BUNDSGAARD, BÜNYAMIN og BULLDOZERNE

Aarhus Stiftstidende 2019.05.22 læserbrev

Århus Byråd er i gang med at beslutte om tvangsflytning af 3-4 tusinde borgere. Børn, forældre, invalider, arbejdende. Det kaldes udviklingsplaner for Bispehaven, Gellerup, Toveshøj.

Hvorfor skal de flyttes?

Det skal de, fordi borgmester og et byrådsflertal vil sørge for at ”udsatte boligområder” ikke skal være ”udsatte”. Det gør man ved at tvangsfjerne nogle tusinde udsatte beboere og lokke nogle tusinde middelklasse-folk til at bo i nye tæt-lave boliger. Eftersom man ikke ”bare” kan tvangsflytte beboerne, må man lige gribe den ”omvej” at nedrive deres bolig – så er de jo nødt til at flytte.

Er det nødvendigt at bulldoze ca 1000 boliger for at ”ændre beboersammensætning”?

Se til København – der klarer man de såkaldte ”ghettoproblemer” uden nedrivninger.

Og Brabrand Boligforening har lavet en udviklingsplan uden de tvangsflytninger og nedrivninger, som borgmesteren og SF og Det Radikale Venstre og Alternativet i Århus nu vil stemme igennem, sært nok ivrigt støttet af med Venstre og Dansk & Konservativt Folkeparti.

Nedrivning af 1000 boliger var politisk hoved-markering i borgmesteren og hans medløberes plan fra juni 2018 (29 byrødder, incl. RV, SF og Alt. – Enhedslisten imod). Sært nok var tallet også 1000 i Odense. Hvis boligforeningerne ikke ville være med til de 1000, kunne borgmesteren med støtte fra boligministeren true med, at staten vil overtage planen men gennemtvinge endnu større nedrivninger. Borgmesteren har haft stor direkte indflydelse på lovens udformning.

Tankesættet bag beslutningen om tvangsflytning og nedrivning blev tydeligt formuleret af Venstres rådmand Bünyamin Simsek i byrådsdebatten 15. maj 2019: ”Der er nogle ting, jeg er nødt til at slå fast. Hvis ikke min far og mor havde påtaget sig forældreansvaret, hvis ikke min far og mor havde insisteret på at jeg skulle lave mine lektier … så stod jeg nok ikke her. Hvis ikke min far og mor havde en drøm på mine vegne,…. Det er såmænd bare den drøm, jeg vil give videre til børn i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Jeg ser ikke, den er til stede i dag. Det er dokumenteret i tal. Det er en væsentlig forskel til Enhedslisten, som vil værne om at børn ikke klarer sig godt, vil værne om at der bliver kastet med sten mod vore brandfolk og politifolk, vil værne om at der er kriminalitet.” Simsek mener: sådan ER det – sådan ER de mennesker i Gellerup, Toveshøj, Bispehaven.

Har borgmester Bundsgaard ytret sig tilsvarende? Jo-da.

Har Bundsgaard og Bünyamin (B&B) forklaret, hvordan det går til, at når ”vi” fordriver nogle tusinde familier ved at rive deres boliger ned, så får forældrene drømme for deres barns fremtid. Så kaster børnene ikke sten mod brandfolk og politi, og så er der ingen kriminalitet?

I så fald: Gud være lovet for bulldozerne!

Har B&B forklaret, hvordan de fattige som tvinges til at flytte, får det bedre?

I Udviklingsplanerne er en del ord om hvor lyst og dejligt, kvartererne senere vil blive, når nye ”ressourcestærke beboere” flytter ind i de kommende tæt-lave boliger.

Derefter en del ord om at man – især boligforeningerne – vil sørge for en ”god modtagelse” af de tvangsflyttede. Mon ikke en del beboere i de ”modtagende afdelinger” vil se lidt syrligt på, at deres normale flytte- og oprykningsret bliver suspenderet af hensyn til nogle tvangsflyttede?

Min vurdering: nedrivningsplanen skal vise vælgerne, at borgmesteren og hans parti – og Venstre – kan vise handlekraft over for indvandrere og ”deres ghetto”, så de kan komme på bedre tanker (ganske vist ryger der nogle førtidspensionister i samme gryde). Øvelsen skal vise, at VI kan træde handlekraftigt op over for dem. Lige som Støjbergs handlekraftige adskillelse af børn og forældre i Hillerød skal få dem på bedre tanker om at vende hjem til Somalia ”og genopbygge deres land”. Så: vildfarne vælgere, som har stemt på Pia Kærsgaard, kan trygt vende hjem til Liste A (og V.)

Skidt med miljøbelastning ved nedrivning plus erstatningsbyggeri. Skidt med pengene – dem tager vi nemlig fra lejerne i den almennyttige sektor, fra Landsbyggefonden – så bliver der lidt mindre til hovedistandsættelser og miljøforbedringer andre steder. Skidt med humaniteten.

Det er stemmemaksimeringen, der tæller.

Viggo Jonasen     Byrådssuppleant (Ø)

Folkeret og snigmord

Denne kommentar blev bragt i Jyllandsposten 24. dec. 2012 – dog uden det kursiverede afsnit. For- ud var set en del artikler om temaet ”målrettede drab”, bl.a. om en ex-rocker og PET agents ind- sats mod nogle af trosfællerne i den religion, han senest er faldet fra.

Desuden læserbrev ”Mordforsøg”, JP 15.dec. 2012 og læserbrev sendt 30. dec. 2012

Målrettede drab – helt i orden?
I artiklen (JP 17.12.2012) postulerer George F. Will, at en stats drab på mennesker på en anden statsområde er i overensstemmelse med folkeretten, det som på engelsk hedder ”International law”.

Han præciserer ikke, hvilke retsgrundsætninger han støtter sit postulat på.

To af de grundlæggende principper i international ret er suverænitetsprincippet og territorialprincippet: den enkelte stat skal respektere andre staters territorium. Hvis én stat ønsker noget foretaget på en anden stats territorium, skal det ske via denne anden stat eller dog efter aftale med denne anden stat.

International ret har én undtagelse herfra: indgriben på grundlag af en Sikkerhedsrådsresolution.

Læs resten

Nedskæringer og følgeudgifter

Til redaktionen

Nedskæringer og følgeudgifter

Hvilke kommunale merudgifter kommer som konsekvens af de foreslåede ”besparelser” i Århus Kommune?

Nedskæringskatalogerne er næsten kemisk renset for beregninger over ”afledte udgifter”. I høringssvarene fra De Sociale Forbrugerråd har vi fokuseret på skadevirkninger af de enkelte nedskæringer. Vi har ved et enkelt forslag påpeget sandsynligheden for, at en del hjerneskadede vil få stoppet rehabiliteringen, hvis Neurohuset lukkes – med et antal førtidspensioneringer til følge, i stedet for genvundet arbejdsevne.

Men det er et generelt problem, at nedskæringskatalogerne ikke indeholder skøn over afledte udgifter på andre konti, hvis man sparer på én konto.

JPÅ har en artikel om nedskæring på aflastning til familie med handicappet barn. Hvis ganske få familier opgiver at klare det handicappede barn i hjemmet, fordi aflastning bliver beskåret, ja så vokser udgifterne til døgninstitution – men det er jo en anden konto!

Hvis fire hjerneskadede årligt bliver pensioneret i stedet for at blive rehabiliteret som følge af, at man sparer Neurohuset væk (1,1 mio.) – ja, så vil man blot efter to år være oppe på en merudgift til pension, som fuldt ud har ædt driftsbesparelsen væk. Og merudgiften vil så i øvrigt vokse år for år. Men – det er jo en anden konto.

Nedskæring på døgnophold til alkoholafvænning (0,7 mio.) vil sandsynligvis give flere frafald fra afvænning – det står i kataloget. Der står ikke, hvor meget det vil koste kommunen ekstra i sygedagpenge/kontanthjælp eller i manglende skatteindtægt.

En fast Kontaktpersoner til børn og unge er en hjælp til ”at fastholde skolegang, komme ud af kriminalitet eller misbrug, opbygning af sunde relationer til familie eller omgangskreds”. Her vil man skære med 3 mio. kr. ved at ”styre og opfølge bedre”. Her skriver man i forslaget, at det besparelsen ”forventes ikke at have effekt på opfyldelsen af afdelingens budgetmål”. Næh, ikke på budgetmålet – men hvad med udgifter på andre konti: kriminalitet, misbrug, tabt skolegang?

Tre gange har tre socialrådmænd påpeget, at antallet af bo-tilbud til handicappede og sindslidende halter langt bag efter behovet, ikke mindst fordi handicappede lever længere. Tre gange har byrådet besluttet ikke at afskaffe ventelisterne. Som plaster på det sår har man så øget omfanget af bostøtte. Nu skærer man så ned på bostøtten. Det vil kunne ses i gadebilledet.

Når landets næststørste kommune arbejde så kortsigtet, at man ”kun” kigger på udgifterne på enkelt-konti i det enkelte år, men undlader at kigge på sammenhænge, så er der en stor risiko for, at vi havner i en dødsspiral af nedskæringer og følgeskader og følgeudgifter og deraf nødvendig-gjorte ekstra-nedskæringer. Hertil kommer arbejdsmiljøproblemer, når fagligt dygtige medarbejdere oplever, at de ikke kan nå at gøre deres arbejde ordentligt, også med fejl og skader til følge.

De Sociale forbrugerråd ser med vrede og bekymring, at Århus Byråd i øjeblikket gør en del for at forringe livet for byens svageste og for at bombe byens socialvæsen tilbage.

Viggo Jonasen
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov
Formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd

Er nedskæringerne S’s og SF’s politik?

Hvor svært kan det være?

Borgmester og folketingskandidat Nicolai Wammen (A) er i gang med en 500 mio. kr. nedskæring på Århus Kommunes budget 2011. Han har støtte til nedskæringerne fra  30 af byrådets 31 medlemmer. Enhedslisten har flere gange i byrådet spurgt ham: vil en S-SF regering tillade Århus Kommune at aflyse nedskæringerne? Vil en S-SF regering afskaffe Løkke-regeringens regler om, at kommuner straffes økonomisk, hvis de bruger flere penge end budgetteret. Nicolai Wammen har ikke svaret. Han vil tilsyneladende ikke svare.

Vælgerne har vel krav på et svar: er nedskæringerne S’s og SF’s politik? Hvis ikke, er det vel oplagt at rulle dem tilbage. Hvis S og SF ikke vil rulle nedskæringerne tilbage – ja, så er nedskæringerne jo deres politik.

At det også er Venstres og Konservatives og Radikales og DF’s politik, er mindre overraskende. Men er nedskæringerne også S’s og SF’s politik? Hidtil har Wammen erklæret at ville gennemføre dem.

Hvor svært kan det være at svare på, om nedskæringerne er S’s og SF’s politik? Og: om S og SF vil rulle dem tilbage?

Viggo Jonasen
Byrådssuppleant (Ø)
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov

Boliger til voksne handicappede – budget 2010 og ventelister. Skammeligt for Århus Kommune

Pressemeddelelse fra Det Sociale Forbrugerråd ved Århus Kommunes magistratsafdeling for sociale forhold og beskæftigelse, efter møde 10.11.2009.

Det Sociale Forbrugerråd ved Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse har på møde d. 10. november 2009 modtaget orientering om budgetforligets virkninger på det sociale område og har drøftet orienteringen.

Rådet udtaler vor dybe skuffelse over, at Århus Byråd for fjerde år i træk udsætter at komme de voksne handicappede til hjælp, som står på venteliste til plads i boform og bofællesskab. Byrådet har vedtaget, at lade ventelisten vokse fra nu ca. 95 til godt 170 mennesker ved udgangen af 2013. At handicappede mennesker fortsat må vente i måneder og år – op til 3-4 år eller mere – efter at være visiteret til en bolig. At disse voksne handicappede stadig må bo hos deres gamle forældre, er skammeligt for Århus Kommune. Byrådet har ikke afsat midler til ventelistens nedbringelse i overslagsårene 2011-2013.

Rådet noterer, at der sker visse forbedringer i form af nedbringelse af ventelisten på området bostøtte til voksne handicappede. Men vi noterer også, at det, der markedsføres som en forbedring på 38 mio. kr., består af en nedskæring af støttetimerne til mennesker, som er inde i ordningen, svarende til 4,2 af de 38 mio. kr. og en forringelse/besparelse på døgn-institutionsområdet på 13 mio. kr. (det der benævnes ”Rammeaftalens betydning for Århus Kommune”).

Rådet noterer, at der bevilges flere penge til børne- og ungeområdet. Men vi noterer også, at det, der markedsføres som en mer-bevilling på 89 mio. kr., bl.a. består af besparelser på 11,5 mio. kr. inden for området selv, og forringelse/besparelse på døgninstitutionsområdet på 7,5 mio. kr. (det der benævnes ”Rammeaftalens betydning for Århus Kommune”), samt en regeringsbevilling på 42 mio. kr.. Rådet har også bemærket, at magistratsafdelingens egen vurdering er, at beløbet på brutto 89 mio. kr. er mindre end det forventede behov – hvorfor rådmanden fortsat skal forsøge at overholde et for lille budget, med de risici for mindre-end-optimal indsats, som dette indebærer.

Budgetforliget indeholder også nogle løfter om, at byrådet bruge anlægsmidler til børne- og ungeområdet og idrætsområdet i 2012 og 2013, at man vil analysere hvorfor det fortsat vil være nødvendigt at afvise kvinder fra krisecentre, at man vil prøve at finde ny lokalitet til Reden, og at man vil analysere khat-indsatsen i 2010, hvoraf vel også fremgår, at man først senere vil gøre noget mere ved problemet. Rådet er tilfreds med, at byrådet er opmærksomt på problemerne – rådet ville være mere tilfreds, hvis byrådet havde vedtaget at gøre noget ved dem.

Viggo Jonasen
Formand

Byen, havnen, pengene. JPÅrhus

Århus by og  Århus havn. Havneudbygning, faldende omsætning og trafik, og en overflødig tunnel til 2 mia.

Århus havn har været en væsentlig faktor i byens udvikling. Igennem århundreder blev varer bragt til byen fra landområderne, opmagasineret, forarbejdet, udskibet. Varer blev sejlet til byen fra nære og fjerne lande, opmagasineret, forarbejdet, transporteret til oplandet eller forbrugt i byen. I  1800- og 1900 årene var havnen tæt forbundet med industriudvikling og landbrugseksport. Statsbanernes Centralværksted og flere jernstøberier var forbundet med omverdenen via import af kul og råvarer. Skibsværft og underleverandører beskæftigede mange århusianere. Havnen selv var en talmæssigt stor arbejdsplads – havnearbejdere, mæglere, skibsprovianteringsansatte, lodser, teknikere, mange andre.

Den organiske forbindelse mellem by og havn er fortid. Industribeskæftigelsen er mindsket væsentligt. Energiimport via havnen er afløst af el, fraset en vis olie- og benzinimport. Havnearbejderne tælles ikke i hundreder. Meget af containeromsætningen er transit: containere kommer ind med feederskibe, opmagasineres og udskibes med skibe på fjern-ruterne.

Århus Havn har udbygget stort. Den nye Østhavn, med containerterminal for Mærsk og Cargo-Service (tidligere Århus Stevedorekompagni), blev bygget ud fra en ”fremskrivning”, der viste eksplosivt voksende godsomsætning. Enhedslisten kritiserede fremskrivningen. Vi ønskede en kvalificeret vurdering af, hvor stor del af forventet mer-omsætning der ville være overflytning af vareomsætning fra andre havne, og hvor stor en del der ville komme fra økonomisk vækst. Byrådets øvrige partier afviste nærmere undersøgelse af prognosegrundlaget.

Havnens godsomsætning voksede betydeligt i de første år efter bygning af den nye containerterminal, ikke mindst som følge af overflytning fra andre havne. Århus havn har nu ca. 65% af dansk udenrigs-godsomsætning. Da økonomiboblen brast, faldt omsætningen. I første halvår 2009 30% mindre end året før. Men ”krisen ender, og kurven vender”, siger havne-bestyrelsesformand Nikolai Wammen.

Fremtiden? Vindenergifirmaerne sejler nu tårne og vinger ud af Århus. De flytter produktion til Amerika og Kina. Svinebønder går over til at avle smågrise og lade dem opfede og slagte af billig østeuropæisk arbejdskraft i Tyskland. Bliver tysk-slagtede svin kørt til Århus, for at sejles i container til Kina? Eller udskibes de via Hamborg? Stemningen blandt havnekapitalisterne er mere forbeholden end borgmesterens vane-optimisme. Der gror for meget ukrudt op mellem SF-stenene på containerterminalen. Mærsk har ikke givet garanti for fortsat omsætning eller sejlads.

Er havnens økonomi truet, hvis kurven ikke vender opad igen? Nej. Kommunen har købt de bynære havnearealer af havnen for ca. en milliard. Så havneudbygningen er betalt. Kan kommunens skatteydere kan få milliarden hjem igen via grundsalg? Det kræver mere held end jeg tror på. Jamen – må kommunen yde økonomisk støtte til havnen? Nej. Et lån eller en bankgaranti fra byrådet ville være ulovlig. Må kommunen købe jord til overpris? Tjah, bum-bum. Byrådet spurgte et mæglerfirma, om kommunen kunne få pengene hjem igen – mægleren vurderede JA. Og så er der jo ikke tale om overpris. Har andre mæglerfirmaer givet samme svar?

I beslutningen om at udbygge containerhavnen indgik også beslutning om at grave den tunge trafik ned i en tunnel under Marselis Boulevard. Man antog, at den tunge trafik ville vokse lige så meget som havnens vareomsætning, og det ville være synd for beboerne. Et tunnelprojekt til ¾ mia. kr. Nu er prisen oppe i 1,6 mia. Den lander nok på 2 mia., hvis planen udføres. Da Nørrebrogade-havnevejen blev spærret, steg trafikken på Marselis Boulevard ikke. Da krisen kradsede, faldt trafikken.

En 2 mia. kr. tunnel med trafiktal som nu? For resten: kan den projekterede tunnel tage også større projektlaster? Eller skal de største projekt-laster alligevel køre på Marselis Boulevard, oven på tunnellen?

Er to mia. til tunnelanlægget et tilskud til havnen / havnevirksomhederne? Reelt ja, formelt nej. Vejanlæg på by-siden af havnegrænsen er skatteydernes sag, ikke virksomhedernes.

Drop tunnelprojektet! Der er mange andre projekter: renovering af skoler og andre bygninger, vej- og cykelstiprojekter og så altså en letbane, hvor århusianerne vil have mere glæde af de 2 mia.

Viggo Jonasen
Byrådskandidat, Enhedslisten de Rød-Grønne
Hørgårdsvej 18
8240 Riskov

Handicapbolig, venteliste og budgetforlig

Venteliste udryddes IKKE.  JPÅrhus 2009.09.23

JPÅ skriver i lederen (19.09.2009) om budgetforliget i Århus byråd: ”Der er desuden afsat 38 mio. kr. til at udrydde den venteliste, der har betydet, at voksne handicappede har haft en urimelig ventetid på egen bolig.” Det er desværre forkert.

De 38 mio. kr. rækker alene til at nedbringe ventelisten til bostøtte, altså personer, der kan støtte handicappede i egen bolig. De rækker ikke til at skaffe de manglende boliger i boform eller bofællesskab – forligspartiernes beslutning vil indebære, at den venteliste vokser fra 95 ved udgangen af 2010 til 170 ved udgangen af 2013.

De seneste tre år har rådmanden forelagt byrådet indstilling om at skaffe de fornødne boliger – og undladt at stemme det igennem. Budgetpartierne har for tredje år i træk aftalt, at ventelisten skal have lov til at fortsætte med at vokse. At de pågældende voksne handicappede fortsat skal bo i op til nogle år hos deres stadig ældre forældre. Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, Konservative og SF mener åbenbart ikke, der er stemmer nok i den gruppe handicappede og deres forældre.

Underprioriteringen af pågældende handicappede er en del af konsekvensen af budgetforligspartiernes 411 mio. kr. nedskæringsforlig fra 2006 og den ”stramme økonomiske styring” som partierne roser sig af at have foretaget i de efterfølgende år. Man har valgte dengang at sænke ejendomsskattesatsen og i stedet spare på velfærden for de mennesker, som med JPÅ-lederens ord fortsat ”skal leve under kummerlige forhold”.

Viggo Jonasen
Byrådskandidat – Enhedslisten
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov

SF, satsreguleringen og fattigdommen

JPÅ

Fattigdom – hvem har truffet valget?

Thomas Medom (SF) fastslår korrekt nok, at fattigdom – også børns fattigdom – er en følge af politiske valg (JPÅ 20.05). Han nævner kontanthjælpsloft og starthjælp som årsager til fattigdommen. Kontanthjælpsloftet blev vedtaget i 2002 af et ”bredt flertal”, alle partier minus SF og Enhedslisten – starthjælpen blev vedtaget i 2002 af regeringspartierne og DF.

Thomas Medom nævner ikke satsreguleringsaftalen fra 1990 som årsag til fattigdom. Det er den aftale mellem alle folketingets partier, minus Enhedslisten , som bestemmer, at modtagere af ”overførselsindkomster”: dagpenge, førtids- og folkepension, børnetilskud, børnefamilieydelse, kontanthjælp, boligstøtte, årligt får deres ydelse reguleret med ca. ½% mindre end lønstigningerne. Det bliver til en del i løbet af årene. Finansministeriet har beregnet hvor meget mindre (svar til Finansudvalget 5/9 2008).

En enlig folkepensionist får i 2009 126.512 kr i pension – hvis hendes pension havde fulgt lønudviklingen, ville pensionen have været 154.126 kr eller 27.614 kr. højere.
En sygedagpengemodtager får i 2009 op til 188.500 – hvis hendes dagpenge havde fulgt lønudviklingen, ville beløbet have været 229.580 kr eller 41.080 kr. højere.
Kontanthjæpssatserne er på tilsvarende måde blevet udhulet.
Den store enighed tværs over midten af dansk politik, fra DF til SF, går altså ud på, at de fattigste år efter år efter år skal sakke lidt mere bagud for lønmodtagerne. Socialdemokrater, Radikale og SF distancerer sig så lidt fra de andre ”satspuljepartier” ved at kræve de værste fattigdomsydelser afskaffet.
Så ja – fattigdom er et politisk valg. SF deltager i det valg ”en gros” og vil så mildne luften lidt for de mest klippede får, ”en detail”.

Også i Århus Kommune er SF med i det seneste budgetforlig, som har ført til standardforringelser i ældrepleje og på hjælpemiddelområdet.

Viggo Jonasen
Cand.scient.pol., lektor emer.
Byrådskandidat (Ø)
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov

BEVAR TEATERSALEN, JPÅrhus

(Keld Hvaldsøs ordførertale i byrådet, 2009.02.18)

Forvaltningens forslag til et nyt Østergade Hotel vil tillade, at man vælter alt undtagen forhuset og laver moderne hotel bag facaden. Forslaget er tavst om husets forhistorie.
Det er egentlig en skam.

Det er lidt pudsigt, at venstrefløjen i Århus skal have et næsten-monopol på at gøre opmærksom på huses historiske rolle i Århus. Men det gør vi så.
I registranten over Bevaringsværdige bygninger og miljøer fra 1984 kan man læse:
”Bygningen er en af de bedst bevarede fra 1870’erne”. ”Forbygningen blev opført sammen med forsamlingssalen for Aktieselskabet for en Folkelig Forsamlingsbygning ved Lars Bjørnbak. Arkitekt var V. Puck”.
Lars Bjørnbak? Det var en fremtrædende højskolemand, som grundlagde Viby Højskole. Han var også fremtrædende inden for partiet Venstre, eller som det dengang hed: Reform-venstre. Han grundlagde Århus Amtstidende. Aktieselskabet for en Folkelig Forsamlingsbygning? Det var såmænd også en del af partiet Venstre. Hvorfor bygge en Folkelig Forsamlingsbygning? Det var fordi Århus i 1870’erne var udpræget konservativ, med et bystyre præget af et handelsbourgeoisi og en stor indbyggerskare af officerer. Derfor var byens hotelejere tilbageholdende med at leje lokaler til det hurtigt voksende parti Venstre. Og derfor handlede datidens frembrusende parti selv: man byggede en forsamlingsbygning på en grund i udkanten af byen.

Engang i 1980’erne var der rocktempel i teatersalen eller forsamlingssalen i Østergades Hotel. Musikdirektøren fandt Venstrereformpartiets gamle partifane i et skab. Det kom vistnok hjem til det på det tidspunkt værende Venstre.
Forsamlingssalen, som nu foreslås nedrevet, er i sig selv Århus-historie. Den har være skueplads for Niels Malmros ”Kundskabens træ” – der dansede man lanciers. Den har været eksamenslokale for Århus Akademi og for Århus Katedralskole. Den har været festsal for talløse Århusianeres foreningsarrangementer. Den har været rocktempel og revyskueplads. Og den har været mødelokale for Venstre, dengang det var et folkeligt parti. I 1870’erne og lidt senere.

Der berettes om VU møder og fester i lokalere, dengang uden invitation til nazipartiet
Enhedslisten synes, at det er en skam, hvis denne del af Århus’ historie forsvinder.
Det er forståeligt nok, at man gerne vil have en nutidig brug af området. Men en idérig arkitekt bør kunne indpasse den kulturhistorisk væsentlige sal i et nutidsprojekt.
I indstillingen skrives der: ”Bagbygningen (teatersalen) er registreret med en værdi på 6 i SAVE og der derfor ikke udpeget som bevaringsværdig”. I Kommuneatlas Århus, bind II, er teatersalen registreret med bevaringsværdien ”middel”. Det er det rent bygningsmæssige. Jeg mener, det historiske – også det kulturhistoriske – bør have en vis plads i byrådets beslutninger.

Hvis vi kigger på det gamle Århus, er der – bortset fra Teatret på Store torv – tre historiske teatersale tilbage: Casino, som nu er Svalegangen. Auktionssalen i Mejlgade, hvor Gruppe 38 har optrådt. Og så altså Østergades Hotel. Det er en trediedel af disse kulturminder, som i indstillingen benævnes som ”ikke bevaringsværdig”. For et par år siden var der fire – vi har mistet salen i Arbejdernes Forsamlingsbygning, eller Folkets hus, eller Kongreshuset.
Bybevaring er et spørgsmål om rettidig omhu – når nedrivningen er sket, er det for sent. Problemstillingen bør behandles i teknisk udvalg.

Og så vedtog byrådet 25. marts 2009 at offentliggøre den lokalplan, der tillader neddrivningen

Rådmanden, drengen og forvaltningen, JPÅrhus

I Århus Kommune har byråd og rådmand nedsat et Socialt Forbrugerråd for magistratsafdelingen for Sociale og Beskæftigelsesmæssige anliggender.
Rådet skal beskæftige sig med, om mennesker med sociale problemer får den hjælp, som loven tilsiger kommunen at yde. Rådet beskæftiger sig også med, om kommunens forvaltning fungerer på sådanne måder, at det er egnet til at sikre, at klienter får den hjælp, de har brug for. Eller med en skarpere formulering: om rådmanden styrer forvaltningen, sådan at klienter får den hjælp, de har brug for og krav på.

Sagen om barnet Mads er belyst i medierne – i TV-udsendelsen, i DOK.TV2.dk, og i aviserne – på måder, så nogle forhold må anses som entydigt fastslået. Andre forhold skal undersøges – det har rådmanden besluttet. Som formand for Det Sociale Forbrugerråd, og som fagmand på området, vil jeg godt give et bud på indholdet af undersøgelsen.
Byrådets har som overordnet politik besluttet, at den sociale indsats skal stræbe efter at undgå an- bringelse af børn – at man skal støtte forældre, så de bliver i stand til at fungere som trygge og ud- viklingsfremmende aktører i barnets udvikling. Det er i overensstemmelse med Serviceloven. Hvis barnets udvikling er truet, skal foranstaltninger iværksættes, i sidste instans fjernelse (flytning af barnet over til forældreskabsegnede personer).

Om det konkrete forløb: Det synes fastslået, at forvaltning og familie var enige om, at Mads’ udvik- ling kunne være truet af moderens manglende forældreevne, og at han derfor kun kunne forblive hos sine forældre, hvis faderen kom til at fungere som primær omsorgsperson. Det synes også fast- slået, at kommunen skulle støtte familien i forældrerollen med daglig tilstedeværelse. Konsekvensen af denne oprindelige plan må logisk være, at hvis betingelsen ikke efterleves, kan drengen ikke forblive hos forældrene
Der er tidligt konstateret, at faderen ikke indtrådte som primær omsorgsperson.
Og det er åbenlyst, at kommunen ikke har iværksat fjernelse af Mads på det tidspunkt, hvor det var godtgjort, at faderen overlod drengen til moderen, som alle – incl. moderen – var enige om ikke kunne varetage omsorgen.
Der er modstridende oplysninger om, hvor ofte kommunens ansatte støttede familien ved at opholde sig i hjemmet.
Når spørgsmålet om forvaltningsledelsens rolle – fra rådmand og nedefter – i sagen skal belyses, er det nærliggende af sætte fokus på følgende:
Forvaltningen/socialrådgiveren havde fra starten planlagt, at eftersom moderen ikke havde foræl- dreevne, kunne barnet kun forblive i familien, hvis faren kunne fungere som primær omsorgsper- son. Planen var som nævnt tillige, at forvaltningen skulle støtte familien med daglig tilstedeværelse, og at de derved skulle have fokus dels på barnets udvikling, dels på faderens og moderens forældre- adfærd..
Da fagfolkene så konstaterer, at faderen nærmest konsekvent afleverer barnet til (den anerkendt uegnede) mor, har forvaltningen ikke taget konsekvens af oprindelig plan.
Da fagfolk indenfor og udenfor kommunen konstaterer, at det lille barn helt tidligt udvikler autisti- ske træk, har forvaltningen ikke taget konsekvensen af oprindelig plan.
Forvaltningen – det er socialrådgiver / afdelingsleder / centerleder / socialchef / direktør / rådmand. Det bør undersøges, om sagsbehandler, med fokus på barnets udvikling og farens adfærd, har ind- stillet – i overensstemmelse med oprindelig plan – at barnet så måtte fjernes. Og om et eller flere overordnede led i forvaltningen har besluttet at “se tiden an”.
Det bør undersøges, om sagsbehandler i overensstemmelse med ‘Ånden i byrådet’ har sagt: lad os se tiden an, og om ingen overordnet har spurgt til barnets udvikling og faderens adfærd, og spurgt til og eventuelt direkte godkendt, om det var OK at afvige fra den oprindelige plan.

I begge tilfælde er det væsentlige spørgsmål et om ledelse og “policy”. Det væsentlige spørgsmål er ikke om en tilfældig frontlinie-socialrådgivers vurdering/indstilling.
Den konkrete undersøgelse af forløbet bør suppleres med en undersøgelse af, hvad der er rådman- dens og forvaltningens normale, daglige informationsforløb. Med andre ord: om rådmanden har sørget for at være informeret om væsentlige tildragelser og beslutninger, som han har ansvaret for. Det er jo væsentligt at huske, at rådmanden efter loven er direkte ansvarlig for behandlingen af de enkelte klienter.

Jamen, vil man måske sige – rådmanden kan ikke vide alt. Korrekt. Men han kan og skal sørge for, dels at medarbejderne har klare og brugbare retningslinier for deres arbejde med klienternes pro- blemer, dels at han løbende blive oplyst om, hvorvidt forvaltningen i stort og småt efterlever de på hans vegne givne regler og konkrete beslutninger – herunder også om lagte planer respekteres eller ændres. Og endelig kan og skal han sørge for at være orienteret om større og principielle sager. Undersøgelsen, som rådmanden har besluttet at iværksætte, må ordentligvis belyse både det konkrete forløb og indretningen af rådmandens ledelse af det sociale arbejde.

Viggo Jonasen
Cand.scient.pol., lektor emer.
Formand for Århus Kommunes Sociale Forbrugerråd
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov