BYRÅDET OG EJENDOMSSALG

LOKALAVISEN 2025.05.04

Vi har set en del eksempler på, at Aarhus Byråd har solgt ejendomme for at finansiere driftsopgaver, med ret så uhensigtsmæssie konsekvenser. Og vi ser stadig forslag om sådanne dispositioner.

Et af de bedste/værste eksempler var byrådets salg af Vejlby Skole til nedrivning og senere boligbebyggelse, for at finansiere noget af ”kulturby 2017” projektet. De afledte omkostninger dukkede op ikke meget senere, særligt behovet for udvidelse af Risskov Skole. Og mon ikke de omkostninger så rigeligt overstiger salgsprovenuet?

Aktuelt ser vi argumentationen: sælg og bebyg det økologiske landbrugsareal i Hjortshøj, som drives af Andelssamfundet, ”for at opfylde grundsalgs-måltallet” – som Gert Bjerregaard (V) har prædiket. Det er også ham, der foreslår at sælge ejendommen Jægergården for at dække (nogen af) udgifterne til at vedligeholde andre kommunale ejendomme.

Det er ”cigarkasseøkonomi” som man havde det i 1700 tallet, da driften af ”Kongeligt Frederiks Hospital” skulle finansieres af overskuddet fra det norske postvæsen. Det er ikke nutidig kommunal driftsøkonomi.

Kommunale ejendomme bør (kun) sælges, hvis de er blevet uden nytteværdi for kommunen – og hvis salget i øvrigt tjener et fornuftigt byplanmæssigt formål.

Det er tosset at fjerne et velfungerende økologisk landbrug i Hjortshøj, som passer godt ind i lokalsamfundet, blot for at leve op til et grundsalgs-måltal.

Det er tosset at sælge Jægergården uden plan for hvordan funktionerne i den (bedre) kan varetages. Bjerregaard har jo i forslaget ikke nævnt noget om tilgængelighed for århusianerne til den kommunale forvaltning. Bus- og letbane- og cykelstibetjeningen af Blixen-kontorerne i Brabrand tåler ikke sammenligning med Jægergårdens. Og det er altså ikke alle borgerrettede funktioner, som i dag bør varetages elektronisk.

STADIONSKANDALEN OG EMBEDSMÆNDENE

Aarhus Stiftstidende 2025.05.10

Aarhus Byråd havde 9. april forespørgselsdebat om, hvordan det kunne gå så galt med stadionprojektets økonomi. Borgmester og rådmænd lagde sig fladt ned: De indrømmede, at de tidligere skulle have givet byrådet besked om forventelig budgetoverskridelse, og at de skulle have krævet ordentligt kommissorium og bedre sagsforberedelse i styregruppen.

Nå ja – hvem sparker videre på en liggende, angrende skyldig? For resten hørte man ikke noget til tidligere rådmand og styregruppemedlem Bünyamin Simsek i den debat. Dermed løb den sag ud i sandet.

Og dog! Der forekommer mig – både som gammel byrådspolitiker og ikke mindst som cand.scient.pol. – at tilbagestå nogle ubehandlede spørgsmål.

Borgmesteren er ansvarlig for, at kommunens forvaltning i snæver forstand er lovmedholdelig, og at den lever op til god forvaltningsskik. Borgmesteren er ikke alene om den opgave – han har en stadsdirektør og en økonomidirektør, som skal være fagligt kvalificerede til at understøtte borgmesteren i udøvelsen af ansvaret.

Det er muligt, at den ufatteligt sjaskede økonomistyring og mødeforberedelse i styregruppen ikke er direkte ulovlig. Men den er ikke i overensstemmelse med god forvaltningsskik.

Ligesom det fagligt er pligt for statsministerens departementschef at gøre statsministeren opmærksom på, at man IKKE beordrer minkene aflivet uden, at man har lovhjemmel til det – lige sådan er det fagligt en pligt for stadsdirektør og økonomidirektør at følge med i, om borgmesteren forsynder sig mod budgetregler og anden god forvaltningsskik f.eks. ved at iværksætte større udgiftskrævende tiltag uden for budgetrammen.

Og når det allerede i 2021 af rådgiver blev beskrevet for styregruppen, at stadion ikke kunne bygges for det opstillede budget – ja, så bør de nævnte embedsmænd trække borgmesteren i frakkeskøderne eller borgmesterkæden og sige: Der må søges budgetmæssig dækning. Eller siges STOP. Har de gjort det?

Borgmesters og rådmænds bortforklaring om, at “vi troede, at overskridelsen kunne holdes inden for det samlede Kongelunden-budget”, er tyndere end meget vand. De kunne da ikke “bare” aflyse alle de øvrige Kongelunden-tiltag for at finansiere luksusudgaven af VIP-faciliteter – uden byrådets stillingtagen. Har direktørerne gjort opmærksom på det?

Jo, vi har i Danmark et system med politisk styring af kommuner og stat. Men det betyder IKKE, at de ansatte – som i Trumps og Inger Støjbergs administration – blindt skal “gøre som fatter siger”. Vi har faktisk en demokratisk doktrin om, at embedsmænd skal sikre loves og reglers overholdelse – også når politikerne har lyst til at træde ved siden af.

Borgmester Bundsgaard er tavs: Der mangler millioner af kroner til velfærd, og han gør ingenting

Aarhus Stiftstidende 3. juni 2022

Profileret plejehjem i Aarhus sendt til tælling: – Det er næsten værre end Else i liftselen på Kongsgården (25 maj)”

Mistrivsel hos børn i Aarhus er i alarmerende vækst: – Det bunder i mange års nedskæringer på børneområdet”

Socialområdets økonomi er skudt i sænk: – Hvorfor har byrådet ladet problemerne vokse sig så store?”

Velfærdsområderne i Aarhus Kommune har det skidt. Stiftstidendes overskrifter derom er talrige. Byrådspolitikernes klynken gentages igen og igen. Omkvædet: men ved næste budget … kommer der mange flere penge til – gamle, handicappede, mistrivende børn, nedslidte skoler …

Hvad siger byens borgmester? Ingenting! Dog: I et kort øjebliks klarsyn op til 2021-kommune-aftaleforhandlingerne havde KL formand Bundsgaard et realistisk bud på størrelsen af ét af problemerne: Der manglede 5,4 milliarde over 3 år blot for at opretholde ydelsesstandarden på handicapområdet. Men partifælle, finansminister og eks-borgmester Wammen og hans regering ville ikke yde noget – og siden lader borgmester Bundsgaard være med at gøre noget i Aarhus.

Hver gang rådmand Medom, rådmand Winnerskjöld, rådmand Budde stilles over for problemerne – er borgmesteren tavs. Underforstået: du er rådmand – klar problemerne inden for din budgetramme. Hvad gør så rådmændene? Medom bruger lidt flere penge på brandslukning i skolevæsenets Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning. Winnerskjold overskrider budgettet – på socialområdet med 170 mill i 2022. Budde kommer med lidt flere penge til Skovvang. ”inden for rammen”. De siger ikke: vi kan ikke løse opgaven med det budget, som borgmester Bundsgaard vil lade os have. Næh, for så lader borgmesteren forstå: der er nok andre, der gerne vil være rådmænd.

Den samme kultur hersker i ledelsesniveauerne under rådmændene. ”Hvis du ikke kan få budgettet til at hænge sammen, er der andre, der gerne vil ha din lederpost”. Og jo – lederne bliver udskiftet i stort tal – se blot artiklerne senest om demensplejehjemmet Skovvang, om plejesektoren i øvrigt, og om socialrådmandens bosteder i Tilst og andre steder.

Borgmester og rådmænd har en universal-løsning: opkvalificering af ledere og andre medarbejdere – ikke FLERE medarbejdere. F.ex. ”nye (billigere) mellemformer” i stedet for specialundervisning. Ideologien, som stadig gennemsyrer det politiske og administrative ledelseslag er New Public Management (som rettelig burde hedde: Old Industrial Management): effektivisering. Det sammen antal medarbejdere skal – og kan – klare flere og større opgaver, blot de bliver dygtigere. DET GÅR SELVFØLGELIG IKKE I LÆNGDEN!

Da Stiftstidende med god grund kritiserede borgmester Bundsgaards magtarrogante budgetforhandling i september 2021, gik kritikken især på forhandlingsstilen. Velfærds-grundproblemet fik ikke den plads, det fortjener.

På det overordnede, makroøkonomiske, niveau er svaret nogenlunde enkelt: at holde velfærdsniveauet oppe i det niveau, vi ønsker, forudsætter, at en større del af samfundets ressourcer, især: arbejdskraften, bruges på til velfærdsområdet, og at en mindre del af arbejdskraften anvendes til at producere flæskestege og elbiler og boliger og motorveje. Det vil sige: større skattefinansieret kollektivt forbrug og mindre materielt privatforbrug. Det vil i øvrigt også betyde mindre dræn på klodens naturressourcer.

Hvis Aarhus Kommune vil blive en attraktiv arbejdsplads med godt miljø for ansatte og brugere, må byrådet erklære vilje til over en kortere tid at gå i gang med at bruge flere penge til at ansætte flere medarbejdere på områderne!

Det går ikke uden et betydeligt udgiftsløft. Og jo altså: skattefinansiering. Aarhus har stadig Jyllands tredielaveste skatteprocent. Og jo, jeg ved godt, at kommuneskatten er proportional og derfor vender en tung ende ”nedad”. Det kan ændres ved lov.

Da Enhedslisten og jeg som byrådsmedlem sagde NEJ til borgmester Bundsgaards 2022 budgetforlig, var det ikke mindst på grund af forligets aftale om et social-nedskæringskatalog. Men også på grund af borgmesterens afvisning at skattefinansiere et velfærdsløft. Jeg forudsagde, at nedskæringskataloget ville blive fremsat i februar 2022. Den forudsigelse holdt ikke – kataloget er ikke kommet endnu! Rådmandens klynk tilsiger, at det heller ikke kommer – thi det kan ikke laves, uden at Aarhus Kommune vil få endnu flere ankeafgørelser om retsstridig påholdenhed og endnu flere bostedsskandaler. Man vil forsat slingre af sted mellem mer-forbrug og ”løfter” om nedskæringer.

Mennesker med handicap, og deres pårørende, børn med mistrivsel, plejekrævende ældre– oplever alt for ofte samspillet med kommunen som kamp om hvor lidt kommunen kan slippe af sted med at yde.

På den måde sikres utryghed for brugere, pårørende, medarbejdere.

Århus-kompassets tilsiger, at kommunen skal lægge borgerens ønsker og visioner til grund for samskabelsen med kommunen. I seneste regnskabsredegørelse (byrådsmødet 25. maj) gengives ældreplejens tilfredshedsundersøgelse. Man har spurgt brugerne, om de oplever at deres allernødvendigste behov er lagt til grund for indsatsen! Hvis ja – så registreres ”tilfredshed”. Man har ikke spurgt: får du en hjælp, så du har et godt liv?

Aarhus kommune har et lavt velfærdsniveau og en lav skatteprocent. Og et stort personalegennemtræk. Det bør ændres! SF og enhedslisten har markeret ønsket om skattefinansieret velfærdsløft.

Borgmester Bundsgaard er tavs derom – men han vil gerne bruge millioner til lufthavnen i Tirstrup.

Viggo Jonasen

Byrådssuppleant – pt UFP

Aarhus, pengene og de handicappede


Bragt i JPÅ 11. maj 2022

Aarhus, pengene og de handicappede.

JP beretningen i marts om kommunens voksende ”underskud” på handicapbudgettet er alarmerende.

Kommunens grundlæggende hovedproblem lades dog uomtalt!

Mennesker med handicap har i Danmark RET til ydelser. Og kommunen har PLIGT til at yde. Når borgerens RET skal tilgodeses, må kommunen bare betale. Det har vi har set igennem nogle år -deraf ”underskuddet”.

Man kan godt kalde det den ”gode nyhed”: Aarhus Kommune bruger flere penge, end byrådet har indskrevet i budgettet. Selvom det knap nok er en nyhed.

”Den dårlige nyhed” – som heller ikke er en nyhed – er, med rådmand Winnerskjolds ord, at »Vi vil forsøge at holde igen med udgifterne, hvor vi kan, og gå budgetterne igennem med en tættekam,« siger Anders Winnerskjold, som endnu ikke kan pege på præcise tiltag.

Det betyder, at medarbejdere og beboere på bosteder, brugerne af handicaphjælperordningen (BPA ordningen), forældre der modtager dækning af Tabt Arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter til børns handicap – alle disse mennesker holdes i konstant utryghed om, hvorvidt rådmanden og hans embedsmænd nu vil forsøge at skære i deres velfærd.

TRYGHED var i 1970’er socialreformen en grundbetingelse for TRIVSEL – altså for et godt liv. Rådmandens udmelding undergraver yderligere TRYGHEDEN.

Bostedsskandaler, leder- og personaleflugt, ankesagsophobning, forældres sygemeldinger og arbejdsmarkeds frafald grundet utilstrækkelig hjælp ved barns handicap – kan forholdsvis éntydigt forklares med budgetters utilstrækkelighed.

Borgmesterens og de skiftende rådmænds ikke-løsning har været ”New Public Management”: ”effektiviseringer”, omstruktureringer, ”bedre ledelse” med færre frontlinie-personalehænder. Ikke kun på handicapområdet – også på plejeområdet og klubområdet og skoleområdet (særligt: specialundervisningsområdet) og .. og .. og.

På det overordnede, makroøkonomiske, niveau er svaret nogenlunde enkelt: at holde velfærdsniveauet oppe i det niveau, vi ønsker, forudsætter en større del af samfundets ressourcer, især: arbejdskraften til velfærdsområdet og en mindre del af arbejdskraften til at producere flæskestege og elbiler og boliger og motorveje – det vil sige: større skattefinansieret kollektivt forbrug og mindre materielt privatforbrug. Det vil i øvrigt også betyde mindre dræn på klodens naturresourcer.

Borgmesterens budgetmodeller – løser de ikke problemet? NEJ. Modellerne er jo bygget sådan, at de under-kompenserer befolknings- og bruger tilvækst. Og når andelen af borgere med rettigheds givende handicaps vokser mere end den generelle befolkningsvækst, øges problemet. Det er kendt viden på rådhuset. Jamen hvad så med forebyggelse? Godt og nødvendigt og i heldige fald på langt, langt sigt, effektivt. Men ikke her og nu.

Hvis Aarhus Kommune vil blive en attraktiv arbejdsplads med godt miljø for ansatte og brugere, må byrådet erklære viljen til over en kortere tid at gå i gang med at bruge flere penge til at ansætte flere medarbejdere på områderne! Det går ikke uden et betydeligt udgiftsløft. Og jo altså: skattefinansiering. Aarhus har stadig Jyllands tredielaveste skatteprocent. Og jo, jeg ved godt, at kommuneskatten er proportional og derfor vender en tung ende ”nedad”. Det kan ændres ved lov. Hvilket lige så godt kan lade sig gøre som at få flere penge fra Mette Frederiksen regeringens finansminister Wammen.

Da Enhedslisten og jeg som byrådsmedlem sagde NEJ til borgmester Bundsgaards 2022 budgetforlig, var det ikke mindst på grund af forligets aftale om et social-nedskæringskatalog. Jeg forudsagde, at kataloget ville blive fremsat i februar 2022. Den forudsigelse holdt ikke – kataloget er ikke kommet endnu! Rådmandens klynk tilsiger, at det heller ikke kommer – thi det kan ikke laves, uden at Aarhus Kommune vil få endnu flere ankeafgørelser om retsstridig påholdenhed og endnu flere bostedsskandaler. Man vil forsat slingre af sted mellem mer-forbrug og ”løfter” om nedskæringer.

Mennesker med handicap – og ikke mindst: deres pårørende – oplever alt for ofte samspillet med kommunen som kamp om hvor lidt kommunen kan slippe af sted med at yde. Der er behov for, at Århus-kompassets ord om at lægge borgerens ønsker og visioner til grund for samskabelsen med kommunen gøres til virkelighed.

Men borgmester Bundsgaard vil hellere bruge millionerne til lufthavnen i Tirstrup.

Viggo Jonasen

byrådssuppleant, pt UFP

POLITIKERTANKER – SOCIAL UDRENSNING

Politiker-tanker om social udrensning.

Hvad tænker politikerne egentlig om de mennesker, hvis skæbne de beslutter?

I Århus Byråds lidt hede debat 1. og 15. december om nedrivningsplanerne for Bispehaven, som blev benævnt Ghetto, men som nu lidt pænere kaldes ”omdannelsesområde”, fik rådmand Simsek og borgmester Bundsgaard lukket op for tanke-posen.

De skældte ud på Enhedslisten for at stemme imod nedrivningsplanerne og tvangsflytningsplanerne.

Simseks ord:

”Jeg ved ikke, om der er i Enhedslistens ideologi ikke er plads til, at kvinder i disse udsatte boligområder skal have ligestilling. Jeg ved ikke, om der i Enhedslistens ideologi ikke er plads til, at den sociale kontrol i disse boligområder skal jævnes med jorden. Jeg ved ikke, om det er den ideologi, Enhedslisten har, som ikke tror på nogen religion, går ind for imam-råd. Jeg ved ikke, om Enhedslisten ønsker at fastholde en hel gruppe af børn og unge i social fattigdom, kontanthjælp, arbejdsløshed, et parallelsamfund – måske i håb om, at de vil stemme på Enhedslistens politik”

Borgmester-ord

”der er stadigvæk tre så mange gange kvinder i det her lokalområde, som ikke er i beskæftigelse som i resten af Aarhus. Der er tre gange så mange unge mennesker, der begår kriminalitet, og der er i det hele taget alt for mange mennesker, der er uden for arbejdsmarkedet i det her lokalområde. Vi giver ikke de børn, der vokser op i det her lokalområde en fair chance på lige fod med andre børn i Aarhus. Og det er det, vi skal lave om. Og det er også derfor, vi kan ikke som Enhedslisten sidde på hænderne.”

Det interessante er ikke, at rådmand og borgmester påstår, at Enhedslisten har sære synspunkter, hvorefter de kritiserer de synspunkter, de pådutter os – det vænner man sig til i byrådet.

Interessant er derimod social-udrensnings-tankegangen: hvis man tvangsflytter de ”ikke vestlige” og ”uden-for-arbejdsmarkedet” beboerne, får man et ”renere område”, hvor middelklassen kan flytte ind, og så falder procenten af ”de forkerte”.

Interessant er de meninger, som rådmand og borgmester udtrykker, om de pågældende beboere – ja nærmest: den ringeagt de to herrer udtrykker..

Interessant er også borgmesters og rådmand mangel på interesse for, om de tvangsflyttede mennesker får det bedre af flytningen:

Bliver forældrene bedre i stand til at hjælpe børn med lektierne, fordi man flytter dem? Er det næste skoletilbud bedre end det nuværende?

Bliver forældrene mindre fattige, fordi man flytter dem?

Kommer førtidspensionisterne i job, fordi man tvangsflytter dem?

Ophører de kriminelle med kriminalitet, fordi man tvangsflytter dem?

Holder de troende op med at snakke med imamen, fordi man tvangsflytter dem?

Bliver de påstået undertrykte kvinder frigjort, ved at man tvangsflytter dem?

Den radikale Ahmad Yussuf spurgte borgmesteren, spørgsmålene kan besvares med evidens. Borgmesteren svarede med at rejse tvivl om den radikale byrådsgruppe er en pålidelig forligspartner? Ghettoplanforliget, nedrivningsforliget er indgået mellem alle byrådets partier minus Enhedslisten!

Hvorfor nedrive ny-renoverede boligblokke? Det er jo kun nødvendigt, fordi man ikke kan sige mennesker op fra lejemålet, med den begrundelse at de er ”ikke vestlige” og ”uden-for-arbejdsmarkedet”. Men nedrivning er lovlig begrundelse for udrensningen – tvangsflytningen.

Borgmester og rådmand siger, at de vil skabe tryghed i boligområdet ved nedrivning og tvangsflytning. Men de skaber stor utryghed hos de beboere, der får stillet tvangsflytning i udsigt, og hos de tilbageblivende beboere, der kan se frem til nogle års nedrivnings- og byggestøj.

Jo, der er hældt lidt flødeskum ud over tvangsflytningsplanen. Borgmesteren har aftalt med boligforeningerne, at man vil hjælpe med genhusning, ganske vist sådan at de tvangsflyttede ikke kan vælge visse af de billigere boligafdelinger.

Jeg kan garantere, at Enhedslisten er tilhænger af at mindske fattigdom og af at børn med behov for indlæringsstøtte får indlæringstøtte.

Enhedslisten mener – modsat den ”liberale” Simsek, at religion er en privat sag.

Sociale problemer skal løses med social indsats, ikke spredes med tvangsflytning og buldozning.

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (EL) Formand for Teknisk Udvalg

2021.12.25

BORGMESTERSTANGEN II

(bragt i Stiftstidende 2021.06.24)

Byrådet har sat et MEGET stort fodaftryk i Århus-historien.

Den første vedtagelse i dagens byrådsmøde: godkendelse af ”borgmesterstangen”: de Lindes 144 meter høje hus med forventet 2500 arbejdspladser på Mindet 6 i Sydhavnen i Aarhus.

Sammen med det sorte tårn og andre kommende højhuse udgør de en mur mellem bugten og byen. De 243 indsigere – fællesråd, enkeltpersoner, Aarhus Stift – mødte også muren af byrådsmedlemmer.

Med beslutningen nedgraderer byrådet de andre markante bygninger – Rådhustårn, Domkirketårn, Knudskirketårn – til ligegyldige dukkehuse.

Miljømæssigt er et højhus den dyrest mulige måde at huse arbejdspladser på.

Bygherren har gjort en del ud af at lave byrum omkring tårnet – byrum som lige så godt kunne være omkring et 5 etagers hus.

Trafikalt er placering af ekstra 2500 arbejdspladser med kunder mv. midt i byen, på Sydhavnen en kolossal belastning. En nettotilvækst på 150 P pladser vil også sikre mer-P-kaos i gaderne omkring huset. Flere højhuse kommer til – det gør bilerne nok også! Planen for trafikomfang og trafikafvikling har vi ikke!

I dag har byrådet sat et MEGET stort fodaftryk i Århus-historien.

Vort forslag om at afholde et ægte fysisk borgermøde om projektet forud for vedtagelsen blev hældt af brættet. Monstro nogen nødig ville møde mange utilfredse indbyggere?

Viggo Jonasen

Byrådsmedlem (Ø)

BORGMESTERSTANGEN I

Om Olav de Lindes højhus og andre højhuse i Århus.

Venstres Gert Bjerregaard mener, at det projekterede højhus vil blive ”enestående for vores by” (Stiften, tirsdag 18. maj 2021).

Næh – det vil bare blive højere end de øvrige højhuse .

Men det vil bidrage til en igangværende og efter min mening uskøn smadring af midtbyens skyline. Domkirketårn og Knudskirketårn og Rådhustårn bliver gjort til ligegyldige småting i en vrimmel af grå og sorte og korttids-hvide kasser.

Gert Bjerregaard nævner korrekt, at byrådet har vedtaget en højhuspolitik. Grundpricippet i højhuspolitikken er: byg højt på det høje og lavt på det lave. Formålet var at bibeholde og fremhæve Århus’ topografiske egenart: en ådalsby omgivet af høje bakker. En helt fornuftig politik.

MEN – byrådet har siden dispenseret hæmningsløst fra højhuspolitikken. Hver gang en byggematador har foreslået et højhus i ådalen – eller rettere: ådalene, for også Egådalen rammes nu af byggematadorernes indtjeningsjagt og byrådets slaphed – ja, hver gang giver byrådet tilladelse til den ”helt særlige” høje bygning. Eksemplerne er talrige og arkitektonisk kritisable: Det sorte tårn og de grå kontorhuse ved banegården. ”Frederikspladsens” igangværende opstigning. Ceresparkens grå betonmasser, og de andre mange-etagers huse klos op ad Århus Å. To højhusprojekter på havnearealet – ét på 110 og ét på 140 meter,

Det væsentligste arkitektoniske fælles træk ved byggematadorernes projekter er: jeg skal vise, hvor højt jeg kan komme op, og hvor meget jeg kan dominere omgivelserne.

Enhedslisten og Viggo Jonasen er IKKE modstandere af højt byggeri. Det skal blot passe til omgivelserne. Et hus, som kunne have ligget flot, er ”prismet”, som smadrede udsigten fra Den Gamle By. Det ville have været en skønhedsåbenbaring, hvis det var blevet lagt alene f.eks. på toppen af ringvejen, ved Viborgvej. Eller for den sags skyld: som ”portal-hus” ved Silkeborgvejs krydsning med Ringvejen. Nu er det blevet til et lille ”nå-hvad-så-hus” ved siden af de grå masser i Ceresparken. Men stadig et uskønt bagtæppe for Den Gamle By.

Århus har i høj grad brug for en arkitekturpolitik. Den kan ikke her og nu afhjælpe de store skader på byens skyline, som byråd og byggematadorer har anrettet. Men den kan måske forebygge de nu planlagte voldsomme mer-skader.

Viggo Jonasen