Om Viggo Jonasen

Født Svendborg 1944 Student Svendborg Statsgymnasium 1962 (mat.nat.) Militærnægtertjeneste 1962-1964, Forhistorisk Museum Århus Statskundskabsstudium 1964-1973 - cand.scient.pol. Seminarielærer 1974-1976 Socialhøjskolelektor 1976-2004 (Socialpolitik) Byrådsmedlem i Århus 1974-1978 (Y), 1987-1993 (F, siden Ø) Bestyrelsesmedlem i Militærnægterforeningen 1967-1971 formand 1970-1971 Medlem af Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd, formand 1993-2014 Børn: Thor, Katrine Gift med Maj Bopæl: 1962- Århus, fra 1970 Risskov Skipper på vikingetidsskibene Sebbe Als og Freja Byrding siden 1984

SIKKE ET 2021 – ET NYTÅRSBREV

Sikke et 2021! Et nytårsbrev

2021 har budt på meget arbejde, mange indtryk, og en del læring.

Corona har ikke generet os nævneværdigt. Maj og jeg har fået 3 prik og er testet et par gange

Men arbejdsmæssigt!

Enhedslistens byrådsmedlem Peter Bonfils bekendte sig som socialdemokrat (ikke overraskende for mig) og meldte sig ud af Enhedslisten og trådte ud af byrådet – så jeg (tredje suppleant!) trådte ind 3. februar efter en pause på 27 år. Det gav meget arbejde og megen fraværenhed hjemmefra.

Maj har taget endnu meget mere af det hjemlige. Utroligt og imponerende. KYS OG MEGET STOR TAK!

Partifæller i juragruppe, boliggruppe, trafik- og miljøgruppe, socialgruppe, antiracismegruppe, fredsgruppe – og ikke mindst Keld Hvalsø – har lettet arbejdet og sørget for ekstra-arbejde. Og hjulpet med til at få politikken til lidt mere at ligne partiprogrammet. MEGET STOR TAK! Også til Gro Nielsen som tog over en del rådgivningsarbejde i Hjerneskadeforeningen!

Det vil være en overdrivelse at sige, at jeg blev budt velkommen i byrådet.

Århus Kommune har lav skatteprocent og lavt serviceniveau og nedslidt offentlig sektor. Enhedslisten har i programmet kritiseret den politik, men ikke i dagligt byrådsarbejde. Så: borgmester og hans parti var uvant med kritik, også fra Enhedslisten. Det blev der lavet om på.

Blandt de ting jeg har lært er, at ordene ”forligsbrud” og ”utroværdig forligspartner” er vigtigste stokke i borgmesterens våbenarsenal. Kritik af negative virkninger af de forlig, som Enhedslisten og andre partier er med i, er højst uvelkomment hos borgmester og socialdemokratiets ordførere, også selvom de negative virkninger er endog meget synlige. Jeg har siddet i byrådet under flere borgmestre, men jeg har aldrig oplevet en så hårdhændet disciplinering eller forsøg på disciplinering, som Jacob Bundsgaards. Nogen vil nok mene, at hans forsøg på disciplinering ikke er lykkedes! Det blev meget synligt, da han i budget 2022 forliget indbyggede en mundkurvsklausul, som jeg sagde NEJ til, og som i øvrigt aldrig er set før. Selv Stiftstidende fandt den grov. Faktisk så meget, at avisen omtalte NEJ sigeren som ”det eneste offer for borgmesterens revolverpolitik – eller, hvis man vælger at se det sådan: den eneste byrådspolitiker med rygrad”.

Da borgmester gjorde underskrift på mundkurvsklausulen til adgangsbillet til budgetforhandlingerne, var jeg ikke med ved bordet. Forhandlingerne endte med, at min partifælle i byrådet gik ind for Enhedsliste-tilslutning til budgetforlig og mundkurvsklausul – men en enstemmig bestyrelse og spidskandidat Laura og jeg gik imod, ikke mindst på grund af budgettets indbyggede nedskæringsplan på socialområdet og på grund af borgmesterens mundkurvsklausul, som Stifttidende kaldte en (selv-)”kastreringsbetemmelse” for forligspartierne. KRITIK ER UØNSKET! Så: vi er ikke i forlig – og bliver ene om at fremføre kritik. Enhedslisten blev mere presseomtalt end vi plejer – den borgerlige Stiftstidende viste beundringsblandet ringeagt for partiet med udsagnet: ”Enhedslisten er det eneste parti, som kan skyde sig selv i foden – og vandre videre”!

På socialområdet, som jo altid har stået mit hjerte nært, har vi set kraftig underbudgettering af udgifterne i forhold til antallet af brugere og sagernes kompleksitet. Borgmester og byrådsflertal har afvist at hæve budgettet – men har affundet sig med at rådmanden lader udgifterne overskride budgettet! En lidt skizzofren fremgangsmåde, som vil fortsætte i 2022, hvor man vil gennemføre sparerunder beslutningsmæssigt men kommer til at fortsætte med at bruge flere penge end bevilget. Når jeg påpeger modsigelsen og lover at skrive ankerne over retsstridig påholdenhed i enkeltsager, mærker jeg surheden over mit uhøflige klarsyn!

Et vigtigt emnefelt, hvor min kritik af kommunens politik har mødt stor opbakning, er byplanpolitikken. Her har byrådsflertallet satset på hæmningsløs vækst i folketal og boligbyggeri, med miljøskadelig fortætning, højhusbyggeri i ådalen og mangel på rettidig forsyning med institutioner til følge. Grundejerforeninger indrykkede helsides annoncer med opfordring til at stemme på ”fortætningsmodstandere”, med navns nævnelse. Højhusjuntapartierne S og V fik da også mærkbare tæsk ved valget i november. Venstemænd har sagt: jeg stemmer på Viggo – borgmesterens og venstrerådmandens opbakning til byggematadorerne er BARE FOR MEGET! Det gav da så også en firedobling af mit stemmetal, fra 249 i 2017 til 919 i 2016. Så – det har været sjovt at være til valgmøder! At partilistesystemet så har sikret, at jeg blev 2. suppleant – giver lidt færre møder i 2022.

Nå, heldigvis er livet ikke kun kommunalpolitik.

Sommertogtet med Freja Byrding blev afkortet, grundet kontrært vejr. At være indeblæst i Assens i 3 døgn! Men Katrine arrangerede kompenserende sommertogt med træskibe i Århus, for ungdomsafdelingen. Nye medlemmer til ålekvasen Anna. SUCCES!

Symi: Maj og jeg havde vor sædvanlige 2 ugers oktober-ferie på Symi. Med op til 15 børn-børnebørn-kæreste! Det er en meget, meget stor glæde. Villa Kristina var as every year centrum for Maj og mig og Ture-Trine-Bolette – og for Katrine-Jakob-Toke-Atle, Rune-Julie-Anna-Vitus, Bertram-Mia og Thor-Bjørg, som boede i lejligheder lige ved siden af. Dimitris’ Paradise Beach og købmand Taxas og take-away fra restaurant Lodos og badeudflugt til Toli og Marina og tur øen rundt med Poseidon-skipper Iannis og kæle-blæksprutter på kajen og middag på Nereides … Dejligt vejr, dejligt samvær, god mad, Og igen har Katrine lavet årets Symi-bog, hvor sprutter, skildpadder, klippeformationer, frokostbord på Dimitris’ strand, rutchetur på madras efter speedbåd giver gode og muntre minder. To be repeated!

Helbreddet har generet Maj en del i årets løb – men ikke mig! Det er lidt uretfærdigt.

Som det ses, har året været noget hæsblæsende.

Men ikke at forglemme: udsigten til blomsterfloret – agapanthus, mamelukærmebusk, roser, tallerkensmækkere og mange andre – i Majs (og min) have har været forår-sommer-efterårsglæde, lige som gråspurve, musvitter, fede duer, en enkelt spætte og nogle råger på foderbrædtet giver morgen-underholdning hver dag i vintertiden.

Genoptagelsen af status som ”forhenværende medlem af Århus Byråd” tilsiger et mindre arbejdsomt og mere mildt og fredeligt 2022.

Og sådan ét kan jeg ønske alle jer andre også!

Viggo

Planer, højhuse og demokrati i Århus – katastrofens årsager

Aarhus Stiftstidende 2022.01.06 kronik med overskriften Gammelt byrådsmedlem oplister fortætningskatastrofens årsager

I Arhus har vi Kommuneplan 2017 og en vedtagen Højhuspolitik og mange vedtagne lokalplaner og enkelte ”helhedsplaner” for større byudviklingsområder..

Har planerne medført, at Arhusianerne har overblik over kommunens udviklingsretning og byggeriernes arkitektoniske kvalitet og den kommunale service’s nutidige og fremtidige tilstrækkelighed?

Kan man slå op i kommuneplanen og se, hvordan det område, hvor man tænker at købe hus, ser ud om 5 eller 20 år?

Har århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – grund til at tage planerne alvorligt?

Stoler århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – på planerne? På politikerne?

Svaret på de 5 spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ.

Det er demokratisk set ret katastrofalt.

Nu har jeg i et års tid siddet i byrådet igen, også som formand for byrådets tekniske udvalg – 27 år efter at jeg sidste gang stoppede som byrådsmedlem. Selvom jeg mener at have fulgt godt med i de kommunale sager i alle 27 år – med regelmæssige møder i Enhedslisten Århus kommunalgruppe – har byrådsarbejdet givet overraskende indsigter i mekanismerne bag manglen på troværdighed i kommunens plan-arbejde.

Et mindeværdigt citat: ”Det bedste sted, en borgmester kan stå, er under en byggekran”. Gæt fra hvem!

Helt overordnet har borgmester, rådmand og byråd ønsket flest mulige boliger til et voksende antal århusianere – helst boende tættere sammen, begrundet i et ønske om arealbesparelse og mindre trafik. Derfor har borgmester, rådmand, byråd ønsket at lægge færrest mulige hindringer i vejen for bygherrers byggeønsker. Konsekvens:: man udarbejder lokalplaner og byggetilladelser uden den forudgående helhedsplanlægning, som ifølge Kommuneplan 2017 skulle sikre plads til institutioner, skoler fritidsfaciliteter, som de flere beboere har behov for – men som den enkelte boligbygherre ikke kan tjene så meget på at indarbejde i arealanvendelsen. Ofte også med nedrivning af bevaringsværdige bygninger, som ”ligger i vejen”.

En plan – en kommuneplan, en helhedsplan, en lokalplan, er jo normalt en tilkendegivelse af udviklingsretning. I det og det område ønsker vi den karakter af boligbyggeri og industribyggeri og den og den byggehøjde og byggetæthed. Så: projektforslag som svarer til planen, fremmer vi – projekter som er i modstrid med planen, afviser vi.

Aarhus Byråd har IKKE ønsket at styre udviklingen. Man har ladet bygherrernes profitstyrede byggelyst bestemme udviklingen.

Højhuspolitikken går ud på at understøtte en bevaring af byens karakter af ådals-by: byg lavt på det lave og højt på det høje. Men byrådet har tilladt hæmningsløst højhusbyggeri i Århus ådalen: Ceres-området, godsbanearealet, Sydhavnen, Frederiks Plads. Byrådet har endog vedtaget en styringsløs formulering: på bestemte steder vil man ”ikke udelukke højhusbygggeri”. Frederiks Plads, Sydhavnet, Mindet 6 (”Borgmesterstangen”). På Aarhus Ø er den oprindelige ganske smukke høje og tætte bebyggelsesplan blevet tilladt overrendt af større byggehøjde og bebyggelsestsæthed og færre perspektivåbninger. I den del af kommuneplanrevisionen, der handler om det åbne land, foreslås at ådalene skal friholdes for højhusbyggeri. Men ”Skytower” er tilladt i Egådalen, og ved Frichsvej i Åbyhøj har vi fået Systematic-højhuset.

Århusianerne? De har sådan set først opdaget udviklingens problemer, når husene var bygget. Borgerinddragelse? Århusianerne får lov at ytre sig om planerne, når de næsten er færdige, det vil sige: når rådmand og embedsmænd har forhandlet et par år om projektet – og så ”vil det jo være synd for bygherren” at sige NEJ! Om højhuse skrives så kønt i Kommuneplan 2017: ”Det skal være projekter, der har respekt for byens rum og arkitektur, og det skal være i konstruktiv dialog mellem alle involverede parter, ikke mindst århusianerne”. ”Borgmesterstangen”, højhuset på Mindet 6, er et eksempel på sådan konstruktiv dialog: 243 indsigelser ”giver ikke anledning til ændring af projektet”.

Vreden, frustrationen kom til udtryk i valgresultatet november 2021, hvor højhusjuntapartierne S og V fik betydelig tilbagegang.

Magistratsordningen eller rettere den måde den fungerer på er en vigtig del-forklaring på tillidstabet. Når en bygherre har grund og projekt, beder han (det er oftest hanner) om ”forhåndsdialog” med rådmandens forvaltning. Rådmanden bestemmer enevældigt, om sådan forhåndsdialog skal forudsætte, at gældende planbestemmelser er overholdt. Når rådmanden siger: enhver projektskitse skal realitetsbehandles, også selvom den overskrider tilladt byggetæthed og byggehøjde, eller den vil kræve lokalplanændring, ja så må embedsmændene bruge tid på dialog om projektet og eventuelt om ”tilpasning” til gældende bestemmelser eller ny lokalplan.

Eksempel 1: Sonnesgade 13, som avisen har brugt som eksempel på en ny politisk verden: kommuneplanen tillod en bebyggelsesprocent på 100 – bygherren ønskede næsten dobbelt så meget. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men – efter rådmandens ønske er der brugt uendelig mange medarbejdertimer, inden man kom frem til at byrådet afviste projektet.

Eksempel 2: Rolighedsvej 16a, Strandhuset i Risskov Strandpark: umiddelbart efter vedtagelsen af lokalplan 1031, hvori bevaring af Strandhuset i uændret form var besluttet, søgte ejer først om ned-rivning og erstatning med 4 villaer, senere tre og til sidst to huse. Ejeren mente ikke at skulle respektere lokalplan 1031 – det gjorde rådmanden heller ikke. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Århusianere fra alle dele af byen protesterede mod byggeplanen, og bygherren opgav. Monstro projektet kommer frem igen nu efter valget?

Eksempel 3: Sølystgade 21. Lige efter vedtagelsen af Helhedsplan for Øgade-kvarteret fremsendte rådmanden indstilling om et byggeprojekt, der strider mod Helhedsplanen. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag.

Eksempel 4: Nordre Strandvej 7, ”Øjenlægens hus”: kort tid efter vedtagelsen af en lokalplan, med tillade bebyggelsesprocent 45 ,på baggrund af en stor borgerinddragende debat, kom bygherre med projekt med 80% og større byggehøjde end lokalplanen tilsiger. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men rådmand Simsek har ladet bruge mange, mange arbejdstimer på at ”bearbejde” projektet ned til 69%. Det er ikke fremsendt til byrådet endnu.

Som nævnt: projekter behandles i flere år, før ”borgerinddragelsen” indtræffer. Det har Enhedslisten foreslået ændret – ved noget så simpelt som en åben projekt-postliste, hvor borgerne vil kunne se alle ansøgninger om forhåndsdialog om byggeprojekter. Det bliver spændende at se, om byrådet mener noget med ”tidlig inddragelse”. Det kan gøres let og billigt – det kan også henlægges til syltning i rådmandens enevældige sylteglas.

Kommuneplan2017 fremhæver vigtigheden af, at vi sikrer byens forsyning med rent grundvand. Men med den netop vedtagne Marienlyst-udviklingsplan, og med den foreslåede Malling-byudvikling, vil man lægge ganske store bykoncentrationer i drikkevandsdannelsesområder – med fri round-up-ret i villahaverne.

Århusianernes by er i de seneste 10 år blevet påført meget mindre-end-meget-smukt byggeri. Mange børnefamilier tilbydes at bo i lejligheder med langt til institution, overfyldte skoleklasser, venteliste til fritidsfaciliteter – grundet mangel på samtidig forsyning med faciliterer. En del flyttter til Skanderborg og Hinnerup. Det problem vil ikke blive løst, blot ved at øge udbuddet af villagrunde.

Som nævnt: Svaret på de 5 spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ. Og det er GALT!

Vi har brug for, at århusianerne kan have tillid til planproces og borgerinddragelse.

Vi har brug for en meget anderledes kommuneplanpraksis i Århus, ikke mindst: med respekt for flere af de smukke men efter deres indhold byggeri begrænsende ord i kommuneplan 2017.

Vi har brug for, at borgerinddragelse bliver mere end blot ret til at ytre sig – og blive tilsidsesat.

Viggo Jonasen

nu 2. suppleant til Århus Byråd (EL)

POLITIKERTANKER – SOCIAL UDRENSNING

Politiker-tanker om social udrensning.

Hvad tænker politikerne egentlig om de mennesker, hvis skæbne de beslutter?

I Århus Byråds lidt hede debat 1. og 15. december om nedrivningsplanerne for Bispehaven, som blev benævnt Ghetto, men som nu lidt pænere kaldes ”omdannelsesområde”, fik rådmand Simsek og borgmester Bundsgaard lukket op for tanke-posen.

De skældte ud på Enhedslisten for at stemme imod nedrivningsplanerne og tvangsflytningsplanerne.

Simseks ord:

”Jeg ved ikke, om der er i Enhedslistens ideologi ikke er plads til, at kvinder i disse udsatte boligområder skal have ligestilling. Jeg ved ikke, om der i Enhedslistens ideologi ikke er plads til, at den sociale kontrol i disse boligområder skal jævnes med jorden. Jeg ved ikke, om det er den ideologi, Enhedslisten har, som ikke tror på nogen religion, går ind for imam-råd. Jeg ved ikke, om Enhedslisten ønsker at fastholde en hel gruppe af børn og unge i social fattigdom, kontanthjælp, arbejdsløshed, et parallelsamfund – måske i håb om, at de vil stemme på Enhedslistens politik”

Borgmester-ord

”der er stadigvæk tre så mange gange kvinder i det her lokalområde, som ikke er i beskæftigelse som i resten af Aarhus. Der er tre gange så mange unge mennesker, der begår kriminalitet, og der er i det hele taget alt for mange mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet i det her lokalområde. Vi giver ikke de børn, der vokser op i det her lokalområde en fair chance på lige fod med andre børn i Aarhus. Og det er det, vi skal lave om. Og det er også derfor, vi kan ikke som Enhedslisten sidde på hænderne.”

Det interessante er ikke, at rådmand og borgmester påstår, at Enhedslisten har sære synspunkter, hvorefter de kritiserer de synspunkter, de pådutter os – det vænner man sig til i byrådet.

Interessant er derimod social-udrensnings-tankegangen: hvis man tvangsflytter de ”ikke vestlige” og ”uden-for-arbejdsmarkedet” beboerne, får man et ”renere område”, hvor middelklassen kan flytte ind, og så falder procenten af ”de forkerte”.

Interessant er de meninger, som rådmand og borgmester udtrykker, om de pågældende beboere – ja nærmest: den ringeagt de to herrer udtrykker..

Interessant er også borgmesters og rådmand mangel på interesse for, om de tvangsflyttede mennesker får det bedre af flytningen:

Bliver forældrene bedre i stand til at hjælpe børn med lektierne, fordi man flytter dem? Er det næste skoletilbud bedre end det nuværende?

Bliver forældrene mindre fattige, fordi man flytter dem?

Kommer førtidspensionisterne i job, fordi man tvangsflytter dem?

Ophører de kriminelle med kriminalitet, fordi man tvangsflytter dem?

Holder de troende op med at snakke med imamen, fordi man tvangsflytter dem?

Bliver de påstået undertrykte kvinder frigjort, ved at man tvangsflytter dem?

Den radikale Ahmad Yussuf spurgte borgmesteren, spørgsmålene kan besvares med evidens. Borgmesteren svarede med at rejse tvivl om den radikale byrådsgruppe er en pålidelig forligspartner? Ghettoplanforliget, nedrivningsforliget er indgået mellem alle byrådets partier minus Enhedslisten!

Hvorfor nedrive ny-renoverede boligblokke? Det er jo kun nødvendigt, fordi man ikke kan sige mennesker op fra lejemålet, med den begrundelse at de er ”ikke vestlige” og ”uden-for-arbejdsmarkedet”. Men nedrivning er lovlig begrundelse for udrensningen – tvangsflytningen.

Borgmester og rådmand siger, at de vil skabe tryghed i boligområdet ved nedrivning og tvangsflytning. Men de skaber stor utryghed hos de beboere, der får stillet tvangsflytning i udsigt, og hos de tilbageblivende beboere, der kan se frem til nogle års nedrivnings- og byggestøj.

Jo, der er hældt lidt flødeskum ud over tvangsflytningsplanen. Borgmesteren har aftalt med boligforeningerne, at man vil hjælpe med genhusning, ganske vist sådan at de tvangsflyttede ikke kan vælge visse af de billigere boligafdelinger.

Jeg kan garantere, at Enhedslisten er tilhænger af at mindske fattigdom og af at børn med behov for indlæringsstøtte får indlæringstøtte.

Enhedslisten mener – modsat den ”liberale” Simsek, at religion er en privat sag.

Sociale problemer skal løses med social indsats, ikke spredes med tvangsflytning og buldozning.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL) Formand for Teknisk Udvalg

2021.12.25

EFTER BYRÅDSVALGET

Dagen efter byrådsvalget – facebook:
919 gange TAK fordi du har stemt på mig. Både til jer, der ofte er enige med mig, og til jer, der normalt vil stemme på et andet parti eller et andet partis kandidat. Og ikke mindst tak for de mange venlige ord, jeg har fået med i valgkampens løb. Det har virkelig bidraget til at holde gejsten oppe! Hvis jeg og Enhedslisten havde fået 198 stemmer mere, havde vi fået mandat nr. 4 – og så var Solveig kommet ind og jeg blevet første suppleantl Det er partiliste-systemet – som jeg generelt er tilhænger af – der medfører, at jeg ikke er valgt – Thure, der er tredie byrådsmedlem fik 544 stemmer. That’s how things are. Jeg havde egentlig håbet, at vreden i Vejlby-Risskov over den byplanmæssige mishandling havde givet sig udtryk i flere stemmer – det ville have stillet os stærkere i kampen mod de kommende overbebyggelsessager. Men kampen fortsætter, og jeg er i den. Lidt færre møder er jo da heller ikke at foragte. Der bliver nok at se til for byrådsgruppen i kampen mod budget 2022 forligspartiernes kommende sociale nedskæringer – og der bliver nok for mig at se til, med de flere ankesager, der skal skrives. Men til sidst: TAK, TAK for støtten. Livet og kampen fortsætter!

BYARKITEKTUR – PLANLÆGNING – DEMOKRATI

Kronik JPÅ 2021.10.01 overskrift: Bundsgaards Brutale Byggeperiode

ARKITEKTUR – BYKVALITET – DEMOKRATI

Er Aarhus en smuk by? JA – og NEJ.

Vi har mange smukke huse og miljøer. Frederiksbjerg, med Hans Broges gade, Guldsmedegade, Vestergade: kig op, nyd de mange sandstens- og især murstens- og blikenslager-krummelurer. De vidner om fagstolthed hos arkitekter og murere og blikkenslagere og .. Mejlgade: velholdte gamle købmandsgårde. Toldboden, teatret, domkirken. Smukke huse på Store Torv, Lille torv, Bispetorv, Åboulevarden.

Mange husejere og bygherrer har ladet arkitekter tegne noget pænt, endda flot, når der skulle bygges.

Men helheden?

Arkitekter har i mange år tænkt: en smuk by er god for mennesker – og den kan planlægges til at være det. Fra 1970’erne har de og politikere tænkt: hvis de mennesker, der bor i byen, kommunen, har indflydelse på og ejerskab til planlægningen, bliver byen bedre.

Hvordan går det i Aarhus? Med arkitekturen? Med demokratiet?

Vi har meget nyt byggeri, hvor det ikke er detaljerne, der er kælet for. Fladerne er store og ensartede. Mange steder tænker man på akvarier.

Er det nye tilpasset godt til de omgivende ældre bymiljøer? Noget er – meget er ikke. Se f.eks. det igangværende nybyggeri ved siden af Rådmand Lisbjergs Studestald på Skovvejen.

De seneste godt 10 år har byrådet besluttet massive byggerier, for at få plads til en masse flere indbyggere. Bygherrerne er glade. Har byrådet iværksat demokratisk debatterende helhedsplanlægning for byudviklingen (som kommuneplanen foreskriver), med stillingtagen til skole- og institutionsforsyning, byggetæthed, byæstetik? Man kan godt sige: mere og navnlig mindre.

De seneste ugers debat om Vejlby-Risskov områdets mer-bebyggelse fra 20.000 til 40.000 indbyggere, HELT uden samlet helhedsplan for skoler og fritidstilbud illustrerer problemet. Byrådet har ikke gjort meget for demokratisk debat. Senest blev lokalplan 1125 ved Agerbæksvej tromlet igennem af byråds-flertallet, efter en debatperiode og mange grundige indsigelser og ændringsforslag. Men – borgmesteren kunne lige så godt fra starten have sagt: planen vedtages som aftalt med bygherren, uanset jeres indsigelser. Det ville have været mindre høfligt men mere ærligt. Borgerne ”talte til muren”. Indflydelse? Ejerskab?

Det største enkelt-område med nybyggeri er Aarhus Ø. Er helhedsbilledet smukt? Er det et område, hvor mange slår sig ned for at nyde solen og læse en bog eller høre en CD i gårdene mellem husene? Er der lys og luft i gårdrummene mellem de høje huse? Blæser der friskt imellem husene? Kun sidste spørgsmål kan besvares med JA! Byggeriet er højt og tæt. Planerne er præget af byrådets behov for at opnå høj pris pr kvadratmeter grundareal. Er der rekreative områder og skole og fritidsfaciliteter til de mange beboere? Det er småt med det.

Et andet større område med nybyggeri er ådalen med Søren Frichsvej og Ceresparken. Er husene dér en æstetisk nydelse? Er samspillet med omgivelserne harmonisk? Mit svar er: NEJ. Se for eksempel udsigten til den gamle Hammelbanegård, fra Skovgårdsgade, med VIA bygningerne i baggrunden. Eller udsigten skråt til højre fra toppen af Ringgadebroen, op mod universitetets bogtårn. Er det en smuk samling huse? Eller: er det kedelige udlejningssiloer? Døm selv!

Århus Ø har haft en Fladeland-plan og en kvalitetsplan. Derefter fik man en beslutning om højvandssikring, altså: at lægge mere jord på hele arealet forud for byggeri. Så besluttede byrådet at hæve byggehøjder og bebyggelsestæthed, for at kommunen kunne indkassere en højere kvadratmeterpris, for at finansiere højvandssikringen. Blev kvalitetsplanerne ændret i den anledning? Næh.

Århus Å-dalen med Frichsvej og Ceresparken mm. – har byrådet vedtaget en helhedsplan? Næh.

Højhusbyen ved Sydhavnen, med Sorte Firkant, Frederikspladsen, deLindes borgmesterstang, kultursiloerne – har byrådet vist borgerne en samlet plan og sagt ”sådan skal vor by se ud”? Næh.

Det meste af de 10 års byggerier udmærker sig ved at være store og firkantede. Man kan nærmest kalde det: Bundsgaards Brutalistiske Byggeperiode.

Mere end 70 bevaringsværdige huse er blevet raget ned, for at give plads for betonkanonen.

Selv teknisk rådmand Simsek er kommet frem til den erkendelse, at der er for mange flade tage!

By-arkitekturen handler i høj grad om spørgsmålet: hvordan skal vor by se ud? Skønhed eller grimhed? Harmoni og/eller kontraster? Overskuelighed eller roderi? Udsigter eller blokering af udsyn? Stadsarkitekt-embedet blev oprettet i 1919, netop for at værne om byens udseende, i en tid hvor by-udbygningen gik stærkt. Også derfor fik stadsarkitekten opgaven at forestå kommuneplanlægningen, da kommuneplanloven kom i 1977. Siden blev planlægningen fjernet fra embedet.

Fælles værdier, som der ikke sættes pris på i kroner, men som kan blive skadet ved planløshed, er kommunens udsigter. De er et forsømt aspekt af byplanlægningen. Flere eksempler:

Udsigten til Hammelbanegården og Ceresparken er nævnt, ligeledes ådals-boligsiloerne.

Århus Ø: Fladeland-planen havde en del udsigts-kiler til bugten. Meget er ikke tilbage.

Bindesbøll-parken (tidl. Psykiatrisk Hospital): man har fjernet de gule bygninger, som ikke pyntede på Bindesbølls hospital. MEN: de lå respektfuldt tilbagetrukket fra udsigtsaksen fra Skovagervej til centraltårnet, så Bindesbøll-komplekset kunne ses. Det gør det nye byggeri ikke. Se det selv! Der bygges tæt på vejen, udsigtsaksen til tårnet. Og bygningsfacaderne springer med altaner.

Amtssygehus-udviklingsplanen: Der er ganske stor risiko for, at vi vil få samme effekt som ved Bindesbøll-parken. I udviklingsplanforslaget ses et luftfoto af den flotte hovedbygning og det flotte parkanlæg foran den. Når vi så kigger i forslaget til bebyggelsesplan, fremgår det, at parken er væk, og udsigten ad aksen hen mod centrum er tæt rammet ind af fleretages huse. Kun en drone-flyvende århusianer vil kunne se det gamle anlægs æstetik og format. Ligeså udsigten ad aksen hen mod portbygningen.

De skader kan endnu forebygges – der er ikke bygget!

Risskov Strandpark: forslaget om mer-bebyggelse ved Strandhuset, Rolighedsvej 16A, rejste modstand i hele Århus, så bygherren frafaldt projektet (midlertidigt eller varigt?). Men stadsarkitekten udtalte sig ikke om beskæringen af udsigten fra hospitalsparken. Det ville stadsarkitekterne have gjort i mine tidligere byrådsperioder.

Dalgas Avenue: i Århus’ første byplan, Hack Kampmanns plan fra 1898, var der tegnet en bred udsigtskile til bugten ud mod Ballehage. Vejen respekterer den plan. Men siden er der plantet træer, som lukker for udsigten! Jo, træer i byrummet er godt. Men de bør sættes og beskæres med respekt for udsigter.

Fra Lukas-kirken var planlagt og anlagt en flot udsigtsakse, Stadion Allé, ud mod Stadion. Siden: trafikstyringsanlæg ved Marselis Boulevard-krydset. Det anlæg respekterer ikke udsigten!

Århus Teater: Bispetorvet er blevet begrønnet, og det er godt. Men træerne har fået lov at afskærme teatrets facade, så man fra trappen ved vikingemuseet ser mindre end halvdelen af den flotte frise øverst på teatret. Træer i byrummet er godt ….

I det senest fremlagte kommuneplan-forslag, Temaplan om Landskab, fremhæves at vigtige udsigter i det åbne land skal beskyttes mod netop: højhusbyggeri. Blandt de beskyttelsesværdige landskaber er Egå-dalen. Her har byrådet for kort tid siden besluttet at tillade et voldsomt højhusbyggeri med hotel m.v.

Aarhus har ansat ny stadsarkitekt. Hun har taget initiativ til udarbejdelse af en Politik for Arkitektur og Bykvalitet

Jo, Aarhus har brug for en arkitekturpolitik, som er mere end en byggemulighedspolitik. Vi har brug for at beskytte vore landskabs- og bymiljøværdier og vort demokrati. Megen skade er allerede gjort – men meget kan vel endnu forebygges.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

formand for Teknisk Udvalg

og medlem af Foreningen for Bykultur

Vi svigter de handicappede – vi har lav skatteprocent for at beskytte vort privat forbrug af rødvin og elbiler

210921 Aarhus Stifts Tidende

Vi svigter de handicappede: vi har lav skatteprocent for at beskytte vores private forbrug af rødvin og elbiler

Sociale udgifter og kommende beskæringer i hjælpen.

Rådmand Kristian Würtz jamrer i Stiftstidende i dag over de stigende udgifter på socialområdet:

Vi har også gennemført flere sparerunder på andre områder, som har givet mulighed for at føre yderligere til de sociale indsatser. Og som rådmand har jeg fremlagt en ti-årsplan med en række bud på, hvordan vi sikrer gode sociale indsatser i fremtiden.

Det til trods har vi alligevel overskredet budgetterne på socialområdet, da stadigt flere har behov for hjælp – og derfor tildeles den. Det betyder først og fremmest, at vi bør prioritere området igen ved de kommende budgetforhandlinger, hvad Socialdemokratiet og borgmester Jacob Bundsgaard også lægger op til.

Men det fører også til den erkendelse, at ikke alt kan løses med omprioriteringer. Der er i den sidste ende grænser for, hvor mange penge vi kan tage fra skolerne, fra daginstitutioner og fra plejehjemmene for at dække socialområdet. Og midlerne er jo i sagens natur begrænsede.”

Würtz retorik, ordvalg, er ubehageligt: ”de handicappede tager penge fra skolerne, daginstitutionerne, plejehjemmene….”

Rådmanden og hans parti holder Jyllands næstlaveste skatteprocent, for at beskytte vores private forbrug af rødvin og elbiler mod forbedring af de handicappedes kår – og for den sags skyld: mod indeklimaforbedring i Samsøgades Skole. De har fastfrosset ejendomsskattesatserne, afskaffet formueskatten, og aftalt sænkning af dækningsafgiften – derfor: ”midlerne er jo i sagens natur begrænsede”. ”Sagens natur”: NEJ, Kristian Würtz – I har besluttet det. I siger jo heller ikke ”vi tager penge fra skoler og plejehjem til Kongelundsprojektet”.

Det tjener Danmark til ære, at vi ved lov har givet de handicappede rettigheder. Det tjener ikke Århus og Würtz til ære, at man piver over at skulle indfri rettighederne – og slet ikke, at man har prøvet at beskære ydelserne så meget, at Ankestyrelsen i så mange tilfælde siger: ”ulovlig besparelse”.

Budget 2022 forslaget rummer en vis mer-bevilling – men bilagene godtgør, at Socialdemokratiet og borgmester Jacob Bundsgaards mer-bevilling er mindre end væksten i behovet, så: der stilles ”spareøvelser”, altså ringere liv for vore svageste, i udsigt.

Det bliver svære budgetforhandlinger.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL)

Medlem af Socialudvalget

AARHUS – BYVÆKST UDEN PLAN OG DEMOKRATI

Aarhus – byvækst uden plan og demokrati.

Aarhus vokser. Flere flytter til byen. Når de skal bo her, har de brug for boliger, veje, skoler, institutioner, fritidsaktiviteter osv. Alt det skal være på den jord, vi har. Det skal planlægges

Har vi ikke en kommuneplan og en masse lokalplaner og enkelte helhedsplaner? Jo såmænd. Alle sammen vedtaget af byrådet. Hvorfor da: ”Byvækst uden plan og demokrati”?

Det korte svar er: kommuneplanen er i praksis blot en ramme, der i mindst muligt omfang må hindre bygherrer i at realisere byggeprojekter. Kommuneplanen er ikke en plan, der siger noget om, hvordan kommunen skal se ud om 12 år.

To eksempler:

Har nogen forud for godkendelse af de enkelt projekter set en ”helhedsplan” for Højhusbyen – midtbyarealet med det sorte kontortårn, Frederiks Plads, de Lindes borgmesterstang og kultursiloerne? Nej vel! Den tidligere planlægning sagde, at ”højhuse ikke er udelukket”. Har århusianerne haft mulighed for en samlet stillingtagen til, om vi ønsker en skyline som højhusbyen vil medføre? Nej vel.

Vejlby-Risskov byudvikles for tiden med byggeprojekter til ca. 20.000 indbyggere, som tilvækst til de ca. 20.000 vi er i forvejen. Har nogen set en helhedsplan for, hvordan bydelen med 40.000 indbyggere skal se ud? Har nogen kunnet tage stilling til indretning, fritidsfaciliteter, skoler m.v. i den således fordoblede by? Nej vel.

Ville det ikke være demokratisk rimeligt, om århusianerne kunne forholde sig til sådanne byudviklinger? Planen skal se 12 år frem. Den skal revideres hvert fjerde år. Planen skal også beskytte kultur-, natur- og landskabsværdier.

Den gældende kommuneplan fra 2017 kan ses på kommunens hjemmeside. Den beskriver kommunen i form af 31 rammeområder, som igen er opdelt i ca 2000 lokale planområder. For hvert planområde er bestemt, hvad det må bruges til: bolig – erhverv – off.inst. – rekreative funktioner, samt byggehøjde, bebyggelsestæthed.

Det giver for så vidt klarhed. Du kan slå op og se, hvor højt der må bygges i dit kvarter og i nabokvarteret, og se om der må forefindes højhuse eller støjende erhverv eller lignende.

MEN planen har en indledning, med hensigtserklæringer og udsagn om, hvordan byomdannelse og byudvikling skal ske. Så: måske gælder kommuneplanbestemmelsen ikke ret længe! Siden 2017 planen blev vedtaget, har byrådet ca 70 gange vedtaget ændringer – kommuneplantillæg.

Aarhus byråds praksis? Bliver der udarbejdet helhedsplaner, med bykvalitet i højsædet? Eller tillader man byggeri ved lokalplaner, som i alt væsentligt sikrer mange profitable bolig- eller erhvervskvadratmeter på begrænset grundareal?

Byrådet, borgmesteren og teknisk rådmand har favoriseret ekspresbyggeri og højt byggeri. Helhedsplanlægning halter bagefter eller er helt blevet undladt. Ved Hasle Torv helhedsplanen tilsidesættes beboergruppernes indstilling stort set. Borgerinddragelsen sker langt inde i planlægningsprocessen. Der dispenseres rundhåndet fra vedtagne planer. Herom mere nedenfor.

Borgermødet d. 19. august i Risskov Gymnasium – ca. 500 deltagere – gav mange eksempler. Der er i Vejlby-Risskov igangsat byggeri eller planer for byggeri til ca. 20.000 indbyggere, oven i de i forvejen herværende ca 20.000. Er der helhedsplanlagt skole- eller fritidsaktivitetsmuligheder til de tilkommende? Næh. Borgmester Bundsgaard fremhævede, at byrådet har afsat mange penge til kommende fritidsfaciliteter. Men når nu alle bebyggelige arealer dækkes med boliger! Skolekapacitet? Jo, man kan udbygge Risskov skole og Jellebakkeskolen. Men så ryger de sidste stumper græsplæne, hvor fodbold kan spilles. Er det bykvalitet?

Demokrati? Borgerinddragelse?

Byudviklingen i Aarhus drives af private bygherrer. Bygherren lader sin arkitekt udarbejde et – ofte flot tegnet – projekt. Gerne med 6-8 etager og mange bolig- og erhvervskvadratmeter. Nybyggeri i et udtjent erhvervsareal, for eksempel mellem Grenåvej og Agerbæksvej. Eller opkøb og nedrivning af et velfungerende villakvarter, som ved Rødkløvervej. Eller ved nedrivning af historiske bygninger i Mindegade 10 og 12. Teknisk Rådmand siger: ”det arbejder vi videre med – der udarbejdes lokalplan.” Bygherren lader så udarbejde forslag til lokalplan. Når rådmand og bygherre er enige om detaljerne, starter ”den demokratiske proces”: byrådet diskuterer projektet og beslutter at sende det i offentlig høring. Beboerne i området eller endog i hele byen kritiserer overbebyggelsen og den dominerende byggehøjde. Hvorefter byrådet i enkelte tilfælde bestemmer, at byggeriet kun må være næsten helt så stort og højt. Beboere oplever at blive tromlet: deres ”demokratiske” indflydelse handler om MEGET få procent af det store byggeri.

Demokratiproblem I

Kan beboerne stole på, at kommuneplanens bestemmelser gælder: anvendelse, byggehøjder og andre kvalitetskrav?

NEJ. Thi Kommuneplan 2017 har en bestemmelse om, at byudvikling og byomdannelse skal indebære fortætning: flere boligkvadratmeter pr. grundarealkvadratmeter, af miljømæssige grunde. Med den bestemmelse som begrundelse blæser byrådet på alle andre miljøkrav. Bygherrerne tjener mere på at bygge højt og tæt end lavt og tæt eller lavt og åbent. Så: kommuneplanens bestemmelser om f.eks. maksimal byggehøjde på 3 etager mellem Grenåvej og Agerbæksvej ændres med seneste lokalplanforslag: man tillader op til 24 meter eller ca 7 etager! Sådan går det mange steder i kommunen.

Demokratiproblem II: indbyggerne kan altså ikke kan regne med, at byrådet respekterer bestemmelserne i kommuneplanen. Men problemet er endnu større. Indbyggerne kan heller ikke regne med, at teknisk rådmand eller byrådet eller bygherrerne respekterer lokalplanerne. Tre eksempler: 1) Ved Mosevej-Viengevej vedtog byrådet i 1993 en smuk og skånsom lokalplan: erhvervsbyggeri i pavilloner, i op til 2 etager. En fin overgang mellem byen og det grønne ved Egå Engsø. I 2020 gav rådmanden en dispensation: der måtte bygges op til 6 etager! Demokratisk forudsætter sådan ændring i det mindste en ny lokalplan, så borgerne får mulighed for at ytre sig. Men nej! 2) Blot en uge efter, at lokalplan 1031 for Psykiatrisk Hospital var vedtaget, søgte en bygherre om ændring af lokalplanen, for Rolighedsvej 16A, Strandhuset – mer-bebyggelse. Rådmand Simsek imødekom ansøgningen! 3) ”Øjenlægens hus”: en omfattende demokratisk debat førte til beslutning om øget bebygelsesprocent på 45 langs Nordre Strandvej. Hvorefter rådmanden tillader lokalplanlægning for en enkelt grund med en dobbelt så høj bebyggelsesprocent. Beboerne føler at rådmanden holder dem for nar.

Demokratiproblem III: rådmanden bestemmer enevældigt, hvordan der administreres. Når en bygherre søger om lokaludarbejdelse, skal ansøgningen besvares. Rådmanden kan beslutte, at et hvilket som helst projekt skal sendes som lokalplanforslag frem til byrådet. Han kan også beslutte, at ansøgninger, som strider mod gældende planer, skal afvises.

Hvis kommuneplan og lokalplan skal være prioriteringsredskab for kommunens forvaltning, må sådanne ansøgninger afvises, blot med henvisning til at de strider mod gældende planer. Som for eksempel i sagerne om Strandhuset og om øjenlægens hus. Så kan embedsmændene få mere tid til at udarbejde helhedsplaner.

Rådmand Simsek har stillet i udsigt, at antallet af producerede lokalplaner skal øges i 2022. Der bliver mindre arbejdstid til rådighed til helhedsplaner.

Det vil være et demokratisk fremskridt, hvis borgmester Bundsgaard træder i karakter og kræver mere demokrati i kommune- og lokalplanlægningen. Og ikke blot jubler til ethvert byggeri. Det duer IKKE, at eneste bestemmelse i kommuneplanen, der har gyldighed, er: fortætning.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem, formand for Teknisk Udvalg (EL)

BORGMESTERSTANGEN II

(bragt i Stiftstidende 2021.06.24)

Byrådet har sat et MEGET stort fodaftryk i Århus-historien.

Den første vedtagelse i dagens byrådsmøde: godkendelse af ”borgmesterstangen”: de Lindes 144 meter høje hus med forventet 2500 arbejdspladser på Mindet 6 i Sydhavnen i Aarhus.

Sammen med det sorte tårn og andre kommende højhuse udgør de en mur mellem bugten og byen. De 243 indsigere – fællesråd, enkeltpersoner, Aarhus Stift – mødte også muren af byrådsmedlemmer.

Med beslutningen nedgraderer byrådet de andre markante bygninger – Rådhustårn, Domkirketårn, Knudskirketårn – til ligegyldige dukkehuse.

Miljømæssigt er et højhus den dyrest mulige måde at huse arbejdspladser på.

Bygherren har gjort en del ud af at lave byrum omkring tårnet – byrum som lige så godt kunne være omkring et 5 etagers hus.

Trafikalt er placering af ekstra 2500 arbejdspladser med kunder mv. midt i byen, på Sydhavnen en kolossal belastning. En nettotilvækst på 150 P pladser vil også sikre mer-P-kaos i gaderne omkring huset. Flere højhuse kommer til – det gør bilerne nok også! Planen for trafikomfang og trafikafvikling har vi ikke!

I dag har byrådet sat et MEGET stort fodaftryk i Århus-historien.

Vort forslag om at afholde et ægte fysisk borgermøde om projektet forud for vedtagelsen blev hældt af brættet. Monstro nogen nødig ville møde mange utilfredse indbyggere?

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (Ø)