En mesters værk! Ib Møller: PÅ VEJ – som arkitekt, planlægger og landskabsarkitekt – en anmeldelse

Dansk Byplanlaboratorium. Byplanhistorisk skrift nr. 68. 2013. 2K/Denmark

Erindringerne om Ib Møllers liv (han er nu 84 år), uddannelse, karriere og alle de projekter, han og hans kolleger i tegnestuen Møller & Grønborg har sat præg på eller prøvet at sætte præg på, er et pragtværk – både i indhold af tekst og illustrationer, og i layout.

Bogen er et MUST for lokalpolitikere og planlæggere.

Ib Møller er æstet og miljøforkæmper. Han forholder sig æstetisk og socialt til de beslutninger om kommuners indretning, som mange borgere ikke bemærker eller først opdager, når skade er sket.

Kapitel 3 Huse

Ib Møller beretter om forskellige byggerier: én-families villaer, dobbelthuse, daginstitutioner, et tæt-lavt kompleks ”Ryhaven” i Hasle (med bilfrit centralområde og stort legeareal til børn og voksne). ”Det blev populære familieboliger, som flere af tegnestuens medarbejdere flyttede ind i” – sig så ikke, at arkitekter ikke kan bo i de huse, de selv tegner! Hasle Vest villakvarter med centralt grønt område. Vilhelmsborg Hestesortscenter. Og så fik tegnestuen opgaven Bispehaven i Hasle (1969-73): ”Vi ville helst have fortsat principperne med den lave bebyggelse fra Ryhaven. Men byggeriet skulle efter boligministeriets nye krav og som betingelse for støtte fremmes som montagebyggeri i fire eller otte etager og forsynet med elevatorer …”. Byggeriet blev som krævet af ministeriet. Hvis Ib Møller havde fået sin vilje, ville en del have været anderledes i Bispehaven, i hvert fald visuelt – og måske også i andre henseender!

Ib Møller blev medlem af ”Det særlige Bygningssyn”, boligministeriets rådgivende udvalg om bygningsfredning. Han fremhæver betydningen af, at nybyggeri forholder sig til – eller ikke forholder sig til – de bygningsmæssige omgivelser. Skrækeksemplet er ”Prismet”, der skæmmer Den Gamle By i Århus: ”Fra øverste etage hævdes at være en skøn udsigt over Århus. Jeg tvivler ikke herpå, men hvor mange kan i dag nyde den udsigt? Især i forhold til de hundredtusinder, hvis oplevelse af en kulturhistorisk seværdighed er spoleret!” Også kunstmuseet Aros skæmmer omgivelserne.

Kapitel 4 Byer

Ib Møller omtaler de kræfter, der har bestemt byernes karakter og udseende igennem århundrederne. Men ”ikke mindst bilerne har vendt op og ned på byers og landskabers indhold og udseende”. En konsekvens har været visuel forurening: ”den grønne frodighed blev fældet eller saltet bort” for at skaffe P-pladser. ”Vi kan affinde os med at holde møde i et grimt lokale, med smagløse møbler, men ikke i et lokale, der lugter grimt”. Ib Møllers fokus er vigtigheden af, at planlæggerne forholder sig til alle forureningsformerne, ikke mindst den visuelle forurening.  ”Den største ensformighed opstår ofte i sovebyer, hvor alt er tilladt og der ikke er nogen fælles bestemmelser for udformning af bygninger og beplantning. .. Hvor der er fællestræk i de bebyggelses- og beplantningsmæssige elementer samt omhu i valg af byens udstyr, kan man derimod opnå en individuel karakter, der giver områderne karakter og gør det muligt at skelne dem fra hinanden”.

Gribende er hans beretning om arbejdet med at lave planforslag for Christiania, om politikeres og embedsmænds og christianitters reaktioner på hans planlægning.

Kapitel 5-6 om veje

Et stort arbejdsfelt har været anlæg af motorveje og andre store vejanlæg i Danmark og Sverige. Ib Møllers og tegnestuens indsats har været koncentreret om at udforme vejene og deres omgivelser så skånsomt som muligt i forhold til landskabets naturværdier. Bløde kurver, faunapassager, æstetisk acceptable broer, beplantning, støjbegrænsning.

Når så motorvejen er anlagt, harmonisk i forhold til det omgivende landskab, har lokale politikere siden – uden nogen form for landskabsæstetiske overvejelser – plastret motorvejens rabatter til med betonelementfabrikker, brugtvognsudsalg, lagerhoteller, svinefabrikker – erhvervsvirksomheder, som i øvrigt ligger ganske uhensigtsmæssigt i forhold til anden erhvervsbyggeriplanlægning og tilkørselsforhold. Derom skriver Ib Møller sin uforbeholdne fordømmelse: ”Alskens svinerier langs motorvejene” (Jyllandsposten 1.2.2009).

Det er ikke kun anlæg af større veje, der er blevet ”ramt” af Møller. Teoretisk bearbejdning af problemerne: Visuelle forhold – konflikter mellem trafik og miljø (1980), Strategi for vejes æstetik (1993). Og trafikplaner for hele kommuner, hovedlandeveje gennem byen, m.m.m. – rækken er meget lang.  Hvor tit tænker vi på, om vejskilte – som vanskeligt kan undværes! – er til at holde ud at se på? Derom har han også udredt og rådgivet.

Kapitel 7 Broer

”En smuk bro kræver, at de grundlæggende forudsætninger først er afklarede. Hvordan er landfæsterne? Rager de frem og hæmmer udsigten – eller er de tilbagetrukne og diskrete? Hvordan er broens samlede geometri, tracering og detaljering? Hvordan er en evt. overbygning som pyloner? ….” Ib Møller beretter om en lang periodes bevidsthedsudvikling – også hos andre brobyggere! – og kommenterer forskellige anlæg. Læs selv!

Kapitel 8 Landskaber

På mange områder har Ib Møller bidraget til at bevare landskabelig skønhed, som vi andre nyder – oftest uden at kende de anslag, der har været gjort imod skønheden. Hans refleksion er tankevækkende: ”Som unge drømte vi om at bygge smukke huse. Paradoksalt nok blev en af vore vigtigste opgaver .. at forhindre, at der blev bygget huse på værdifuld natur som kystområder f.eks. Grønne Strand i Fjerritslev, Tunø, Nordøen på Samsø, områderne omkring Moesgård herregård ved Århus, Sondrup ved Hundslund, og Hjerl hede”

Også andre land- og vandskaber er mærket af Møllers streg. Vindmølleparken på Middelgrunden ved København: oprindelig planlagt som en triviel rektangulær industrimøllepark. Ib Møller foreslog møllerne stillet på en cirkelbue, med Marmorkirken som centrum. Mange flypassagerer ser den ved indflyvning til Kastrup – et smukt syn!

Kapitel 9 Større tekniske anlæg

Møller beretter om æstetiske tanker omkring store fjernvarmeanlæg, naturgasledninger, færgehavne. Og der er peber og salt i Møllers kommentarer til manglen på æstetisk interesse hos store bygherrer, bl.a. Århus Havn og Århus Kommunes nye bydel, som siden benævnes Århus Ø

Kapitel 10 Det grønne

”Uden træer – intet liv”. I kapitlet omtales de tanker, folk i andre lande har gjort sig om vigtigheden af at sikre trævækst. ”Plant et træ – og plej det” og ”Årtusindskifte-træ”. Kampagnerne har sigtet på at skabe bevidsthed hos skolebørn og dermed i hele befolkningen om vigtigheden af træer. Praktisk vejledning: en bog ”Gröna och säkra väger”, store plakater: ”Træer langs vejen” og ”Buske langs vejen” – Møllers og tegnestuens metoder er mangfoldige

Kapitel 1 Baggrund og kap 2 Opgaver

– om barndommen, uddannelsen og (gen-)opstarten på firmaet, er af en anden karakter end de efterstående 8 kapitler. Ibs far Peder Rasmussen Møller var en dygtig arkitekt og populær underviser på teknisk skole. Han meldte sig ind i nazistpartiet, hvorfor han efter krigen i 1945 blev fængslet, anklaget for landsforræderi – og efter mere end 2 år bragt for en dommer, pure frifundet, og løsladt. Men firmaet var jo smadret. Han fik genopbygget sin tegnestuevirksomhed, men var nedbrudt – også på grund af den lidte uret. Ib Møller var i gang med at uddanne sig til arkitekt, stærkt inspireret af store arkitekter som Steen Eiler Rasmussen. Han overtog faderens tegnestue ved faderens tidlige død i 1959 – og den voksede. Sv. E. Wickmann blev lokket med ind i firmaet. Og det voksede. Senere tog Ib Møller sig sammen til at færdiggøre arkitektuddannelsen, med en afgangsopgave inden for byplanlægning: en alternativ plan for elkraftbyen Kyndby.

Siden, i 1980 gik Wickmann ud og Grønborg-navnet kom til. Historien om firmaets udvikling og miljøet imellem medarbejderne er læseværdig. De to kapitler fungerer prægtigt som indgang til de mere ”faglige” kapitler.

Et efterord: som byrådspolitiker har jeg set en del til Møller & Grønborgs projekter, har såmænd været med til at vedtage nogle af dem. Og haft nogen af de samme modviljer, som Ib Møller lader komme til orde. Blandt tidligere byrødder er det normalt at høre fortrydelsen over, at de vedtog ”Prismet” – ”Det var kun fordi byrådet ellers havde fået et sagsanlæg – byggetilladelsen var sagsbehandlet så langt frem ….” Både ”Prismet” og Aros er flotte huse, blot lokaliseret forkert.

Viggo Jonasen

Cand.scient.pol., lektor emer. – tidligere byrådsmedlem i Århus

Hørgårdsvej 18                   8240 Risskov