kommunalt spark til de handicappede. Indstillingen beskriver, at en del borgere har fået en telebusbevilling men ikke udnytter den. Men deres manglende brug af bevillingen koster jo ikke kommunen penge. Den manglende brug kan antagelig i en del tilfælde henføres til ekstra helbredsproblemer – og ved at af-visitere dem, fratager man dem blot en mulig frihed til at komme ud af hjemmet, man sparer ikke kommunale kroner.

MSO 11 beskæring af ledsagerordning
Vedtagelse af forslaget vil være en klar besked fra Byrådet om, at nu forringer Byrådet livskvaliteten for ca. 80 borgere. Det Sociale Forbrugerråd tager afstand fra forslaget.

MSO 12 beskæring af praktisk hjælp 32 SOSU’er mindre, 13,35 mio. kr.
Rengøring hver 3. uge til ca. 40% af de mennesker, som er så svækkede at de ikke selv kan gøre rent. For en del især ældre mennesker, der igennem livet har sat en ære i at have et pænt og renholdt hjem, er det pinagtigt at se støvlaget vokse. Realisering af forslaget vil medføre ringere indemiljø og mere bakterievækst hos de svækkede. Forslagets konsekvens vil antagelig blive mindre lyst til at modtage besøg i det støvede hjem. En ægte livskvalitetsforringelse.
Hertil kommer, at Visitationsgrundlaget ændres, så ”borgerens funktionsniveau skal være dårligere end i dag, før der igangsættes hjælp til praktiske opgaver i hjemmet”. Forslaget er i modstrid med blandt andet afdelingens ledetråd ”Al magt til borgeren”, al den stund få søger hjælp uden at have behov for hjælpen. Borgeren oplever respektløshed, ikke respekt, når visitator på byrådets vegne siger: ”ih nej, du kan sagtens selv klare de opgaver”. Det er også svært at se rehabiliteringsoriente- ringen i en sådan ændring af visitationsgrundlaget – du skal være blevet rigtig ringe, før vi yder en rehabiliteringsorienteret hjælp.

MSO 16 besparelse på sundhedsområdet 3,5 -> 4,7 medarbejdere, 2,6->3,3 mio. kr.
Det er helt uigennemsigtigt, hvad der forstås ved samtænkning og hvilke instanser, der skal impliceres i bemeldte samtænkning. Tilsyneladende er det eneste sikre, at der skal bruges færre hoveder til bemeldte tænkning og træning. Det skal i øvrigt nævnes, at MSB tilsyneladende regner med, at en del hjerneskadede i stedet for døgngenoptræning skal gives ambulant træning i MSO (SOC VH 3.1)

SAMMENFATTENDE:

Afdelingens nedskæringsforslag har som gennemgående tendens, at stordrift giver bedre økonomi. Spørgsmålet om stordrift giver bedre kvalitet, omtales ikke.
Der kan være en del fornuft i at se på, om man i de seneste års omstruktureringer har opbygget for mange ledelseslag. Der kunne have været en del fornuft i at undersøge, om opgivelse af BUM- modellen ville kunne spare en del byrokrati.

Det er umiddelbart svært at overskue de mange stordrift-forslags kvalitetsvirkning for brugerne.
Det er sandsynligt, at beskæring af antal demens-plejeboliger vil belaste ikke mindst pårørende.

Det er umiddelbart åbenlyst, at Byrådet, hvis det vedtager forslagene om beskæring af handicap- kørsel, ledsagerordning, praktisk hjælp i hjemmet, vil forringe livskvaliteten for en del af byens svageste borgere. Det tager Det Sociale Forbrugerråd afstand fra.

Viggo Jonasen
Formand

Libyen-krig

Enhedslisten og Libyen-interventionen – til Enhedslistens debatmail og Frank

Libyen: ”Vor” F16’indsats skal forebygge drab på civile. ”Vi” har bombet og ødelagt 14 kampvogne m. besætning. En US-hjemmeside orienterer: ”vi” bombede kampvogne ved Tripolis (for at beskytte civile i Bengazi? Eller for at én part i krigen kan vinde over den anden?). Hvad nu hvis oprørere fra Bengazi, fra den afsatte konge Idris-alSanusi’s stamme, prøver at ”gå til Tripolis” og møder massiv lokal modstand fra Gadaffi-stammen? Skal ”vi” så hjælpe Sanusi-stammen med at vinde over Gadaffi-stammen? Frank – hjælp mig med et svar!
Franks svarede på min sidste bøn om et argument – svaret er her:
”Svært, men dog: Stop for angreb på civile og en våbenhvile, der gælder alle parter. Og målet er ikke at hjælpe den ene part til at vinde over den anden, kun at beskytte civilbefolkningen og sikre, at Libyerne selv kan bestemme over deres fremtid – uden de angreb, der var i gang i Benghazi. Kh Frank”
Det er ikke svært at forstå ordlyden i Franks budskab.
Men det er svært at forstå sammenhængen i partiets beslutning.
Folketingsgruppe og HB har købt regeringens argumentation om, at det hele handler om at forebygge massakre på ubevæbnede civile – et ”figenblad” for en aktion med helt andre motiver.
Men: advarslerne om den virkelige sammenhæng har været der – også før folketingets og partiledelsens beslutninger (bemærk datoerne!):

1) ”NATOs plan er at besætte Libyen” Fidel Castro i Arbejderen (26. februar) www.cubaembassy .dk
2) “Egypt quietly invades Libya” (5. marts) www.strategypage. com, hvori omtales (tysk-fransk-amerikansk trænede) ægyptiske kommandosoldaters og vestlige ditto’s aktivitet i Libyen, i relation til oprørerne,
3) ”America’s secret plan to arm Libya’s rebels” Robert Fisk (7. marts), www.Independent. co.uk.

Koalitionens indsats har bestået i at nedkæmpe kampvogne uden for Bengazi – fsv. i overensstemmelse med mandatet om at beskytte civile (hvis ellers de civile i Bengazi ikke allerede var smuttet østpå for at undgå at komme i klemme mellem oprørere og Gadaffisoldater).
Men den har især bestået i systematisk udslettelse af alt Gadaffis militære isenkram, incl. deri indeholdte soldater, overalt i Libyen, bl.a. i Tripolis, hvorom jeg ikke hidtil har hørt nogen ytre sig om forestående massakrer.
Med andre ord: koalitionens incl. de danske F16 fly har curlet vejen for (vestligt udrustede) rebeller, der vil vælte Gadaffi-familien.
Jeg kritiserer partiledelse og folketingsgruppe for ikke at have udvist rettidig skepsis i forhold til regeringens og vestmagternes figenbladsophængning for en aktion, som USA selv har forberedt ved at udruste og motivere oprørerne til at gribe til våben.

Hvad så nu?
Mest nærliggende er, at Enhedslisten stiller forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark bakker ud af koalitionen og trækker fly og mandskab hjem, med henvisning til, at koalitionen har overtrådt mandatet ved at indtræde som støttegruppe for den ene side i en borgerkrig. Dermed vil Enhedslisten vise trofasthed mod figenblad-mandatet. Og dermed vil vi slå fast, at der ikke længere er et enigt folketing bag vestmagternes indsats for at styrte et regime, som (bare) ikke længere passer vestmagterne.

Viggo Jonasen