Ordet PLANLÆGNING bruges i mange betydninger:
Den enkelte planlægger sit livsforløb: uddannelse, erhverv, fritidsaktivitet, alderdom
Familien planlægger et fælles livsforløb: boligform, antal børn, børns livsforløb, ferier, m.v.
Firmaet planlægger produktion og afsætning, investering, personalerekruttering ..
Idrætsforeningen planlægger træning, konkurrencer hjemme og ude, lederuddannelser, …
Kommunen planlægger skolebyggeri hhv. skolenedlæggelse, børnehaveforsyning, hjemmepleje, busdrift, varmeforsyning, børnetandpleje, vejvedligeholdelse og -anlæg, skatteprofil, udgiftsniveau,.
Amtskommunen planlægger sygehusindretning, gymnasieskoler, regionale buslinier, fredning af naturværdier og oldtidsminder, døgninstitutionsforsyning, revalideringsinsti-tutioner, udgiftsniveau,.
Staten (regering, folketing) planlægger bro- og motorvejsbyggeri, jernbaneforsyning, højere uddannelser, forskning, skattesystemer, bekæmpelse af fattigdom. krigsindsats i land X,Y,Z …, skatteniveau, …
Unionen planlægger arbejdskraftens og kapitalens mobilitet, landmændenes indkomst-nivaeu, uddannelsernes sammenlignelighed, bekæmpelse af fattigdom og/eller udstødelse
Et gennemgående træk i alle disse planlægninger er, at vi kan identificere
– et planlæggende subjekt
– en formaliseret eller ikke-formaliseret beslutningsproces hvori indgår
– et sæt af overvejelser om mål
– et sæt af overvejelser om ressourcer eller midler til at opnå målet
– nogle overvejelser om eventuelle hindringer eller vanskeligheder i forhold til at opnå målet (forefindes ikke altid)
– et større eller mindre sæt af interessenter, som har indflydelse på og/eller påvirkes af planbeslutningen

Hent artiklen her:  2003 VJ Social Planlægning

Dejligt at se, at så mange har haft lyst til at komme i dag.
Man kunne næsten …
Foruden nuværende og tidligere kolleger og studerende har jeg har indbudt en del mennesker til i dag, mennesker, der har haft betydning for min interesse for socialpolitik og mit arbejde med den. Både socialrådgivere, som i sin tid lokkede mig ind i Brammers-gade-forsøget, og mennesker, jeg har samarbejdet med og været i konflikt med i det kommunale, samt mennesker fra de sociale forbru-gerråd. Tak for, at I kommer her i dag
Jeg vil ikke tillægge jer produktansvar for Jonasens socialpolitiske produktioner – men jeg vil gerne takke for samspillet.
For en gangs skyld har jeg skrevet ned det, jeg vil sige. Og hvis nogen gerne vil læse det, kan det ses på skolens hjemmeside, www.dsh-aa.dk under Publikationer – socialpolitiske notater af Viggo Jonasen. Titlerne er: 2004 VJ Socialpolitik som omfordeling, og 2004 VJ Socialpolitik og Socialt Arbejde som menneske-tilpasning. Afskedsforelæsning I og II. (1)
Indbydelsen kan give det indtryk, at både forelæsning og reception er afviklet kl. 15.00. Næh, det var ikke meningen. Faktisk har jeg tænkt mig at fortælle historie indtil 14.45, og så går vi til den materielle fortæring bagefter.
Og så til dagens tekst!

2004 VJ Socialpolitik Som Omfordeling – Afskedsforelæsning I

SOCIAL WORK IN DENMARK 1790-2003 – A BRIEF HISTORY
Introduction – Welfare functions and social work.
This brief history of Social Work in Denmark throughout more than 200 years is a bit anachronistic: activities today being called Social Work will be traced back in time – whereby the activities of that time will be described and understood in the context of today.
This brief history of Social Work has a functional approach: it will be describe how social work has been done with the purpose of influencing individuals’ relations to society. Social Work is normally initiated in order to improve the welfare of a person or group of persons, who lives in poor conditions – which conditions should be improved by the social work.
The welfare of a person can be analysed under four aspects or four welfare functions. If the person’s needs are not being met on one or more of these aspects, we often say: he or she is poor:

hent artiklen her:

2004 VJ Social Work In Denmark 1790-2003 – A Brief History

“THE WELFARE STATE” concept is often being used without being really defined.
Frequently in the political dialogue – and in social work teaching – you have the impression that participants do not have congruous ideas about the significance of the word. Since discussions about the WELFARE STATE and SOCIAL WORK always concern ways of affecting relations and behaviour of individuals, it seems fair to connect the discussion of THE AUTONOMY of the individual client to some common understanding of welfare state.
The general understanding of “THE WELFARE STATE” can be described as follows:
a state organization (including local public authorities) in a predominantly market organized
society.
This state organization is intervening in 4 welfare functions, that is: 4 aspects of the
relation between individual (client) and society
1) provision (maintenance) of persons, who a) cannot themselves sell (or should not sell) their work-power, and b) are not by law provided for by wife/husband or children /parents
2) care in case of disease, and compensation in case of disablement, and shelter/asylum for those in need thereof
3) education – socialization for all (children), including childcare, and including socialization
of adolescents and rehabilitation of criminal offenders.
4) housing
In most discussions of “THE WELFARE STATE” it is implied that it functions in a society
where production and distribution of goods and services mainly are organized in the market way. An implied understanding dating back to liberal church fathers, who “deducted” social organization from a “character of man” as a creature who organises trades in market and human reproduction in family, market and family being so to say spontaneous or natural (God-given) organizations. Often you hear the phrase that THE WELFARE STATE should (only) compensate for market deficiencies, and intervene (only) when family fails to socialize its offspring. The very concept of intervention presupposes the existence of (spontaneous, natural) structures, in which someone can intervene.

Hent artiklen her.

2004 VJ Welfare State – Social Work – Individual Autonomy

ÆNDRINGER I DEN SOCIALPOLITISKE DAGSORDEN FRA 1960 TIL 2003
Af Viggo Jonasen
Kap. 19 i Jørgen Elm Larsen & Iver Hornemann Møller (1998/2004): SOCIALPOLITIK
1 Højkonjunkturens socialpolitiske dagsorden for 1970’er socialreformen:
FOREBYGGELSE – REVALIDERING – TRYGHED – TRIVSEL
“Socialpolitikken har hidtil bygget på en grundfæstet holdning af mistillid mellem borger og det offentlige .. Mange tusinde mennesker i de sociale administrationer bruger langt den største del af deres tid til at kontrollere borgerne .. Naturligvis burde det offentliges forpligtelser over for borger-ne have været understreget ved at stå først.”
Den sociale bistandslov, kronik af Bent Rold Andersen, Politiken 5. febr. 1973
Socialpolitisk debat foregår, og socialpolitiske beslutninger træffes, til enhver tid i en konkret histo-risk og økonomisk kontekst. Socialpolitikkens konkrete indhold kan i den konkrete sammenhæng være præget dels af den samtidige økonomiske situation, dels af økonomiske, ideologiske og andre forhold i tidligere år. 1960’erne var økonomisk præget af høj arbejdskraftefterspørgsel fra private og offentlige arbejdsgivere. Arbejdsgiverne var ivrige efter at købe arbejdskraften, og de udviste vilje til at tilpasse sig arbejdernes ønsker, f.ex. om deltid og flextid. 1960’ernes sociallovændringer var præget af ønsker om effektivisering: en ny lov om revalidering i 1960, med regionale revalide-ringscentre: afstigmatisering: Børnelovgivningens regler om tilsyn blev afløst af tilbud om familie-vejledning; og om erstatning:1964 loven om højeste invalidepension, som skulle tillade unge inva-liderede en levestandard på niveau med deres jævnaldrende, og arbejdsløshedsreformen i 1967-68 med først 80, siden 90% af hidtidig indkomst som kompensation ved ledighed.
I den økonomiske teori og politik rådede Keynesianismen, hos Socialdemokrater, Konservative og Venstre: man troede på, at staten stort set kunne regulere den kapitalistiske økonomis konjunktur-udsving og derigennem sikre høj og stabil beskæftigelse og produktion.
De i Danmark regerende politikeres samfunds-, økonomi- og statsopfattelse i 1960’erne og langt hen i 1970’erne kan kort beskrives som følger:

Hent artiklen her:

2004 Ændringer i den socialpolitiske dagsorden 1960-2003

Det danske velfærdssamfunds historie: tiden efter 1970 bd. I og II (2010)

af Gunnar Viby Mogensen    670 sider, heraf 580 sider brødtekst. 22 kapitler, heraf (trods titlen kun) 14 om den danske velfærdsstat siden 1970.   Boganmeldelse af Viggo Jonasen

”Endelig” tænkte jeg. Nu får vi overblikket. Hvilke motiver havde velfærdssamfundets fædre/mødre, politikerne? Hvilke af deres del-projekter blev realiseret? Hvilke er de lange linjer i udviklingen i velfærdssamfundets institutioner? Hvilke vilkår fik medlemmerne af velfærdssamfundet, og hvordan reagerede de på dem? Og – hvilke politikere var uenige i velfærds-samfundsprojektet, særligt: velfærdsstatsprojektet? Hvilke kampe udspillede sig frem til beslutningerne om samfundets indretning?

Næh – vi fik ikke overblikket.

Gunnar Viby Mogensens (GVM) præstation er kvantitativt meget stor. Den beskriver aspekter af samfundsudviklingen, hovedsagelig tematiseret om befolkningsudvikling og velstands-udvikling, og om de offentlige udgifters størrelse og finansiering i Danmark og omverdenen i fortid og nutid. Der er overvejelser om begrebet velfærdssamfund. Størsteparten af diskussionerne handler om overførselsindkomsterne og har ”incitamentsproblemer” og finansieringsproblemer som indfaldsvinkel. En del af kapitlerne har omfattende målemetode-diskussioner. Det internationale fylder relativt meget. Afsnittet om beslutningstagernes motiver og disses betydning i 1700-tallet og 1800 tallene fungerer godt. Men jeg savner en tilsvarende analyse for 1900- og 2000 tallene. Motiverne bag de danske velfærdsinstitutioners udviklinger og funktionsmåder er underbelyst.

Referat af de mange kapitler vil sprænge alle rammer. Derfor – direkte til kritikken!

Hent artiklen her!

Det danske velfærdssamfunds historie efter 1970 GVM.anm

Hent artiklen her eller læs pdf nedenfor

Helhedssyn

http://www.viggojonasen.dk/wp-content/uploads/2013/12/Helhedssyn.pdf