Levetidsforlængelse, reparationer og bortfald – også af arbejde.
Som spået i Årsbrev 2024: piletræet har skudt ris og blade efter sidste års store beskæring. Men ellers har 2025 ikke budt på større ydre reparationsindsatser. Dog: Maj har fået lagt guld i det venstre knæ – så nu ser vi frem til bedring. Majs neuritis i fødderne og tidvise polymyalgia-udbrud generer. Men hun overkommer det utrolige med at passe have og hus – og mig. Og det kan jo ikke bortforklares: vi hører om flere venner og familiemedlemmer med helbreds-besvær.Og Aase Sørensen faldt om og døde lige ved start af Freja Byrding-sommertogt. Med Bentes ord: en god død – men et stort chock. 82 år – og frisk til det sidste.