Aarhus Stiftstidende 2022.01.06 kronik med overskriften Gammelt byrådsmedlem oplister fortætningskatastrofens årsager
I Arhus har vi Kommuneplan 2017 og en vedtagen Højhuspolitik og mange vedtagne lokalplaner og enkelte ”helhedsplaner” for større byudviklingsområder..
Har planerne medført, at Arhusianerne har overblik over kommunens udviklingsretning og byggeriernes arkitektoniske kvalitet og den kommunale service’s nutidige og fremtidige tilstrækkelighed?
Kan
man slå op i kommuneplanen og se, hvordan det område, hvor man
tænker at købe hus, ser ud om 5 eller 20 år?
Har
århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – grund til at
tage planerne alvorligt?
Stoler
århusianerne – byrødder og bygherrer og borgere – på planerne?
På politikerne?
Svaret
på de 5 spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ.
Det
er demokratisk set ret katastrofalt.
Nu
har jeg i et års tid siddet i byrådet igen, også som formand for
byrådets tekniske udvalg – 27 år efter at jeg sidste gang
stoppede som byrådsmedlem. Selvom jeg mener at have fulgt godt med i
de kommunale sager i alle 27 år – med regelmæssige møder i
Enhedslisten Århus kommunalgruppe – har byrådsarbejdet givet
overraskende indsigter i mekanismerne bag manglen på troværdighed i
kommunens plan-arbejde.
Et
mindeværdigt citat: ”Det bedste sted, en borgmester kan stå, er
under en byggekran”. Gæt fra hvem!
Helt
overordnet har borgmester, rådmand og byråd ønsket flest mulige
boliger til et voksende antal århusianere – helst boende tættere
sammen, begrundet i et ønske om arealbesparelse og mindre trafik.
Derfor har borgmester, rådmand, byråd ønsket at lægge færrest
mulige hindringer i vejen for bygherrers byggeønsker. Konsekvens::
man udarbejder lokalplaner og byggetilladelser uden den forudgående
helhedsplanlægning, som ifølge Kommuneplan 2017 skulle sikre plads
til institutioner, skoler fritidsfaciliteter, som de flere beboere
har behov for – men som den enkelte boligbygherre ikke kan tjene så
meget på at indarbejde i arealanvendelsen. Ofte også med nedrivning
af bevaringsværdige bygninger, som ”ligger i vejen”.
En
plan – en kommuneplan, en helhedsplan, en lokalplan, er jo normalt
en tilkendegivelse af udviklingsretning. I det og det område ønsker
vi den karakter af boligbyggeri og industribyggeri og den og den
byggehøjde og byggetæthed. Så: projektforslag som svarer til
planen, fremmer vi – projekter som er i modstrid med planen,
afviser vi.
Aarhus
Byråd har IKKE ønsket at styre udviklingen. Man har ladet
bygherrernes profitstyrede byggelyst bestemme udviklingen.
Højhuspolitikken
går ud på at understøtte en bevaring af byens karakter af
ådals-by: byg lavt på det lave og højt på det høje. Men byrådet
har tilladt hæmningsløst højhusbyggeri i Århus ådalen:
Ceres-området, godsbanearealet, Sydhavnen, Frederiks Plads. Byrådet
har endog vedtaget en styringsløs formulering: på bestemte steder
vil man ”ikke udelukke højhusbygggeri”. Frederiks Plads,
Sydhavnet, Mindet 6 (”Borgmesterstangen”). På Aarhus Ø er den
oprindelige ganske smukke høje og tætte bebyggelsesplan blevet
tilladt overrendt af større byggehøjde og bebyggelsestsæthed og
færre perspektivåbninger. I den del af kommuneplanrevisionen, der
handler om det åbne land, foreslås at ådalene skal friholdes for
højhusbyggeri. Men ”Skytower” er tilladt i Egådalen, og ved
Frichsvej i Åbyhøj har vi fået Systematic-højhuset.
Århusianerne?
De har sådan set først opdaget udviklingens problemer, når husene
var bygget. Borgerinddragelse? Århusianerne får lov at ytre sig om
planerne, når de næsten er færdige, det vil sige: når rådmand og
embedsmænd har forhandlet et par år om projektet – og så ”vil
det jo være synd for bygherren” at sige NEJ! Om højhuse skrives
så kønt i Kommuneplan 2017: ”Det skal være projekter, der har
respekt for byens rum og arkitektur, og det skal være i konstruktiv
dialog mellem alle involverede parter, ikke mindst århusianerne”.
”Borgmesterstangen”, højhuset på Mindet 6, er et eksempel på
sådan konstruktiv dialog: 243 indsigelser ”giver ikke anledning
til ændring af projektet”.
Vreden,
frustrationen kom til udtryk i valgresultatet november 2021, hvor
højhusjuntapartierne S og V fik betydelig tilbagegang.
Magistratsordningen
eller rettere den måde den fungerer på er en vigtig del-forklaring
på tillidstabet. Når en bygherre har grund og projekt, beder han
(det er oftest hanner) om ”forhåndsdialog” med rådmandens
forvaltning. Rådmanden bestemmer enevældigt, om sådan
forhåndsdialog skal forudsætte, at gældende planbestemmelser er
overholdt. Når rådmanden siger: enhver projektskitse skal
realitetsbehandles, også selvom den overskrider tilladt byggetæthed
og byggehøjde, eller den vil kræve lokalplanændring, ja så må
embedsmændene bruge tid på dialog om projektet og eventuelt om
”tilpasning” til gældende bestemmelser eller ny lokalplan.
Eksempel
1: Sonnesgade 13, som avisen har brugt som eksempel på en ny
politisk verden: kommuneplanen tillod en bebyggelsesprocent på 100 –
bygherren ønskede næsten dobbelt så meget. Hvis plan var plan,
havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag. Men –
efter rådmandens ønske er der brugt uendelig mange
medarbejdertimer, inden man kom frem til at byrådet afviste
projektet.
Eksempel
2: Rolighedsvej 16a, Strandhuset i Risskov Strandpark: umiddelbart
efter vedtagelsen af lokalplan 1031, hvori bevaring af Strandhuset i
uændret form var besluttet, søgte ejer først om ned-rivning og
erstatning med 4 villaer, senere tre og til sidst to huse. Ejeren
mente ikke at skulle respektere lokalplan 1031 – det gjorde
rådmanden heller ikke. Hvis plan var plan, havde bygherren fået et
umiddelbart administrativt afslag. Århusianere fra alle dele af byen
protesterede mod byggeplanen, og bygherren opgav. Monstro projektet
kommer frem igen nu efter valget?
Eksempel
3: Sølystgade 21. Lige efter vedtagelsen af Helhedsplan for
Øgade-kvarteret fremsendte rådmanden indstilling om et
byggeprojekt, der strider mod Helhedsplanen. Hvis plan var plan,
havde bygherren fået et umiddelbart administrativt afslag.
Eksempel
4: Nordre Strandvej 7, ”Øjenlægens hus”: kort tid efter
vedtagelsen af en lokalplan, med tillade bebyggelsesprocent 45 ,på
baggrund af en stor borgerinddragende debat, kom bygherre med projekt
med 80% og større byggehøjde end lokalplanen tilsiger. Hvis
plan var plan, havde bygherren fået et umiddelbart administrativt
afslag. Men rådmand Simsek har ladet bruge mange, mange arbejdstimer
på at ”bearbejde” projektet ned til 69%. Det er ikke fremsendt
til byrådet endnu.
Som
nævnt: projekter behandles i flere år, før ”borgerinddragelsen”
indtræffer. Det har Enhedslisten foreslået ændret – ved noget så
simpelt som en åben projekt-postliste, hvor borgerne vil kunne se
alle ansøgninger om forhåndsdialog om byggeprojekter. Det bliver
spændende at se, om byrådet mener noget med ”tidlig inddragelse”.
Det kan gøres let og billigt – det kan også henlægges til
syltning i rådmandens enevældige sylteglas.
Kommuneplan2017
fremhæver vigtigheden af, at vi sikrer byens forsyning med rent
grundvand. Men med den netop vedtagne Marienlyst-udviklingsplan, og
med den foreslåede Malling-byudvikling, vil man lægge ganske store
bykoncentrationer i drikkevandsdannelsesområder – med fri
round-up-ret i villahaverne.
Århusianernes
by er i de seneste 10 år blevet påført meget
mindre-end-meget-smukt byggeri. Mange børnefamilier tilbydes at bo i
lejligheder med langt til institution, overfyldte skoleklasser,
venteliste til fritidsfaciliteter – grundet mangel på samtidig
forsyning med faciliterer. En del flyttter til Skanderborg og
Hinnerup. Det problem vil ikke blive løst, blot ved at øge udbuddet
af villagrunde.
Som
nævnt: Svaret på de 5 spørgsmål er i alt for mange tilfælde NEJ.
Og det er GALT!
Vi
har brug for, at århusianerne kan have tillid til planproces og
borgerinddragelse.
Vi
har brug for en meget anderledes kommuneplanpraksis i Århus, ikke
mindst: med respekt for flere af de smukke men efter deres indhold
byggeri begrænsende ord i kommuneplan 2017.
Vi
har brug for, at borgerinddragelse bliver mere end blot ret til at
ytre sig – og blive tilsidsesat.
Viggo
Jonasen
nu
2. suppleant til Århus Byråd (EL)