Så kom planen. Den dynamiske trio lover 180.000 flere i beskæftigelse frem til 2020.

Planen omtaler kickstarten og energiforliget, med samlet merbeskæftigelse på 20.000. OG DET ER SÅ DET!

Lidt mere i detaljen: planen forudser en vækst i den offentlige sektor på 0,8%. Men hvis produktiviteten i den offentlige sektor forventes at stige med 0,8% eller mere, er det jo ensbetydende med uændret eller lavere beskæftigelse (antal ansatte) i den offentlige sektor. Så: hele mer-beskæftigelsen forventes at komme i den private sektor. Forventes, ja – thi ingen mekanisme til skabelse af privatsektor merefterspørgsel efter ledige hænder beskrives i ”2020 planen”.

Da Anker Jørgensen regeringen i 1977 indførte tilskud til ”ekstraordinære lære- og praktikpladser”,sagde den daværende konservative formand for Arbejdsgiverforeningen i Århus, murermester Erik F. Quist: ”jeg kan ikke uddanne en murerlærling, fordi jeg får et tilskud. Jeg kan uddanne en lærling, hvis nogen vil have mig til at bygge et hus”. Det er altså efterspørgslen, der bestemmer beskæftigelsen.

Det ser ud som om regeringen mener, at et øget antal arbejdssøgende på 60.000 er ensbetydende med 60.000 flere i job – det svarer jo til Hjorth Frederiksens regnemodel, ”Dream-modellen”,som finansministeriet vistnok stadig bruger. Men: en arbejdsgiver ansætter jo ikke én mere, fordi hun får 60.000 ansøgninger.

Og 2020 planen har bortset fra ”kickstarten” ikke noget om, hvordan regeringen vil øge arbejdskraftefterspørgslen med de 160.000.