NOK er NOK – INJURIESAG om beskyldning for sexistisk chikane

Til pressen – 2022.09.09.

Man kan også læse

L

Viggo Jonasen anlægger injuriesag mod Enhedslisten, med krav om, at beskyldningen om, ”at Viggo Jonasen gennem længere tid har udøvet systematisk sexistisk chikane over for et medlem af Enhedslisten” kendes usand og grundløs, eller som det hedder i retssproget ”ubeføjet”

I

Beskyldningen blev brugt som begrundelse for at ekskludere mig af Enhedslisten. Og den har været udgangspunkt for en del efterfølgende presseomtale, ganske vist oftest med pressens nævnelse af, at jeg bestrider beskyldningen.

En retsafgørelse kan måske ikke stoppe smædeskriverierne – men den kan dog fjerne det legitimeringsgrundlag, som Enhedslistens hovedbestyrelses beskyldning kan siges at udgøre.

Viggo Jonasen

I anledning af injuriesagen – en udtalelse.

Om giftdrypperi og sex(isme)chikane anklager – og en injuriesag.

Karaktermord er giftmord. Det går ud på at dryppe gift i tankerne hos mange mennesker, så de danner et bestemt negativt billede af den, der skal myrdes.

For eksempel: billedet, at han er en gammel gris, som ikke kan holde bl.a. fingrene fra unge piger.

Hvad er forskellen på ”sexistisk chikane” og ”sexchikane”? Ved ”Sexistisk chikane” forstås normalt ytring af holdninger, med ord, betoninger, undladelser – mens ”sexchikane” normalt vil være berøring eller direkte omtale/tiltale af en person – ”sexchikane” er altså en del grovere end ”sexistisk chikane”. Men for mange er der ikke nogen klar forskel.

Så: hvis nogen kan hæfte etiketten ”en der bedriver sexistisk chikane” på ham, er der jo kort til, at folk danner billedet ”en der bedriver sexchikane”. Og jo, det virker. Mig venligt stemte mennesker i Århus spørger faktisk: kan det virkelig passe, at du er sådan en gammel gris?!

Enhedslistens Hovedbestyrelse (HB) har besluttet, at jeg ”gennem længere tid systematisk har udøvet sexistisk chikane” over for et partimedlem. Og derfor ekskluderet mig af partiet.

Baggrund: Katrine Vinther Nielsen og Laura Bryhl har rettet henvendelse til forretningsudvalget med udsagn om (klager over) min adfærd – manglende samarbejde, bagtalelse – udsagn som jeg for en de vigtigstes vedkommende har dementeret. . Lone Norlander har til HB indsendt en redegørelse for dårligt samarbejde.

De to nævner ikke ”sexistisk chikane” eller ”systematisk” eller ”langvarig”, Lone Norlander ejheller.

De ingredienser har andre – navne ukendt! – åbenbart hældt i gryden. Derefter er giftgryden kogt op.

Efter eksklusionen fortsætter giftdrypperiet.

Eksempel: Lone Norlander nævner i TV2OJ 10. august to gange, at ”sexchikanesagen er blevet håndteret”. Så blev det lige opgraderet fra ”sexistisk chikane” til ”sexchikane”.

Eksempel: da Laura Bryhl trådte ind i byrådet igen, blev EL-bestyrelsesmedlem Lone Jensen interviewet til Lokalavisen. Her svarede hun på spørgsmålet: hvem der sender hademails til Laura Bryhl: ”Jeg ved det ikke – men det er nok ældre hvide mænd på Viggo Jonasens alder”.

Eksempel: byrådsmedlem Thure Hastrup skriver i sin beretning til EL-Århus generalforsamlingen. (udsendt til de 700 medlemmer i Århus) ”Viggo Jonasen har lækket personfølsomme oplysninger”. Det er en grov beskyldning, og usandt er det. Med ordene tænker han utvivlsomt på de bilag i eksklusionssagen, som jeg har offentliggjort, og hvori INGEN personfølsom oplysning er at finde. Derimod kan ses, hvor tyndt beslutningsgrundlaget er. Men mistænkeliggørelsen er velment.

Jeg har iværksat injuriesøgsmål. Jeg beder retten om, at Enhedslisten dømmes til at anerkende, at den groft injurierende beskyldning for at jeg ”gennem længere tid har udøvet systematisk sexistisk chikane” er usand og udokumenteret, eller i retssproget ”ubeføjet”.

Jeg har også tilbudt partiet, at man kan forlige sagen, ved at anerkende, at beskyldningen for at jeg ”gennem længere tid har udøvet systematisk sexistisk chikane” er usand og udokumenteret, ubeføjet. Enhedslisten har via advokat afslået tilbuddet. Ved et sådant forlig kunne EL undgå at slæbe Laura Bryhl i retten som vidne i et udsigtsløst forsøg på at føre sandhedsbevis.

Kunne jeg ikke bare tage udhængningen, giftigheden, bagtalelsen med en vis ophøjet ro? Mennesker, der kender mig, ved jo at HB-udsagnet er usandt. Men altså: udhængningen sker jo i den større århusianske offentlighed.

En retsafgørelse eller et forlig vil næppe standse de lokale giftdryppere, bagtalere. Men det vil i hvert fald fjerne deres begrundelse, legitimering af giftdrypperiet.

Sagen har også lidt mere end en personsags betydning i en ”me too” krænkelsestid..

Det er tåkrummende pinligt at opleve, at blot en enkelt persons udråb ”sexchikane” eller ”sexistisk chikane” kan få en HB til at stemple den anklagede som skyldig i sådanne handlinger – uden nogen efterprøvning af sandhedsværdien af udråbet. Den går nok ikke i byretten.

En retsafgørelse, et forlig vil måske også få nogle retsbevidste venstrefløjsfolk til at genopfriske det gamle retsprincip: en anklaget er uskyldig, indtil anklagen er bevist.

Måske kan det også få venstrefløjens største parti til at tage lidt mere alvorligt, at man skal undersøge politiske forhold og personsager ordentligt inden afgørelse, herunder også at anklagede skal høres, før FU beslutter at indstille til eksklusion.

Viggo Jonasen Byrådssuppleant – pt UFP

Stævningen eftersendes

Thorkild Simonsen er død

mindeord – Stiftstidende 5. september 2022

Billeder myldrer frem fra tiden siden 1974, hvor jeg første gang kom i byrådet (VS):

Den geniale skole- og kulturrådmand. Din åbne og idérige kulturpolitik, med beboerhus i hvert lokalsamfund, herunder Børnenes og Beboernes Jord, støtte til kulturvækstslagene med lokaler og underskudsgarantier – mens rådmand Arbjerg holdt de unge kultur-håb i gang på kontanthjælp! Med embedsmænd som Herluf Beyer og Poul Erik Jensen.

Møder i kulturudvalget, med den spæde Thor i bastkurven.

Byudviklingsplanlægning: at undgå, at byggeriet løb fra skole- og institutionsforsyning og omvendt. Den lære er siden gået tabt i en århusiansk glemmebog.

Udvalgsrejse til Herning og Holstebro, at kigge på kommunal organisering mhp. at få ridesport til ikke kun at være sport for de riges børn.

Musikhus- og ridehus-diskussionerne – Venstresocialistens støtte til musikhuset som din løftestang for musikhusprojektet.

Snak om Børne- og Ungepsykiatriafdelingen med dig og Edny – du stod frem som pårørende i bogen om at være psykiatribruger-pårørende. En god indsats for afstigmatiseringen.

Siden blev du borgmester og KL formand – jeg kritiserede dig for at være for meget finansministerens (nedskærings-) mand over for kommunerne og især Århus. Det fik jeg aldrig svar på. Men vi enedes i 1986 om et forlig. Du ville gerne have SF, som jeg da sad i byrådet for, med i et lovbeordret nedskæringsforlig. Vi gik med i forliget, til gengæld for at få tretrins rensning på alle kommunens renseværker – finansieret over taksterne, ikke over skatten! Det gav efter få år atter fisk i bugten!

Da Langelandsgades kaserne kom på byrådets bord, var økonomiudvalget på besigtigelse. Jeg gik i hælene på dig og stak lommekniven i træværket – se selv, Thorkild – huset og træværket er sundt. Siden fik jeg at vide, at du som udgangspunkt havde tænkt bevaring af ridehuset og nedrivning af de øvrige bygninger – efter turen: bevaring af hele komplekset. En håndværkers respekt for tidligere tiders håndværk. Også det var godt for Århus.

Også Århus’ bedste kommuneplan – 1988-1996 planen, med vægt på selvbærende lokalsamfund med institutioner og bibliotek og beboerhus i alle de 39 lokalsamfund, blev vedtaget i din tid.

Vi mødtes siden ofte i Foreningen af Forhenværende medlemmer af Århus Byråd. Du kom engang, ophidset: ”Jonas det er altså for galt: du og jeg bor i Risskov og henter store værdistigninger på vores villagrunde, uden at vi betaler nævneværdig ejendomsskat”. ”Jamen Thorkild – du har jo selv stemt for at holde ejendomsskatterne nede!”, ”Jo, jo, jeg ved det godt – men det ER altså galt!”. Og da byrådet ville sælge de smukke gamle husvildeboliger på Poul Martin Møllersvej, foreslog jeg et fælles læserbrev ”fra to gamle byrødder” imod salget. ”Jeg er med – du sender! Hvis vi sælger, bliver der bare bygget mere deroppe!”

Så sent som i dette forår kom Thorkild og Edny til jubilæumsfest på Børnenes og Beboernes Jord. Du mente, at jubilæet var fejring værd for Århus.

Thorkild er død. Vi endte med at være venner, trods ofte betydelig uenighed. 96 år og ringe helbred. Og han havde forberedt egen død og begravelse. Så følelsen er mere vemod end egentlig sorg. Men der er nu lidt mere tomt, når du ikke kommer til møde i ”De forhenværende”

Thorkild var et stort menneske – og Århus en god mand.

Viggo Jonasen

Byrådssuppleant, pt UFP.

Borgmester Bundsgaard er tavs: Der mangler millioner af kroner til velfærd, og han gør ingenting

Aarhus Stiftstidende 3. juni 2022

Profileret plejehjem i Aarhus sendt til tælling: – Det er næsten værre end Else i liftselen på Kongsgården (25 maj)”

Mistrivsel hos børn i Aarhus er i alarmerende vækst: – Det bunder i mange års nedskæringer på børneområdet”

Socialområdets økonomi er skudt i sænk: – Hvorfor har byrådet ladet problemerne vokse sig så store?”

Velfærdsområderne i Aarhus Kommune har det skidt. Stiftstidendes overskrifter derom er talrige. Byrådspolitikernes klynken gentages igen og igen. Omkvædet: men ved næste budget … kommer der mange flere penge til – gamle, handicappede, mistrivende børn, nedslidte skoler …

Hvad siger byens borgmester? Ingenting! Dog: I et kort øjebliks klarsyn op til 2021-kommune-aftaleforhandlingerne havde KL formand Bundsgaard et realistisk bud på størrelsen af ét af problemerne: Der manglede 5,4 milliarde over 3 år blot for at opretholde ydelsesstandarden på handicapområdet. Men partifælle, finansminister og eks-borgmester Wammen og hans regering ville ikke yde noget – og siden lader borgmester Bundsgaard være med at gøre noget i Aarhus.

Hver gang rådmand Medom, rådmand Winnerskjöld, rådmand Budde stilles over for problemerne – er borgmesteren tavs. Underforstået: du er rådmand – klar problemerne inden for din budgetramme. Hvad gør så rådmændene? Medom bruger lidt flere penge på brandslukning i skolevæsenets Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Winnerskjold overskrider budgettet – på socialområdet med 170 mill i 2022. Budde kommer med lidt flere penge til Skovvang. ”inden for rammen”. De siger ikke: vi kan ikke løse opgaven med det budget, som borgmester Bundsgaard vil lade os have. Næh, for så lader borgmesteren forstå: der er nok andre, der gerne vil være rådmænd.

Den samme kultur hersker i ledelsesniveauerne under rådmændene. ”Hvis du ikke kan få budgettet til at hænge sammen, er der andre, der gerne vil ha din lederpost”. Og jo – lederne bliver udskiftet i stort tal – se blot artiklerne senest om demensplejehjemmet Skovvang, om plejesektoren i øvrigt, og om socialrådmandens bosteder i Tilst og andre steder.

Borgmester og rådmænd har en universal-løsning: opkvalificering af ledere og andre medarbejdere – ikke FLERE medarbejdere. F.ex. ”nye (billigere) mellemformer” i stedet for specialundervisning. Ideologien, som stadig gennemsyrer det politiske og administrative ledelseslag er New Public Management (som rettelig burde hedde: Old Industrial Management): effektivisering. Det sammen antal medarbejdere skal – og kan – klare flere og større opgaver, blot de bliver dygtigere. DET GÅR SELVFØLGELIG IKKE I LÆNGDEN!

Da Stiftstidende med god grund kritiserede borgmester Bundsgaards magtarrogante budgetforhandling i september 2021, gik kritikken især på forhandlingsstilen. Velfærds-grundproblemet fik ikke den plads, det fortjener.

På det overordnede, makroøkonomiske, niveau er svaret nogenlunde enkelt: at holde velfærdsniveauet oppe i det niveau, vi ønsker, forudsætter, at en større del af samfundets ressourcer, især: arbejdskraften, bruges på til velfærdsområdet, og at en mindre del af arbejdskraften anvendes til at producere flæskestege og elbiler og boliger og motorveje. Det vil sige: større skattefinansieret kollektivt forbrug og mindre materielt privatforbrug. Det vil i øvrigt også betyde mindre dræn på klodens naturressourcer.

Hvis Aarhus Kommune vil blive en attraktiv arbejdsplads med godt miljø for ansatte og brugere, må byrådet erklære vilje til over en kortere tid at gå i gang med at bruge flere penge til at ansætte flere medarbejdere på områderne!

Det går ikke uden et betydeligt udgiftsløft. Og jo altså: skattefinansiering. Aarhus har stadig Jyllands tredielaveste skatteprocent. Og jo, jeg ved godt, at kommuneskatten er proportional og derfor vender en tung ende ”nedad”. Det kan ændres ved lov.

Da Enhedslisten og jeg som byrådsmedlem sagde NEJ til borgmester Bundsgaards 2022 budgetforlig, var det ikke mindst på grund af forligets aftale om et social-nedskæringskatalog. Men også på grund af borgmesterens afvisning at skattefinansiere et velfærdsløft. Jeg forudsagde, at nedskæringskataloget ville blive fremsat i februar 2022. Den forudsigelse holdt ikke – kataloget er ikke kommet endnu! Rådmandens klynk tilsiger, at det heller ikke kommer – thi det kan ikke laves, uden at Aarhus Kommune vil få endnu flere ankeafgørelser om retsstridig påholdenhed og endnu flere bostedsskandaler. Man vil forsat slingre af sted mellem mer-forbrug og ”løfter” om nedskæringer.

Mennesker med handicap, og deres pårørende, børn med mistrivsel, plejekrævende ældre– oplever alt for ofte samspillet med kommunen som kamp om hvor lidt kommunen kan slippe af sted med at yde.

På den måde sikres utryghed for brugere, pårørende, medarbejdere.

Århus-kompassets tilsiger, at kommunen skal lægge borgerens ønsker og visioner til grund for samskabelsen med kommunen. I seneste regnskabsredegørelse (byrådsmødet 25. maj) gengives ældreplejens tilfredshedsundersøgelse. Man har spurgt brugerne, om de oplever at deres allernødvendigste behov er lagt til grund for indsatsen! Hvis ja – så registreres ”tilfredshed”. Man har ikke spurgt: får du en hjælp, så du har et godt liv?

Aarhus kommune har et lavt velfærdsniveau og en lav skatteprocent. Og et stort personalegennemtræk. Det bør ændres! SF og enhedslisten har markeret ønsket om skattefinansieret velfærdsløft.

Borgmester Bundsgaard er tavs derom – men han vil gerne bruge millioner til lufthavnen i Tirstrup.

Viggo Jonasen

Byrådssuppleant – pt UFP

Aarhus, pengene og de handicappede


Bragt i JPÅ 11. maj 2022

Aarhus, pengene og de handicappede.

JP beretningen i marts om kommunens voksende ”underskud” på handicapbudgettet er alarmerende.

Kommunens grundlæggende hovedproblem lades dog uomtalt!

Mennesker med handicap har i Danmark RET til ydelser. Og kommunen har PLIGT til at yde. Når borgerens RET skal tilgodeses, må kommunen bare betale. Det har vi har set igennem nogle år -deraf ”underskuddet”.

Man kan godt kalde det den ”gode nyhed”: Aarhus Kommune bruger flere penge, end byrådet har indskrevet i budgettet. Selvom det knap nok er en nyhed.

”Den dårlige nyhed” – som heller ikke er en nyhed – er, med rådmand Winnerskjolds ord, at »Vi vil forsøge at holde igen med udgifterne, hvor vi kan, og gå budgetterne igennem med en tættekam,« siger Anders Winnerskjold, som endnu ikke kan pege på præcise tiltag.

Det betyder, at medarbejdere og beboere på bosteder, brugerne af handicaphjælperordningen (BPA ordningen), forældre der modtager dækning af Tabt Arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter til børns handicap – alle disse mennesker holdes i konstant utryghed om, hvorvidt rådmanden og hans embedsmænd nu vil forsøge at skære i deres velfærd.

TRYGHED var i 1970’er socialreformen en grundbetingelse for TRIVSEL – altså for et godt liv. Rådmandens udmelding undergraver yderligere TRYGHEDEN.

Bostedsskandaler, leder- og personaleflugt, ankesagsophobning, forældres sygemeldinger og arbejdsmarkeds frafald grundet utilstrækkelig hjælp ved barns handicap – kan forholdsvis éntydigt forklares med budgetters utilstrækkelighed.

Borgmesterens og de skiftende rådmænds ikke-løsning har været ”New Public Management”: ”effektiviseringer”, omstruktureringer, ”bedre ledelse” med færre frontlinie-personalehænder. Ikke kun på handicapområdet – også på plejeområdet og klubområdet og skoleområdet (særligt: specialundervisningsområdet) og .. og .. og.

På det overordnede, makroøkonomiske, niveau er svaret nogenlunde enkelt: at holde velfærdsniveauet oppe i det niveau, vi ønsker, forudsætter en større del af samfundets ressourcer, især: arbejdskraften til velfærdsområdet og en mindre del af arbejdskraften til at producere flæskestege og elbiler og boliger og motorveje – det vil sige: større skattefinansieret kollektivt forbrug og mindre materielt privatforbrug. Det vil i øvrigt også betyde mindre dræn på klodens naturresourcer.

Borgmesterens budgetmodeller – løser de ikke problemet? NEJ. Modellerne er jo bygget sådan, at de under-kompenserer befolknings- og bruger tilvækst. Og når andelen af borgere med rettigheds givende handicaps vokser mere end den generelle befolkningsvækst, øges problemet. Det er kendt viden på rådhuset. Jamen hvad så med forebyggelse? Godt og nødvendigt og i heldige fald på langt, langt sigt, effektivt. Men ikke her og nu.

Hvis Aarhus Kommune vil blive en attraktiv arbejdsplads med godt miljø for ansatte og brugere, må byrådet erklære viljen til over en kortere tid at gå i gang med at bruge flere penge til at ansætte flere medarbejdere på områderne! Det går ikke uden et betydeligt udgiftsløft. Og jo altså: skattefinansiering. Aarhus har stadig Jyllands tredielaveste skatteprocent. Og jo, jeg ved godt, at kommuneskatten er proportional og derfor vender en tung ende ”nedad”. Det kan ændres ved lov. Hvilket lige så godt kan lade sig gøre som at få flere penge fra Mette Frederiksen regeringens finansminister Wammen.

Da Enhedslisten og jeg som byrådsmedlem sagde NEJ til borgmester Bundsgaards 2022 budgetforlig, var det ikke mindst på grund af forligets aftale om et social-nedskæringskatalog. Jeg forudsagde, at kataloget ville blive fremsat i februar 2022. Den forudsigelse holdt ikke – kataloget er ikke kommet endnu! Rådmandens klynk tilsiger, at det heller ikke kommer – thi det kan ikke laves, uden at Aarhus Kommune vil få endnu flere ankeafgørelser om retsstridig påholdenhed og endnu flere bostedsskandaler. Man vil forsat slingre af sted mellem mer-forbrug og ”løfter” om nedskæringer.

Mennesker med handicap – og ikke mindst: deres pårørende – oplever alt for ofte samspillet med kommunen som kamp om hvor lidt kommunen kan slippe af sted med at yde. Der er behov for, at Århus-kompassets ord om at lægge borgerens ønsker og visioner til grund for samskabelsen med kommunen gøres til virkelighed.

Men borgmester Bundsgaard vil hellere bruge millionerne til lufthavnen i Tirstrup.

Viggo Jonasen

byrådssuppleant, pt UFP

OM EKSKLUSIONEN

OM EKSKLUSIONEN –

Viggos tale til Enhedslistens Årsmøde 2022 2022.05.15 – med efter-ord.

Jeg fik Forretningsudvalgets (FUs) mail 15. marts kl. 20.54:

”Til Viggo Jonasen

Enhedslistens forretningsudvalg har besluttet at indstille dig til udelukkelse grundet chikanerende og sexistisk adfærd, som skader partiet såvel internt som eksternt. Indstillingen vil blive behandlet på et hovedbestyrelsesmøde søndag d. 20. marts, forventeligt kl. 18. Mødet vil foregå virtuelt.

Sagens bilag er vedhæftet. Hvis du ønsker at kommentere sagen skriftligt, skal jeg bede dig sende dine kommentarer senest fredag d. 18. Du har også mulighed for at ytre dig mundtligt på hovedbestyrelsesmødet, inden hovedbestyrelsen træffer beslutning.

Med venlig hilsen

Lisbeth Torfing”

Jeg blev vred. Jeg havde intet hørt eller set om en eksklusionssag før da. Det var som at få en kniv i ryggen.

Jeg blev ked af det.

Dels over, at mit parti har en ledelse, der ikke har det på den moralske rygrad: man beslutter ikke at indstille til eksklusion, uden at have spurgt manden i forvejen.

Dels over, at nogen har indsendt klage og bilag bag om ryggen på mig.

Dels – senere – over, at hovedbestyrelsen (HB) stadfæster indstillingen UDEN nogen vurdering af anklagens enkelte punkter – trods min påvisning af usandheder og forvridninger.

Jeg blev ked af, at Laura oplever mig som tromlende og sexistisk. Og over at hun efter det oplyste har gjort det i lang tid. Uden at have nævnt det for mig.

Jeg blev ked af, at bestyrelsesmedlemmer, der har kendt problemet, ikke har taget det op med mig. Det er et stort svigt i lokal ledelse.

Jeg undrede mig. Med mailen fulgte fire bilag. De tre skulle vistnok godtgøre, at jeg er insisterende,

herunder iflg. Lone Norlander ene bilag ”chikanerende” – nemlig når jeg vedholdende har godtgjort, at hendes og den senere socialdemokrat Peter Bonfils’ politik var i modstrid med Enhedslistens program og generalforsamlingsvedtagelser. Det andet var mit oplæg til handlinger i en vigtig kommuneplansag – hvor jeg bad om svar fra ordfører Laura, om hun ville bruge det. Efter en måned med 4 forgæves henvendelser skrev jeg til bestyrelsen og til byrådsgruppen, at manglen på svar var et problem. Hvem skulle jeg ellers skrive det til? Tre af de 4 bilag er siden erklæret irrelevante for ”sexisme” anklagen.

Det fjerde bilag, Henvendelse I, er et usigneret og udateret referat af udtalelser fra Katrine Vinther Nielsen og Laura Bryhl. Det er siden blevet erklæret at være henvendelse fra Katrine Vinther Nielsen og Laura Bryhl

Jeg bad om aktindsigt, for at kunne se, hvem der har rettet hvilke henvendelser i sagen. Det gjorde jeg, fordi vi tidligere i Århus har set ”henvendelser bag om ryggen” til FU og til den lokale bestyrelse. Henvendelsen i 2017 smædede byrådskandidat Keld Hvalsø – og hvis den var kommet i pressen, ville det have været stærkt skadeligt for valget. Heldigvis fik FU medlem Per Clausen stoppet den sag. Men – aktindsigt blev mig nægtet.

Erkendte samarbejdsproblemer 1: min firkantede måde at sige det på, når Norlander/Bonfils/bestyrelsen førte politik på tværs af program og generalforsamlingsvedtagelserne – hvilket kulminerede, da Lone Norlander ville indgå budgetforlig, men Laura, Viggo og bestyrelsen sagde NEJ.

Erkendte samarbejdsproblemer 2: mit ønske om at partiets politik fremstår med en vis kontinuitet – mit forslag om overdragelsesmøde, med stort bilag – afvisning fra Katrine og Laura: ”sig det til Thure”.

En partiaktivist foreslog 9. marts et ”mægligsmøde” mellem mig og Laura, fordi manglen på samarbejde forringer partiets kommunalpolitiske ”produktion”. Og vore vedtægter tilsiger jo, at suppleanter deltager i arbejdet i kommunalgruppen (KPG). Jeg takkede straks JA.

Jeg har flere gange på SMS bedt Laura om samtale, og to gange efter møde – inden jeg skrev til Laura og KPG og bestyrelsen, at mangel på svar var et problem. Min bøn mødtes med – tavshed og NEJ.

Eksklusionen blev fulgt op med udelukkelse fra partidebatten – ex generalforsamling med kraftige angreb. Samtidig skete ”af helt andre grunde” nedlukningen af debatmail.

Af HB-udredningerne fremgår, at HB – som Laura – mener, at Lauras stress er Viggos skyld. I betragtning af, hvor få kontakter vi har haft, er det nok at tillægge mig endog meget stor indflydelse. Ét eller to spidskandidatmøder igennem valgkampen. Og jeg står med meget stor uvidenhed om, hvilke konkrete handlinger fra min side der har kunnet opfattes som chikanerende – jeg har INTET hørt om dem før 15. marts 2022 kl. 21.54. Men som tidligere beskrevet: jeg har ytret bekymring ved alle de poster og arbejdsbyrder, som de tre spidskandidater pålagde Laura hhv. Laura påtog sig.

Det er lidt for bekvemt at lægge hele skylden for Lauras stress på mine skuldre.

Mere om FU/HB sagsbehandling og ordvalg:

  1. FU’s mail af 15. marts: ”FU har besluttet …” uden forudgående høring og med henvisning til fire bilag, af hvilke de tre omtaler forhold, der beskrives som chikane/samarbejdsvanskelighed – men intet om sexisme. ”Henvendelse” er stadig et referat af udsagn, udateret og usigneret. Siden mundtligt oplyst, at det er fra Katrine og Laura – men: Aktindsigt nægtet. –
  2. FU/HB’s bevisvurdering: Lauras hhv. Katrines oplevelse eller følelse tages af HB som bevis for at Viggos har handlet som Laura /Katrine har følt. Lasse Olsen har i Stol på det røde Ø formuleret det: ”Jeg synes ikke man skal betvivle sandhedsværdien ..” – heller ikke ved åbenlyse fejlhuskninger, andenhåndsrygter og usandheder. Den bevisbedømmelse tjener ikke partiet til ære.
  3. HB anfører 3 handlinger, som udgør sexistisk og chikanerende adfærd, som har bestået i ”- at omtale og tiltale et kvindeligt medlem med nedladende udtryk som “studine”, ”- at stille spørgsmålstegn ved medlemmets kompetencer med reference til køn, alder og udseende, herunder overfor eksterne samarbejdspartnere og politiske modstandere, ”- at ignorere forslag stillet af dette medlem og tilbageholde væsentlig information fra medlemmet. ”Samlet set, og fordi der har været tale om systematisk adfærd gennem længere tid, er dette at betragte som sexistisk chikane.” Af de tre handlinger er den første erkendt og beklaget. De to andre er opdigtede. Om min gendrivelse af beskyldningerne, se henvendelsen til årsmødet andetsteds på hjemmesiden. HB har ikke, hvor ord står mod ord, søgt dokumentation. Blot meddelt – som Lasse Olsen – at Henvendelse I er tro værdig. HB har ikke forsøgt at godtgøre, hvilke dokumenterede HANDLINGER der skulle være foregået, ”systematisk”, ”længere tid”.

Efterskrift til talen:

Årsmødet har godkendt eksklusionen og kvalitetsniveauet for HB’s arbejde og retssikkerhed.

Årsmødet genetablerede ikke Enhedslisten som det parti, der står for retssikkerhed og ”fair trial”.

Summma Summarum: ekskluderet for ”studine”. 178 stemmer for 75 imod, og 36 undlod.

(En parentes om, hvordan partiets ”gode samvittighed” etableres med tilbagevirkende kraft:

FU vedtog på mødet 16. marts den ”endelige indstilling” om eksklusion – og godkendte referatet af FU-mødet den 13. marts, hvori står ”overvejer at instille til udelukkelse”. Så det er ganske vist: FU har ikke besluttet at indstille til udelukkelse før jeg fik indsendt en foreløbig kommentar! Eneste ”formelle fejl” er i den efter-etablerede bevidsthed, at man ikke gav mig mulig for mundtlig kommentar i perioden 15. marts kl. 20.54 til FU mødet 16. marts. Se igen Lisbeth Torfing mail!)

FU’s endelige indstilling: “Viggo Jonasen indstilles til eksklusion for sexistisk og chikanerende adfærd, som har bestået i – at omtale og tiltale et kvindeligt medlem med nedladende udtryk som “studine”, – at stille spørgsmålstegn ved medlemmets kompetencer med reference til køn, alder og udseende, herunder overfor eksterne samarbejdspartnere og politiske modstandere, – at ignorere forslag stillet af dette medlem og tilbageholde væsentlig information fra medlemmet. Samlet set, og fordi der har været tale om systematisk adfærd gennem længere tid, er dette at betragte som sexistisk chikane. ..”.

Man kan fundere over, om de der har drevet på med den helt igennem ”anstændige” eksklusionssag, håber at den fører til – ikke sprængning men – sivning af partimedlemmer, så socialdemokratiseringsprojektet vil møde mindre medlemsmodstand.