Om Viggo Jonasen

Født Svendborg 1944 Student Svendborg Statsgymnasium 1962 (mat.nat.) Militærnægtertjeneste 1962-1964, Forhistorisk Museum Århus Statskundskabsstudium 1964-1973 - cand.scient.pol. Seminarielærer 1974-1976 Socialhøjskolelektor 1976-2004 (Socialpolitik) Byrådsmedlem i Århus 1974-1978 (Y), 1987-1993 (F, siden Ø) Bestyrelsesmedlem i Militærnægterforeningen 1967-1971 formand 1970-1971 Medlem af Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd, formand 1993-2014 Børn: Thor, Katrine Gift med Maj Bopæl: 1962- Århus, fra 1970 Risskov Skipper på vikingetidsskibene Sebbe Als og Freja Byrding siden 1984

Aarhus, pengene og de handicappede


Bragt i JPÅ 11. maj 2022

Aarhus, pengene og de handicappede.

JP beretningen i marts om kommunens voksende ”underskud” på handicapbudgettet er alarmerende.

Kommunens grundlæggende hovedproblem lades dog uomtalt!

Mennesker med handicap har i Danmark RET til ydelser. Og kommunen har PLIGT til at yde. Når borgerens RET skal tilgodeses, må kommunen bare betale. Det har vi har set igennem nogle år -deraf ”underskuddet”.

Man kan godt kalde det den ”gode nyhed”: Aarhus Kommune bruger flere penge, end byrådet har indskrevet i budgettet. Selvom det knap nok er en nyhed.

”Den dårlige nyhed” – som heller ikke er en nyhed – er, med rådmand Winnerskjolds ord, at »Vi vil forsøge at holde igen med udgifterne, hvor vi kan, og gå budgetterne igennem med en tættekam,« siger Anders Winnerskjold, som endnu ikke kan pege på præcise tiltag.

Det betyder, at medarbejdere og beboere på bosteder, brugerne af handicaphjælperordningen (BPA ordningen), forældre der modtager dækning af Tabt Arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter til børns handicap – alle disse mennesker holdes i konstant utryghed om, hvorvidt rådmanden og hans embedsmænd nu vil forsøge at skære i deres velfærd.

TRYGHED var i 1970’er socialreformen en grundbetingelse for TRIVSEL – altså for et godt liv. Rådmandens udmelding undergraver yderligere TRYGHEDEN.

Bostedsskandaler, leder- og personaleflugt, ankesagsophobning, forældres sygemeldinger og arbejdsmarkeds frafald grundet utilstrækkelig hjælp ved barns handicap – kan forholdsvis éntydigt forklares med budgetters utilstrækkelighed.

Borgmesterens og de skiftende rådmænds ikke-løsning har været ”New Public Management”: ”effektiviseringer”, omstruktureringer, ”bedre ledelse” med færre frontlinie-personalehænder. Ikke kun på handicapområdet – også på plejeområdet og klubområdet og skoleområdet (særligt: specialundervisningsområdet) og .. og .. og.

På det overordnede, makroøkonomiske, niveau er svaret nogenlunde enkelt: at holde velfærdsniveauet oppe i det niveau, vi ønsker, forudsætter en større del af samfundets ressourcer, især: arbejdskraften til velfærdsområdet og en mindre del af arbejdskraften til at producere flæskestege og elbiler og boliger og motorveje – det vil sige: større skattefinansieret kollektivt forbrug og mindre materielt privatforbrug. Det vil i øvrigt også betyde mindre dræn på klodens naturresourcer.

Borgmesterens budgetmodeller – løser de ikke problemet? NEJ. Modellerne er jo bygget sådan, at de under-kompenserer befolknings- og bruger tilvækst. Og når andelen af borgere med rettigheds givende handicaps vokser mere end den generelle befolkningsvækst, øges problemet. Det er kendt viden på rådhuset. Jamen hvad så med forebyggelse? Godt og nødvendigt og i heldige fald på langt, langt sigt, effektivt. Men ikke her og nu.

Hvis Aarhus Kommune vil blive en attraktiv arbejdsplads med godt miljø for ansatte og brugere, må byrådet erklære viljen til over en kortere tid at gå i gang med at bruge flere penge til at ansætte flere medarbejdere på områderne! Det går ikke uden et betydeligt udgiftsløft. Og jo altså: skattefinansiering. Aarhus har stadig Jyllands tredielaveste skatteprocent. Og jo, jeg ved godt, at kommuneskatten er proportional og derfor vender en tung ende ”nedad”. Det kan ændres ved lov. Hvilket lige så godt kan lade sig gøre som at få flere penge fra Mette Frederiksen regeringens finansminister Wammen.

Da Enhedslisten og jeg som byrådsmedlem sagde NEJ til borgmester Bundsgaards 2022 budgetforlig, var det ikke mindst på grund af forligets aftale om et social-nedskæringskatalog. Jeg forudsagde, at kataloget ville blive fremsat i februar 2022. Den forudsigelse holdt ikke – kataloget er ikke kommet endnu! Rådmandens klynk tilsiger, at det heller ikke kommer – thi det kan ikke laves, uden at Aarhus Kommune vil få endnu flere ankeafgørelser om retsstridig påholdenhed og endnu flere bostedsskandaler. Man vil forsat slingre af sted mellem mer-forbrug og ”løfter” om nedskæringer.

Mennesker med handicap – og ikke mindst: deres pårørende – oplever alt for ofte samspillet med kommunen som kamp om hvor lidt kommunen kan slippe af sted med at yde. Der er behov for, at Århus-kompassets ord om at lægge borgerens ønsker og visioner til grund for samskabelsen med kommunen gøres til virkelighed.

Men borgmester Bundsgaard vil hellere bruge millionerne til lufthavnen i Tirstrup.

Viggo Jonasen

byrådssuppleant, pt UFP

OM EKSKLUSIONEN

OM EKSKLUSIONEN –

Viggos tale til Enhedslistens Årsmøde 2022 2022.05.15 – med efter-ord.

Jeg fik Forretningsudvalgets (FUs) mail 15. marts kl. 20.54:

”Til Viggo Jonasen

Enhedslistens forretningsudvalg har besluttet at indstille dig til udelukkelse grundet chikanerende og sexistisk adfærd, som skader partiet såvel internt som eksternt. Indstillingen vil blive behandlet på et hovedbestyrelsesmøde søndag d. 20. marts, forventeligt kl. 18. Mødet vil foregå virtuelt.

Sagens bilag er vedhæftet. Hvis du ønsker at kommentere sagen skriftligt, skal jeg bede dig sende dine kommentarer senest fredag d. 18. Du har også mulighed for at ytre dig mundtligt på hovedbestyrelsesmødet, inden hovedbestyrelsen træffer beslutning.

Med venlig hilsen

Lisbeth Torfing”

Jeg blev vred. Jeg havde intet hørt eller set om en eksklusionssag før da. Det var som at få en kniv i ryggen.

Jeg blev ked af det.

Dels over, at mit parti har en ledelse, der ikke har det på den moralske rygrad: man beslutter ikke at indstille til eksklusion, uden at have spurgt manden i forvejen.

Dels over, at nogen har indsendt klage og bilag bag om ryggen på mig.

Dels – senere – over, at hovedbestyrelsen (HB) stadfæster indstillingen UDEN nogen vurdering af anklagens enkelte punkter – trods min påvisning af usandheder og forvridninger.

Jeg blev ked af, at Laura oplever mig som tromlende og sexistisk. Og over at hun efter det oplyste har gjort det i lang tid. Uden at have nævnt det for mig.

Jeg blev ked af, at bestyrelsesmedlemmer, der har kendt problemet, ikke har taget det op med mig. Det er et stort svigt i lokal ledelse.

Jeg undrede mig. Med mailen fulgte fire bilag. De tre skulle vistnok godtgøre, at jeg er insisterende,

herunder iflg. Lone Norlander ene bilag ”chikanerende” – nemlig når jeg vedholdende har godtgjort, at hendes og den senere socialdemokrat Peter Bonfils’ politik var i modstrid med Enhedslistens program og generalforsamlingsvedtagelser. Det andet var mit oplæg til handlinger i en vigtig kommuneplansag – hvor jeg bad om svar fra ordfører Laura, om hun ville bruge det. Efter en måned med 4 forgæves henvendelser skrev jeg til bestyrelsen og til byrådsgruppen, at manglen på svar var et problem. Hvem skulle jeg ellers skrive det til? Tre af de 4 bilag er siden erklæret irrelevante for ”sexisme” anklagen.

Det fjerde bilag, Henvendelse I, er et usigneret og udateret referat af udtalelser fra Katrine Vinther Nielsen og Laura Bryhl. Det er siden blevet erklæret at være henvendelse fra Katrine Vinther Nielsen og Laura Bryhl

Jeg bad om aktindsigt, for at kunne se, hvem der har rettet hvilke henvendelser i sagen. Det gjorde jeg, fordi vi tidligere i Århus har set ”henvendelser bag om ryggen” til FU og til den lokale bestyrelse. Henvendelsen i 2017 smædede byrådskandidat Keld Hvalsø – og hvis den var kommet i pressen, ville det have været stærkt skadeligt for valget. Heldigvis fik FU medlem Per Clausen stoppet den sag. Men – aktindsigt blev mig nægtet.

Erkendte samarbejdsproblemer 1: min firkantede måde at sige det på, når Norlander/Bonfils/bestyrelsen førte politik på tværs af program og generalforsamlingsvedtagelserne – hvilket kulminerede, da Lone Norlander ville indgå budgetforlig, men Laura, Viggo og bestyrelsen sagde NEJ.

Erkendte samarbejdsproblemer 2: mit ønske om at partiets politik fremstår med en vis kontinuitet – mit forslag om overdragelsesmøde, med stort bilag – afvisning fra Katrine og Laura: ”sig det til Thure”.

En partiaktivist foreslog 9. marts et ”mægligsmøde” mellem mig og Laura, fordi manglen på samarbejde forringer partiets kommunalpolitiske ”produktion”. Og vore vedtægter tilsiger jo, at suppleanter deltager i arbejdet i kommunalgruppen (KPG). Jeg takkede straks JA.

Jeg har flere gange på SMS bedt Laura om samtale, og to gange efter møde – inden jeg skrev til Laura og KPG og bestyrelsen, at mangel på svar var et problem. Min bøn mødtes med – tavshed og NEJ.

Eksklusionen blev fulgt op med udelukkelse fra partidebatten – ex generalforsamling med kraftige angreb. Samtidig skete ”af helt andre grunde” nedlukningen af debatmail.

Af HB-udredningerne fremgår, at HB – som Laura – mener, at Lauras stress er Viggos skyld. I betragtning af, hvor få kontakter vi har haft, er det nok at tillægge mig endog meget stor indflydelse. Ét eller to spidskandidatmøder igennem valgkampen. Og jeg står med meget stor uvidenhed om, hvilke konkrete handlinger fra min side der har kunnet opfattes som chikanerende – jeg har INTET hørt om dem før 15. marts 2022 kl. 21.54. Men som tidligere beskrevet: jeg har ytret bekymring ved alle de poster og arbejdsbyrder, som de tre spidskandidater pålagde Laura hhv. Laura påtog sig.

Det er lidt for bekvemt at lægge hele skylden for Lauras stress på mine skuldre.

Mere om FU/HB sagsbehandling og ordvalg:

  1. FU’s mail af 15. marts: ”FU har besluttet …” uden forudgående høring og med henvisning til fire bilag, af hvilke de tre omtaler forhold, der beskrives som chikane/samarbejdsvanskelighed – men intet om sexisme. ”Henvendelse” er stadig et referat af udsagn, udateret og usigneret. Siden mundtligt oplyst, at det er fra Katrine og Laura – men: Aktindsigt nægtet. –
  2. FU/HB’s bevisvurdering: Lauras hhv. Katrines oplevelse eller følelse tages af HB som bevis for at Viggos har handlet som Laura /Katrine har følt. Lasse Olsen har i Stol på det røde Ø formuleret det: ”Jeg synes ikke man skal betvivle sandhedsværdien ..” – heller ikke ved åbenlyse fejlhuskninger, andenhåndsrygter og usandheder. Den bevisbedømmelse tjener ikke partiet til ære.
  3. HB anfører 3 handlinger, som udgør sexistisk og chikanerende adfærd, som har bestået i ”- at omtale og tiltale et kvindeligt medlem med nedladende udtryk som “studine”, ”- at stille spørgsmålstegn ved medlemmets kompetencer med reference til køn, alder og udseende, herunder overfor eksterne samarbejdspartnere og politiske modstandere, ”- at ignorere forslag stillet af dette medlem og tilbageholde væsentlig information fra medlemmet. ”Samlet set, og fordi der har været tale om systematisk adfærd gennem længere tid, er dette at betragte som sexistisk chikane.” Af de tre handlinger er den første erkendt og beklaget. De to andre er opdigtede. Om min gendrivelse af beskyldningerne, se henvendelsen til årsmødet andetsteds på hjemmesiden. HB har ikke, hvor ord står mod ord, søgt dokumentation. Blot meddelt – som Lasse Olsen – at Henvendelse I er tro værdig. HB har ikke forsøgt at godtgøre, hvilke dokumenterede HANDLINGER der skulle være foregået, ”systematisk”, ”længere tid”.

Efterskrift til talen:

Årsmødet har godkendt eksklusionen og kvalitetsniveauet for HB’s arbejde og retssikkerhed.

Årsmødet genetablerede ikke Enhedslisten som det parti, der står for retssikkerhed og ”fair trial”.

Summma Summarum: ekskluderet for ”studine”. 178 stemmer for 75 imod, og 36 undlod.

(En parentes om, hvordan partiets ”gode samvittighed” etableres med tilbagevirkende kraft:

FU vedtog på mødet 16. marts den ”endelige indstilling” om eksklusion – og godkendte referatet af FU-mødet den 13. marts, hvori står ”overvejer at instille til udelukkelse”. Så det er ganske vist: FU har ikke besluttet at indstille til udelukkelse før jeg fik indsendt en foreløbig kommentar! Eneste ”formelle fejl” er i den efter-etablerede bevidsthed, at man ikke gav mig mulig for mundtlig kommentar i perioden 15. marts kl. 20.54 til FU mødet 16. marts. Se igen Lisbeth Torfing mail!)

FU’s endelige indstilling: “Viggo Jonasen indstilles til eksklusion for sexistisk og chikanerende adfærd, som har bestået i – at omtale og tiltale et kvindeligt medlem med nedladende udtryk som “studine”, – at stille spørgsmålstegn ved medlemmets kompetencer med reference til køn, alder og udseende, herunder overfor eksterne samarbejdspartnere og politiske modstandere, – at ignorere forslag stillet af dette medlem og tilbageholde væsentlig information fra medlemmet. Samlet set, og fordi der har været tale om systematisk adfærd gennem længere tid, er dette at betragte som sexistisk chikane. ..”.

Man kan fundere over, om de der har drevet på med den helt igennem ”anstændige” eksklusionssag, håber at den fører til – ikke sprængning men – sivning af partimedlemmer, så socialdemokratiseringsprojektet vil møde mindre medlemsmodstand.

EFTER 29 ÅR I ENHEDSLISTEN DE RØD-GRØNNE – EN EKSKLUDERET MANDS BEGÆRING OM EKSKLUSIONENS OPHÆVELSE

Som du kan læse ved at downloade PDF filen, er jeg ved en lynaktion blevet ekskluderet fra Enhedslisten for sexistisk chikane (!) Jeg besvarer i pdf’en de anklager, som jeg først blev bekendt med efter at FU havde besluttet at indstille til eksklusion. Jeg ville gerne have haft mulighed for dialog om anklage-punkterne. Få er fejlfrie – Viggo ejheller – men bedøm selv de mulige fejls grovhed!

SIKKE ET 2021 – ET NYTÅRSBREV

Sikke et 2021! Et nytårsbrev

2021 har budt på meget arbejde, mange indtryk, og en del læring.

Corona har ikke generet os nævneværdigt. Maj og jeg har fået 3 prik og er testet et par gange

Men arbejdsmæssigt!

Enhedslistens byrådsmedlem Peter Bonfils bekendte sig som socialdemokrat (ikke overraskende for mig) og meldte sig ud af Enhedslisten og trådte ud af byrådet – så jeg (tredje suppleant!) trådte ind 3. februar efter en pause på 27 år. Det gav meget arbejde og megen fraværenhed hjemmefra.

Maj har taget endnu meget mere af det hjemlige. Utroligt og imponerende. KYS OG MEGET STOR TAK!

Partifæller i juragruppe, boliggruppe, trafik- og miljøgruppe, socialgruppe, antiracismegruppe, fredsgruppe – og ikke mindst Keld Hvalsø – har lettet arbejdet og sørget for ekstra-arbejde. Og hjulpet med til at få politikken til lidt mere at ligne partiprogrammet. MEGET STOR TAK! Også til Gro Nielsen som tog over en del rådgivningsarbejde i Hjerneskadeforeningen!

Det vil være en overdrivelse at sige, at jeg blev budt velkommen i byrådet.

Århus Kommune har lav skatteprocent og lavt serviceniveau og nedslidt offentlig sektor. Enhedslisten har i programmet kritiseret den politik, men ikke i dagligt byrådsarbejde. Så: borgmester og hans parti var uvant med kritik, også fra Enhedslisten. Det blev der lavet om på.

Blandt de ting jeg har lært er, at ordene ”forligsbrud” og ”utroværdig forligspartner” er vigtigste stokke i borgmesterens våbenarsenal. Kritik af negative virkninger af de forlig, som Enhedslisten og andre partier er med i, er højst uvelkomment hos borgmester og socialdemokratiets ordførere, også selvom de negative virkninger er endog meget synlige. Jeg har siddet i byrådet under flere borgmestre, men jeg har aldrig oplevet en så hårdhændet disciplinering eller forsøg på disciplinering, som Jacob Bundsgaards. Nogen vil nok mene, at hans forsøg på disciplinering ikke er lykkedes! Det blev meget synligt, da han i budget 2022 forliget indbyggede en mundkurvsklausul, som jeg sagde NEJ til, og som i øvrigt aldrig er set før. Selv Stiftstidende fandt den grov. Faktisk så meget, at avisen omtalte NEJ sigeren som ”det eneste offer for borgmesterens revolverpolitik – eller, hvis man vælger at se det sådan: den eneste byrådspolitiker med rygrad”.

Da borgmester gjorde underskrift på mundkurvsklausulen til adgangsbillet til budgetforhandlingerne, var jeg ikke med ved bordet. Forhandlingerne endte med, at min partifælle i byrådet gik ind for Enhedsliste-tilslutning til budgetforlig og mundkurvsklausul – men en enstemmig bestyrelse og spidskandidat Laura og jeg gik imod, ikke mindst på grund af budgettets indbyggede nedskæringsplan på socialområdet og på grund af borgmesterens mundkurvsklausul, som Stifttidende kaldte en (selv-)”kastreringsbetemmelse” for forligspartierne. KRITIK ER UØNSKET! Så: vi er ikke i forlig – og bliver ene om at fremføre kritik. Enhedslisten blev mere presseomtalt end vi plejer – den borgerlige Stiftstidende viste beundringsblandet ringeagt for partiet med udsagnet: ”Enhedslisten er det eneste parti, som kan skyde sig selv i foden – og vandre videre”!

På socialområdet, som jo altid har stået mit hjerte nært, har vi set kraftig underbudgettering af udgifterne i forhold til antallet af brugere og sagernes kompleksitet. Borgmester og byrådsflertal har afvist at hæve budgettet – men har affundet sig med at rådmanden lader udgifterne overskride budgettet! En lidt skizzofren fremgangsmåde, som vil fortsætte i 2022, hvor man vil gennemføre sparerunder beslutningsmæssigt men kommer til at fortsætte med at bruge flere penge end bevilget. Når jeg påpeger modsigelsen og lover at skrive ankerne over retsstridig påholdenhed i enkeltsager, mærker jeg surheden over mit uhøflige klarsyn!

Et vigtigt emnefelt, hvor min kritik af kommunens politik har mødt stor opbakning, er byplanpolitikken. Her har byrådsflertallet satset på hæmningsløs vækst i folketal og boligbyggeri, med miljøskadelig fortætning, højhusbyggeri i ådalen og mangel på rettidig forsyning med institutioner til følge. Grundejerforeninger indrykkede helsides annoncer med opfordring til at stemme på ”fortætningsmodstandere”, med navns nævnelse. Højhusjuntapartierne S og V fik da også mærkbare tæsk ved valget i november. Venstemænd har sagt: jeg stemmer på Viggo – borgmesterens og venstrerådmandens opbakning til byggematadorerne er BARE FOR MEGET! Det gav da så også en firedobling af mit stemmetal, fra 249 i 2017 til 919 i 2016. Så – det har været sjovt at være til valgmøder! At partilistesystemet så har sikret, at jeg blev 2. suppleant – giver lidt færre møder i 2022.

Nå, heldigvis er livet ikke kun kommunalpolitik.

Sommertogtet med Freja Byrding blev afkortet, grundet kontrært vejr. At være indeblæst i Assens i 3 døgn! Men Katrine arrangerede kompenserende sommertogt med træskibe i Århus, for ungdomsafdelingen. Nye medlemmer til ålekvasen Anna. SUCCES!

Symi: Maj og jeg havde vor sædvanlige 2 ugers oktober-ferie på Symi. Med op til 15 børn-børnebørn-kæreste! Det er en meget, meget stor glæde. Villa Kristina var as every year centrum for Maj og mig og Ture-Trine-Bolette – og for Katrine-Jakob-Toke-Atle, Rune-Julie-Anna-Vitus, Bertram-Mia og Thor-Bjørg, som boede i lejligheder lige ved siden af. Dimitris’ Paradise Beach og købmand Taxas og take-away fra restaurant Lodos og badeudflugt til Toli og Marina og tur øen rundt med Poseidon-skipper Iannis og kæle-blæksprutter på kajen og middag på Nereides … Dejligt vejr, dejligt samvær, god mad, Og igen har Katrine lavet årets Symi-bog, hvor sprutter, skildpadder, klippeformationer, frokostbord på Dimitris’ strand, rutchetur på madras efter speedbåd giver gode og muntre minder. To be repeated!

Helbreddet har generet Maj en del i årets løb – men ikke mig! Det er lidt uretfærdigt.

Som det ses, har året været noget hæsblæsende.

Men ikke at forglemme: udsigten til blomsterfloret – agapanthus, mamelukærmebusk, roser, tallerkensmækkere og mange andre – i Majs (og min) have har været forår-sommer-efterårsglæde, lige som gråspurve, musvitter, fede duer, en enkelt spætte og nogle råger på foderbrædtet giver morgen-underholdning hver dag i vintertiden.

Genoptagelsen af status som ”forhenværende medlem af Århus Byråd” tilsiger et mindre arbejdsomt og mere mildt og fredeligt 2022.

Og sådan ét kan jeg ønske alle jer andre også!

Viggo

Planer, højhuse og demokrati i Århus – katastrofens årsager

Aarhus Stiftstidende 2022.01.06 kronik med overskriften Gammelt byrådsmedlem oplister fortætningskatastrofens årsager

I Arhus har vi Kommuneplan 2017 og en vedtagen Højhuspolitik og mange vedtagne lokalplaner og enkelte ”helhedsplaner” for større byudviklingsområder..

Har planerne medført, at Arhusianerne har overblik over kommunens udviklingsretning og byggeriernes arkitektoniske kvalitet og den kommunale service’s nutidige og fremtidige tilstrækkelighed?

Kan man slå op i kommuneplanen og se, hvordan det område, hvor man tænker at købe hus, ser ud om 5 eller 20 år?

Har århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – grund til at tage planerne alvorligt?

Stoler århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – på planerne? På politikerne?

Svaret på de 5 spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ.

Det er demokratisk set ret katastrofalt.

Nu har jeg i et års tid siddet i byrådet igen, også som formand for byrådets tekniske udvalg – 27 år efter at jeg sidste gang stoppede som byrådsmedlem. Selvom jeg mener at have fulgt godt med i de kommunale sager i alle 27 år – med regelmæssige møder i Enhedslisten Århus kommunalgruppe – har byrådsarbejdet givet overraskende indsigter i mekanismerne bag manglen på troværdighed i kommunens plan-arbejde.

Et mindeværdigt citat: ”Det bedste sted, en borgmester kan stå, er under en byggekran”. Gæt fra hvem!

Helt overordnet har borgmester, rådmand og byråd ønsket flest mulige boliger til et voksende antal århusianere – helst boende tættere sammen, begrundet i et ønske om arealbesparelse og mindre trafik. Derfor har borgmester, rådmand, byråd ønsket at lægge færrest mulige hindringer i vejen for bygherrers byggeønsker. Konsekvens:: man udarbejder lokalplaner og byggetilladelser uden den forudgående helhedsplanlægning, som ifølge Kommuneplan 2017 skulle sikre plads til institutioner, skoler fritidsfaciliteter, som de flere beboere har behov for – men som den enkelte boligbygherre ikke kan tjene så meget på at indarbejde i arealanvendelsen. Ofte også med nedrivning af bevaringsværdige bygninger, som ”ligger i vejen”.

En plan – en kommuneplan, en helhedsplan, en lokalplan, er jo normalt en tilkendegivelse af udviklingsretning. I det og det område ønsker vi den karakter af boligbyggeri og industribyggeri og den og den byggehøjde og byggetæthed. Så: projektforslag som svarer til planen, fremmer vi – projekter som er i modstrid med planen, afviser vi.

Aarhus Byråd har IKKE ønsket at styre udviklingen. Man har ladet bygherrernes profitstyrede byggelyst bestemme udviklingen.

Højhuspolitikken går ud på at understøtte en bevaring af byens karakter af ådals-by: byg lavt på det lave og højt på det høje. Men byrådet har tilladt hæmningsløst højhusbyggeri i Århus ådalen: Ceres-området, godsbanearealet, Sydhavnen, Frederiks Plads. Byrådet har endog vedtaget en styringsløs formulering: på bestemte steder vil man ”ikke udelukke højhusbygggeri”. Frederiks Plads, Sydhavnet, Mindet 6 (”Borgmesterstangen”). På Aarhus Ø er den oprindelige ganske smukke høje og tætte bebyggelsesplan blevet tilladt overrendt af større byggehøjde og bebyggelsestsæthed og færre perspektivåbninger. I den del af kommuneplanrevisionen, der handler om det åbne land, foreslås at ådalene skal friholdes for højhusbyggeri. Men ”Skytower” er tilladt i Egådalen, og ved Frichsvej i Åbyhøj har vi fået Systematic-højhuset.

Århusianerne? De har sådan set først opdaget udviklingens problemer, når husene var bygget. Borgerinddragelse? Århusianerne får lov at ytre sig om planerne, når de næsten er færdige, det vil sige: når rådmand og embedsmænd har forhandlet et par år om projektet – og så ”vil det jo være synd for bygherren” at sige NEJ! Om højhuse skrives så kønt i Kommuneplan 2017: ”Det skal være projekter, der har respekt for byens rum og arkitektur, og det skal være i konstruktiv dialog mellem alle involverede parter, ikke mindst århusianerne”. ”Borgmesterstangen”, højhuset på Mindet 6, er et eksempel på sådan konstruktiv dialog: 243 indsigelser ”giver ikke anledning til ændring af projektet”.

Vreden, frustrationen kom til udtryk i valgresultatet november 2021, hvor højhusjuntapartierne S og V fik betydelig tilbagegang.

Magistratsordningen eller rettere den måde den fungerer på er en vigtig del-forklaring på tillidstabet. Når en bygherre har grund og projekt, beder han (det er oftest hanner) om ”forhåndsdialog” med rådmandens forvaltning. Rådmanden bestemmer enevældigt, om sådan forhåndsdialog skal forudsætte, at gældende planbestemmelser er overholdt. Når rådmanden siger: enhver projektskitse skal realitetsbehandles, også selvom den overskrider tilladt byggetæthed og byggehøjde, eller den vil kræve lokalplanændring, ja så må embedsmændene bruge tid på dialog om projektet og eventuelt om ”tilpasning” til gældende bestemmelser eller ny lokalplan.

Eksempel 1: Sonnesgade 13, som avisen har brugt som eksempel på en ny politisk verden: kommuneplanen tillod en bebyggelsesprocent på 100 – bygherren ønskede næsten dobbelt så meget. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men – efter rådmandens ønske er der brugt uendelig mange medarbejdertimer, inden man kom frem til at byrådet afviste projektet.

Eksempel 2: Rolighedsvej 16a, Strandhuset i Risskov Strandpark: umiddelbart efter vedtagelsen af lokalplan 1031, hvori bevaring af Strandhuset i uændret form var besluttet, søgte ejer først om ned-rivning og erstatning med 4 villaer, senere tre og til sidst to huse. Ejeren mente ikke at skulle respektere lokalplan 1031 – det gjorde rådmanden heller ikke. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Århusianere fra alle dele af byen protesterede mod byggeplanen, og bygherren opgav. Monstro projektet kommer frem igen nu efter valget?

Eksempel 3: Sølystgade 21. Lige efter vedtagelsen af Helhedsplan for Øgade-kvarteret fremsendte rådmanden indstilling om et byggeprojekt, der strider mod Helhedsplanen. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag.

Eksempel 4: Nordre Strandvej 7, ”Øjenlægens hus”: kort tid efter vedtagelsen af en lokalplan, med tillade bebyggelsesprocent 45 ,på baggrund af en stor borgerinddragende debat, kom bygherre med projekt med 80% og større byggehøjde end lokalplanen tilsiger. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men rådmand Simsek har ladet bruge mange, mange arbejdstimer på at ”bearbejde” projektet ned til 69%. Det er ikke fremsendt til byrådet endnu.

Som nævnt: projekter behandles i flere år, før ”borgerinddragelsen” indtræffer. Det har Enhedslisten foreslået ændret – ved noget så simpelt som en åben projekt-postliste, hvor borgerne vil kunne se alle ansøgninger om forhåndsdialog om byggeprojekter. Det bliver spændende at se, om byrådet mener noget med ”tidlig inddragelse”. Det kan gøres let og billigt – det kan også henlægges til syltning i rådmandens enevældige sylteglas.

Kommuneplan2017 fremhæver vigtigheden af, at vi sikrer byens forsyning med rent grundvand. Men med den netop vedtagne Marienlyst-udviklingsplan, og med den foreslåede Malling-byudvikling, vil man lægge ganske store bykoncentrationer i drikkevandsdannelsesområder – med fri round-up-ret i villahaverne.

Århusianernes by er i de seneste 10 år blevet påført meget mindre-end-meget-smukt byggeri. Mange børnefamilier tilbydes at bo i lejligheder med langt til institution, overfyldte skoleklasser, venteliste til fritidsfaciliteter – grundet mangel på samtidig forsyning med faciliterer. En del flyttter til Skanderborg og Hinnerup. Det problem vil ikke blive løst, blot ved at øge udbuddet af villagrunde.

Som nævnt: Svaret på de 5 spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ. Og det er GALT!

Vi har brug for, at århusianerne kan have tillid til planproces og borgerinddragelse.

Vi har brug for en meget anderledes kommuneplanpraksis i Århus, ikke mindst: med respekt for flere af de smukke men efter deres indhold byggeri begrænsende ord i kommuneplan 2017.

Vi har brug for, at borgerinddragelse bliver mere end blot ret til at ytre sig – og blive tilsidsesat.

Viggo Jonasen

nu 2. suppleant til Århus Byråd (EL)

POLITIKERTANKER – SOCIAL UDRENSNING

Politiker-tanker om social udrensning.

Hvad tænker politikerne egentlig om de mennesker, hvis skæbne de beslutter?

I Århus Byråds lidt hede debat 1. og 15. december om nedrivningsplanerne for Bispehaven, som blev benævnt Ghetto, men som nu lidt pænere kaldes ”omdannelsesområde”, fik rådmand Simsek og borgmester Bundsgaard lukket op for tanke-posen.

De skældte ud på Enhedslisten for at stemme imod nedrivningsplanerne og tvangsflytningsplanerne.

Simseks ord:

”Jeg ved ikke, om der er i Enhedslistens ideologi ikke er plads til, at kvinder i disse udsatte boligområder skal have ligestilling. Jeg ved ikke, om der i Enhedslistens ideologi ikke er plads til, at den sociale kontrol i disse boligområder skal jævnes med jorden. Jeg ved ikke, om det er den ideologi, Enhedslisten har, som ikke tror på nogen religion, går ind for imam-råd. Jeg ved ikke, om Enhedslisten ønsker at fastholde en hel gruppe af børn og unge i social fattigdom, kontanthjælp, arbejdsløshed, et parallelsamfund – måske i håb om, at de vil stemme på Enhedslistens politik”

Borgmester-ord

”der er stadigvæk tre så mange gange kvinder i det her lokalområde, som ikke er i beskæftigelse som i resten af Aarhus. Der er tre gange så mange unge mennesker, der begår kriminalitet, og der er i det hele taget alt for mange mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet i det her lokalområde. Vi giver ikke de børn, der vokser op i det her lokalområde en fair chance på lige fod med andre børn i Aarhus. Og det er det, vi skal lave om. Og det er også derfor, vi kan ikke som Enhedslisten sidde på hænderne.”

Det interessante er ikke, at rådmand og borgmester påstår, at Enhedslisten har sære synspunkter, hvorefter de kritiserer de synspunkter, de pådutter os – det vænner man sig til i byrådet.

Interessant er derimod social-udrensnings-tankegangen: hvis man tvangsflytter de ”ikke vestlige” og ”uden-for-arbejdsmarkedet” beboerne, får man et ”renere område”, hvor middelklassen kan flytte ind, og så falder procenten af ”de forkerte”.

Interessant er de meninger, som rådmand og borgmester udtrykker, om de pågældende beboere – ja nærmest: den ringeagt de to herrer udtrykker..

Interessant er også borgmesters og rådmand mangel på interesse for, om de tvangsflyttede mennesker får det bedre af flytningen:

Bliver forældrene bedre i stand til at hjælpe børn med lektierne, fordi man flytter dem? Er det næste skoletilbud bedre end det nuværende?

Bliver forældrene mindre fattige, fordi man flytter dem?

Kommer førtidspensionisterne i job, fordi man tvangsflytter dem?

Ophører de kriminelle med kriminalitet, fordi man tvangsflytter dem?

Holder de troende op med at snakke med imamen, fordi man tvangsflytter dem?

Bliver de påstået undertrykte kvinder frigjort, ved at man tvangsflytter dem?

Den radikale Ahmad Yussuf spurgte borgmesteren, spørgsmålene kan besvares med evidens. Borgmesteren svarede med at rejse tvivl om den radikale byrådsgruppe er en pålidelig forligspartner? Ghettoplanforliget, nedrivningsforliget er indgået mellem alle byrådets partier minus Enhedslisten!

Hvorfor nedrive ny-renoverede boligblokke? Det er jo kun nødvendigt, fordi man ikke kan sige mennesker op fra lejemålet, med den begrundelse at de er ”ikke vestlige” og ”uden-for-arbejdsmarkedet”. Men nedrivning er lovlig begrundelse for udrensningen – tvangsflytningen.

Borgmester og rådmand siger, at de vil skabe tryghed i boligområdet ved nedrivning og tvangsflytning. Men de skaber stor utryghed hos de beboere, der får stillet tvangsflytning i udsigt, og hos de tilbageblivende beboere, der kan se frem til nogle års nedrivnings- og byggestøj.

Jo, der er hældt lidt flødeskum ud over tvangsflytningsplanen. Borgmesteren har aftalt med boligforeningerne, at man vil hjælpe med genhusning, ganske vist sådan at de tvangsflyttede ikke kan vælge visse af de billigere boligafdelinger.

Jeg kan garantere, at Enhedslisten er tilhænger af at mindske fattigdom og af at børn med behov for indlæringsstøtte får indlæringstøtte.

Enhedslisten mener – modsat den ”liberale” Simsek, at religion er en privat sag.

Sociale problemer skal løses med social indsats, ikke spredes med tvangsflytning og buldozning.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL) Formand for Teknisk Udvalg

2021.12.25

EFTER BYRÅDSVALGET

Dagen efter byrådsvalget – facebook:
919 gange TAK fordi du har stemt på mig. Både til jer, der ofte er enige med mig, og til jer, der normalt vil stemme på et andet parti eller et andet partis kandidat. Og ikke mindst tak for de mange venlige ord, jeg har fået med i valgkampens løb. Det har virkelig bidraget til at holde gejsten oppe! Hvis jeg og Enhedslisten havde fået 198 stemmer mere, havde vi fået mandat nr. 4 – og så var Solveig kommet ind og jeg blevet første suppleantl Det er partiliste-systemet – som jeg generelt er tilhænger af – der medfører, at jeg ikke er valgt – Thure, der er tredie byrådsmedlem fik 544 stemmer. That’s how things are. Jeg havde egentlig håbet, at vreden i Vejlby-Risskov over den byplanmæssige mishandling havde givet sig udtryk i flere stemmer – det ville have stillet os stærkere i kampen mod de kommende overbebyggelsessager. Men kampen fortsætter, og jeg er i den. Lidt færre møder er jo da heller ikke at foragte. Der bliver nok at se til for byrådsgruppen i kampen mod budget 2022 forligspartiernes kommende sociale nedskæringer – og der bliver nok for mig at se til, med de flere ankesager, der skal skrives. Men til sidst: TAK, TAK for støtten. Livet og kampen fortsætter!

BYARKITEKTUR – PLANLÆGNING – DEMOKRATI

Kronik JPÅ 2021.10.01 overskrift: Bundsgaards Brutale Byggeperiode

ARKITEKTUR – BYKVALITET – DEMOKRATI

Er Aarhus en smuk by? JA – og NEJ.

Vi har mange smukke huse og miljøer. Frederiksbjerg, med Hans Broges gade, Guldsmedegade, Vestergade: kig op, nyd de mange sandstens- og især murstens- og blikenslager-krummelurer. De vidner om fagstolthed hos arkitekter og murere og blikkenslagere og .. Mejlgade: velholdte gamle købmandsgårde. Toldboden, teatret, domkirken. Smukke huse på Store Torv, Lille torv, Bispetorv, Åboulevarden.

Mange husejere og bygherrer har ladet arkitekter tegne noget pænt, endda flot, når der skulle bygges.

Men helheden?

Arkitekter har i mange år tænkt: en smuk by er god for mennesker – og den kan planlægges til at være det. Fra 1970’erne har de og politikere tænkt: hvis de mennesker, der bor i byen, kommunen, har indflydelse på og ejerskab til planlægningen, bliver byen bedre.

Hvordan går det i Aarhus? Med arkitekturen? Med demokratiet?

Vi har meget nyt byggeri, hvor det ikke er detaljerne, der er kælet for. Fladerne er store og ensartede. Mange steder tænker man på akvarier.

Er det nye tilpasset godt til de omgivende ældre bymiljøer? Noget er – meget er ikke. Se f.eks. det igangværende nybyggeri ved siden af Rådmand Lisbjergs Studestald på Skovvejen.

De seneste godt 10 år har byrådet besluttet massive byggerier, for at få plads til en masse flere indbyggere. Bygherrerne er glade. Har byrådet iværksat demokratisk debatterende helhedsplanlægning for byudviklingen (som kommuneplanen foreskriver), med stillingtagen til skole- og institutionsforsyning, byggetæthed, byæstetik? Man kan godt sige: mere og navnlig mindre.

De seneste ugers debat om Vejlby-Risskov områdets mer-bebyggelse fra 20.000 til 40.000 indbyggere, HELT uden samlet helhedsplan for skoler og fritidstilbud illustrerer problemet. Byrådet har ikke gjort meget for demokratisk debat. Senest blev lokalplan 1125 ved Agerbæksvej tromlet igennem af byråds-flertallet, efter en debatperiode og mange grundige indsigelser og ændringsforslag. Men – borgmesteren kunne lige så godt fra starten have sagt: planen vedtages som aftalt med bygherren, uanset jeres indsigelser. Det ville have været mindre høfligt men mere ærligt. Borgerne ”talte til muren”. Indflydelse? Ejerskab?

Det største enkelt-område med nybyggeri er Aarhus Ø. Er helhedsbilledet smukt? Er det et område, hvor mange slår sig ned for at nyde solen og læse en bog eller høre en CD i gårdene mellem husene? Er der lys og luft i gårdrummene mellem de høje huse? Blæser der friskt imellem husene? Kun sidste spørgsmål kan besvares med JA! Byggeriet er højt og tæt. Planerne er præget af byrådets behov for at opnå høj pris pr kvadratmeter grundareal. Er der rekreative områder og skole og fritidsfaciliteter til de mange beboere? Det er småt med det.

Et andet større område med nybyggeri er ådalen med Søren Frichsvej og Ceresparken. Er husene dér en æstetisk nydelse? Er samspillet med omgivelserne harmonisk? Mit svar er: NEJ. Se for eksempel udsigten til den gamle Hammelbanegård, fra Skovgårdsgade, med VIA bygningerne i baggrunden. Eller udsigten skråt til højre fra toppen af Ringgadebroen, op mod universitetets bogtårn. Er det en smuk samling huse? Eller: er det kedelige udlejningssiloer? Døm selv!

Århus Ø har haft en Fladeland-plan og en kvalitetsplan. Derefter fik man en beslutning om højvandssikring, altså: at lægge mere jord på hele arealet forud for byggeri. Så besluttede byrådet at hæve byggehøjder og bebyggelsestæthed, for at kommunen kunne indkassere en højere kvadratmeterpris, for at finansiere højvandssikringen. Blev kvalitetsplanerne ændret i den anledning? Næh.

Århus Å-dalen med Frichsvej og Ceresparken mm. – har byrådet vedtaget en helhedsplan? Næh.

Højhusbyen ved Sydhavnen, med Sorte Firkant, Frederikspladsen, deLindes borgmesterstang, kultursiloerne – har byrådet vist borgerne en samlet plan og sagt ”sådan skal vor by se ud”? Næh.

Det meste af de 10 års byggerier udmærker sig ved at være store og firkantede. Man kan nærmest kalde det: Bundsgaards Brutalistiske Byggeperiode.

Mere end 70 bevaringsværdige huse er blevet raget ned, for at give plads for betonkanonen.

Selv teknisk rådmand Simsek er kommet frem til den erkendelse, at der er for mange flade tage!

By-arkitekturen handler i høj grad om spørgsmålet: hvordan skal vor by se ud? Skønhed eller grimhed? Harmoni og/eller kontraster? Overskuelighed eller roderi? Udsigter eller blokering af udsyn? Stadsarkitekt-embedet blev oprettet i 1919, netop for at værne om byens udseende, i en tid hvor by-udbygningen gik stærkt. Også derfor fik stadsarkitekten opgaven at forestå kommuneplanlægningen, da kommuneplanloven kom i 1977. Siden blev planlægningen fjernet fra embedet.

Fælles værdier, som der ikke sættes pris på i kroner, men som kan blive skadet ved planløshed, er kommunens udsigter. De er et forsømt aspekt af byplanlægningen. Flere eksempler:

Udsigten til Hammelbanegården og Ceresparken er nævnt, ligeledes ådals-boligsiloerne.

Århus Ø: Fladeland-planen havde en del udsigts-kiler til bugten. Meget er ikke tilbage.

Bindesbøll-parken (tidl. Psykiatrisk Hospital): man har fjernet de gule bygninger, som ikke pyntede på Bindesbølls hospital. MEN: de lå respektfuldt tilbagetrukket fra udsigtsaksen fra Skovagervej til centraltårnet, så Bindesbøll-komplekset kunne ses. Det gør det nye byggeri ikke. Se det selv! Der bygges tæt på vejen, udsigtsaksen til tårnet. Og bygningsfacaderne springer med altaner.

Amtssygehus-udviklingsplanen: Der er ganske stor risiko for, at vi vil få samme effekt som ved Bindesbøll-parken. I udviklingsplanforslaget ses et luftfoto af den flotte hovedbygning og det flotte parkanlæg foran den. Når vi så kigger i forslaget til bebyggelsesplan, fremgår det, at parken er væk, og udsigten ad aksen hen mod centrum er tæt rammet ind af fleretages huse. Kun en drone-flyvende århusianer vil kunne se det gamle anlægs æstetik og format. Ligeså udsigten ad aksen hen mod portbygningen.

De skader kan endnu forebygges – der er ikke bygget!

Risskov Strandpark: forslaget om mer-bebyggelse ved Strandhuset, Rolighedsvej 16A, rejste modstand i hele Århus, så bygherren frafaldt projektet (midlertidigt eller varigt?). Men stadsarkitekten udtalte sig ikke om beskæringen af udsigten fra hospitalsparken. Det ville stadsarkitekterne have gjort i mine tidligere byrådsperioder.

Dalgas Avenue: i Århus’ første byplan, Hack Kampmanns plan fra 1898, var der tegnet en bred udsigtskile til bugten ud mod Ballehage. Vejen respekterer den plan. Men siden er der plantet træer, som lukker for udsigten! Jo, træer i byrummet er godt. Men de bør sættes og beskæres med respekt for udsigter.

Fra Lukas-kirken var planlagt og anlagt en flot udsigtsakse, Stadion Allé, ud mod Stadion. Siden: trafikstyringsanlæg ved Marselis Boulevard-krydset. Det anlæg respekterer ikke udsigten!

Århus Teater: Bispetorvet er blevet begrønnet, og det er godt. Men træerne har fået lov at afskærme teatrets facade, så man fra trappen ved vikingemuseet ser mindre end halvdelen af den flotte frise øverst på teatret. Træer i byrummet er godt ….

I det senest fremlagte kommuneplan-forslag, Temaplan om Landskab, fremhæves at vigtige udsigter i det åbne land skal beskyttes mod netop: højhusbyggeri. Blandt de beskyttelsesværdige landskaber er Egå-dalen. Her har byrådet for kort tid siden besluttet at tillade et voldsomt højhusbyggeri med hotel m.v.

Aarhus har ansat ny stadsarkitekt. Hun har taget initiativ til udarbejdelse af en Politik for Arkitektur og Bykvalitet

Jo, Aarhus har brug for en arkitekturpolitik, som er mere end en byggemulighedspolitik. Vi har brug for at beskytte vore landskabs- og bymiljøværdier og vort demokrati. Megen skade er allerede gjort – men meget kan vel endnu forebygges.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

formand for Teknisk Udvalg

og medlem af Foreningen for Bykultur

Vi svigter de handicappede – vi har lav skatteprocent for at beskytte vort privat forbrug af rødvin og elbiler

210921 Aarhus Stifts Tidende

Vi svigter de handicappede: vi har lav skatteprocent for at beskytte vores private forbrug af rødvin og elbiler

Sociale udgifter og kommende beskæringer i hjælpen.

Rådmand Kristian Würtz jamrer i Stiftstidende i dag over de stigende udgifter på socialområdet:

Vi har også gennemført flere sparerunder på andre områder, som har givet mulighed for at føre yderligere til de sociale indsatser. Og som rådmand har jeg fremlagt en ti-årsplan med en række bud på, hvordan vi sikrer gode sociale indsatser i fremtiden.

Det til trods har vi alligevel overskredet budgetterne på socialområdet, da stadigt flere har behov for hjælp – og derfor tildeles den. Det betyder først og fremmest, at vi bør prioritere området igen ved de kommende budgetforhandlinger, hvad Socialdemokratiet og borgmester Jacob Bundsgaard også lægger op til.

Men det fører også til den erkendelse, at ikke alt kan løses med omprioriteringer. Der er i den sidste ende grænser for, hvor mange penge vi kan tage fra skolerne, fra daginstitutioner og fra plejehjemmene for at dække socialområdet. Og midlerne er jo i sagens natur begrænsede.”

Würtz retorik, ordvalg, er ubehageligt: ”de handicappede tager penge fra skolerne, daginstitutionerne, plejehjemmene….”

Rådmanden og hans parti holder Jyllands næstlaveste skatteprocent, for at beskytte vores private forbrug af rødvin og elbiler mod forbedring af de handicappedes kår – og for den sags skyld: mod indeklimaforbedring i Samsøgades Skole. De har fastfrosset ejendomsskattesatserne, afskaffet formueskatten, og aftalt sænkning af dækningsafgiften – derfor: ”midlerne er jo i sagens natur begrænsede”. ”Sagens natur”: NEJ, Kristian Würtz – I har besluttet det. I siger jo heller ikke ”vi tager penge fra skoler og plejehjem til Kongelundsprojektet”.

Det tjener Danmark til ære, at vi ved lov har givet de handicappede rettigheder. Det tjener ikke Århus og Würtz til ære, at man piver over at skulle indfri rettighederne – og slet ikke, at man har prøvet at beskære ydelserne så meget, at Ankestyrelsen i så mange tilfælde siger: ”ulovlig besparelse”.

Budget 2022 forslaget rummer en vis mer-bevilling – men bilagene godtgør, at Socialdemokratiet og borgmester Jacob Bundsgaards mer-bevilling er mindre end væksten i behovet, så: der stilles ”spareøvelser”, altså ringere liv for vore svageste, i udsigt.

Det bliver svære budgetforhandlinger.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

Medlem af Socialudvalget