Aarhus Stiftstidende 3. juni 2022
”Profileret plejehjem i Aarhus sendt til tælling: – Det er næsten værre end Else i liftselen på Kongsgården (25 maj)”
”Mistrivsel hos børn i Aarhus er i alarmerende vækst: – Det bunder i mange års nedskæringer på børneområdet”
”Socialområdets økonomi er skudt i sænk: – Hvorfor har byrådet ladet problemerne vokse sig så store?”
Velfærdsområderne i Aarhus Kommune har det skidt. Stiftstidendes overskrifter derom er talrige. Byrådspolitikernes klynken gentages igen og igen. Omkvædet: men ved næste budget … kommer der mange flere penge til – gamle, handicappede, mistrivende børn, nedslidte skoler …
Hvad siger byens borgmester? Ingenting! Dog: I et kort øjebliks klarsyn op til 2021-kommune-aftaleforhandlingerne havde KL formand Bundsgaard et realistisk bud på størrelsen af ét af problemerne: Der manglede 5,4 milliarde over 3 år blot for at opretholde ydelsesstandarden på handicapområdet. Men partifælle, finansminister og eks-borgmester Wammen og hans regering ville ikke yde noget – og siden lader borgmester Bundsgaard være med at gøre noget i Aarhus.
Hver gang rådmand Medom, rådmand Winnerskjöld, rådmand Budde stilles over for problemerne – er borgmesteren tavs. Underforstået: du er rådmand – klar problemerne inden for din budgetramme. Hvad gør så rådmændene? Medom bruger lidt flere penge på brandslukning i skolevæsenets Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Winnerskjold overskrider budgettet – på socialområdet med 170 mill i 2022. Budde kommer med lidt flere penge til Skovvang. ”inden for rammen”. De siger ikke: vi kan ikke løse opgaven med det budget, som borgmester Bundsgaard vil lade os have. Næh, for så lader borgmesteren forstå: der er nok andre, der gerne vil være rådmænd.
Den samme kultur hersker i ledelsesniveauerne under rådmændene. ”Hvis du ikke kan få budgettet til at hænge sammen, er der andre, der gerne vil ha din lederpost”. Og jo – lederne bliver udskiftet i stort tal – se blot artiklerne senest om demensplejehjemmet Skovvang, om plejesektoren i øvrigt, og om socialrådmandens bosteder i Tilst og andre steder.
Borgmester og rådmænd har en universal-løsning: opkvalificering af ledere og andre medarbejdere – ikke FLERE medarbejdere. F.ex. ”nye (billigere) mellemformer” i stedet for specialundervisning. Ideologien, som stadig gennemsyrer det politiske og administrative ledelseslag er New Public Management (som rettelig burde hedde: Old Industrial Management): effektivisering. Det sammen antal medarbejdere skal – og kan – klare flere og større opgaver, blot de bliver dygtigere. DET GÅR SELVFØLGELIG IKKE I LÆNGDEN!
Da Stiftstidende med god grund kritiserede borgmester Bundsgaards magtarrogante budgetforhandling i september 2021, gik kritikken især på forhandlingsstilen. Velfærds-grundproblemet fik ikke den plads, det fortjener.
På det overordnede, makroøkonomiske, niveau er svaret nogenlunde enkelt: at holde velfærdsniveauet oppe i det niveau, vi ønsker, forudsætter, at en større del af samfundets ressourcer, især: arbejdskraften, bruges på til velfærdsområdet, og at en mindre del af arbejdskraften anvendes til at producere flæskestege og elbiler og boliger og motorveje. Det vil sige: større skattefinansieret kollektivt forbrug og mindre materielt privatforbrug. Det vil i øvrigt også betyde mindre dræn på klodens naturressourcer.
Hvis Aarhus Kommune vil blive en attraktiv arbejdsplads med godt miljø for ansatte og brugere, må byrådet erklære vilje til over en kortere tid at gå i gang med at bruge flere penge til at ansætte flere medarbejdere på områderne!
Det går ikke uden et betydeligt udgiftsløft. Og jo altså: skattefinansiering. Aarhus har stadig Jyllands tredielaveste skatteprocent. Og jo, jeg ved godt, at kommuneskatten er proportional og derfor vender en tung ende ”nedad”. Det kan ændres ved lov.
Da Enhedslisten og jeg som byrådsmedlem sagde NEJ til borgmester Bundsgaards 2022 budgetforlig, var det ikke mindst på grund af forligets aftale om et social-nedskæringskatalog. Men også på grund af borgmesterens afvisning at skattefinansiere et velfærdsløft. Jeg forudsagde, at nedskæringskataloget ville blive fremsat i februar 2022. Den forudsigelse holdt ikke – kataloget er ikke kommet endnu! Rådmandens klynk tilsiger, at det heller ikke kommer – thi det kan ikke laves, uden at Aarhus Kommune vil få endnu flere ankeafgørelser om retsstridig påholdenhed og endnu flere bostedsskandaler. Man vil forsat slingre af sted mellem mer-forbrug og ”løfter” om nedskæringer.
Mennesker med handicap, og deres pårørende, børn med mistrivsel, plejekrævende ældre– oplever alt for ofte samspillet med kommunen som kamp om hvor lidt kommunen kan slippe af sted med at yde.
På den måde sikres utryghed for brugere, pårørende, medarbejdere.
Århus-kompassets tilsiger, at kommunen skal lægge borgerens ønsker og visioner til grund for samskabelsen med kommunen. I seneste regnskabsredegørelse (byrådsmødet 25. maj) gengives ældreplejens tilfredshedsundersøgelse. Man har spurgt brugerne, om de oplever at deres allernødvendigste behov er lagt til grund for indsatsen! Hvis ja – så registreres ”tilfredshed”. Man har ikke spurgt: får du en hjælp, så du har et godt liv?
Aarhus kommune har et lavt velfærdsniveau og en lav skatteprocent. Og et stort personalegennemtræk. Det bør ændres! SF og enhedslisten har markeret ønsket om skattefinansieret velfærdsløft.
Borgmester Bundsgaard er tavs derom – men han vil gerne bruge millioner til lufthavnen i Tirstrup.
Viggo Jonasen
Byrådssuppleant – pt UFP