Politiske systemer som konflikthåndteringssystemer: met logh skal man land bygge – landskabslove og tingene (repræsentationen) som lovgivende. (down-up)
Begrebet magt (indflydelse) -> vold.
Staten som havende monopol på legitim vold, indadtil og udadtil.
Om bureaukratiet og andre former for lederskab:
– legitimering: valg (bottom-up), guddom (top-down), ejendom hhv. autoritet (”mesterskab”, profession)
– informationskanaler: det ”klassiske” bureaukrati og socialrådgiverfaget ”økonomisk planlægning”
– udøvelse: ordre – forhandling – ”retten til det sidste ord”
Politisk og økonomisk organisation i Danmark:
Legitimitet – – magt:
– det gamle danske valgkongedømme: kongen vælges til bestemte funktioner (ret, krig)
– stænderrepublikken, håndfæstningerne (NB kirken som stand)
– enevælden fra 1660 – Fr. d. store: “Kongen er statens første tjener” – lederrollen.
Lokale selvstyreformer: bystævne, magistrat, laugsvæsen, universitet.
(Forskel efter reformationen i forhold til katolske lande)
Lidt mere om bureaukratiet som organisationsform:
Webers idealtype: det preussiske militærvæsen, jern- og tekstil industrien (top-down) = Taylor’s ”scientific management”
Montesquieu: checks and balances, de tre statsmagter (lovgivende, udøvende, døm-mende) => tre konfligerende klasser
Organisationsdannelse og -funktion ses i relation til fig. 2.6 i Dansk Socialpolitik 1708-1998, under en aktør-struktur synsvinkel
Danmarkshistorien som ”casestudy” for organisationsudvikling – lidt om stat og kommune og meget om foreninger:
Perioder (Jfr. Dansk Socialpolitik 1708-1998):

Hent artiklen her: 2002 VJ Organisationsformer i Danmark