BYRÅDET OG EJENDOMSSALG

LOKALAVISEN 2025.05.04

Vi har set en del eksempler på, at Aarhus Byråd har solgt ejendomme for at finansiere driftsopgaver, med ret så uhensigtsmæssie konsekvenser. Og vi ser stadig forslag om sådanne dispositioner.

Et af de bedste/værste eksempler var byrådets salg af Vejlby Skole til nedrivning og senere boligbebyggelse, for at finansiere noget af ”kulturby 2017” projektet. De afledte omkostninger dukkede op ikke meget senere, særligt behovet for udvidelse af Risskov Skole. Og mon ikke de omkostninger så rigeligt overstiger salgsprovenuet?

Aktuelt ser vi argumentationen: sælg og bebyg det økologiske landbrugsareal i Hjortshøj, som drives af Andelssamfundet, ”for at opfylde grundsalgs-måltallet” – som Gert Bjerregaard (V) har prædiket. Det er også ham, der foreslår at sælge ejendommen Jægergården for at dække (nogen af) udgifterne til at vedligeholde andre kommunale ejendomme.

Det er ”cigarkasseøkonomi” som man havde det i 1700 tallet, da driften af ”Kongeligt Frederiks Hospital” skulle finansieres af overskuddet fra det norske postvæsen. Det er ikke nutidig kommunal driftsøkonomi.

Kommunale ejendomme bør (kun) sælges, hvis de er blevet uden nytteværdi for kommunen – og hvis salget i øvrigt tjener et fornuftigt byplanmæssigt formål.

Det er tosset at fjerne et velfungerende økologisk landbrug i Hjortshøj, som passer godt ind i lokalsamfundet, blot for at leve op til et grundsalgs-måltal.

Det er tosset at sælge Jægergården uden plan for hvordan funktionerne i den (bedre) kan varetages. Bjerregaard har jo i forslaget ikke nævnt noget om tilgængelighed for århusianerne til den kommunale forvaltning. Bus- og letbane- og cykelstibetjeningen af Blixen-kontorerne i Brabrand tåler ikke sammenligning med Jægergårdens. Og det er altså ikke alle borgerrettede funktioner, som i dag bør varetages elektronisk.

STADIONSKANDALEN OG EMBEDSMÆNDENE

Aarhus Stiftstidende 2025.05.10

Aarhus Byråd havde 9. april forespørgselsdebat om, hvordan det kunne gå så galt med stadionprojektets økonomi. Borgmester og rådmænd lagde sig fladt ned: De indrømmede, at de tidligere skulle have givet byrådet besked om forventelig budgetoverskridelse, og at de skulle have krævet ordentligt kommissorium og bedre sagsforberedelse i styregruppen.

Nå ja – hvem sparker videre på en liggende, angrende skyldig? For resten hørte man ikke noget til tidligere rådmand og styregruppemedlem Bünyamin Simsek i den debat. Dermed løb den sag ud i sandet.

Og dog! Der forekommer mig – både som gammel byrådspolitiker og ikke mindst som cand.scient.pol. – at tilbagestå nogle ubehandlede spørgsmål.

Borgmesteren er ansvarlig for, at kommunens forvaltning i snæver forstand er lovmedholdelig, og at den lever op til god forvaltningsskik. Borgmesteren er ikke alene om den opgave – han har en stadsdirektør og en økonomidirektør, som skal være fagligt kvalificerede til at understøtte borgmesteren i udøvelsen af ansvaret.

Det er muligt, at den ufatteligt sjaskede økonomistyring og mødeforberedelse i styregruppen ikke er direkte ulovlig. Men den er ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Ligesom det fagligt er pligt for statsministerens departementschef at gøre statsministeren opmærksom på, at man IKKE beordrer minkene aflivet uden, at man har lovhjemmel til det – lige sådan er det fagligt en pligt for stadsdirektør og økonomidirektør at følge med i, om borgmesteren forsynder sig mod budgetregler og anden god forvaltningsskik f.eks. ved at iværksætte større udgiftskrævende tiltag uden for budgetrammen.

Og når det allerede i 2021 af rådgiver blev beskrevet for styregruppen, at stadion ikke kunne bygges for det opstillede budget – ja, så bør de nævnte embedsmænd trække borgmesteren i frakkeskøderne eller borgmesterkæden og sige: Der må søges budgetmæssig dækning. Eller siges STOP. Har de gjort det?

Borgmesters og rådmænds bortforklaring om, at “vi troede, at overskridelsen kunne holdes inden for det samlede Kongelunden-budget”, er tyndere end meget vand. De kunne da ikke “bare” aflyse alle de øvrige Kongelunden-tiltag for at finansiere luksusudgaven af VIP-faciliteter – uden byrådets stillingtagen. Har direktørerne gjort opmærksom på det?

Jo, vi har i Danmark et system med politisk styring af kommuner og stat. Men det betyder IKKE, at de ansatte – som i Trumps og Inger Støjbergs administration – blindt skal “gøre som fatter siger”. Vi har faktisk en demokratisk doktrin om, at embedsmænd skal sikre loves og reglers overholdelse – også når politikerne har lyst til at træde ved siden af.