2022 NYTÅRSBREV dec 2022

Fremhævet

Udgivet den af

Ønsket fra sidste nytårsbrev – ”Genoptagelsen af status som ”forhenværende medlem af Århus Byråd” tilsiger et mindre arbejdsomt og mere mildt og fredeligt 2022. Og sådan ét kan jeg ønske alle jer andre også!” – blev ikke helt indfriet!

Putins Ukraine-krig har skygget noget for de hjemlige politiske og private tildragelser. Næsten hver dag har jeg slået op på Ukraine war today, med opdateringer fra alJazeera og Guardian og BBC og Steigan.no. Det er ikke morsom læsning. Lyspunkterne: mest Maj, børn, børnebørn og sejlads.

2022 NytårsbrevDownload

EKSKLUSIONSSAGEN – baggrund, forløb, analyse, eftertanke – partiets? og min

Udgivet den af

eller: hvordan det gik til, at Enhedslistens HB og Årsmøde løj om en partiveteran – og brugte en kvart million på at blive dømt efter straffelovens § 267 stk 1. Eventuel parti-eftertanke?

Dramaet om eksklusion af en partiveteran bliver oftest belyst ud fra formalia.

Hermed lidt om kontekst og om hoved- og bi-aktørers positioner.

Viggo Jonasen – fra 1. august 2025 igen byrådsmedlem i Aarhus (EL?)

Bagtæppet for eksklusionsagen – min kritik af socialdemokratiseringen af byrådsarbejdet

2010-2013 byrådsperioden: Jette Jensen repræsenterede EL i byrådet. Hun holdt en klar og kritisk politisk linie ikke mindst i forhold til borgmesterpartiets økonomiske politik, der jo beskar den offentlige service, lettest målt på antal kommunalt ansatte pr 1000 indbyggere.

2014-2017 Maria Sloth, Jette Jensen og Peter Bonfils repræsenterede EL. I den periode svækkedes kritikken af borgmesterpartiets nedskæringspolitik, og byrådsgruppen fik opbakning i bestyrelsen til budgetforligspolitikken. Borgmesterudsagn “Jeg har aldrig haft så lidt besvær med Enhedslisten som siden de blev tre”.

2018-2021: Maria Sloth (udtrådt i 2018, fraflyttet), Keld Hvalsø. Lone Norlander Smith trådte ind efter Maria Sloth. Keld Hvalsø gik på orlov i 2019, Peter Bonfils trådte ind. Peter Bonfils trådte ud januar 2021 (begrundelse: “jeg er socialdemokrat”) og Viggo Jonasen trådte ind.

Siden 1993 har jeg været medlem af EL kommunalgruppen og fulgt byrådsarbejdet tæt.

Igennem årene 2014-2021 kritiserede jeg – en gang imellem offentligt – den alt for forligsvenlige linje, som især Peter Bonfils og med ham bestyrelsen anlagde. En linje, som var i strid med EL’s program og valgprogram. Og jeg kritiserede, at byrådsgruppen benægtede, at der var sociale nedskæringer i budgetforligene. At gå i forlig kan være fornuftigt – men at rødvaske forliget undergraver partiets troværdighed. Det flertal i bestyrelsen, som støttede Peters forligslinje, var SURE på mig for kritikken. Og de har nok følt sig dobbelt-snydt, da Peter forlod partiet med beskeden “jeg ER socialdemokrat”. “Jeg har alt for længe næret en socialdemokrat ved min barm”.

I august-september 2021 var det kommet til åben konflikt, da jeg gik imod forligsforhandlinjen, som Lone Norlander fastholdt. Det kulminerede, da bestyrelsen enstemmigt – med støtte fra byrådsmedlem Viggo og spidskandidat Laura Bryhl – underkendte det forlig, som Lone Norlander og kandidat Katrine Vinther Nielsen havde skrevet under på.

2022-2025: valgt november 2021 blev Laura Bryhl, Katrine Vinther Nielsen, og Thure Hastrup.

Laura fik efter valget tre arbejdstunge byrådsposter: magistratsmedlem, formand for Teknisk Udvalg, og socialudvalget. Samt posterne i Aarhus Vand og Kredsløb.

I løbet af kort tid gik hun ned med stress – som jo især Solveig havde advaret om risikoen for.

Det var i øvrigt i samme periode, hvor eksklusions-intrigen blev smedet – se nedenfor!

Under valgkampen efterår 2021 havde de tre øverste kandidater Laura Bryhl, Katrine Vinther Nielsen og Thure Hastrup holdt sig for sig selv, og samarbejdede ikke, som ellers aftalt, med de næste tre kandidater Solveig Munk, Viggo Jonasen og Peter Iversen, men meget med Lone Norlander og byrådsgruppe-sekretær Ole Jessen. Bestyrelsen trak i valgkampen hårdt på spidskandidat Laura – trods advarsler fra Solveig og Viggo om risikoen for at nedslide hende.

Eksklusionssagens forløb

I 2021-2022 kørte i EL en omfattende debat om “sexisme” – lidet konkret men meget engageret.

Enhedslistens Hovedbestyrelse (HB) og siden årsmøde besluttede i marts hhv. maj 2022 at ekskludere mig. Som begrundelse påstod de “… sexistisk og chikanerende adfærd .. systematisk adfærd gennem længere tid, er dette at betragte som sexistisk chikane” ”Indstillingen sker på basis af henvendelsen fra Laura Bryhl og Kathrine Vinther Nielsen.”

Det kom som en overraskelse. Jeg havde INTET hørt eller set om sådan anklage, før FU 15. marts sendte mig mail om, at FU havde indstillet mig til eksklusion.

Forud var der sket følgende:

På et partimøde 6. februar 2022 henvendte Katrine Vinther Nielsen (KVN) sig til FU medlem Lisbeth Thorfing (LT) om ”problemer med sexisme i Aarhus”.

Lisbeth instruerede Katrine om at komme med en konkret beskrivelse af Viggo Jonasens handlinger, så ville FU vurdere handlingerne og overveje eventuelle sanktioner.

Derefter udarbejdede KVN (og Laura Bryhl? og ? og evt. andre? nogen fra bestyrelsen?) et udkast til ”Henvendelse 1”, hvilket udkast pendlede et par gange mellem LT og KVN, indtil Lisbeth kunne godkende ”Henvendelse 1” som beslutningsgrundlag. FU modtog desuden en ”redegørelse” fra Lone Norlander, et bestyrelsesreferat fra Århus-bestyrelsen, og et brev fra mig til Laura Bryhl og bestyrelsen om samarbejdsproblem i kommunalgruppen.

(foranstående afsnit bygger på udsagn fra Lisbeth Thorfing under injuriesagsretsmødet)

På et kulturpolitisk møde i Århus ca. 26. februar udtalte et FU-medlem eller et medlem af Arhus-bestyrelsen: ”20 marts vil en fremtrædende sexist blive fældet”. (da har ”nogen” aftalt en køreplan!)

15. marts kl 20.54 får jeg mail fra LT om, at FU har besluttet at indstille til HB mødet 20. marts kl 18, at jeg ekskluderes. Bilag til FU beslutningen var ”Henvendelse 1” (udateret og usigneret), Lone Norlanders ”Redegørelse”, og bestyrelsesreferat og brev fra mig til bestyrelse og Laura.

Ingen forudgående orientering! Frist for bemærkninger fra min side 18. marts kl. 18.

Samme 15. marts sendte jeg foreløbige bemærkninger til HB, hvori jeg tilbageviste beskyldningerne i ”Henvendelse 1”. Jeg gjorde opmærksom på, at Lone Norlander i sin ”redegørelse”, i hvilken hun påstod, at jeg havde chikaneret Peter Bonfils ud af parti og byråd for selv at komme i byrådet, undlod at nævne de politiske uenigheder og undlod at nævne Peters begrundelse for udmeldelse af parti og udtræden af byråd: ”Jeg ER socialdemokrat”.

16. marts vedtog FU så, at man ville se bort fra de tre bilag, så alene ”Henvendelse 1”, som oplystes at være fra Katrine Vinther Nielsen og Laura Bryhl, lå til grund for eksklusionsindstillingen.

20. marts 2022 besluttede HB eksklusionen, efter to korte indlæg fra mig og fra Solveig Munk (Byrådsmedlem i Århus).

Årsmødet stadfæstede eksklusionen 15. maj 2022.

Eftersom jeg ikke havde chikaneret eller udvist sexistisk adfærd og ikke ville have beskyldningen hængende på mig, anlagde jeg injuriesag. Sagen førtes i Københavns byret 30. april 2024.

Enhedslisten forsøgte i Byretten at føre sandhedsbevis for påstandene.

EL’s vidner i retssagen var Laura Bryhl, Katrine Vinther Nielsen og Lisbeth Thorfing, FU–ansvarlig i sagen.

Bevisførelsen fungerede som offentlig striptease – partiet stod helt afklædt!

”Henvendelse 1” fra Laura Bryhl og Katrine Vinther Nielsen indeholder 15 udsagn, som jeg havde kommenteret/gendrevet i notat til HB, et notat som også var dokumentation i retssagen, og som dommeren tydeligvis havde læst.

Dommeren spurgte LT: ”når Viggo Jonasen modsiger udsagnene i ”Henvendelse 1”, gav det så ikke FU anledning til undersøgelse?” Svar ”Nej.” ”Slet ingen undersøgelse?” ”Nej”.

Enhedslisten blev dømt til at anerkende, at beskyldningerne var grundløse og ærekrænkende.

Dommen er krystalklar: i retsmødet er ikke dokumenteret chikane endsige sexistisk chikane. Påstanden er ærekrænkende, hvorfor partiet skal betale ”tort-erstatning” kr. 10.000 som krævet.

Enhedslisten ankede dommen til landsretten, men Procesbevillingsnævnet har afvist anken.

Efter at dommen er blevet endelig, er der indsendt tre forslag til EL-årsmødet 7-9. juni 2025: grundet dommen om, at begrundelsen var grundløs, bør årsmødet ophæve eksklusionen. HB indstiller til årsmødet, at man undladet at behandle forslagene. Begrundelse: eksklusionen er behandlet af årsmøde (det nævnes ikke, at det var før injuriedommen).

Analyse I – hvordan partiets beslutningsforløb har været

Partiet mørkelagde sagens forløb, med henvisning til ”personsag”. Injuriesagen gav lys.

Retsforhandlingen bidrog med ny indsigt. Især Lisbeth Thorfings forklaring gjorde det muligt at opstille en forløbsbeskrivelse, som gjort ovenfor.

Flere aspekter af sagsforløbet burde give anledning til parti-selvransagelse:

Lisbeth Thorfings rolle i forløbet fra 6. februar 2022 til FU’s vedtagelse ca 11. marts 2022: efter henvendelsen fra KVN bistår LT Katrine med udformningen af det papir, ”Henvendelse 1”, der skal danne grundlag for FU’s stillingtagen. At Lisbeth både fungerer som redaktionsmedlem på anklageskriftet og beslutningsdeltager i vurderingen af anklagerne i FU og HB – burde i en honnet organisation føre til overvejelse om inhabilitet.

At FU/HB ikke overvejer, hvilke motiver en snæver personkreds kan have haft til at forsøge at få mig smidt ud med ”bæredygtig” begrundelse sexisme – og til at vælge ”hurtigt-op-ad-væggen- og-skyd-i-diskretion” modellen.

At FU og HB ikke tager anledning af min tilbagevisning af beskyldningerne til undersøgelse af sandhedsværdien af påstandene i ”Henvendelse 1” var overraskende for dommeren. Med god grund.

At FU ikke forelægger mig anklagen, før man beslutter at indstille til eksklusion, er både uanstændigt og i strid med partivedtægten § 25 stk. 2: ”Før et medlem indstilles til udelukkelse skal vedkommende have oplyst, hvad årsagen er til, at udelukkelse overvejes”

Tolkningen og udvidelsen: FU/HB har ikke taget stilling til, hvilke af de 15 udsagn i ”Henvendelse 1” der kan benævnes ”chikanehandlinger”, rettet mod Laura – men blot sammenfatningsvis kalder det hele for ”systematisk chikane .. gennem længere tid”. Lisbeth T betonede i retten, at man ikke bliver ekskluderet for meninger – kun for handlinger.

Mørklægningen: At partiet helt har mørklagt, hvem der – udover Lisbeth Thorfing, Katrine Vinther Nielsen, Laura Bryhl, Lone Norlander – har deltaget i udarbejdelsen af bilagene er uklædeligt.

Ikke-inddragelsen: At partiet ikke har forespurgt min partiafdeling, og at vi ikke kan få at vide, hvilke personer eller instanser man har spurgt i sagen, er pinligt for en organisation, der fremhæver åbenhed og retssikkerhed.

Efter eksklusionen har den lokale partibestyrelse indtil nu fastholdt, at man ikke udtaler sig om eksklusionen, fordi det er en personsag, men at man blot loyalt retter sig efter beslutningen. Og derfor ikke kan acceptere mig som byrådsmedlem (1. suppleant)

Analyse II – den lokale partiorganisation og min position som 1. suppleant (919 stemmer)

Efter eksklusionen trådte Laura Bryhl ud af byrådet, efter et par stress-sygemeldinger. Det hjalp ikke, at Thure Hastrup overtog magistratsposten og Katrine V.N. socialudvalgsposten. Så: Solveig Munk trådte ind, og overtog den arbejdstunge post som formand for Teknisk Udvalg. I den forbindelse bestemte Thure & Katrine & bestyrelsen hen over hovedet på Solveig, at posterne i Aarhus Vand og Kredsløb gik til Thure, skønt de normalt var forbundet med Teknisk Udvalgs formandsposten. De to ville ikke samarbejde med Solveig, vistnok bl.a. begrundet med, at hun havde støttet mig under eksklusionssagen.

Med Lauras udtræden fik jeg status som 1. suppleant. Det fik bestyrelsen til at skrive til mig om at nedlægge min 1. suppleant post. Hvilket der jo ikke er hjemmel til i kommunestyrelsesloven. Bestyrelsen har siden ytret utilfredshed med, at Solveig lod mig indkalde som suppleant til et mødet, hvor hun måtte sygemelde sig.

Senere udmeldte Thure Hastrup sig og blev løsgænger (og siden indmeldt i Alternativet) og Katrine V.N. meldte sig ind i SF. Disse to udmeldelser førte dog ikke til bestyrelses-opfordring til at nedlægge mandatet.

Senest har Katrine V.N. tilkendegivet, at hun udtræder af byrådet af arbejdsmæssige grunde – så Viggo Jonasen bliver pr. 1. august 2025 igen byrådsmedlem. Det giver jo særlig aktualitet til forslagene om at ophæve den grundløse eksklusion.

I samme anledning har jeg skrevet til den lokale bestyrelse: ”2025.05.23 Come-back kid.

I dag har Stiften meddelt, at Kathrine Vinther Nielsen træder ud af Aarhus Byråd. Så suppleant Viggo Jonasen træder ind.

I den anledning orienterer jeg Enhedslistens Kommunebestyrelse i Aarhus.

Såfremt bestyrelsen vil opfordre Enhedslistens årsmøde til at ophæve den grundløse eksklusion – som bekendt har byretten jo dømt eksklusionsbegrundelsen grundløs! – vil jeg som genindtrådt byrådsmedlem repræsentere parti og valgprogram, som jeg blev valgt på, og genindtræde i partiet og betale partiskat. S’føli hvis årsmødet efterkommer en sådan opfordring.

Venlig hilsen

Viggo”

Bestyrelsen svarede:

”Kære Viggo Jonasen

Tak for din henvendelse til kommunebestyrelsen i Enhedslisten Aarhus.

Bestyrelsen for Enhedslisten i Århus Kommune bakker op om Hovedbestyrelsens og Enhedslistens årsmødes beslutning om din udelukkelse, og vi ønsker ikke, at du repræsenterer Enhedslisten i byrådet. Vi vil af samme årsag heller ikke opfordre Enhedslistens kommende årsmøde til at ophæve din udelukkelse fra partiet.

På vegne af bestyrelsen, Ane Pind Bagge”

Hidtil har bestyrelsens svar på henvendelser om eksklusionen været: vi kommenterer ikke personsagen.

Nu er bestyrelsen åbenbart kommet videre i beslutningsprocessen: ” .. bakker op om Hovedbestyrelsens og Enhedslistens årsmøde om din udelukkelse”.

Der anføres ingen begrundelse.

Monstro opbakningen er vedtaget før eller efter, at Enhedslisten blev dømt for, at begrundelsen for udelukkelsen er grundløs og ærekrænkende?

Også lidt interessant, hvor mange i bestyrelsen der har stemt for beslutningen.

Eftertanke:

Mange har spurgt: hvad vil du dog i det parti, der har behandlet dig så sjofelt?

Svaret: der er mange gode venner og socialister i Enhedslisten. Der er et godt kommunal-politisk program. Og jo da ikke mindst: EL har hidtil haft flest politiske standpunkter, der svarer til mine. Hvis flertallet af årsmødets delegerede genopretter partiorganisationen som en hæderlig organisation, der retter egen fejl-beslutning, vil jeg stadig være i organisation med dem.

Og hvis ikke? Hvis parti-vedtægten er ”§1 partiet har altid ret. § 2 Når partiet fejler, gælder § 1”. Tjah, så er partiet en så ringe organisation, at jeg ikke har grund til at være i den.

Kanhænde flere vil mene det samme.

Siden kommer så spørgsmålet: hvordan er partiet i øvrigt for tiden ved at udvikle sig?

PS: Dommen, stævningen og bilag, herunder også ”Henvendelse 1” og mine bemærkninger til de 15 punkter, kan ses på hjemmesiden www.viggojonasen.dk Det er såmænd ganske underholdende!

BYRÅDET OG EJENDOMSSALG

Udgivet den af

LOKALAVISEN 2025.05.04

Vi har set en del eksempler på, at Aarhus Byråd har solgt ejendomme for at finansiere driftsopgaver, med ret så uhensigtsmæssie konsekvenser. Og vi ser stadig forslag om sådanne dispositioner.

Et af de bedste/værste eksempler var byrådets salg af Vejlby Skole til nedrivning og senere boligbebyggelse, for at finansiere noget af ”kulturby 2017” projektet. De afledte omkostninger dukkede op ikke meget senere, særligt behovet for udvidelse af Risskov Skole. Og mon ikke de omkostninger så rigeligt overstiger salgsprovenuet?

Aktuelt ser vi argumentationen: sælg og bebyg det økologiske landbrugsareal i Hjortshøj, som drives af Andelssamfundet, ”for at opfylde grundsalgs-måltallet” – som Gert Bjerregaard (V) har prædiket. Det er også ham, der foreslår at sælge ejendommen Jægergården for at dække (nogen af) udgifterne til at vedligeholde andre kommunale ejendomme.

Det er ”cigarkasseøkonomi” som man havde det i 1700 tallet, da driften af ”Kongeligt Frederiks Hospital” skulle finansieres af overskuddet fra det norske postvæsen. Det er ikke nutidig kommunal driftsøkonomi.

Kommunale ejendomme bør (kun) sælges, hvis de er blevet uden nytteværdi for kommunen – og hvis salget i øvrigt tjener et fornuftigt byplanmæssigt formål.

Det er tosset at fjerne et velfungerende økologisk landbrug i Hjortshøj, som passer godt ind i lokalsamfundet, blot for at leve op til et grundsalgs-måltal.

Det er tosset at sælge Jægergården uden plan for hvordan funktionerne i den (bedre) kan varetages. Bjerregaard har jo i forslaget ikke nævnt noget om tilgængelighed for århusianerne til den kommunale forvaltning. Bus- og letbane- og cykelstibetjeningen af Blixen-kontorerne i Brabrand tåler ikke sammenligning med Jægergårdens. Og det er altså ikke alle borgerrettede funktioner, som i dag bør varetages elektronisk.

STADIONSKANDALEN OG EMBEDSMÆNDENE

Udgivet den af

Aarhus Stiftstidende 2025.05.10

Aarhus Byråd havde 9. april forespørgselsdebat om, hvordan det kunne gå så galt med stadionprojektets økonomi. Borgmester og rådmænd lagde sig fladt ned: De indrømmede, at de tidligere skulle have givet byrådet besked om forventelig budgetoverskridelse, og at de skulle have krævet ordentligt kommissorium og bedre sagsforberedelse i styregruppen.

Nå ja – hvem sparker videre på en liggende, angrende skyldig? For resten hørte man ikke noget til tidligere rådmand og styregruppemedlem Bünyamin Simsek i den debat. Dermed løb den sag ud i sandet.

Og dog! Der forekommer mig – både som gammel byrådspolitiker og ikke mindst som cand.scient.pol. – at tilbagestå nogle ubehandlede spørgsmål.

Borgmesteren er ansvarlig for, at kommunens forvaltning i snæver forstand er lovmedholdelig, og at den lever op til god forvaltningsskik. Borgmesteren er ikke alene om den opgave – han har en stadsdirektør og en økonomidirektør, som skal være fagligt kvalificerede til at understøtte borgmesteren i udøvelsen af ansvaret.

Det er muligt, at den ufatteligt sjaskede økonomistyring og mødeforberedelse i styregruppen ikke er direkte ulovlig. Men den er ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Ligesom det fagligt er pligt for statsministerens departementschef at gøre statsministeren opmærksom på, at man IKKE beordrer minkene aflivet uden, at man har lovhjemmel til det – lige sådan er det fagligt en pligt for stadsdirektør og økonomidirektør at følge med i, om borgmesteren forsynder sig mod budgetregler og anden god forvaltningsskik f.eks. ved at iværksætte større udgiftskrævende tiltag uden for budgetrammen.

Og når det allerede i 2021 af rådgiver blev beskrevet for styregruppen, at stadion ikke kunne bygges for det opstillede budget – ja, så bør de nævnte embedsmænd trække borgmesteren i frakkeskøderne eller borgmesterkæden og sige: Der må søges budgetmæssig dækning. Eller siges STOP. Har de gjort det?

Borgmesters og rådmænds bortforklaring om, at “vi troede, at overskridelsen kunne holdes inden for det samlede Kongelunden-budget”, er tyndere end meget vand. De kunne da ikke “bare” aflyse alle de øvrige Kongelunden-tiltag for at finansiere luksusudgaven af VIP-faciliteter – uden byrådets stillingtagen. Har direktørerne gjort opmærksom på det?

Jo, vi har i Danmark et system med politisk styring af kommuner og stat. Men det betyder IKKE, at de ansatte – som i Trumps og Inger Støjbergs administration – blindt skal “gøre som fatter siger”. Vi har faktisk en demokratisk doktrin om, at embedsmænd skal sikre loves og reglers overholdelse – også når politikerne har lyst til at træde ved siden af.

INJURIESAG UPDATE

Udgivet den af

INJURIESAG – UPDATE:

Københavns Byret dømte 28. maj 2024:

”THI KENDES FOR RET:

Enhedslisten skal anerkende, at udsagnet fremsat i det udaterede hæfte med titlen »Materiale til behandling af eksklusionssag vedr. Viggo Jonasen – Enhedslistens årsmøde 2022« om, at Viggo Jonasen gennem længere tid har udøvet systematisk sexistisk chikane over for et medlem af Enhedslisten, er ubeføjet.

Enhedslisten skal til Viggo Jonasen betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

Enhedslisten – Landsorganisationen skal til Viggo Jonasen betale sagsomkostninger med 35.750 kr. ”

Så vidt, så godt.

Derefter besluttede Enhedslistens Hoved Bestyrelse at anke sagen – hvilket skete 20. juni 2024.

Hvorefter Landsretten ved dom 23. august 2024 afviste sagen. Sagsomkostninger 2.500 kr.

Hvorefter Enhedslisten har søgt Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Landsretten (de må jo have penge nok!) – et spørgsmål, som Procesbevillingsnævnet i dag, 2. februar 2025 ikke har taget stilling til.

Men underholdningen er ikke slut med det.

NY INJURIESAG

Dagen efter dommen, 29. maj 2024, skrev byrådsgruppeformand Lasse Puertas Navarro Olsen, Ålborg, i Enhedslistens debatforum (med op mod 2000 medlemmer) i en kommentar i en debat om dommen i Face- book-gruppen »Enhedslistens medlemsforum« følgende:

»Poul Krogsgard: Årsmødet har stadfæstet eksklusionen på det grundlag, der forelå, og kun Hovedbestyrelsen kan ophæve en eksklusion.

Derfor står det jf. vedtægternes §24, stk. 5 Viggo Jonasen frit for at søge om at blive genoptaget i partiet.

Jeg håber så, at Hovedbestyrelsen siger pænt nej tak til at få en ‘sexistisk chikanør’ tilbage i partiet.

Jeg mener snarere, at man bør overveje at anke dommen. Eller at klage over dommeren”,

Foruden at være byrådsgruppeformand i Ålborg har Lasse også været ordfører for Hovedbestyrelsen på EL-årmødet i 2022, hvor han begrundede eksklusionen med de samme beskyldninger, som jo stod i årsmødehæftet om min påståede ”adfærd”.

Så: nu har jeg stævnet Lasse Puertas Navarro Olsen, Ålborg, for injurier. Eftersom udtalelsen ”sexistisk chikanør” faldt lige i forlængelse af byrettens dom, og eftersom han klandrer dommeren, bliver vandringen igennem byretten i Ålborg næppe lettere for Lasse.

Og nej – jeg har ikke tænkt mig at retsforfølge enhver lille fisk, der måtte finde på at genbruge den ærekrænkende betegnelse. Men – en partiorganisation og en byrådsgruppeformand må dog nok regnes blandt de større torsk. Og nej – torterstatning i sagerne skal ikke være indtægtskilde for mig – overskud efter sagsomkostninger bliver allokeret til passende velgørende formål.

Relevante bilag i historien kan findes på www.viggojonasen.dk under ”injuriesag”.

Nå-ja – dette skrives ca samtidig med at EL-HB stemmer om eksklusion af Ulf Harbo – byrådsmedlemmet i Norddjurs, der har fået stor succes med at fremtvinge en anstændig behandling af borgere med sociale problemer. Partiet kaster guld på gaden!

ÅRSBREV 2024

Udgivet den af

Igen i år står levetidsforlængelse på dagsordenen. Piletræet blev nok engang stynet. Det er jo stadig gyngestativ for ”jordbærret” og fixpunkt for klatretov. Men det begyndte at vise tilbøjelighed til hældning, så det blev top-lettet. Dels af en Viggo, dels og navnlig af en Peter. Og mon ikke det skyder grene og grønne blade igen til foråret? Det kostede 50 øre, da Niels Bertelsen plantede det i 1924. Godt klaret!

Vedligehold af os selv og af os selv og af husene på matrikelnummeret er en del af dagsordenen.

2024 ÅRSBREVDownload

SYMI – facts and questions

Udgivet den af

SYMI – facts and questions about development in population, production and living conditions. ed. 4, 2019/2024

Over the centuries, Symi gained wealth by agriculture, shipbuilding, trade, seafaring, wreck-regaining, sponge fishing. At the end of the 19th century between 22.000 and 30.000 inhabitants (different figures have been provided) earned their living in the island.

How many in each of the trades? Only partially known. Role distribution between genders? Unknown. We can see by the size of ruined houses on the waterfront and along the Kali Strata that a number of very wealthy families have dominated parts of the society.

A study (Arzu Baykara Taşkaya 2022) tells that sponge fishing has played at role in the middle age but increasingly has replaced agriculture in 18-19th century, especially after introduction of diving-bell and diving-suit after 1860’es. The machinery gave rise to conflict: Some traditional divers destroyed moderne machinery and raided workshops for machinery. The air supply to divers made it possible to stray under water for longer time and expanded the spongefishing season to an almost round-the-year activity. Also a new technique: trawling sponges from the seabed came into use, with harmful effects on the seabed – and with government (both turkish and greek government) legislation against the use of such tools. Environment protection in 1906!

The study deals in some details with the very tight regulation of sponge-fishing and taxation – telling that the industry was profitabelt not only for those who carried it out, but to the government as well.

In the end of 19th century 5 or 6 very rich families dominated the Symi spongefishing and sponge selling industry, whereas the spongefishermen’s families lived in poverty. The sponge fishing in summer and sponge selling abroad in the winter. The study mentions that Kalymnos had 254 and Symi 190 sponge-fishing vessels (end 19th cent.)

The same study mentions that as early as 1716 a considerable wreck-regaining industry has existed, regaing material for the sultan’s government.

But what of the other economic classes?

Today’s view of the landscape reveals large areas of terraced mountains-slopes, where wheat, wine, olive trees and other produce can have been cultivated. The mills in Chorio tell about large scale grain-milling, probably to deliver the flour for biscuit-baking to support long distance sponge-fishing. But biscuits has not been the only meals for the sponge fishermen! Did the islanders supply salted or dried or fresh meat for their ships crews? If not – who else?

Very many wine press stones are found around Symi, and texts tell about the famous sweet and strong white wine of Symi. Was grape growing and -harvesting an activity which was compatible with summer-spongefishing and/or division of labor between home-staying women and sailing men? For which market was wine produced? And when did that industry die out?

Did the farming people live up near the fields? How many? Or – did they normally live down on the coast and walk to the fileds to work the terasses?

So – did the Symiots produce all their basic foodstuff? Or did they import smaller or larger parts of it? From where? Part of the answer may be: rich symiotes owned cultivated estates in Asia Minor, but lost those properties as consequence of Italian occupation in 1912,

It appears that Symi was an important harbour on the east-west trade in the Mediterrenean Sea, but lost importance when ironbuilt steamers with large carrying capacity substituted sailing freighters from ca 1900. At large: Which were the trade-and-exchange-relations between Symiots and the (greek-ottoman) people on the Asia Minor coast?

The famous Symi shipbuilding industry called for timber. The study mentions some timber import from Lebanon. Did the shipbuliding industry decrease because of lack of timber because of deforestation in Symi? Or because of iron replacing the role of timber in shipbuilding? If de-forestation – in which periods?

How was production and society organised? Were the mills owned by single millers, or was the mill-industry organised on a collective basis?

Were the trade ships and sponge ships owned by single ship owners or by an large-scale shipowners, with captains and crew as employees? – or by island-community? The songe-selling in Marseille and London – and the fine sponges delivered to the Sultan, as part of the sultan Suleiman the Great’s privilege – were they organised by a divers’ organisation? By a few rich merchants? or were they bought by the island community from individual sponge-shippers?

We know about the emigration and de-population, which started/accelerated after the Italian occupation in 1912. All the texts I have found say “After the Italian occupation, the population declined”.

The occupation per se seems to me a poor explanation. But policies in its wage?

But perhaps: late I was told that the Italian government banned sponge fishing out of Symi during ww I, after which Calymnos took the lead in that industry. I have not found written documentation of this – but it may have been a severe blow to Symiot’s employment. (2020)

Were the subsistence possibilities severed by a break in trade relations to the coast-people of Asia Minor because of the occupation? Because of ethnic cleansing during World War I and the following years (the 1923 “population exchange”)? Which parts of the island industries declined in which periods? Was there a decline in seamen’s employment due to change in seafaring technology, including the reduction in crews as a result of declining sailship transportation and change to steamers? How early started the change of commercial trade routes?

When did population stabilisation occur?

When did the growth in tourist industry occur? I have read that Aliki Hotel dates back to 1896 and Albatros Hotel to 1916 – which tells a bit about upper-class tourism early. Was there other, until the tourist agencies Symi Tours and Kaladoukos opent ca 1976, (2 years after the fall of military dictatorship). When did Sotiris and Triton start their service? Which others joined in when?

The broad questions apply to other Dodecanese islands as well – the decline in population in Kastellorizo is an impressive example.

My 40 years as a faithful Symi-visitor have raised quite some “Why”-questions, of which only some have as yet been answered by texts I have been able to find.

I will be grateful to those who will help me to find answers to the questions. References in Danish, English, Deutsch will be fine. Greek will be at challenge for me and Google Translator!

I assume that other Symi-friends would like to have access to such answers as well – and I intend to make such answers available – elaborating on the above article – on this homepage and wherever other people may like to reproduce them.

Lately I was tempted to put up the question: has the Greek-Turkish divide made it be too “politically inconvenient” for history-writers to say: Symi’s and other Dodekanese islands were rich due to our relations to the Ottoman Empire – and we became poor, when we were conquered out of those relations and into the West European (Italian) system in 1912. That question may carry a bit of an analogy to the present situation, dominated by “Merkel-ian” austerity.

Viggo Jonasen

retired lecturer

www.viggojonasen.dk – viggojonasen@gmail.com

0045 61712219

1) Journal of Universal History Studies (JUHIS) • 5(1) • June • 2022 • An Island Skilled in Sponge Hunting “Symi”(1786 -1909) Arzu Baykara Taşkaya Dumlupınar University, Social Sciences Vocational School, Kütahya, Turkey. The study tels that second to Kalymnos (254 boats) Symi (190 boats) is the largest in sponge hunting island.

2) Cuinet,Vital (1892), LaTurquieD’AiseParis,Volume1,E.Leroux,Paris

3) opslag Harani shipyard (2008) ca 1900: Symi flåde 600 skibe. Og: They were also excellent sponge divers and created companies based in Symi, with branch offices in London, Paris, Minor Asia and Egypt.

4) Carry On Up The Kali Strata, more thoughts from a Greek island by James Collinshttps://symidream.com/other/history.htm

Between 1994 and 1995, local author Sarantis Kritikos personally rebuilt eleven of these wine presses. In his book, ‘The stone wine presses of Symi’ Sarantis mentions some interesting information:
There are more than 130 stone wine presses on Symi. In Homeric times it was known that Symi produced wine. The ‘Byzantine’ wine presses, as they are called locally, are found in the cypress forests in the southern lowland (Ambeli) around Sotiri tou Magalou and stretch across to Kourkouniotis. There are approximately 47 here but only one or two are still standing.

The ‘must’ was transferred from here in a small vessel to a larger one. This collection point (according to the author’s source, Yiorgos Zouroudis) was called the ‘linos’. ‘Linos’ was also a word used in the context of wine presses in ancient times. ‘Linea’ festivals honoured Dionysius.

Cristofero Buondelmonti (who visited in 1420) mentions the ‘very good’ wine made on the island.l