BUNDSGAARD, BÜNYAMIN og BULLDOZERNE

Aarhus Stiftstidende 2019.05.22 læserbrev

Århus Byråd er i gang med at beslutte om tvangsflytning af 3-4 tusinde borgere. Børn, forældre, invalider, arbejdende. Det kaldes udviklingsplaner for Bispehaven, Gellerup, Toveshøj.

Hvorfor skal de flyttes?

Det skal de, fordi borgmester og et byrådsflertal vil sørge for at ”udsatte boligområder” ikke skal være ”udsatte”. Det gør man ved at tvangsfjerne nogle tusinde udsatte beboere og lokke nogle tusinde middelklasse-folk til at bo i nye tæt-lave boliger. Eftersom man ikke ”bare” kan tvangsflytte beboerne, må man lige gribe den ”omvej” at nedrive deres bolig – så er de jo nødt til at flytte.

Er det nødvendigt at bulldoze ca 1000 boliger for at ”ændre beboersammensætning”?

Se til København – der klarer man de såkaldte ”ghettoproblemer” uden nedrivninger.

Og Brabrand Boligforening har lavet en udviklingsplan uden de tvangsflytninger og nedrivninger, som borgmesteren og SF og Det Radikale Venstre og Alternativet i Århus nu vil stemme igennem, sært nok ivrigt støttet af med Venstre og Dansk & Konservativt Folkeparti.

Nedrivning af 1000 boliger var politisk hoved-markering i borgmesteren og hans medløberes plan fra juni 2018 (29 byrødder, incl. RV, SF og Alt. – Enhedslisten imod). Sært nok var tallet også 1000 i Odense. Hvis boligforeningerne ikke ville være med til de 1000, kunne borgmesteren med støtte fra boligministeren true med, at staten vil overtage planen men gennemtvinge endnu større nedrivninger. Borgmesteren har haft stor direkte indflydelse på lovens udformning.

Tankesættet bag beslutningen om tvangsflytning og nedrivning blev tydeligt formuleret af Venstres rådmand Bünyamin Simsek i byrådsdebatten 15. maj 2019: ”Der er nogle ting, jeg er nødt til at slå fast. Hvis ikke min far og mor havde påtaget sig forældreansvaret, hvis ikke min far og mor havde insisteret på at jeg skulle lave mine lektier … så stod jeg nok ikke her. Hvis ikke min far og mor havde en drøm på mine vegne,…. Det er såmænd bare den drøm, jeg vil give videre til børn i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Jeg ser ikke, den er til stede i dag. Det er dokumenteret i tal. Det er en væsentlig forskel til Enhedslisten, som vil værne om at børn ikke klarer sig godt, vil værne om at der bliver kastet med sten mod vore brandfolk og politifolk, vil værne om at der er kriminalitet.” Simsek mener: sådan ER det – sådan ER de mennesker i Gellerup, Toveshøj, Bispehaven.

Har borgmester Bundsgaard ytret sig tilsvarende? Jo-da.

Har Bundsgaard og Bünyamin (B&B) forklaret, hvordan det går til, at når ”vi” fordriver nogle tusinde familier ved at rive deres boliger ned, så får forældrene drømme for deres barns fremtid. Så kaster børnene ikke sten mod brandfolk og politi, og så er der ingen kriminalitet?

I så fald: Gud være lovet for bulldozerne!

Har B&B forklaret, hvordan de fattige som tvinges til at flytte, får det bedre?

I Udviklingsplanerne er en del ord om hvor lyst og dejligt, kvartererne senere vil blive, når nye ”ressourcestærke beboere” flytter ind i de kommende tæt-lave boliger.

Derefter en del ord om at man – især boligforeningerne – vil sørge for en ”god modtagelse” af de tvangsflyttede. Mon ikke en del beboere i de ”modtagende afdelinger” vil se lidt syrligt på, at deres normale flytte- og oprykningsret bliver suspenderet af hensyn til nogle tvangsflyttede?

Min vurdering: nedrivningsplanen skal vise vælgerne, at borgmesteren og hans parti – og Venstre – kan vise handlekraft over for indvandrere og ”deres ghetto”, så de kan komme på bedre tanker (ganske vist ryger der nogle førtidspensionister i samme gryde). Øvelsen skal vise, at VI kan træde handlekraftigt op over for dem. Lige som Støjbergs handlekraftige adskillelse af børn og forældre i Hillerød skal få dem på bedre tanker om at vende hjem til Somalia ”og genopbygge deres land”. Så: vildfarne vælgere, som har stemt på Pia Kærsgaard, kan trygt vende hjem til Liste A (og V.)

Skidt med miljøbelastning ved nedrivning plus erstatningsbyggeri. Skidt med pengene – dem tager vi nemlig fra lejerne i den almennyttige sektor, fra Landsbyggefonden – så bliver der lidt mindre til hovedistandsættelser og miljøforbedringer andre steder. Skidt med humaniteten.

Det er stemmemaksimeringen, der tæller.

Viggo Jonasen     Byrådssuppleant (Ø)

SKOLETVANG PÅ FULD TID FOR HANDICAPPEDE BØRN

SKOLETVANG PÅ FULD TID

FOR HANDICAPPEDE BØRN

Engang var Århus Kommune kendt som en foregangskommune i behandlingen af mennesker med handicap. Kommunen tog initiativ til ”merudgiftsdækning for forsørgelse af børn med handicap” og til ”handicaphjælperordningen”, nu kaldet ”Borgerstyret Personlig assistance”.

De seneste 10 år har kommunen været fodslæbende og nedskæringsorienteret.

Det hænger sammen med, at mennesker med handicap lever længere – det vil sige: der er blevet brug for flere boliger til handicappede. Det hænger sammen med, at man i sundhedssektoren er blevet dygtigere til at udvikle teknikker, der kan hjælpe handicappede – både voksne og børn. Og det hænger sammen med, at Fogh- og Thorning- og Løkke-regeringerne har været enige om, at kommunerne skal spare (”effektivisere”).

Serviceloven giver mennesker med handicap rettigheder. Århus Kommune har fået en del tæsk i Ankestyrelsen og Statsforvaltningen for i spareøjemed at tilsidesætte de handicappedes rettigheder. Deraf fulgte merudgifter – som Århus Kommune så har søgt at spare på andre dele af hjælpen til de handicappede. Op mod en halv milliard i Hans Halvorsens rådmandstid.

Det seneste budgetforlig afsætter 50 mio. kr. mere pr. år til voksne handicappede. Storslået, ik’? Det betyder såmænd ”bare”, at der ikke skal skæres yderligere ned på hjælpen til den enkelte handicappede i 2017.

På området Handicappede børn følger budgettet IKKE med behovet. Her følger man stadig rådmand Thomas Medoms nedskæringsplan fra februar 2015. Det så vi med sagen om forældrebetaling for døgnanbragte børn med handicap – hvor kommunen efter tæsk i Ankestyrelsen sadlede om og fritog for betaling.

Århus Kommune klemmer – nu igen – forældre til handicappede børn.

I en del år har kommunen ydet dækning af Tabt Arbejdsfortjeneste (servicelovens § 42) til forældre, hvis handicappede barn dårligt tåler lang tids belastning eller skift. Det gælder nogle udviklingshæmmede børn, og det gælder nogle børn med autisme.

En del sådanne familier har haft aftale med barnets skole om, at én af forældrene henter barnet efter få eller flere timer i skolen, således at barnet ikke anstrenges for meget med læring eller leg med andre børn.

Nogle af børnene bliver udadreagerende, når deres energi til læring og til at lege med andre børn er brugt op – og energien kan være brugt op efter ganske få timer, eventuelt efter flere timer.

Nogle af børnene anstrenger sig voldsomt for at kunne være i skolen – og når de så kommer hjem, går de nærmest amok – eller lukker sig inde i timevis.

For disse børn er det at skulle forholde sig til undervisning og til leg en tortur, når først energien er brugt. For børnenes forældre bliver barnets reaktioner og lidelser en voldsom belastning – de er i forvejen rigelig hængt op med at prøve at leve op til barnets behov for detaljeret dags-planlægning.

Indtil sidste år har Århus og andre kommunen altså dækket forældrenes tabte arbejdsfortjeneste i de timer, de må holde fri, for at kunne tage sig af barnet – skærme barnet. Det er sket efter råd fra læge, psykiater, neurolog – og fra skolen. Og efter grundig udredning af det enkelte barn.

Nu har Århus og andre kommuner besluttet, at ”skolen skal kunne rumme barnet” i hele den tid, som skole og SFO er åben. Kommunen forholder sig ikke til, om barnet kan ”rumme” skolen og de voldsomt mange indtryk, som børn uden handicap lærer af at bevæge sig rundt i. Derfor tager man den økonomiske støtte fra familierne.

Socialrådmanden i Århus bestemte i februar 2015, at kommunens udgifter til Tabt arbejdsfortjeneste skulle nedbringes, – ved at hævde ”sektor-ansvaret”, altså at skolen skal tage sig af barnet hele dagen.

Det betyder nogen steder, at skolen ”skærmer” barnet bag et forhæng eller i hans/hendes eget ”stille-rum” i en større eller mindre del af dagen – og jo, når så barnet flipper helt, ud ringer man til mor eller far på arbejdet: ”nu må du nok hellere hente …”

Kommunen kalder det ”inklusion” – forældrene kalder det tortur.

Undervisningsministeren tager afstand fra, at ”inklusion” har den betydning, som Århus og andre kommuner giver ordet.

Det hører med til billedet, at Århus Kommune gør en del socialretlige fiflerier ved at påstå, at barnet ”hører ikke til målgruppen” for denne eller hin indsats. ”Målgruppen” kan man ikke se i serviceloven – der står blot, at hvis barnet har en lidelse som er 1) kronisk/varig lidelse og 2) indgribende, ja så skal man tage stilling til, om barnets tarv bedst tilgodeses gennem forældrenes pasning af barnet.

I ankesager, jeg har skrevet, har Ankestyrelsen fastslået at lidelsen var 1) kronisk og 2) indgribende.

Kommunen henholder sig blot til ”sektoransvarlighedsprincippet” – ”skolen skal kunne rumme”! Der er ikke, som socialchefen ellers har skrevet til TV2OJ, tale om en ”konkret individuel afgørelse” om, hvordan barnets liv bedst tilrettelægges. Århus Kommune Handicapcenter for børn i betydeligt omfang tilsidesætter speciallægers, psykologers, læreres, pædagogers og forældres vurdering af, hvad der er bedst for barnet – blot med henvisning til ”sektoransvarighedsprincippet”. Det er ”silo-tænkning”: ikke på ”vores” budget.

I nogle tilfælde sætter Ankestyrelsen Århus Kommune på plads. Men ankesager betyder lang ventetid for forældre, som i forvejen er arbejdsmæssigt og følelsesmæssigt og økonomisk belastede.

Jeg har brugt timer og år – som byrådsmedlem, som formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd, og som bisidder og ankeskriver – på at støtte op om handicapvenlighed i denne kommune. Det er deprimerende at opleve, at Århus Kommune påfører MANGE forældre til børn med handicap bekymring, utryghed, økonomisk stress. Som man gjorde det med forældrebetaling for døgnanbragte børn med handicap. Og som man nu med besparelser på handicaptransport påfører børn og forældre ekstra ventetid og usikkerhed.

ViggoJonasen

tidl. Byrådsmedlem, tidl. Formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd

cand.scient.pol., lektor emer. Hørgårdsvej 18 8240 Risskov

2016.10.07, Århus Stifts Tidende 2016.10.16

skoletvang-paa-fuld-tid-for-handicappede-boern-2

KOMMUNE FORFRA – har de trængende ingen rettigheder?

Kommune forfra – Århus Kommunes og Mandag Morgens debat-tryksag fra oktober 2015. Anmeldelse, bragt som kronik i Århus Stiftstidende 2016.03.13 med titlen “Har de trængende ingen rettigheder?”

“Kommune forfra”: Aarhus gentænker velfærden. En anmeldelse. 2016.03.05

Det er en helt rimelig tanke engang imellem at overveje grundigt om et stort område af samfundsfunktionerne, ikke mindst de kommunale af dem, er indrettet på en god måde.

Århus Kommune har sammen med Ugebrevet Mandag Morgen gjort forsøget.

Forsøget falder ikke godt ud. Det er et ægte konsulentværk, med smag for spidse formuleringer.

Overskriften på indledningen er: “Velfærd er ikke en kommunal opgave”.

Det skriver borgmester og 8 andre magistratsmedlemmer, incl. socialrådmanden under på. Og fortsætter: ”Velfærd er vores opgave. Som mennesker. Over for hinanden”.

Der var engang en socialdemokrat. K.K. Steincke stillede i 1912 spørgsmålet: ”Almisser eller rettigheder?”. Hans svar, partiets svar, var: RETTIGHEDER!

Almisser er det, som nogen frivilligt giver til de nødlidende.

Rettigheder er det, som de nødlidende har over for – ja, netop: kommunen eller staten. Ikke over for den voksne datter eller naboen.

Det er forbavsende, at alle partierne i Århus Kommunes magistrat kan skrive under på at ”Velfærd er ikke en kommunal opgave”. Mener de, at vi skal lægge almisseprincippet til grund i velfærdsordningerne? Nogen af dem, måske. Forhåbentlig ikke alle!

Magistratsmedlemmerne fortsætter: Man fortsætter: “vi har gennem en lang årrække som kommune været med til at opdrage århusianerne til at forvente kommunal service, som tager styring og tager over”.

Taget til pålydende må det betyde, at kommunen i årevis har gjort for meget og forkert for borgerne.

Men – virkeligheden er, at Århus Kommunes “spare-politik” igennem en snes år har betydet, at den gamle skal være nærmest halvdød for at få en halv times hjælp til rengøring hver anden uge – og siden 2005 hver tredie uge. Så: man har sgu ikke gjort for meget.

Et enkelt sted nævnes, at den gamle mors voksne datter ikke kan tage sig af den gamle mor, når bemeldte datter bor i den anden ende af landet. De øvrige interviewpersoner tager ikke den tråd op, med spørgsmålet “hvordan skal kommunen så sikre den gamle mor chance for et godt liv?”

Oplægget “Aarhus gentænker velfærden” lægger sig tæt op ad pavens socialpolitik-syn: kun når det nære fællesskab ikke kan klare opgaven, skal kommunen træde til. Det kaldes “subsidiaritetsprincippet”.

Oplægget har helt opgivet det samfundssyn, som nogen havde engang: kommunen skal sikre gode rammer for menneskers liv, herunder give gode muligheder for at private hjælper hinanden, og skal “ved opsøgende virksomhed” forebygge den enkeltes sociale nedtur.

Oplægget er kemisk renset for handicapkonventionens grundsyn: kommunen skal hjælpe den handicappede til et liv så nær det normale som muligt. Det som kaldes ”kompensationsprincippet”.

En af min oplevelser som formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd var, at kommunen i årevis fastholdt, at optagelse af den voksne handicappede på en årelang venteliste var en tilstrækkelig sikring af hendes ret efter serviceloven til en bolig! Indtil statsforvaltningen satte kommunen på plads.

Oplægget fremhæver en gruppe borgere, som vedligeholder store dele af botanisk have. Det nævnes ikke, om nogle af de gartnere, som tidligere mod kommunal løn varetog arbejdet, og som kommunen fyrede, er med i gruppen.

Oplægget beretter om mange ildsjæle, som fylder huller efter kommunale nedskæringer. Ingen af beretningerne starter med: ”kommunen skar ned eller gjorde dette/hint for dårligt – så vi må i gang”. Og det er opløftende at se opgaver løftet. For en gammel kommunalpolitiker er det smerteligt at læse, at det er opgaver, som kommunen har kastet fra sig.

Det nævnes flere steder, at stramme regler og kommunal “silotænkning” og “kassetænkning” vanskeliggør borgerens adgang til relevant hjælp. Det nævnes ikke, at siloer og kasser er værktøj til borgmesterens udgiftsbeskæring – og at siloerne hver for sig blot søger at undgå at gøre noget, giver afslag på hjælp for at spare egen kasse.

Jo – der er da en del fornuft i, at borgerne gerne vil selv – for eksempel kunne klare sig på computer og net. Det hjælper biblioteket gerne med. Men, men – der er lukket ret mange biblioteks-filialer, så transporthæmmede blev ladt lidt mere i stikken. Jeg har i “kommune forfra” ikke set problemet gentænkt.

Intet sted i oplægget stilles spørgsmålet: hvordan afskaffer vi de stive rammer og lange sagsbehandlingstider, så vi, (eventuelle pårørende og) kommunen sikrer, at kommunens hjælp kommer tidligt og tilstrækkeligt til at forebygge, at sygdom og ulykke medfører andre sociale tab?

Intet sted i oplægget stiller man det overordnede spørgsmål: når nu vi ønsker denne og hin samfundsmæssige opgave løst, og der skal bruges xxx arbejdstimer til det – organiseres det da bedst a) i kommunalt regi? b) i privat markeds regi? c) i frivillig-regi? Og: hvordan er brugerne stillet, hvis man vælger a), b) eller c)?

Intet sted i oplægget ser vi Sophus Falcks gamle visdomsord: “Hurtig hjælp er dobbelt hjælp”. Og man kan tilføje: han vidste også, at det skulle være professionel hjælp!

Man kunne ønske sig, at gentænkningen tog afsæt i Sophus Falcks tanker, mere end i pavens.

Hvis velfærden ikke er kommunens opgave – har den hjælp trængende da ingen rettigheder? Vil Jacob Bundsgaard & co et almissessystem?

Viggo Jonasen

cand.scient.pol., lektor emer.

Tidl. Byrådsmedlem (Ø) i Århus

”Kommune forfra” Aarhus gentænker velfærden. Aarhus Kommune, Mandag Morgen 2015.

KOMMUNE FORFRA anmeldelse

 

FORÆLDREBETALING – BORGMESTERENS NYE KLÆDER

Hvad ved hvem om jura i Aarhus? Hvordan er borgmester og rådmand blevet forledt til at tale åbenbart usandt?
Af Viggo Jonasen, cand.scient.pol. lektor emer., tidl. byrådsmedlem i Aarhus
Lørdag den 24. januar 2015, 10:43 Aarhus Stifts Tidende

HANDICAP
Aarhus-rådmand Thomas Medom har bestemt, at mange forældre med børn i døgninstitution nu skal betale for barnets institutionsophold – hidtil har de været fritaget. Han har skrevet til dem, at de skal betale, også selvom de påklager afgørelsen til Ankestyrelsen.
Rådmanden har også sagt mange gange, at det ville være ulovligt, hvis han udsatte opkrævningen, til Ankestyrelsen har taget stilling til betalingens lovlighed.
Borgmesteren har sagt det samme, talrige gange ved byrådsmødet onsdag 21. januar.
Svaret var forkert – rådmanden er i sin gode ret til at give udsættelse.
Det har Århus Stiftstidende fået at vide af Ankestyrelsen.
Men – du kan bare lave et net-opslag med søgeordene »opsættende virkning – retssikkerhedsloven«. Man bliver så ledt lige ind til ministerens vejledning, kapitel 26 § 228 om »opsættende virkning«: »En myndighed kan tillægge klager over egne afgørelser opsættende virkning«.
Så er det, et gammelt byrådsmedlem spørger: Hvordan er borgmester og rådmand blevet forledt til at tale åbenbart usandt?
Igennem mine 11 år i Aarhus byråd stod det helt klart, at embedsmændenes første pligt var at »klæde borgmester og rådmænd på« til at undgå at dumme sig.
Er det underordnede jurister, som ikke kan slå op i lovsamlingen og finde det korrekte svar? Eller: Har de gjort det, hvorefter deres orientering højere op i hierarkiet er blevet undertrykt, fordi ledelse eller rådmand/borgmester ikke ville høre det juridisk korrekte svar?
Konsekvenserne er vidtrækkende. Rådmanden og ’søjlechefen’ har ytret: »Vi følger bare loven«, når vi kræver betaling.
Loven, eller rettere betalingsbekendtgørelsens § 8, siger: »Betaling opkræves af kommunen, der i forbindelse med forhandlingerne med forældrene om opholdet giver forældrene underretning om beregningsgrundlaget samt om reglerne i §§ 3, 4, 6 og 7«. Formålet med reglen er naturligvis, at forældrene til de anbragte børn skal kende deres økonomiske fremtid, i den tid hvor barnet er i institution eller familiepleje.
Jeg har skrevet anke i 20 af sagerne. Kommunen har i NUL af sagerne forhåndsorienteret om en eventuel betalings størrelse.
Aarhus Kommune følger altså ikke bare loven.
Rådmand og borgmester mener åbenbart, at man ’bare’ kortere eller længere efter barnets anbringelse kan ændre voldsomt på familiens økonomiske situation med ned til halvanden måneds varsel. Og det er ikke småpenge, der er tale om: De laveste beløb, jeg har set, er 1.217 kr./md. for en enlig forælder på voksenlærlingeløn, med en hjemmeboende teenager. Hendes dagsorden er: Salg af andelsboligen! Det højeste er 4.300 kr. for mere velaflagte forældre. Men en enlig forsørger med en lærerløn og hjemmeboende barn bliver afkrævet 2.976 kr. Også for hende vil konsekvensen være salg af bolig. Og jo, kommunen har i forvejen inddraget børnetilskud og børnebidrag ved anbringelsen.
Min juridiske forhåndsformodning er, at Ankestyrelsen vil være uenig med kommunen: Hvis ikke § 8 er overholdt, altså, hvis man ikke har stillet betalingskravet forud for anbringelsen, har man (underforstået) besluttet betalingsfritagelse. Og så har kommunen ikke ret til at komme rendende længe efter og kræve betaling.
Min politiske mening er: Kommunen kan ikke være bekendt at behandle forældre – som i forvejen er ramt hårdt af barns handicap – på den måde. Og det er jo egentlig også det, loven siger.
Det er ret interessant, om kommunens underordnede jurister har udtalt sig om sagen – og om deres vurdering er blevet tilsidesat af mellemledere eller social- og stadsdirektør.
Hvis jeg havde siddet i byrådet i dag, ville jeg anse det spørgsmål som ret vigtigt. Er det de underordnede, der skal fyres for uduelighed – eller er det ledelsen, der har løjet for borgmester, rådmand og offentlighed?

Nedskæringskataloger A & B 2011

DET SOCIALE FORBRUGERRÅD
Århus Kommunes mag.afd. for Sociale Forhold og Beskæftigelse,
Rådhuset
8000 Århus C
Århus, 2011.01.14

Til Århus Byråd
Til pressen

 
Magistratsafdelingen for sociale forhold og beskæftigelse nedskæringskatalog 2011 A&B – høringssvar.

Det Sociale Forbrugerråd (SOFOR) ved Århus Byråds Magistratsafdeling for Sociale Forhold og beskæftigelse har behandlet nedskæringskataloget på møde 11. januar 2011.

Generelle bemærkninger

Rådet skal indledningsvis beklage, at byrådet agter at afhjælpe hullet mellem kommunens indtægter og udgifter ved en nedskæringsrunde. Rådet er ikke generelt modstander af, at kommunen tilstræber at få mest mulig service til borgerne for skattekronerne. Men en meget stor del af de tidligere vedtagne og nu foreslåede udgiftsbeskæringer har direkte og skadelig virkning for den kommunale service og for brugernes levevilkår.

Det er iøjnefaldende, at de foreslåede nedskæringer på i alt 196 mio. kr. i 2011 plus flere i de kommende år med sikkerhed ikke vil tilvejebringe overensstemmelse mellem behov og udgifter. At afdelingen i nogle år har mødt voksende behov med bevillinger, skyldes at behovene er uafviselige. Byrådets beslutning om en fast bevillingsgrænse vil derfor bringe afdelingen, dens brugere og dens medarbejdere i en permanent tilstand af usikkerhed og nedskæringsrunder. En tilstand, som vil betyde konstant utryghed for brugere og ansatte, og som med stor sandsynlighed vil virke dræbende for udviklingsmiljøer i Social- og Beskæftigelsesforvaltningerne. Forslagene VH 50 og 51 viser det.

At ledelsen benævner forskellige ”grønthøster-nedskæringer” med ”effektivisering” og ”nedbringelse af sygefravær” (VH 48), vil ikke gøre arbejdet mere effektivt eller medarbejderne mindre syge. Tværtom.

Det Sociale Forbrugerråd frygter, at de snævrere budgetrammer – på trods af politiske og ledelsesmæssige læbebekendelser om, at ”alene saglige hensyn” og ”alene hensynet til barnets tarv” skal bestemme vurderingen i den enkelte sag – vil påtvinge medarbejderne en selvcensur med hensyn til beskrivelsen af den enkelte klient, så man vil begrunde afslag eller mindre-bevilling med egenskaber ved klienten, og ikke med den sande grund: pengemangel. Derved vil brugere opleve, at deres reelle behov i mange tilfælde bliver bortdefineret. Og brugere vil i endnu flere tilfælde opleve kommunen og dens medarbejdere som modspillere, ikke som støtter og medspillere.

I rådets møde blev der stillet spørgsmål til virkningerne af de generelle nedskæringer på 5% (FBU 2, FBU 4, SUV 9, VH 10, VH 12, VH 32) på institutioner omfattet af Rammeaftalen. Forvaltningens svar er: vi ved det ikke – det er institutionerne, der ”bedst ved” hvordan man mest hensynsfuldt kan gennemføre det. Rådet anser det som dybt kritisabelt, at forvaltningen – og dermed byrådet – foretager ganske betydelige forringelser af de anbragtes tilværelse, stort set uden at ane, hvad det konkret betyder for brugerne.

I flere forslag antages familiepleje at kunne træde i stedet for døgninstitutionsplacering. Rådet udtrykker betydelig skepsis over for, om Dalgård-børn kan få en tilstrækkelig indsats i en plejefamilje. Vi noterer os, at antallet af ikke-ønskede ophør af familieplejeforhold er vokset fra 5 i 2007 til 12 i 2010, eller fra 2,3% til 4,4%.

Bemærkninger til enkelte nedskæringsforslag

A SUV6:  4 kontaktsteder reduceres til 2 ved lukning af Kontaktsted Nord/Fristedet og Biffen (i Vest). 0,5 -> 0,9 mio. For relativt kort tid siden blev Fristedet beskåret og flyttet til Katrinebjerg. Nu vil man ”overflytte” brugerne til Sct. Annagade. Af indstillingen fremgår ikke, hvor stort mer-tryk af brugere der forventes på Sct. Annagade. Ejheller ses nogen vurdering af mulige miljøændringer som følge af større brugertal. Alene sandsynligheden for venteliste omtales. At Sct. Annagade så i øvrigt inden for en kortere årrække forventes lukket på grund af byggeprojekt, lades uomtalt.

Særligt om ”Den Blå Delfin”, i sin tid værested for udviklingshæmmede: Brugertallet i Den Blå Delfin var højt og stigende. Tilbuddet blev i 1997 flyttet til Café Frederik og ”integreret del af samværstilbuddet”, med den begrundelse at huslejen skulle spares (det var i første Wammen-nedskæringsrunde) og lokalerne skulle bruges til noget andet. Hvorefter ikke mindst autisterne faldt fra – de trivedes ikke i en noget strukturløs Café Frederik. Forvaltningen skriver i svar til SOFOR, at ”det blev afviklet på grund af a) vigende medlemstal og b) besparelser på bostøtte-området”. En betydelig del af de tidligere brugere af Den Blå Delfin er i dag isolerede, til dels deprimerede, og har intet for dem brugbart værested. Forvaltningen skriver til SOFOR: ”flytning af Café Frederik ikke er .. en afspecialisering af området”. Næh såmænd – men ”integreringen” af Den Blå Delfin i Café Frederik var afspecialisering. Skadevirkningerne af den afspecialisering er betydelige men lidet synlige i gadebilledet – det er ”blot” nogle af samfundets svage, udviklingshæmmede, der har fået forringet livskvaliteten.

A SUV 10. Bocentrene. 7,2 mio Her omtales allerede gennemførte nedskæringer. Samt at 4 angivne centre ikke ”har kunnet efterleve sparemålet i 2010 fuldtud”. Det nævnes ikke, af hvilke grunde det ikke har ladet sig gøre. Rådets vurdering er, at årsagen er behovenes og opgavernes størrelse. Det er også her u-beskrevet, hvordan nedskæringerne er kommet til og vil komme til at gå ud over brugerne.

A ØVR 15 Kirkens Korshærs Varmestue, Christinecentret, Århus Krisecenter for voldsramte Kvinder, Unge og Sorg, Reden, Det Blå sted, Natteravnene i Århus V, Gallo. 0,5 mio. i 2012 og 2,1 mio. derefter. Såfremt nedskæringen af tilskud fører til lukning eller nedskæring af åbningstid, vil der være tale om en betydelig livsvilkårsforringelse for brugerne.  Men måske håber byrådet på, at ”manden med margarinekassen” vil overtage det ansvar, som byrådet lægger fra sig?

FBU 3 Reduktion med 40 anbringelser i private opholdssteder, i stedet opbygning af egen kommunal kapacitet. 7,3 mio -> 12 mio.  Det blev for rådet oplyst, at sådan opbygning er i gang. Men ikke hvilke lokaliteter og hvilke personalegrupper, der skal varetage opgaven, eller hvornår opbygning forventes effektueret. Det oplyses, at mer-købet af pladser i private opholdssteder ikke har været begrundet i, at man ikke har kunnet opfylde den igennem nogle år erklærede målsætning: at bruge familjepleje.

FBU 4 Omlægning af dyrere tilbud til familiepleje 6,7 -> 9,5 mio kr. Rådet anser det som meget optimistisk at håbe på, at Dalgård-børn kan få den tilstrækkelige indsats i familiepleje.

FBU 5 Kontaktpersonordningen. 3 mio. kr. Det er oplyst, at mer-forbruget i 2010 har et ”betydeligt omfang” – men ikke af hvilke grunde. Har man frådset? Eller har behovet vist sig større end budgetteret? Hvis det sidste er tilfældet, vil nedskæringen på 3 mio. kr. betyde enten at færre børn/unge får kontaktpersonordning – eller at de får kontaktpersonen i kortere tid/færre timer end man hidtil har vurderet, at de havde behov for. Da kontaktpersonordningen antagelig har ganske stor forebyggelseseffekt, er det bekymrende.

FBU 6 Børn og Unge Centret 0,8 mio. (også katalog A FBU4). Her nævnes, at rådmanden vil ”fokusere på sektoransvar”, hvilket vel skal forstås sådan, at en del børn med problemer herefter skal klares alene af skolevæsenet. Hvis en snævrere skolemæssig indsats så viser sig utilstrækkelig, er der grund til at frygte, at skolenederlag / sammenbrudt skoleforløb vil blive resultatet – med yderligere udviklingsforstyrrelse, livskvalitetsforringelse for barnet og forældrene til følge – og senere døgnanbringelsesudgifter. Byrådet bør kræve oplyst, hvilke og hvor mange børn med hvilke typer problemer, som herefter vil blive afskåret fra hjælp fra FBU. Forslaget udtrykker ”kasse-tænkning” – men kasse-tænkningens følgesvend er byrokratisk kamp, med børnene som skyts.

FBU 9 dagtilbud – børneområdet. 1 mio. Det må naturligvis hilses med tilfredshed, at forvaltningen vil øge tids- og målfokuseringen. Det er nok tvivlsomt, at det vil medføre mindre-indsats. Snarere tvært imod. Det er uoplyst, hvor mange familier med hvilke typer problemer der ikke længere vil modtage tilbud.

FBU 11. Ændret serviceniveau for unge over 18 år 3 mio. kr. Som bekendt fra dagspressen har en del kommunal ”hjemtagning” af bl.a. kriminelle unge haft katastrofale virkninger. Det ønsker rådmand og forbrugerråd naturligvis ikke skal ske i Århus. Det er uoplyst, i hvor mange tilfælde – og hvilke typer tilfælde – forvaltningen vurderer, at ”handlekommune” har frådset med ydelser for Århus Kommunes regning. Selve den sagsbehandlingsforbedring, som beskrives i forslaget, må hilses velkommen. Men rådet udtrykker skepsis over for forventningen om færre anbragte 18-22 årige. Der er behov for en egentlig evaluering af den hidtidige indsats over for 18-22 årige anbragte – både indenbys og udenbys – og en klar præcisering af, hvilke hidtil foretagne indsatser, der kan undlades eller erstattes af hvilke andre typer indsats.

FBU 12 Akutplejefamilier i stedet for Døgncenter 3,4 mio. kr. Rådet imødeser en evaluering af omlægningen.

FBU 13 Gennemgang af særligt dyre enkeltsager 6 mio. Forslaget har været vedtaget et par gange – hvis det nu skulle blive realiseret i form af etablering af en egnet institutionel ramme, vil det være et fremskridt for børnene/de unge. Rådet tvivler på, at sådan etablering og omlægning kan realiseres i 2011.

FBU 15 Omlægning til forældreprogrammer – i stedet for aflastning. 0,6 -> 1,3 mio. kr. Det Sociale Forbrugerråd hilser iværksættelse af forældreprogrammer velkommen. Vi anser det for problematisk at regne med, at det væsentligt vil mindske behovet for aflastning.

FBU 16-17 Effektivisering, begrænsning af sygefravær. 1,6 + 0,3 mio. kr. Rådet anser forslagene som grønthøsteri, med personalebeskæring som eneste redskab – og de skal så realiseres samtidig med en af ”Barnets reform” følgende forøgelse af arbejdsindsatsen

SUV 19 Nedlæggelse af Aktivitetscenter Katrinebjerg 3,2 mio. Her nævnes som begrundelse vigende søgning, med den virkning at der har været kort venteliste eller ingen venteliste. Når man endelig når det erklærede mål: ingen ventelister – så lukker man tilbuddet! I forslaget vil nævnes, at en sandsynlig virkning vil være venteliste (r) og som tidligere nævnt, kraftig belægning eller overbelægning på Annagade og muligvis Kragelund. Altså: en forringelse af levekårene for nogle sindslidende.

SUV 20 mindre alkoholisme-døgnbehandling 0,7 mio. Forslaget nævner som sandsynlig virkning: større frafald fra behandling. Her opgøres ikke tab i form af sorg/smerte eller arbejdsfortjeneste som følge af nedskæringen på 0,7 mio. kr.

VH 33 Omstilling af dagområdet, herunder lukning af rehabiliteringscenter Abildhus 3 mio. -> 6,1 mio. kr. At kommunen ved omflytninger kan spare huslejeudgifter, skal ikke kritiseres. Men at tilbud i Stefanshjemmet skal kunne erstatte rehabiliteringsfunktionen i Abildhus, forekommer rådet helt urealistisk. Og omtalen af ”andre rehabiliteringstiltag” klinger hult, når man i næste forslag VH 35 vil lukke Neurohuset og i øvrigt skære ned på specialundervisningen.

VH 35 Lukning af Neurohuset 0,6 -> 1,1 mio. kr. Forslaget er nok det nærmeste man kan komme en katastrofe for rehabiliteringsindsatsen i Århus. Hjerneskadeforeningens høringssvar underbygger nærmere denne vurdering og skal ikke gentages her. Forvaltningens svar til SOFOR lyder bl.a.: ”.. med nedlæggelse af Neurohuset kommer man til at mangle en del af rehabiliteringsforløbet for målgruppen”. Med andre ord: en del af målgruppen vil ikke kunne gennemføre rehabilitering. Intet nævnes om en erstattende indsats. Blot en enkelt årlig førtids-pensionering som følge af ikke-rehabilitering vil på få år koste kommunen betydelig mere end driftsudgiften på 1,1 mio. Samt medføre velfærdstab for de skadede, som så ikke får opbygget arbejdsevne og sociale evner.  Henvisningen til, at Hjerneskadeforeningen skulle være i stand til at yde sådan specialundervisning / læringsforløb må bero på en misforståelse. Skolen for Senhjerne-skadede opererer alene under folkeoplysningsloven, ikke specialundervisningsloven. Forvaltningen svarer SOFOR, at ”fremtidige visitationer til specialkompenserende kognitiv undervisning målrettet voksne med erhvervet hjerneskade vil.. fremadrettet blive varetaget af myndighedsområdet.” Der forventes 60 sådanne anmodninger pr. år. Og forvaltningen vurderer altså, at fra juli 2011 vil en del ikke kunne få den relevante specialkompenserende kognitiv-undervisning.

VH 36 Beskæring af specialundervisning for voksne og STU.  3,4 -> 5,9 mio. Det virker ret uvenligt for STU-brugerne, at den ny-etablerede undervisningsordning væsentlig skal beskæres.

VH 37 Besparelse på specialundervisning i oplysningsforbundene 1,9 mio. kr. Her skrives, at ”en mindre del” af specialundervisningen for voksne kan erstattes af folkeoplysende under-visning. Det fremstår uoplyst, hvilken instans, der har foretaget den vurdering. I svaret nævnt under VH 35 svares på, hvilken instans der skal visitere. Det nævnes korrekt, at kommunen får vanskeligt ved at imødekomme nogle borgeres ønske om specialundervisning. Der svares ikke på, om afslag med henvisning til budget er lovmedholdeligt.

23) VH 39  Revisitation og servicetilpasninger. 2,5 –> 6,7 mio. Begrebet ”servicetilpasning” er ensbetydende med ”service-reduktion” – men hvorfor så ikke bruge det dækkende udtryk? Bostøtteområdet har oplevet stor vækst i behov. Og man har mødt behovsvæksten med udvidelse og med beskæring af støtten til de enkelte. Brugerorganisationerne oplever den beskårne støtte til de enkelte som en alvorlig livskvalitetsforringelse. Denne forringelse vil blive forstærket med nedskæ-ringsforslaget. Her må vi forvente, at forringelserne vil blive fulgt af næste nedskæringsrunde og næste igen – til skade for brugerne, og til arbejdsmiljøbelastning for de ansatte.

24) VH 40 Lukning af Soras samværstilbud 1,3 -> 3,2 mio. der synes éntydigt at være tale om en livskvalitetsforringelse, alene med begrundelsen ”pengene skal bruges til noget andet”. Forvaltningens svar til SOFOR lyder: ”En lukning af SORAS vurderes at være nødvendig for at kunne give en fortsat stigende antal brugere bostøtte”. Ræsonnementet er misvisende. Det må vistnok forstås sådan: ”Beløbet passer med nedskæringskravet”.

Forslaget peger selv på skadevirkningerne for brugerne: mindre inklusion, større behov for bostøtte, mindre hhv. forsinket uddannelse, ventetid til (andre mindre egnede) aktivitets og samværstilbud. Et forslag, som virkelig sparker til de svageste.

25) VH 41 etablering af egne tilbud i Århus Kommune 6 mio. kr.: Det Sociale Forbrugerråd har i en del år påpeget det uanstændige i de lange ventelister til botilbud m.v. i Århus Kommune. Det er meget vanskeligt at se, at forslaget vil kunne medføre besparelser, medmindre der sigtes på urealistisk lavt normerede tilbud i forhold til dem, man regner med at erstatte.

28) VH 45  Lukning af aktivitetscenter Engtoften for døve og hørehæmmede 0,8 mio. Man fratager de døve i kommunen et tilbud – herefter er der intet tilbud. Forslaget henviser de døve til selv at organisere noget under fritidsloven. Det er skammeligt.

29)  VH 46-47  Stop for bygningsvedligeholdelse og kompetenceudvikling i 2011  giver stakket varme.

30)  VH 49  (yderligere) 10% beskæring af bostøtten. I bemærkningerne er gjort rede for, hvad skadevirkningerne vil være.

Med hilsen

Viggo Jonasen
formand

 

Boliger til voksne handicappede – budget 2010 og ventelister. Skammeligt for Århus Kommune

Pressemeddelelse fra Det Sociale Forbrugerråd ved Århus Kommunes magistratsafdeling for sociale forhold og beskæftigelse, efter møde 10.11.2009.

Det Sociale Forbrugerråd ved Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse har på møde d. 10. november 2009 modtaget orientering om budgetforligets virkninger på det sociale område og har drøftet orienteringen.

Rådet udtaler vor dybe skuffelse over, at Århus Byråd for fjerde år i træk udsætter at komme de voksne handicappede til hjælp, som står på venteliste til plads i boform og bofællesskab. Byrådet har vedtaget, at lade ventelisten vokse fra nu ca. 95 til godt 170 mennesker ved udgangen af 2013. At handicappede mennesker fortsat må vente i måneder og år – op til 3-4 år eller mere – efter at være visiteret til en bolig. At disse voksne handicappede stadig må bo hos deres gamle forældre, er skammeligt for Århus Kommune. Byrådet har ikke afsat midler til ventelistens nedbringelse i overslagsårene 2011-2013.

Rådet noterer, at der sker visse forbedringer i form af nedbringelse af ventelisten på området bostøtte til voksne handicappede. Men vi noterer også, at det, der markedsføres som en forbedring på 38 mio. kr., består af en nedskæring af støttetimerne til mennesker, som er inde i ordningen, svarende til 4,2 af de 38 mio. kr. og en forringelse/besparelse på døgn-institutionsområdet på 13 mio. kr. (det der benævnes ”Rammeaftalens betydning for Århus Kommune”).

Rådet noterer, at der bevilges flere penge til børne- og ungeområdet. Men vi noterer også, at det, der markedsføres som en mer-bevilling på 89 mio. kr., bl.a. består af besparelser på 11,5 mio. kr. inden for området selv, og forringelse/besparelse på døgninstitutionsområdet på 7,5 mio. kr. (det der benævnes ”Rammeaftalens betydning for Århus Kommune”), samt en regeringsbevilling på 42 mio. kr.. Rådet har også bemærket, at magistratsafdelingens egen vurdering er, at beløbet på brutto 89 mio. kr. er mindre end det forventede behov – hvorfor rådmanden fortsat skal forsøge at overholde et for lille budget, med de risici for mindre-end-optimal indsats, som dette indebærer.

Budgetforliget indeholder også nogle løfter om, at byrådet bruge anlægsmidler til børne- og ungeområdet og idrætsområdet i 2012 og 2013, at man vil analysere hvorfor det fortsat vil være nødvendigt at afvise kvinder fra krisecentre, at man vil prøve at finde ny lokalitet til Reden, og at man vil analysere khat-indsatsen i 2010, hvoraf vel også fremgår, at man først senere vil gøre noget mere ved problemet. Rådet er tilfreds med, at byrådet er opmærksomt på problemerne – rådet ville være mere tilfreds, hvis byrådet havde vedtaget at gøre noget ved dem.

Viggo Jonasen
Formand