METTE FREDERIKSENs FATTIGDOMSPOLITIK

FATTIGDOMPOLITIK

Læserbrev Politiken 2019.12.24

Fattigdomspolitik

Mette Frederiksens regering har nu spillet ud: fattigdommen er et fast led i regeringens politik.

Ydelseskommissionen, med Torben Tranæs som formand, skal ”udgiftsneutralt” fordele fattigdommen lidt mere ligeligt – ”Sikre, at borgere og familier i kontanthjælpssystemet, der ikke har andre forsørgelsesmuligheder, har en nogenlunde ens levestandard”. Altså tage lidt fra de næstmest fattige og fordele det til de mest fattige.

Ydelseskommissionen skal se på forsørgelsesydelser, enkeltydelser og løbende tillægsydelser, som personer i kontanthjælpssystemet kan modtage, herunder boligsikring, særlig støtte, børnetilskud mv.

Mette Frederiksens regering står fordelingspolitisk til højre for Helle Thornings regering: Helle Thorning ville afskaffe fattigdomsydelserne og lade de fattige få mere – Mette Frederiksen vil fordele fattigdoms-ydelserne mere lige blandt de fattige: ”en nogenlunde ens levestandard”.

Altinget kalder Ydelseskommissionen for en invitation til blå blok.

Hvis Ydelseskommissionen skal sikre ”en nogenlunde ens levestandard” for fattige i Fjaltring, Nakskov og Roskilde, herunder sørge for at boligstøtten indrettes under hensyntagen til huslejeniveauet i Fjaltring, Nakskov og Roskilde, vil resultatet IKKE blive nogen forenkling af ydelsessystemet.

Men det mest beklemmende i udspillet er, at fattigdommen nu blot skal systematiseres, som en fast del af Danmarks social- og arbejdsmarkedspolitik.

SF, satsreguleringen og fattigdommen

JPÅ

Fattigdom – hvem har truffet valget?

Thomas Medom (SF) fastslår korrekt nok, at fattigdom – også børns fattigdom – er en følge af politiske valg (JPÅ 20.05). Han nævner kontanthjælpsloft og starthjælp som årsager til fattigdommen. Kontanthjælpsloftet blev vedtaget i 2002 af et ”bredt flertal”, alle partier minus SF og Enhedslisten – starthjælpen blev vedtaget i 2002 af regeringspartierne og DF.

Thomas Medom nævner ikke satsreguleringsaftalen fra 1990 som årsag til fattigdom. Det er den aftale mellem alle folketingets partier, minus Enhedslisten , som bestemmer, at modtagere af ”overførselsindkomster”: dagpenge, førtids- og folkepension, børnetilskud, børnefamilieydelse, kontanthjælp, boligstøtte, årligt får deres ydelse reguleret med ca. ½% mindre end lønstigningerne. Det bliver til en del i løbet af årene. Finansministeriet har beregnet hvor meget mindre (svar til Finansudvalget 5/9 2008).

En enlig folkepensionist får i 2009 126.512 kr i pension – hvis hendes pension havde fulgt lønudviklingen, ville pensionen have været 154.126 kr eller 27.614 kr. højere.
En sygedagpengemodtager får i 2009 op til 188.500 – hvis hendes dagpenge havde fulgt lønudviklingen, ville beløbet have været 229.580 kr eller 41.080 kr. højere.
Kontanthjæpssatserne er på tilsvarende måde blevet udhulet.
Den store enighed tværs over midten af dansk politik, fra DF til SF, går altså ud på, at de fattigste år efter år efter år skal sakke lidt mere bagud for lønmodtagerne. Socialdemokrater, Radikale og SF distancerer sig så lidt fra de andre ”satspuljepartier” ved at kræve de værste fattigdomsydelser afskaffet.
Så ja – fattigdom er et politisk valg. SF deltager i det valg ”en gros” og vil så mildne luften lidt for de mest klippede får, ”en detail”.

Også i Århus Kommune er SF med i det seneste budgetforlig, som har ført til standardforringelser i ældrepleje og på hjælpemiddelområdet.

Viggo Jonasen
Cand.scient.pol., lektor emer.
Byrådskandidat (Ø)
Hørgårdsvej 18
8240 Risskov